Nordkorea kan have 10 a-bomber i sit arsenal ... og mange flere på vej

Satellitfoto fra 22. august 2015 af Nordkoreas Yongbyon anlæg. 5 MWe-reaktoren er en gammel gaskølet reaktor, der til dato har produceret Nordkoreas plutonium. Den eksperimentelle letvægtreaktor på omkring 25 MWe er sandsynligvis nu i mere eller mindre regelmæssig drift. Det gøre det muligt at øge produktionen af plutonium betydeligt i de kommende år. Den lille ældre reaktor kan også bruges til produktion af tritium til brintbomber. Illustration: ISIS-programmet, der administreres af den franske forskningsorganisation CNES

Fire gange har Nordkorea vist omverdenen, hvad de formår inden for atomvåben – i 2006, 2009, 2013 og nu igen 6. januar 2016.

Våbenprogrammet er hemmeligt, men Nordkorea har erklæret at være i besiddelse af atomvåben, og eksperter skønner, at landet er i besiddelse af mindst 30 kg plutonium til våbenfremstilling – endog helt op til 50 kg er nævnt.

Da et atomvåben indeholder mellem 2 kg og 5 kg plutonium betyder det, at Nordkorea i dag kan have omkring 10 atomvåben baseret på plutonium i sit arsenal.

Illustration: Jung Yeon-je, AFP/Getty Images

Det er mere usikkert, hvor store mængder højt beriget uran Nordkorea er i besiddelse af til fremstilling af atomvåben, men det kan ikke udelukkes, at landet også allerede nu har et mindre antal atomvåben med uran.

De fleste eller alle er dog sandsynligvis fysisk set for store til at blive fremført med langtrækkende raketter. Opgaven med at miniaturisere våbnene er måske den største militære udfordring landet står over for, samtidig med at missilprogrammet skal udvikles.

Reaktoranlægget i Yongbyon

Nordkoreas plutonium er produceret på en lille reaktor med en elektrisk effekt på 5 MW i Yongbyon.

Denne reaktor, der er gaskølet og benytter grafit som moderator (som har til formål at nedbremse neutroner, så kædereaktioner kan opretholdes), blev åbnet i 1986, men nedlukket i 2008. I april 2013 meddelte Nordkorea dog, at de ville genåbne denne reaktor.

Læs også: Nordkoreas atombombe: Her er, hvad vi ved

Satellitbilleder tyder ikke på, at reaktoren endnu igen er i kontinuerlig drift, men at den dog i det mindste har været i en form uregelmæssig drift i hvert fald siden august 2015.

Ud over at kunne producere plutonium er reaktoren interessant, da den også kan bruges til produktion af isotoper – både til medicinske og militære formål. Selvom den ikke er optimal for produktion af brintisotopen tritium, kan reaktoren også producere tritium, som vil være nødvendig for at fremstille termonukleare bomber – populært kaldet brintbomber.

Nordkorea har også en eksperimentel letvandsreaktor 25-30 MW (elektrisk) under opførelse i Yongbyon, det er usikkert, om denne reaktor er taget i drift. Samlet set vurderes det, at Nordkorea snart kan nå op på en plutoniumproduktion på omkring 20 kg om året.

Det vides, at Nordkorea har mindst et centrifugeanlæg til berigning af uran, så det får højere indhold af isotopen U-235 end i naturligt forekommende uran, hvilket er et krav til våbenproduktion.

I Yongbyon findes mindst 2.000 P2-centrifuger baseret på teknologi udviklet af A. Q. Khan fra Pakistan. Flere analytikere formoder dog, at Nordkorea yderligere har mindst et centrifugeanlæg.

Centrifugeanlægget i Yongbyon. Illustration: ISIS-programmet, der administreres af den franske forskningsorganisation CNES

Alle disse tiltag betyder, at eksperter vurderer, at Nordkorea i 2020 måske kan opnå et arsenal på mellem 50 og 100 atomvåben.

For at nå det høje tal skal Nordkorea øge produktionen af både plutonium og højt beriget uran, så lageret af plutonium øges til ca. 150 kg og af højt beriget uran til ca. 1.200 kg.

Det vil formodentlig kræve brug af omkring 8.000 P2-centrifuger og omkring 2.000 mere avancerede P3-centrifuger.

Det er således store ressourcer, Nordkorea skal afsætte for at nå dette mål.

Nordkoreas Musudan-missil. (Foto: Wikipedia) Illustration: Credit Yonhap News Agency, via European Pressphoto Agency

Drømmen er en brintbombe

I ‘ægte’ brintbomber, som USA, Rusland og de øvrige atommagter er i besiddelse af, benytter man en såkaldt totrins-process, hvor kraften fra en uran- eller plutoniumbombe bruges til at sammentrykke deuterium og tritium under høje temperaturer, så disse fusionerer til helium.

Læs også: Sådan laver man en brintbombe

Der ingen tvivl om, at Nordkorea gerne vil udvikle en brintbombe efter dette princip, som i princippet er ganske enkelt at beskrive, men noget vanskeligere at udføre i praksis.

Der findes også en mellemting, som kaldes en boosted bombe, hvor man tilføjer deuterium og tritium under fissionsprocessen uden at have en totrins-proces, hvor man først har fission og dernæst fusion i sprænghovedet.

Hvis prøvesprængningen 6. januar var en form for brintbombe, tyder meget på, at det var en sådan boosted bombe, men der foreligger endnu ikke en afgørelse af, hvilken bombetype der blev testet.

Læs også: Nordkoreas bombe kunne mærkes i Danmark

Læs også: Stor usikkerhed om, hvorvidt Nordkorea har en ægte brintbombe

Tritium er vanskeligt at skaffe

Brintbomber kræver adgang til brintisotoperne deuterium og tritium.

Deuterium er ikke noget problem, det findes i havvand. Tritium er en anden sag, da det er et radioaktivt stof med en halveringstid på 12 år.

Amerikanerne producerede det tidligere ved tungtvandsreaktorer, hvor deuterium kan absorbere en neutron og omdannes til tritium. Det kan dog også produceres i Nordkoreas reaktor i særlige bestrålingskanaler.

Det kræver specielle laboratorier til separation af isotoper at adskille tritium fra andre isotoper. Nordkorea besidder et ældre anlæg til dette formål, men satellitfotos tyder på, at et nyt anlæg er under opbygning ved Yongbyon.

I brintbomber foretrækker man ofte at benytte lithium-6 i stedet for tritium, for så at omdanne lithium-6 til tritium under selve eksplosionen i bomben. Flere lande er i stand til at producere lithium-6, men USA har eksempelvis for længst stoppet sin produktion, da man har rigeligt af dette materiale til sine nuværende våbenlagre.

Kilder:

Update on North Korea’s Yongbyon Nuclear Site
Future Directions In The DPRK’s Nuclear Weapons Program: Three Scenarios For 2020
North Korea’s Nuclear Weapons Program
North Korea’s Ballistic Missile Program
Did Somebody Say H-bomb?
North Korea’s Ballistic Missile Submarine Program: Full Steam Ahead

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er detvirkelig i Kinas interesse at Nordkorea har brintbomber? Det er vidst på tide, de melder klart ud. Og ellers må de her anlæg fjernes. Det er en trussel mod os allesammen.

  • 6
  • 0

Israel,Schweiz og Nordkorea har det til fælles, at de er alt for farlige at true militært. Det undrede mig dengang at Honegger kunne få asyl i Chile uden lang sagsbehandling. Det kan være sagsbehandlingen er sket noget inden. Hvis jeg var top i et volatilt regime ville noget af min rettidige omhu anvendes til at sørge for en sikker havn..

  • 1
  • 13

Den unge leder Kim Jong Un voksede op i bl.a. Schweiz. Gad vide hvor mange andre diktatorers familiemedlemmer der befinder sig der, og gad vide hvilke anstrengelser man vil gøre, for at beskytte dem, i fald Schweiz trues.

Ang. mad i bjergene: Ja, der er ihvertfald lilla Milka køer man kan spise.

  • 0
  • 0

Det kan undre da det umiddelbart ser svære ud at først konstruere et atomkraftværk for at kunne producere plutonium og herefter konstruere en virkende bombe, i forhold til at bygge et guidet missil?

Jeg er da glad for at de ikke har dem, jeg kan bare ikke forstå hvad der har stoppet dem i at udvikle noget for lang tid siden.

  • 1
  • 0

Kina kalder sig selv "riget i midten" og det skal forstås ret bogstaveligt. Denne selvforståelse går nogle tusinde år tilbage, så det skal et par skide rundøjer og langnæser ikke lave om på..... Det betyder også at Kina anser visse områder for at være under kinesisk overhøjhed...det er sådan nogenlunde den koreanske halvø, Vietman, Malaysia, Thailand (og alt det dér nede sydpå). Folket der kunne godt have egen regering/konge - det blandede Kina sig ikke i sålænge at det lokale styre anerkendte kejserens overhøjhed. Eneste store ændring de seneste mange år - landene skal ikke længere betale tribut til kejseren.

Kineserne har også et andet træk. De kan acceptere at tingene ikke er perfekte og at denne tilstand kan vare "nogle hundrede år". Så trods det at Nordkorea er et træls dampbarn, så får de lov at forsætte (af Kina) - bare det ikke genere kinesiske interesser.

