Nordkoreanske tvangsarbejdere havde kontrakt på at bygge dansk inspektionsskib
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nordkoreanske tvangsarbejdere havde kontrakt på at bygge dansk inspektionsskib

Lauge Koch i dok under byggeriet af skroget på Crist-værftet i Polen i 2014. Foto: Karstensens Skibsværft

Gennem en længere årrække har det nordkoreanske regime sendt tvangsarbejdere til Polen for at tjene penge til regimet på byggepladser og værfter. På ét af disse værfter blev skroget til Forsvarets senest indkøbte skib bygget.

Læs også: Forsvaret køber inspektionsskib til Arktis for over en halv mia. kr.

Inspektionsfartøjet Lauge Koch, som er bestilt af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) hos danske Karstensens Skibsværft, fik skroget bygget på det polske værft Crist i perioden maj til december 2014. Og en gruppe på 45 nordkoreanske arbejdere var hyret til at udføre en del af dette arbejde.

Det viser en kontrakt indgået mellem Crists underleverandør Armex og firmaet Korea Rungrado General Trading Corporation; et firma, som ifølge hollandske forskere er ejet af det nordkoreanske regime og sender nordkoreanske tvangsarbejdere til blandt andet Polen.

Sammen med tre lønsedler fra perioden juli til september 2014 fremgår det, hvordan de nordkoreanske arbejdere var hyret til at bygge skibssektioner og lave præfabrikation på ni norske og ét dansk skib. Sidstnævnte er NB428 eller Lauge Koch, som skibet hedder i dag.

Artiklen fortsætter efter grafikken

FMI og værftet afviste påstandene

Efter Ingeniøren i efteråret 2016 kom i besiddelse af denne dokumentation via sit norske søstermedie Teknisk Ukeblad, konfronterede Ingeniøren både FMI og det danske værft Karstensens med påstanden om, at et dansk militærskib skulle være bygget af nordkoreanske tvangsarbejde.

På det tidspunkt var hverken FMI eller Karstensens Skibsværft bekendte med sagen.

FMI henviste i første omgang til sin leverandør Karstensens Skibsværft. Efter at have undersøgt forholdene afviste Karstensens Skibsværft, at der kunne være hold i påstanden.

Både FMI og Karstensens Skibsværft henviste til, at Crist i en erklæring afviser, at der har været nordkoreanske arbejdere ansat på det danske skib. Samtidig refererede begge til, hvordan Karstensens Skibsværft dagligt havde observatører til at følge byggeriet af Lauge Koch, og at ingen af disse genkender påstanden om nordkoreansk arbejdskraft.

Herefter lagde Ingeniøren midlertidigt sagen fra sig uden at publicere artikler om det danske skib.

Dødsulykke satte nordmænd på sagen

Ingeniøren blev i første omgang bekendt med sagen efter at have læst Teknisk Ukeblads historie om, hvordan en koreansk arbejder mistede livet under arbejdet svejsningen af det norske skib Polar Empress i august 2014.

Han døde som følger af forbrændinger på størstedelen af sin krop, efter der gik ild i hans tøj, da han svejsede i skibets tank. Den tyske afdeling af mediet Vice fortæller i dokumentaren Cash for Kim, hvordan 95 procent af mandens hud var brændt.

Ifølge Teknisk Ukeblad kunne det polske arbejdstilsyn Państwowa Inspekcja Pracy efterfølgende påvise, at mandens tøj ikke var brandsikkert, at området ikke var udstyret med ordentligt brandslukningsudstyr, og at manden arbejdede uden supervision.

Den afdøde var én af de nordkoreanere, som var hyret til arbejdet på både de norske og det danske skib.

Danske skattekroner kan være endt hos Kim Jong-un

I forbindelse med projektet Slaves to the System har forskere fra det hollandske universitet i Leiden undersøgt den afdøde nordkoreaners arbejdsforhold og kommer i en efterfølgende rapport med konklusionen:

»[...] arbejdede mindst 12 timer om dagen, 6 dage om ugen. Han havde ikke tilladelse til at gå ud nogle steder i Polen andet end til arbejde eller hjem, og han modtog ikke størstedelen af lønnen for sit udførte arbejde. I sin fritid var han ligesom sine kolleger tvunget til at deltage ved ideologiske sessioner, der hyldede en gudelignende leder. Han modtog aldrig en ansættelseskontrakt og var ikke i besiddelse af sit eget pas. Chŏn og hans nordkoreanske kolleger er ofre for tvangsarbejde.«

Ifølge rapporten er dette tvangsarbejde reguleret af det nordkoreanske regime, som sender arbejderne ud i verden via statsejede selskaber, der sender hovedparten af arbejdernes løn tilbage til det nordkoreanske styre.

