Nordkorea kan have 10 a-bomber i sit arsenal ... og mange flere på vej

Nordkorea kan have 10 a-bomber i sit arsenal ... og mange flere på vej

Den store udfordring for Nordkorea er at miniaturisere landets atomvåben, så de kan fremføres med interkontinentale missiler.

Satellitfoto fra 22. august 2015 af Nordkoreas Yongbyon anlæg. 5 MWe-reaktoren er en gammel gaskølet reaktor, der til dato har produceret Nordkoreas plutonium. Den eksperimentelle letvægtreaktor på omkring 25 MWe er sandsynligvis nu i mere eller mindre regelmæssig drift. Det gøre det muligt at øge produktionen af plutonium betydeligt i de kommende år. Den lille ældre reaktor kan også bruges til produktion af tritium til brintbomber. (Foto: ISIS-programmet, der administreres af den franske forskningsorganisation CNES)

Fire gange har Nordkorea vist omverdenen, hvad de formår inden for atomvåben – i 2006, 2009, 2013 og nu igen 6. januar 2016.

Våbenprogrammet er hemmeligt, men Nordkorea har erklæret at være i besiddelse af atomvåben, og eksperter skønner, at landet er i besiddelse af mindst 30 kg plutonium til våbenfremstilling – endog helt op til 50 kg er nævnt.

Da et atomvåben indeholder mellem 2 kg og 5 kg plutonium betyder det, at Nordkorea i dag kan have omkring 10 atomvåben baseret på plutonium i sit arsenal.

Det er mere usikkert, hvor store mængder højt beriget uran Nordkorea er i besiddelse af til fremstilling af atomvåben, men det kan ikke udelukkes, at landet også allerede nu har et mindre antal atomvåben med uran.

De fleste eller alle er dog sandsynligvis fysisk set for store til at blive fremført med langtrækkende raketter. Opgaven med at miniaturisere våbnene er måske den største militære udfordring landet står over for, samtidig med at missilprogrammet skal udvikles.

Reaktoranlægget i Yongbyon

Nordkoreas plutonium er produceret på en lille reaktor med en elektrisk effekt på 5 MW i Yongbyon.

Denne reaktor, der er gaskølet og benytter grafit som moderator (som har til formål at nedbremse neutroner, så kædereaktioner kan opretholdes), blev åbnet i 1986, men nedlukket i 2008. I april 2013 meddelte Nordkorea dog, at de ville genåbne denne reaktor.

Læs også: Nordkoreas atombombe: Her er, hvad vi ved

Satellitbilleder tyder ikke på, at reaktoren endnu igen er i kontinuerlig drift, men at den dog i det mindste har været i en form uregelmæssig drift i hvert fald siden august 2015.

Nordkoreas reaktoranlæg er placeret i Yongbyon nord for hovedstaden Pyongyang.

Ud over at kunne producere plutonium er reaktoren interessant, da den også kan bruges til produktion af isotoper – både til medicinske og militære formål. Selvom den ikke er optimal for produktion af brintisotopen tritium, kan reaktoren også producere tritium, som vil være nødvendig for at fremstille termonukleare bomber – populært kaldet brintbomber.

Nordkorea har også en eksperimentel letvandsreaktor 25-30 MW (elektrisk) under opførelse i Yongbyon, det er usikkert, om denne reaktor er taget i drift. Samlet set vurderes det, at Nordkorea snart kan nå op på en plutoniumproduktion på omkring 20 kg om året.

Det vides, at Nordkorea har mindst et centrifugeanlæg til berigning af uran, så det får højere indhold af isotopen U-235 end i naturligt forekommende uran, hvilket er et krav til våbenproduktion.

I Yongbyon findes mindst 2.000 P2-centrifuger baseret på teknologi udviklet af A. Q. Khan fra Pakistan. Flere analytikere formoder dog, at Nordkorea yderligere har mindst et centrifugeanlæg.

Centrifugeanlægget i Yongbyon.

