Nordmænd bygger tankskib på gas og brændselsceller
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nordmænd bygger tankskib på gas og brændselsceller

Illustration: Mærsk

Med udsigt til, at et norsk tankskib udstyret med brændselsceller vil blive søsat i 2008, er flere europæiske virksomheder begyndt at tro på, at skibenes olielugtende motorrum også kan blive grønne.

I samarbejde med blandt andet den norske skibsbygger-virksomhed Eidesvik Offshore bygger Det Norske Veritas (DNV) et brændselscellesystem ind i et 92 meter langt tankskib. Brændselscellerne er produceret af MTU CFC Solution, som er en afdeling under den tyske motorfabrikant Tognum, og cellerne får tilsammen en effekt på 330 kilowatt.

Brændselscellerne kommer til at køre på flydende naturgas (LNG), der skal opbevares i store nedkølede beholdere ombord.

Selvom LNG-tankene fylder meget, så er der ikke mere plads, end de skal fyldes hver uge. Det betyder, at skibet kun kan sejle korte afstand i områder med mulighed for at tanke op med LNG, oplyser Eidesvik.

Skibsmotorer er storslemme forurenere

I dag står skibsfarten i Norge for 40 procent af landets udslip af NOx. Alene et gennemsnitligt forsyningsskib udleder den samme mængde NOx som 22.000 privatbiler, oplyser den norske miljøorganisation Bellona.

Tankskibe i dag sejler ofte på beskidt brændstof, såsom rester fra olieraffinaderierne, og det øger miljøbelastningen markant. Brændstoffet i tankskibene udleder 700 gange mere svovldioxid end en personbil.

Skibsfarten forsvarer sig med, at den er den absolut mest miljørigtige transportform, fordi den transporterer så store mængder gods på én gang, skriver Reuters.

DNV: Prisen på brændselsceller vil falde

Lederen af brændselscelleprojektet for DNV, Tomas Tronstad, tror på, at størstedelen af verdens tankskibe vil være udstyret med brændselsceller om 25 år - også selvom motorer med brændselsceller i dag koster seks gange mere end en dieselmotor.

»Strengere reguleringer og politisk favorisering af grønne løsninger vil i fremtiden kompensere for de højere anskaffelsesomkostninger ved brændselsceller,« siger Tomas Tronstad til Reuters.

Byggeriet af brændselscelle-tankskibet finder sted i samarbejde mellem Eidesvik Offshore, DNV, MTU CFC Solution, Vik-Sandvik og Wärtsilä Automation Norway. Projektet går under navnet Fellowship og startede i 2003.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først