Det hører til de store sjældenheder at Kina går i krig. Det er typisk sket hvis "nogen" er vadet ind på et område som Kina mener tilhøre dem hvorefter disse udlændinge er blevet smidt ud - eller "omfavnet" af kinesisk styreform og på den måde gjort kinesisk efter nogle generationer. At vælte et styre sker ikke så tit - det er vidst mere USA der (mere eller mindre heldigt) gør i den disciplin. Om Kina er ved at forlade denne holdning kan jeg ikke blive helt klog på. Der sker nogle sære ting i det sydkinesiske hav for tiden.

Endelig er der det helt lavpraktiske. Skulle Kina trække stikket til Nordkorea, så kommer der flygtninge.....til Kina. Og det er tydeligvis ikke i Kinas interesse! Det gider de ikke. Selv idag lever Nordkoreaske flygtninge i Kina i evig fare for at blive sent retur hvis de opdages.

Den store øvelse ligger i at overbevise Kina om at det er i kinesisk interesse at tumligen i Nordkorea finder en anden opførsel frem. Først dér sker der noget, men forvent ikke et andet regime.

Læs iøvrigt "On China" af Henry Kissinger - den giver et godt indblik i kinesisk tankegang.

  • 7
  • 0

Den nordkoreanske reaktor i Yongbyon har en elektrisk effekt på 5 MW, svarende til en termisk effekt på 15 MW. Man kan som en tommelfingerregel producere 0,9 g plutonium pr dag pr MW termisk effekt. Da den formentlig er i stand til at køre 200 dage om året. Brændslet skal udskiftes hyppigt for at man kan få weapon grade plutonium (<7% Pu-241 og >90% Pu-239), ca med 90-120 dages mellemrum. Under de forudsætninger kan reaktoren producere 2.700 g weapon grade Pu om året, eller ca. ½ bombe. Så med den fart vil det tage dem 28 år at opbygge et lager på 10 bomber (de har nu fyret 4 af).

  • 3
  • 0

Tjaaaa, sønderbomb lortet, så der netop INGEN er der kommer i bjergene, HUSK det er krig det her! Lad resten af dem blive i bjergene og lade dem sulte, derefter jagt dem med infrarøde kameraer, droner satellitter etc.. INGEN moderne krig kan vindes med håndvåben, når man kan sidde i et kontrolrum og via sensorer, satellitter, droner og missiler enten udrydde fjenden eller sulte ham ihjel fra 100 km. afstand!!!! Og nu siger du selvfølgelig, jamen hvorfor er ISIS så ikke udraderet?? Tja, ordet er blødsødenhed, og derfor kommer vi ALDRIG til at kunne udrydde terrorister!!!!

  • 0
  • 11

@Jesper Ørsted Vi ved kun med rimelig sikkerhed, at de har prøvet to plutoniumbomber (det kan måske være 3 eller 4), og lagret af plutonium var allerede i 2010 med stor sandsynlighed over 30 kg (muligvis endnu højere) - ifølge de kilder, jeg har givet links til. Hertil kommer centrifugerne til uranbomberene og den nye letvandsreaktor. Så dit regnestykke kan være rigtigt, men det er ikke hele sandheden.

  • 0
  • 0

Forsøgsanlægget er ikke et atomkraftværk, men der skal være højtberige uran for at holde skidtet i gang. Problemet for Mordkorea er at skaffe sig U-235, de er henvist til selv at producere den med ultracentrifuger. Den proces er langsom, jeg tror ikke at de har ret meget at gøre godt med. Ignorer dem bare.

  • 0
  • 1

Ude i naturen er lithium en blanding af isotoperne Li-6 og Li-7. Det er ikke nødvendigt at renfremstille Li-6 ved berigning for at fremstille brintbomber. Li-7. I Castle Bravo testen 1. marts 1954 blev anvendt uberiget eller kun delvist beriget lithium. Når Li-7 rammes af neutroner dannes der også tritium, men ikke i samme omfang som med Li-6. Amerikanerne troede Li-7 ville være inert under testen og regnede derfor "kun" med at ydelsen ville være 6 Mt. Den viste sig at være 15 Mt pga tilstedeværelsen af Li-7, der omdannedes til tritium. http://nuclearweaponarchive.org/Usa/Tests/...

  • 1
  • 0

Lige et addendum: Li-7 + n processen er endotermisk, derfor troede amerikanerne ikke det ville bidrage til yield.

Den ekstra tritium fusionerede og producerede et stort antal højenergi neutroner, der så fissionerede en stor del af uran tamperen.

  • 0
  • 0

En brintbombe kan med sine meget energirige neutroner, i modsætning til almindlig atombombe, fissionere hele U-238 tamperen. Men effekten var velkendt, således stammede 6 kt af effekten fra Trinity-bomben af den samlede effekt på 21 kt fra fission af U-238 tamperen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten