Nordjyske kommuner går sammen om affaldssortering

Om cirka 14 dage glider de første ton plast- og metalaffald fra 137.000 nordjyske husholdninger hen over båndet i et spritnyt og moderne, portugisisk sorteringsanlæg, som Aalborg, Jammerbugt og Mariager Fjord kommuner har investeret i.

Med en kapacitet på 4,3 ton plast og 1,2 ton metal pr. time er anlægget ifølge nordjyderne det største og mest automatiserede af sin art i Danmark.

Det er også det første realiserede af en række nye, fælleskommunale sorteringsanlæg, som har været eller er under overvejelse rundt om i landet som opfølgning på målene i den forrige regerings ressourcestrategi om genanvendelse af halvdelen af husholdningsaffaldet i 2022.

Ifølge Cowis ekspert i affaldssorteringsanlæg, Jens Bjørn Jakobsen, har de tre kommuner dermed overhalet de andre indenom:

»Det er ganske fornuftigt, at de nordjyske kommuner køber udstyr, man i forvejen har gode erfaringer med, og som er state-of-the-art for avanceret automatisk sortering af metal- og plastaffald,« siger han.

Artiklen fortsætter under grafikken:

Udover selve anlægget – som inklusive bygninger koster 38 mio. kroner – har kommunerne indført ens indsamlingsordninger til pap, papir, plast og metal i to-kammer- beholdere ude i husstandene. Indsamlingsordninger, som passer til sorteringsanlæggets indretning.

Når kommunerne vælger at investere i anlæg og nye indsamlingsordninger, så handler det også om, at kommunalpolitikerne gerne vil sikre en optimal genanvendelse af det sorterede affald og håber på, at der kan blive etableret virksomheder med fokus på lokal genanvendelse.

Billigere end forbrænding

At der også er økonomi i et lokalt sorteringsanlæg, viste en rapport, som det lokale affaldsselskab, I/S RenoNord, og en række nordjyske kommuner har udarbejdet med støtte fra Miljøstyrelsen forud for beslutningen om at investere i sorteringsanlægget.

Her konkluderede man, at der var plast og metalaffald nok i området, og at behandlingsomkostningerne ville variere fra 306 kroner til 797 kroner pr. ton, alt efter om man kommer til at behandle 5.700 ton eller bare 3.500 ton affald pr. år. Heraf udgør plasten omkring 60 pct.

»Da tre af vores ejerkommuner sagde ja til at levere affald til anlægget de næste otte år, var økonomien sikret. Og selvom vi opererer med worst-case-scenariet, så er det billigere end at køre affaldet til forbrænding,« forklarer Thomas Lyngholm, som er administrerende direktør for RenoNord.

60-65 pct. plast kan genanvendes

Ifølge Thomas Lyngholm har karakteriseringsforsøg med kommunernes plastaffald vist, at man sandsynligvis kan genanvende 60-65 pct. af plasten. Spørgsmålet er så, om materialet vil kunne genanvendes direkte i lokale virksomheder, eller om det skal videre til store sorteringsanlæg i udlandet:

»Sideløbende med etablering af anlægget kører vi et projekt under MUDP-støtteordningen til 3 mio. kroner, hvor vi blandt andet kigger nærmere på de forskellige plastfraktioner og muligheden for at genanvende dem på lokale virksomheder,« siger han.

Én af de lokale virksomheder, der er med i projektet som mulig aftagere, er Aage Vestergaard Larsen A/S.

Virksomheden oparbejder i forvejen genanvendt plast til fraktioner, som plastindustrien kan anvende; ifølge administrerende direktør Franz Cuculiza dog kun i en kvalitet, der kan genanvendes igen og igen.

»I dag får vi slet ikke plast fra husholdningsaffald ind ad døren og har derfor ikke erfaring med det. Men vi har meget knowhow omkring generel oparbejdning af plast og tror på, at der kan være nye forretningsmuligheder i også at genanvende plast fra husholdningerne,« siger han.