Alle disse tiltag betyder, at eksperter vurderer, at Nordkorea i 2020 måske kan opnå et arsenal på mellem 50 og 100 atomvåben.

For at nå det høje tal skal Nordkorea øge produktionen af både plutonium og højt beriget uran, så lageret af plutonium øges til ca. 150 kg og af højt beriget uran til ca. 1.200 kg.

Det vil formodentlig kræve brug af omkring 8.000 P2-centrifuger og omkring 2.000 mere avancerede P3-centrifuger.

Det er således store ressourcer, Nordkorea skal afsætte for at nå dette mål.

Nordkoreas Musudan-missil. (Foto: Wikipedia)

Drømmen er en brintbombe

I ‘ægte’ brintbomber, som USA, Rusland og de øvrige atommagter er i besiddelse af, benytter man en såkaldt totrins-process, hvor kraften fra en uran- eller plutoniumbombe bruges til at sammentrykke deuterium og tritium under høje temperaturer, så disse fusionerer til helium.

Læs også: Sådan laver man en brintbombe

Der ingen tvivl om, at Nordkorea gerne vil udvikle en brintbombe efter dette princip, som i princippet er ganske enkelt at beskrive, men noget vanskeligere at udføre i praksis.

Der findes også en mellemting, som kaldes en boosted bombe, hvor man tilføjer deuterium og tritium under fissionsprocessen uden at have en totrins-proces, hvor man først har fission og dernæst fusion i sprænghovedet.

Hvis prøvesprængningen 6. januar var en form for brintbombe, tyder meget på, at det var en sådan boosted bombe, men der foreligger endnu ikke en afgørelse af, hvilken bombetype der blev testet.

Læs også: Nordkoreas bombe kunne mærkes i Danmark

Læs også: Stor usikkerhed om, hvorvidt Nordkorea har en ægte brintbombe

Tritium er vanskeligt at skaffe

Brintbomber kræver adgang til brintisotoperne deuterium og tritium.

Deuterium er ikke noget problem, det findes i havvand. Tritium er en anden sag, da det er et radioaktivt stof med en halveringstid på 12 år.

Amerikanerne producerede det tidligere ved tungtvandsreaktorer, hvor deuterium kan absorbere en neutron og omdannes til tritium. Det kan dog også produceres i Nordkoreas reaktor i særlige bestrålingskanaler.

Det kræver specielle laboratorier til separation af isotoper at adskille tritium fra andre isotoper. Nordkorea besidder et ældre anlæg til dette formål, men satellitfotos tyder på, at et nyt anlæg er under opbygning ved Yongbyon.

I brintbomber foretrækker man ofte at benytte lithium-6 i stedet for tritium, for så at omdanne lithium-6 til tritium under selve eksplosionen i bomben. Flere lande er i stand til at producere lithium-6, men USA har eksempelvis for længst stoppet sin produktion, da man har rigeligt af dette materiale til sine nuværende våbenlagre.

Kilder:

Update on North Korea’s Yongbyon Nuclear Site
Future Directions In The DPRK’s Nuclear Weapons Program: Three Scenarios For 2020
North Korea’s Nuclear Weapons Program
North Korea’s Ballistic Missile Program
Did Somebody Say H-bomb?
North Korea’s Ballistic Missile Submarine Program: Full Steam Ahead

Kommentarer (21)

Er detvirkelig i Kinas interesse at Nordkorea har brintbomber? Det er vidst på tide, de melder klart ud. Og ellers må de her anlæg fjernes. Det er en trussel mod os allesammen.

  • 6
  • 0

Israel,Schweiz og Nordkorea har det til fælles, at de er alt for farlige at true militært.
Det undrede mig dengang at Honegger kunne få asyl i Chile uden lang sagsbehandling.
Det kan være sagsbehandlingen er sket noget inden.
Hvis jeg var top i et volatilt regime ville noget af min rettidige omhu anvendes til at sørge for en sikker havn..

  • 1
  • 13