Nordkoreas bombe kunne mærkes i Danmark

Atombombesprængningen gav anledning til rystelser i jorden med en styrke på 5,5, viser danske målinger. Det antyder, at der var tale om en boosted bombe.

Sådan registrerede seismografer i nat hos Geus rystelser i jorden, der kom fra Nordkorea.

Også i Danmark kunne Nordkoreas atombombesprængning registreres, oplyser seniorforsker Tine Larsen fra Geus - De geologiske undersøgelse for Danmark og Grønland.

Hun tilføjer, at flere indicier, udover lokaliteten, peger på, at rystelsen stammer fra en eksplosion og ikke fra et naturligt jordskælv.

Signalet er meget enkelt og kortvarigt i modsætning til de komplekse bølgeformer, som naturlige jordskælv afstedkommer. Beregninger viser desuden, at kilden til rystelsen har befundet sig meget nær jordoverfladen.

Geus har beregnet størrelsen på rystelsen til 5.5 mb på Richterskalaen. Nordkoreas atomprøvesprængning 12. februar 2013 blev ligeledes målt til 5.5 mb af GEUS, og signalerne fra 2013 og 2016 er meget nær identiske. Det styrker formodningen om, at der ikke var tale om en ægte brintbombe, men snarere en såkaldt boosted bombe.

Læs også: Stor usikkerhed om, hvorvidt Nordkorea har en ægte brintbombe

Folketinget tiltrådte i 1996 FN-traktaten om forbud mod atomprøvesprængninger, Comprehensive Nuclear Test Ban Treaty, og Geus er ansvarlig for Danmarks seismologiske bidrag til FN’s overvågning.

Kommentarer (22)

Lige hvad verden har brug for. Mere raslen med sabler og trusler om død og ødelæggelse.
Gad vide hvad kineserne syntes om det "lille" stunt..?

  • 2
  • 0

Det er jo kineserne der holder hånden over regimet. Så de har ansvaret for det her morads.

Det er fandme kynisk af Kina, at acceptere så umenneskeligt et regime, for at have en bufferzone mod den demokratiske verden.

  • 8
  • 1

Nå, det stod under linket!
"Hvis den aktuelle sprængning viser sig ikke at være en ægte brintbombe, er det derimod ikke usandsynligt, at Nordkorea har fremstillet og afprøvet en såkaldt boosted bombe, hvor sprængkraften af en konventionel fisisonsbombe er øget ved også at inkludere mindre mængder af deuterium og muligvis tritium."

  • 0
  • 0

Hvad er det?

I en boosted bombe blæser man (tung) brint ind i den kugleskal af uran/plutonium der imploderes til superkritisk masse.

Brinten fusionerer til Helium og bidrager med højenergi neutroner der kan fisionere Uran238 og visse andre isotoper.

Det er en billig måde at få højere ydelse ud af en implosionsbombe, specielt hvis det er en uran baseret implosion.

Men det er begrænset hvor meget brint man kan indblæse før begynder at udøve så stort tryk at det reducerer hvor lang tid der er superkritisk masse.

Hvor lang tid man kan holde den superkritiske masse sammen er den helt centrale performance parameter, nogle få nanosekunder fra eller til betyder en faktor 3 i samlet energi (kilotons).

Derfor bruger man også en "tamper" af tungmetal, ofte U238, udenom det hele, dens eneste opgave er at holde sammen på stumperne i et nanosekund eller to.

I en "rigtig" brintbombe får man højenergi neutroner nok til også at fisionere denne "tamper" hvis den er lavet af fissibelt materiale (U238) og rigtigt dimensioneret kommer langt størstedelen af energien derfra.

Ialt findes der derfor 1, 1½, 2 og 3-trins atombomber.

1-trin: Kun fission. Små. Stor forurening i forhold til kiloton.

1½-trin: Boosted fission. op til 5 gange større, ca. halvt så meget forurening/kiloton

2-trin: Fission-Fusion. I princippet ingen øvre grænse. Jo større de er, des mindre forurening/kiloton. Tamper laves typisk af Wolfram der ikke er fissibelt.

3-trin: Fission-Fusion-Fission. Ingen øvre grænse. Absolut de mest beskidte.

En særlig detalje ved 2-trins er at hvis man laver dem så små som overhovedet muligt kan man bruge en meget tynd tamper af stål og hvorfor en masse neutroner kan undslippe, med stor biologisk skade til følge. Dette kaldes en "neutronbombe".

En anden mulighed er at vælte tamperen i en tre-trins for fissionsprodukterne, på den måde kan man forurene et område med nedfaldsprodukter med mellemlang halveringstid og stor gamma-aktivitet.

  • 25
  • 1

Der findes ikke rigtigt et passende dansk ord for "tamper".
"Fordæmning" kunne være en mulighed.
På tysk anvendes ordet "Reflektor".
At bruge "tamper" i en dansk artikel er nok den bedste mulighed pt.

Dette indlæg er ikke for at "kloge-Åge" mig, men fordi jeg selv havde problemer med at forstå "tamper".

MvH,

Bent.

  • 5
  • 0

Der findes ikke rigtigt et passende dansk ord for "tamper".

Reflektor er forkert, de signalerer noget der står stille.

En "tamper" virker kun fordi den også har (stor!) bevægelsesenergi i retning mod centrum. Dens masse alene ville aldrig kunne gøre en forskel.

