Uroen på den koreanske halvø og den øgede politiske og militære spænding med omdirigering af amerikanske flådestyrker har sat nyt fokus på Nordkoreas teknologiske og videnskabelige formåen – hvorom meget ville være Værd at Vide.
Den seneste missilaffyring i søndags var ikke nogen succes. Raketten eksploderede få sekunder efter affyringen. Den tidligere britiske udenrigsminister Malcom Rifkind bidrog over for BBC til spekulationer om, at årsagen kunne være et amerikansk hackerangreb. Det er ikke andet end spekulationer, men der er ingen tvivl om, at Nordkorea er fuldt bevidst om risikoen for et hackerangreb udefra.
Om ikke andet kan de tænke tilbage på computerormen Stuxnet, der infiltrerede de iranske centrifuger til berigning af uran i 2010, og som formodes at stamme fra Israel eller USA.
Nordkoreas teknologiske og videnskabelige stade kommer mest synligt for omverden til udtryk gennem atomprøvesprængninger og missilaffyringerne, som til trods for det seneste uheld fra et nordkoreansk synspunkt må siges at udvikle sig i den rigtige retning – og fra et amerikansk synspunkt i den helt forkerte retning.
Til trods for, at det er begrænset med sikker viden, er Nordkorea tilsyneladende også godt med på den teknologiske vogn på andre områder. Det fremgår bl.a. af artikler på sitet 38 North, som efter min mening er af de bedste steder til at holde sig nogenlunde orienteret om, hvad der sker i Nordkorea.
I en af de seneste artikler på dette site, skriver Martyn Williams om Nordkoreas indsats for at udvikle kvantekommunikation, der kan forhindre hackere i at infiltrene kommunikationssystemerne eller blot spioner i at lytte med.
Skal man tro de meget sparsomme kilder, som bl.a. stammer fra det engelsksprogede nordkoreanske online-magasin Naenara, så har forskere fra Kim Il Sung Universitet udviklet et kvantekommunikationssystem baseret på BB84-protokolllen.
Der vil naturligvis altid være usikkerhed om, hvor godt systemet virker, selv om nordkoreanerne skriver, at det har en bedre fejlrate end internationale standarder, og at systemet giver mulighed for at blokere for hacking og aflytning.
Martyn Williams skriver dog, at intet tyder på, at systemet kan bruges over afstande, der er så store, at det kan benyttes til kommunikation mellem hovedstaden Pyongyang og de vigtigste affyingssteder for missiler.
De er dog ingen grund til at tro, at nordkoreanerne ikke skulle have nogenlunde samme kompetence inden for kvantekommunikation som mange andre lande, og den teknologiske udvikling inden for dette område vil gøre det endnu sværere i fremtiden for fremmede efterretningstjenester at følge med i hvad der sker. Spiontjenesterne må så søge at skaffe oplysninger på anden vis.
Nordkoreanere med penge på lommen efterspørger også forbrugerelektronik som tabletter. De produceres i Kina og er baseret på kinesiske produkter med Android som styresystem. Men de er tilpasset det nordkoreanske marked, der tillader styret bedre at kontrollere, hvad enhederne bruges til.
Det fremgår af en tysk undersøgelse af en tablet smuglet ud af Nordkorea, som Martyn Williams omtaler i en anden artikel.
For det første har den undersøgte tablet fået fjernet sin kommunikationshardware, så det kun kan gå på det nationale intranet via en plug-in dongle.
Derudover har den præinstalleret en liste over tilladelige apps. Hvis man forsøger at installere en app, der ikke står på den godkendte liste, bliver den ikke installeret. Derudover er den også udstyret med et system, der registrerer tidspunktet, hvor enhver fil åbnes – og ved fildeling kan man følge, præcist hvordan en fil går fra en computer til den næste.
Alt i alt er der flere måder, hvorpå man kan kontrollere og styre, hvordan tabletten anvendes. Og ud fra et rent teknisk synspunkt har nordkoreanerne – måske med kinesisk hjælp – valgt de rigtige løsninger hertil, mener de tyske eksperter. Så også på dette område ser Nordkorea ud til at være godt med på den teknologiske og videnskabelige udvikling.
På den måde kan styret være med til at forhindre fri informationsudveksling, som er frygtet af ethvert totalitært regime.
Vil man have et indblik i forbrugsmønstret hos den nordkoreanske middelklasse, som bevæger sig i retning af den konsumerisme, vi ser i en kapitalistisk økonomi, så kan en reportage fra den tyske økonom Rüdinger Frank anbefales.
Han skønner efter sit seneste besøg, at hver 20. cykel i Pyongyang nu er en elcykel og noterer bl.a, at hvor nordkoreanerne tidligere blot kunne købe tandpasta, kan de nu vælge mellem ti mærker! Det sker kun, fordi det kan betale sig at have konkurrence.
Topledelsen i Nordkorea og de højstemte tv-annonceringer, vi ser efter vellykkede atomprøvesprænginger og missilaffyringer, virker stadig fuldstændigt forrykt ud fra vores logik, men markedskræfterne er måske alligevel ustoppelige selv i verdens mest lukkede og kontrollerede land – og lige nu er det Kina, som bidrager mest til den udvikling.
Til slut et lille reklameindslag.
Forskningens Døgn løber af stablen i næste uge. Faktisk er Forskningens Døgn blevet til en hel uge med aktiviteter fra 24. april til 30. april over hele landet.
Åbningen finder sted mandag formiddag på Eksperimentarium i København under overværelse af kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.
Men jeg vil nu hellere gøre opmærksom på et arrangement arrangeret af Det Frie Forskningsråd i samarbejde med bl.a. Ingeniørforeningen i Danmark og Ingeniøren, hvor professor Claus Felby fra Københavns Universitet fortæller om den omvendte fotosyntese, som Ingeniøren kårede til Danmarks bedste videnskabelige forskningsresultat i 2016 – og hvor jeg stiller nogle spørgsmål til Claus Felby om hans forskning.
Tilmelding kan f.eks. ske på IDA Universe. Selve seancen begynder kl. 17, men der er mulighed for et glas vin fra 16.30.
Stedet er Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Bredgade 40, 1260 København K. Ses vi?
