Nordkaperen tester nyt trawl, der afslører plasticforurening
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nordkaperen tester nyt trawl, der afslører plasticforurening

Illustration: Thomas Djursing

Den store blå hylde. Udtrykket er almindeligt blandt danske sømænd som en reference til havet som en skraldespand, og med tilførslen af 10 millioner ton affald, hovedsageligt plastic, hvert år til verdens blå hylde frygter forskerne, at økosystemer og menneskets sundhed lider skade.

Der er dog store huller i den eksisterende viden – huller, som den nye organisation Plastic Change arbejder på at udfylde med projektleder og miljøkemiker Henrik Beha Pedersen i spidsen.

»Vi har skabt et helt nyt medie i havet. Vi ser øer af plastic og tæpper af mikropartikler i havoverfladen, der er vækststeder for dyr og små organismer, samt muligvis miljø­fremmede stoffer. Nu undersøger vi det nærmere,« siger Henrik Beha Pedersen, der er projektleder og Troels Kløvedals nevø.

I sidste uge trawlede organisationen plastic for første gang med et nyudviklet mantatrawl designet af amerikanere fra organisationen 5Gyres, der har undersøgt forekomsterne af plastic i Stillehavet. Trawlet er formet som et kors med et langt finmasket net bag sig. Det kan klare høje hastigheder, over fem knob, og kan nemt foldes sammen og stuves væk. Og det er helt bevidst.

»Mindre trawl til lystfartøjer er et billigt og nemt alternativ til store forskningsskibe til mange tusinde kroner om dagen,« siger seniorforsker Jens Tang Christensen fra Aarhus Universitet, der selv var med på Nordkaperen og samarbejder med Plastic Change.

Jens Tang Christensen har deltaget i Galathea-ekspeditionen, hvor han undersøgte de såkaldte lysprikfisk, der vandrer op til en kilometer op og ned i havet og spiller en stor rolle i stofomsætningen og energi-flowet i fødekæderne. Udenlandske undersøgelser af lidt over 300 fisk i Stillehavet har vist, at 35 procent indeholder plastic, nogle i meget høje koncentrationer.

Læs også: Biologer slår alarm: Sild og muslinger er fyldt med plastaffald

Det problem vil Jens Tang Christensen undersøge nærmere, og han samarbejder med Plastic Change om at udvikle et mantatrawl til at fange lysprikfisk fra små både. Lysprikfiskene kan svare på, hvordan plastic bevæger sig rundt i økosystemerne, og måske på, hvorfor koncentrationen lader til at have stabiliseret sig i verdenhavene, på trods af at mængderne af produceret plastic stiger verden over.

En del af forklaringen kan være, at det falder til bunds. Kun en femtedel af verdens plasticaffald har nemlig en massefylde, der er lettere end vand, så havbunden gemmer altså enorme mængder plastic. Men med en nedbrydningstid på ofte flere hundrede år burde mængderne i overfladen også stige.

Forskning på agterdækket

I Danmark bliver det Nordkaperen med bl.a. chefkonsulent Nicolai Juel Vædele fra it-virksomheden Kombit om bord, der skal gennemføre de første trawl på sin tur fra Danmark til Korfu i Grækenland, der starter 10. juni. Ekspeditionen fortsætter fra Grækenland mod vest med Henrik Beha Pedersens eget skib, Christianshavn, der vil trawle plast helt frem til Midway-øerne, der er ynglested for albatrosser, der har problemer med at føde levedygtige unger på grund af plastforurening.

Sidste uges prøvesejlads med Nordkaperen øst for Aarhus bød dog straks på praktiske udfordringer, som f.eks. hvor trawlet skulle stuves hen, og hvor højt det skulle fæstnes på riggen. Om bord blev man enige om at udpege agterdækket under mesanmasten til forskningsområde, hvor besætningen med bestemte intervaller skal trække trawlet ind og gennemgå prøverne, mens Atlanterhavets bølger gynger skibet op og ned.

Vi har skabt et helt nyt medie i havet. Vi ser øer af plastic og tæpper af mikropartikler i havoverfladen, der er vækststeder for dyr og små organismer.Henrik Beha Pedersen, miljøkemiker, Plastic Change

»At sidde en time og kigge koncentreret ned i en suppe af plastic og alger kræver nok en god mave. Men omvendt bliver det en dejlig adspredelse for os alle, når vi sejler dag efter dag og savner noget at lave,« siger Nicolai Juel Vædele.

Da folk om bord ikke er forskere eller har erfaring med feltarbejde, har Henrik Beha Pedersen i samarbejde med sine amerikanske folk i 5Gyres udviklet en manual med simple procedurer for håndtering af prøverne med ferskvand, fotografering af objekter på et særligt ternet papir, kategorier for affaldsstykker og arkivering af data.

Forsøg på at kategorisere resultaterne efter prøvesejladsen viste allerede udfordringer ved at skelne mellem f.eks. rødder fra tangplanter og nyonfibre, ligesom strengetang ligner fiskeline, og stykker af rockwool kan forveksles med naturlige svampe.

»Meldingen til folk er, at de kun skal kategorisere stykker, de med sikkerhed ved er plastic. Ellers bliver man utilfreds med arbejdet og ender med fejl i prøverne,« lyder det fra Henrik Beha Pedersen.

Den stigende interesse for plastproblemerne har også fået det danske havforskningsskib Dana til at undersøge koncentrationerne i Atlanterhavet som et sideprojekt under en netop afsluttet ekspedition, hvor man jagtede ål i Sargassohavet. Dana tog prøver under hele turen, hvor filtre i et vandsystem til måling af salt, alger og temperatur også samlede plasticpartikler ned til 10 m.

I modsætning til folkene i Plastic Change har DTU-forskerne gemt alle prøver for hver sjette time i mærkede beholdere og skal først nu til at analysere dem under mindre gyngende forhold. Senere vil DTU-forskerne forsøge at fodre smådyr med plaststykkerne for at undersøge, om de ophober sig i tarmsystemerne eller bare passerer igennem.

Professor Torkel Gissel Nielsen er dog især spændt på at se forholdet mellem alger og plastic:

»Hvis plasticstykkerne typisk findes i områder med meget mad, så kan man håbe, at dyrene fravælger plasten, men det modsatte kan tænkes i næringsfattige områder med meget plastic, og så kan belastningen af dyrene vise sig at være meget høj,« siger han.

Plastic Change har også dialog med DTU Aqua omkring et samarbejde, ligsom der er samarbejde med Aarhus Universitet, Roskilde Universitetscenter, Det Økologiske Råd, Kommunernes Internationale Miljøorganisation, en række udenlandske partnere og spildevandsselskabet Biofos, der består af renseanlæg i Damhussøen, Avedøre og Lynetten. Biofos bidrager med spildevandsprøver, da man ikke kender anlæggenes evne til at indfange mikroplastic, og undersøgelser tyder på, at en stor del – især af nylonfibre fra tøjvask – drøner direkte igennem anlægget.

Ifølge Henrik Beha Pedersen er det endnu uafklaret, hvor stor en del af slammet der indeholder plastic, og det er yderst interessant, da det bliver spredt på danske marker som gødning.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så længe bliver affaldet i havet
Cigaretfiltre: 1-5 år
Plasticposer: 10-30 år
Flamingo: 80 år
Dåser: 80-500 år
Plastflasker: 450 år
Fiskesnøre og garn: 600 år

Foruroligende udsigter, men oprydningen/indsamling burde give masser af arbejdspladser finanseret af Verdenssamfundet.

  • 0
  • 0

Ja gør som Italien forbyd visse produkter som poser i plast der er mange produkter som flasker de burde kun laves af glas.eller metal alle burde have pant også det til marmelade og andre former for glas.

  • 2
  • 0

Ja fornuftigt og nyttigt arbejde er der masser af her i Verden. Problemet er, at ingen vil betale for det. Vi (stort set hele Jorden) har valgt et samfunds- og økonomisk-system, hvor arbejde ikke værdisættets efter hvilken nytte og gavn det gør, men efter hvor megen profit det kan skabe (for nogle få aktionærer). Så kræver det jo ikke megen tænkning at forstå, hvorfor alt det vigtige og nyttige (og nødvendige) arbejde ikke bliver gjort i tilstrækkeligt omfang.

Lidt polemisk kunne man jo tilføje den spøjse observation, at vi i Danmark har valgt at "nytte-arbejde" kun er for de arbejdsløse (og dermed retsløse), som Staten så kan koste rundt i manegen uden at betale nogen arbejdsløn. Det viser med al tydelighed, hvor lidt man værdsætter nyttigt arbejde. Og det får jo umiddelbart én til at spekulere over, om andet arbejde så måske er unyttigt, altså uden egentlig relevans andet end at skabe lidt profit (får nogle få personer)?

Verden er en sjov én, det er bare pokkers man først kan se det hele ordentligt på afstand og more sig gevaldigt over den udbredte idioti, når man enten er blevet meget rig eller er død.

  • 1
  • 0