Sprogligt er problemet at en "tamper" der bruges til at pakke krudtet i en kanon, det er her ordet kommer fra, på dansk hedder en ladestok, mens en "tamper" i en atombombe er en kugleskal.

  • 12
  • 1

Det ovenfor viste screen-shot gemmer på lidt af en overraskelse: HP-Visual User Environment! :-D
https://en.wikipedia.org/wiki/Visual_User_...
Det er godt nok mange år siden jeg har set det sidst (det var på DTU's databarer i midt halvfemserne!!) - overraskende at GEUS stadig bruger den slags gammel HW, men hvad pokker hvis det virker?

Tamper - det kalder man også det værktøj man bruger til at trykke kaffen sammen med når man laver espresso - på dansk ville man nok kalde det en stamper.

  • 0
  • 0

Hvis nu vi antager at de har en eller anden form for voldsom bombe - er de så i stand til at få den i luften (modsat to andre blogs her på ing som ikke flyver) f.eks. for enden af en raket eller missil?

Hvor langt vil den kunne flyve, hvem holder øje med den slags, og hvem vil kunne skyde den ned?

  • 2
  • 1

Ja.

Op til 5-6000 km, afhængig af hvor heldige/dygtige de faktisk er.

USA

Ingen.

Det sidste er det mest interessante: Alle USAs forsøg med anti-missil våben har været "snydetest" hvor man på forhånd har kendt banen for det missil man skulle skyde ned.

Selv da er deres faktisk hit-rate langt under 10%.

Hvis man selv regner på opgaven, når man hurtigt den konklusion at et "missilskjold" altid vil være mere hullet end en si.

  • 9
  • 2

Den gamle MAD doktrin gælder stadig.

Det vil være overordenligt dumt at sende et atom våben mod en anden atom magt, da der vil komme 10 gange så mange missiler retur.

Der var dog lige en artikel med 150 kW lasere. (http://ing.dk/artikel/usa-tester-150-kw-la... ) Sidste år snakkede man 50 kW. Det vil ikke vare længe inden de bliver store nok til at standse en ICBM.

  • 2
  • 1

Der er plads til forbedringer, men det er vel ikke udelukket at problemerne kan løses?

Selvfølgelig er der plads til forbedringer, men nogen af problemerne er fundamentale.

Hvordan justerer man f.eks kursen et kvart buesekund for et missil der bevæger sig med mac 3 i tynd luft ?

Det eneste vi har der kan moduleres med korte nok impulser er ion-motorer, men kun hvis de allerede kører.

Mindst løsning der kan gøre det er 3 ionmotorer der hver fylder 2dm³ og trækker 1-3 kW elektricitet.

Og det er vel at mærke kun i det nemme tilfælde med et spin-stabiliseret warhead, forudsat din radar kan kende warhead fra decoys og frem for alt, forudsat du hele tiden har ABM batterier på optimal alert 24*365, hele vejen rundt om den relevante perimeter.

Det er naturligvis langt nemmere hvis du kan skyde efter raketten mens den stadig er på vej op: Stort target, relativt langsomt og forholdsvis lille skade vil disable den.

Men det øger bare kravet til din reaktionshastighed: Nu skal du opdage affyringen, indhente presidentens godkendelse og programmere dit missil og fyre det af på nogle få minutter.

Næste problem er så hvad der falder ned hvis du rammer, hvem det lander på og hvor sure de bliver.

Allerede på Reagans tid indså folk der regnede igennem at den eneste løsning der fysisk har en relevant chance er lasere i orbit, med tilladelse til at skyde "on detection".

  • 8
  • 0

...den enste måde, vi kan bløde Kina og dermed Nordkorea op, er ved at vinde deres hjerter for et liv i frihed og demokrati og (dermed) materiel velstand. egentlig er det grotesk at lig netop de to lande stadig er kommunitske, for kinesere og koreanere har jo som kulturer vist, at de godt kan, fx i Sydkorea og Singapore.

  • 5
  • 0

En person viste mig i starten af 80-erne der skulle være underjordiske prøvesprængninger, og disse registreringer så ganske bestemt anderledes ud, der var 4 eller 5 lige efter hverandre med ca. 1 minuts mellemrum.

Men igen! den der hukommelse :-)

  • 0
  • 0

Problemet er at magthaverne i de to lande ikke har i sinde at gå af. I begge lande ved de at der bliver en oprydning hvis de slipper tøjlerne. oprydning = dødsfald.....

Desuden har vi foræret vores produktionsapparat til kineserne. Så dem er vi nu gift med. Derfor er vi meget forsigtige med ikke at genere dem for meget.
Det er lettere med Nord-Korea. Dem er der ikke mange der har inde i varmen i den vestlige del af verden. Så dem kan vi meget lettere skælde ud på. Det er næsten gratis.

Man kalder dette for real-politik....

Mvh.
Jan

  • 1
  • 0

2016-01-06 02:30:01 UTC+01:00 blev der registreret en seismisk begivenhed Mag. 5,1 ved positionen 22km ENE of Sungjibaegam, North Korea.

Er der nogen der ved med sikkerhed, om Nordkoreas erklæring om, at de prøvesprængte en fissionsbombe, kom før eller efter dette tidspunkt,?

  • 0
  • 0