Nordkoreanske tvangsarbejdere: Forsvaret lod polsk værft bryde menneskerettigheder

Illustration: Karstensens Skibsværft

Det danske forsvarsministerium har ikke gjort nok for at forhindre brud på både arbejdstager- og menneskerettigheder i forbindelse med byggeriet af det danske inspektionsskib Lauge Koch.

Sådan lyder kritikken i en udtalelse fra Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (MKI), som Dagbladet Information har fundet frem til.

Ingeniøren og flere andre medier har tidligere skrevet om, at en polsk underleverandør ved navn Crist Shipyard havde benyttet sig af nordkoreanske tvangsarbejdere i forbindelse med skibsbyggeriet.

På baggrund af pressens dækning iværksatte MKI en undersøgelse af sagen.

MKI er det danske kontaktorgan for OECD, hvor man arbejder med sager om brud på OECD's retningslinjer. I Danmark har man ved lov udvidet OECD's retningslinjer til også at gælde offentlige myndigheder og organisationer.

MKI har ikke undersøgt, hvorvidt der er blevet brugt tvangsarbejdere fra Nordkorea i forbindelse med skibsbyggeriet, men i undersøgelsen konkluderer MKI, at Forsvarsministeriet ikke har levet op til sit samfundsansvar.

Læs også: Nordkoreanske tvangsarbejdere havde kontrakt på at bygge dansk inspektionsskib

Manglende CSR-krav i kontrakten

Da Forsvarsministeriet i 2013 skrev under på en kontrakt om leveringen af inspektionsskibet Lauge Koch, var ministeriet forpligtet til at kræve, at projektets leverandører levede op til CSR-krav om blandt andet respektere menneskerettigheder.

Det krævede Forsvarsministeriet ikke, selvom ministeriet året forinden (i 2012) indførte et standardbilag med CSR-krav, der skulle bruges i forbindelse med indkøbskontrakter.

Forsvarsministeriet begrunder de manglende CSR-krav i 2013-kontrakten med, at skibsbyggeriet var knyttet til en ældre kontrakt fra 2004, hvor, hvor CSR-bilaget ikke eksisterede. Ifølge Forsvarsministeriet kunne dette krav »af kontraktmæssige årsager ikke tilføjes« i 2013.

MKI svarer i den forbindelse, at denne undskyldning ikke kan fritage Forsvarsministeriet. Dette skyldes, at »opgaver udført i 2013 er forpligtet til at efterleve OECD's retningslinjer fra 2011«, uanset om skibsbyggeriet oprindeligt er knyttet til en kontrakt fra 2004.

Ingen dokumentation for opfølgninger eller kontrol

Desuden skulle Forsvarsministeriet både i forbindelse med, at kontrakten blev indgået og senere undervejs i byggeprocessen foretage systematiske vurderinger af de negative indvirkninger på menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljø og korruption, sådan som OECD's retningslinjer foreskriver. Dette kunne blandt andet gøres ved at besøge levandøren.

Det har Forsvarsministeriet heller ikke levet op til, vurderer MKI.

Forsvarsministeriet henviser i den forbindelse til en række besøg hos den polske leverandør, men ministeriet har »ikke fremsendt dokumentation, der underbygger systematiske opfølgninger i forhold til CSR-krav under disse besøg,« lyder det i rapporten.

»Uladsiggørligt at sikre i alle led«

Ingeniøren bad sidste år Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) om at forholde sig til sagen om de nordkoreanske tvangsarbejdere. Her blev det meddelt, at det bliver svært at sikre arbejdsforholdene hos samtlige underleverandører, når danske skibsværfter sender opgaver til udlandet.

Læs også: Tvangsarbejde fik nordmænd til at stille nye krav til polske værfter

I en mail til Ingeniøren skrev stabschef Anders M. Pedersen:

»Vi har sammen med industrien en fælles udfordring med at sikre ordentlige forhold, men vi opererer i et komplekst og globaliseret marked, hvor det er praktisk uladsiggørligt at sikre sig ud i alle led.«

Selvom Anders M. Petersen altså mente, at det var »praktisk uladsiggørligt at sikre sig ud i alle led,« lyder konklusionen fra MKI, at »Forsvarsministeriet ikke har udført due diligence (undersøgelser af en virksomhed forud for underskrivelsen af en kontrakt, red.) i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder i forbindelse med indkøbet af inspektionsfartøjet Lauge Koch.«

Denne forpligtigelse til at vise nødvendig omhu og lave grundige undersøgelser understreges ifølge MKI af, at Forsvarsministeriet er en statslig institution, der bruger offentlige midler.

I MKI's undersøgelse oplyser Forsvarsministeriet, »at der i øjeblikket pågår et arbejde med at forbedre ministeriets due diligence-indsats«.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Præmissen for hele artiklen er at nogle regler er overtrådt. Hvilke og hvordan?

Folk i Nordkorea har helt andre koncepter og meninger om hvordan samfundet skal indrettes og fungere. Som man har det i Kina - mere eller mindre er der tale om samme asiatiske forståelse af individet og samfundet.

Ifølge gammel vestlig praksis boykottes Nordkorea for overtrædelser af alle mulige regler, som aldrig bliver bedømt ved en domstol. Men Kina slipper....

Ingeniøren kunne måske påpege hvad det er som er "ulovligt" ?

  • 3
  • 7

Eller gjorde vi?

Alle pengene er nu ude af landet.

Hvis det var bygget i på et Dansk værft ville være dyrere at bygge skibet, til gengæld ville en pæn del af pengene være blevet i landet.

  • 6
  • 1

EU-regler kræver, at opgaver skal sendes i EU-udbud. Det polske værft var nok billigst. Værftet har så sendt noget af opgaven videre til en polsk underleverandør. Ifølge artiklen, har Polen, et EU-land, tilladt import af et kontingent Nordkoreanske slavearbejdere, en aldeles forbløffende præmis, der ædes råt. Måske, måske ikke, har disse slavearbejdere udført arbejde for underleverandøren. På grund af noget kontraktfuttelifut er der ikke kommet en CSR klausul ind i forsvarets kontrakt med det polske værft. På dette uhyre spekulative grundlag lyder Ingeniørens overskrift: "Nordkoreanske tvangsarbejdere: Forsvaret lod polsk værft bryde menneskerettigheder". Oplysningerne bringes til torvs af MKI, "Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd". På MKIs hjemmeside kan man læse, at de, "der mener, at de er blevet krænket af danske virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder" kan klage til institutionen. Hvem er klageren i denne sag?. Og hvem er krænket? MKIs hjemmeside oplyser, at institutionen har taget sagen op på eget initiativ. Så kernen i denne sag er altså, at MKI, en lille obskur krænkelsesparat institution uden mange sager, har gravet i en af forsvarets kontrakter, og opdaget at en CSR-passus mangler. Dette er det faktuelle grundlag for artiklen. Jeg er ikke overrasket over, at Dagbladet Information bringer historien. Af samme grund læser jeg sjældent den avis. Men historien hører ikke hjemme i Ingeniøren, og jeg er skuffet over redaktionen tankeløst lader sig (mis)bruge som mundstykke for MKI. Jeg ved godt, at tiderne er hårde, at der snart ikke er flere journalister tilbage på Ingeniøren og at en del artikler skrives af journalistpraktikanter og freelancere. Men I må ikke fremmedgøre jeres målgruppe og kernelæsere.

  • 2
  • 4

Så kernen i denne sag er altså, at MKI, en lille obskur krænkelsesparat institution uden mange sager, har gravet i en af forsvarets kontrakter, og opdaget at en CSR-passus mangler. Dette er det faktuelle grundlag for artiklen.

Den udlægning er kun mulig, hvis man ignorerer alle tidligere artikler om sagen.

Forløbet er at en TV-station har afdækket, at der på polske værfter blev brugt nordkoreanske arbejdere, som angiveligt var tvangsudskrevet til at tage til Polen. Denne historie er blevet taget op af flere medier, heriblandt ingeniøren, og det er undervejs dukket op, at det omtalte danske skib sandsynligvis også er blevet bygget med denne nordkoreanske arbejdskraft.

Så baggrunden for artiklen er altså ikke blot, at nogen har opdaget. at noget manglede i en kontrakt, så noget andet måske i teorien kunne være foregået.

  • 3
  • 1

@ Allan Olesen

Så baggrunden for artiklen er altså ikke blot, at nogen har opdaget. at noget manglede i en kontrakt, så noget andet måske i teorien kunne være foregået

Ifølge New York Times vurderede det polske arbejdstilsyn, at måske 450 nordkoreanere arbejdede i Polen i 2017, blandt andet i tomatgartnerier, ved fabrikation af transportcontainere, og på skibsværfter. Det polske Arbejdstilsyn har ikke konstateret eksempler på tvangsarbejde, men almindeligt kendskab til Nordkorea sandsynliggør, at det meget vel kunne finde sted.

For at vende tilbage til denne artikel i Ingeniøren, så er spørgsmålet, om nogen tror, at det ville have ændret noget som helst, at det danske forsvar havde husket at tilføje en CSR passus i en kontrakt. Det er et symbolsk slag i luften, virkelighedsfjern legalisme af værste skuffe.

Bemærk, at MKI selv fremhæver, at de ikke har undersøgt eller taget stilling til, hvorvidt der overhovedet har været anvendt tvangsarbejdere fra Nordkorea ved byggeriet af det danske inspektionsskibet. Kritikken er ren kontraktuel formalisme.

MKI har en egeninteresse i at pakke problemet ind i juridisk CSR og kræve, at det danske forsvar går bodsgang. Det er fair nok. Men denne dagsorden er ikke relevant for Ingeniøren, som "leverer nyheder om teknologi og naturvidenskab for fagfolk og interesserede".

Lad os hæve blikket. Sydkorea skønner, at 147.000 nordkoreanere arbejder i udlandet, formentlig alle under elendige forhold. De arbejder primært i Kina og Rusland, lande som ikke er kendt for at overholde selv helt grundlæggende menneskerettigheder. Problemet er, at de sender penge hjem, omgår den internationale embargo, og holder det gennemkorrupte militærdiktatur ved magten.

Hvem tror, at problemet kan løses med CSR i kontrakterne?

  • 1
  • 3

Jeg må tilslutte mig væsentlige dele af Frank Huess Hedlund kritik. Jeg tror ikke en passus om menneskerettigheder havde gjort den store forskel. Slavelignende forhold er heller ikke tilladt i Polen - det er et EU land lige som Danmark.

Og nej, det betyder ikke jeg synes det er i orden at udnytte mennesker, jeg har bare en anden holdning om hvad der virker.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten