Nordkoreansk atombombe fik bjerg til at ryste og kollapse
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nordkoreansk atombombe fik bjerg til at ryste og kollapse

Den grå kugle med 6-tallet i midten symboliserer atombombesprængningen 3/9-2017, den hvide kugle nedenfor er den anden seismiske hændelse samme dag. De hvide pile angiver horisontale forskydninger af bjerget, mens farvekoderne angiver vertikale forskydninger. De røde stjerner angiver stederne for de første fem atombombesprængninger. Illustration: Science

En international forskergruppe har i Science beskrevet, hvordan de har analyseret den nordkoreanske atombombesprængning 3. september 2017 ud fra satellitbilleder af bjerget Mantap, hvis indre Nordkorea har brugt til sine i alt seks prøvesprængninger siden 2006.

Læs også: Usikkerhed om designet af nordkoreansk brintbombe

Forskerne fra Singapore, Tyskland, USA og Kina har benyttet billeder fra den tyske TerraSAR-X-satellit opsendt i 2007. De har herved kunne fastlægge bjergets horisontale og vertikale forandringer efter sprængningen og en anden seismisk hændelse, der indtrådte 8 ½ minut efter bombesprængningen, og som bevirkede et kollaps andet sted i bjerget.

De horisontale forskydninger af bjerget var på op til 3,5 meter, og bjergtoppen sank en halv meter ned.

Ud fra en modellering af bjerget har forskerne bestemt bombesprængningen til at være sket 450 meter under toppen. Samtidig har eksplosionen haft en sprængkraft svarende til mellem 120 og 340 kt TNT, med 191 kt TNT som den mest sandsynlige værdi. Modelberegningerne baserer sig bl.a. på en antagelse om, at bjergarten var granodiorit med en gasporositet på 1 pct.

Amerikanske og kinesiske myndigheder registrerede den seismiske hændelse til at have en styrke på 6,3. Den efterfølgende sammenstyrtning skete yderligere 300 meter længere nede i bjerget og 700 meter mod syd. Den havde en seismisk styrke på 4,5.

Læs også: 170 seismiske målestationer holder øje med Nordkoreas atomprøvesprængninger

Forskerne konkluderer afslutningsvis i deres videnskabelige artikel, at de har påvist muligheden for at analysere underjordiske atombombesprængninger ved hjælp af satellitobservationer.

Radioaktive udslip bør monitoreres

Tre kinesiske forskere har i øvrigt analyseret de samme seismiske hændelser i en artikel, der vil blive offentliggjort i Geophysical Research Letters.

De fremhæver bl.a., at kollapset gør det interessant fortsat at monitorere området med henblik på at detektere radioaktive udslip.

Der har i øvrigt været mange spekulationer i, hvad der egentligt foregik i bjerget 3. september og de efterfølgende dage og uger.

I efteråret bragte flere medier, bl.a. New York Post en historie om, at et yderligere kollaps omkring 10. september skulle have kostet i alt omkring 200 personer livet.

Den 20. april annoncerede Nordkorea så et stop for alle yderligere test af atombomber. Muligvis af god vilje, muligvis fordi området var blevet ubrugeligt i lang tid.

Hvordan denne beslutning er forbundet med de utilsigtede hændelser i Mantap, spekulerer mange i. Det fremgår eksempelvis af efterfølgende artikler i Washington Post og på sitet 38North, der udelukkende skriver om Nordkorea.

A: Atombomben springer og får bjerget til at bevæge sig opad. B: Et sekund efter sker første kollaps. C: 8½ minut efter sker en mindre implosion et andet sted i bjerget. D: En uge efter viser radar-billeder taget fra satellitter deformationen af bjerget. Illustration: Science