Som også Teknisk Ukeblad har dokumenteret det med de ni norske skibe, kan byggeriet af Lauge Koch således forbindes fra FMI via Karstensens Skibsværft, over Crist og dets polske underleverandør Armex til det nordkoreanske selskab Korea Rungrado General Trading Corporation.

Det betyder i sidste instans, at de danske skattekroner, som er gået til byggeriet af Lauge Koch, gennem flere led kan være endt i det nordkoreanske regimes pengekasse.

Mundtlige kilder bekræfter påstanden

I dag har sagen fået nyt liv, eftersom Danmarks Radios dokumentar Krigsskibets Hemmelighed kommer med yderligere beviser. Dokumentaren vises på DR2 tirsdag kl. 20, men Ingeniøren har fået lov at se med inden da. Her beretter seks anonyme værftsarbejdere om, hvordan de er sikre på, at de nordkoreanske arbejdere var på det danske inspektionsskib. To af kilderne arbejdede sammen med nordkoreanerne:

»På et tidspunkt havde vi to personer på holdet. Altså to koreanere,« siger én af kilderne i dokumentaren og fortæller, hvordan nordkoreanerne lavede svejsearbejde på det danske skib.

Samtidig fortæller den tidligere værftsarbejder på Crist, Grzegorz Fobke, at de nordkoreanske arbejdere lavede arbejde på samtlige skibe på Crist i 2014, da Grzegorz Fobke var ansat:

»Jeg mødte koreanere på alle de skibe, jeg har arbejdet på. De var på alle skibe. Først og fremmest svejsede de. De var små, så de kunne komme ind overalt og udføre svejsearbejde, hvor end det skule være,« lyder det fra den tidligere værftsarbejder.

I dag kan forsvaret ikke afvise sagen

Denne dokumentation bliver FMI og Karstensens Skibsværft præsenteret for i DR-dokumentaren, hvorfor Ingeniøren har kontaktet begge parter igen. Fra Karstensens Skibsværft er meldingen den samme som for et år siden:

»Det er stadig vores overbevisning, at der ikke har været nordkoreanske arbejdere på det danske skib,« siger direktør Knud Degn Karstensen.

FMI har ikke ønsket at stille op til et interview, men stabschefen i FMI, Anders M. Pedersen, fastholder i et skriftligt svar, at der ikke findes endegyldig dokumentation for påstandene. Han indvender dog:

»(...) På baggrund af den dokumentation (kontrakter, lønsedler og anonyme kildeudsagn, *red.), som Danmarks Radio har præsenteret FMI for, kan FMI dog ikke afvise, at en underleverandør til en underleverandør til en FMI-leverandør - kan have anvendt nordkoreansk arbejdskraft.*«

På samme vis vil direktøren for Karstensens Skibsværft ikke afvise, at den polske underleverandør Armex kan have lavet konstruktionsarbejde på Lauge Koch ved hjælp af nordkoreansk arbejdskraft – blot uden for Crist’s værftsområde.

Både Karstensens Skibsværft og FMI finder det yderst beklageligt, hvis påstanden skulle vise sig at være sand.

Hvorfor har Ingeniøren ikke talt med rekrutteringsfirmaet, der jo har indgået de tydeligt vis ulovlige kontrakter med nordkoreanerne?

Problemet er jo ikke at de arbejde på et dansk skib, ejheller at et dansk selskab fik entreprisen. Hvad pokker skal Forsvarsministeriet eller skibsværftet sige til dét? Det er jo fuldstændig uden for deres kontrol.

  • 8
  • 10

Man kunne kræve at skibe blev bygget af et dansk firma i Danmark af danske arbejdere således at danske skattekroner kommer danskerne til gode. Det fungere fint for både Tyskland og Frankrig at holde køb af alt lige fra forsvarsmateriel til tog indenfor egne virksomheder uden at EU kommer på tværs men det kan Danmark åbenbart ikke finde ud af.

  • 21
  • 5