Nordjysk testanlæg skal teste vindmøllevinger på over 100 meter

Illustration: Siemens gamesa

Blaest Blade Test Center viser rettidig omhu med nyt samarbejde om at få etableret en kolossal testbænk på 1.000 ton, der kan udføre strukturelle test på vindmøllevinger på deres faciliteter i Aalborg.

I takt med at markedet for havvind vokser, så vokser vindmøllernes komponenter også, og vingerne på nogle prototyper overskrider nu den maksimale længde på 100 meter, som Blaest kan teste.

Derfor er de i færd med at få den nye testbænk i operation, og den første vinge skal testes i 2023.

Ingeniørhuset Frecon, der er med til at udvikle designet på testbænken, skriver i en pressemeddelelse, at testbænken kan modstå enorme udmattelseslaster og teste vinger i perioder på op til et helt år.

»Den bedste måde at forklare, hvad teststanden skal kunne er, hvis man forestiller sig, at man fikserer en lineal til en bordkant og sætter den i svingninger op og ned. Forskellen er bare at en vinge vejer omkring 50 tons, og hele teststanden samt fundamentet giver sig, når de mange tons sættes i bevægelse.« forklarer Janus Holm, ingeniør og projektleder i Frecon, i pressemeddelelsen.

Læs også: Gigantiske møller varsler gennembrud for havvind

Billedet viser tre traditionelle teststande af armeret beton. En vindmøllevinge testes for sin levetid i op til et år ad gangen, og i den periode kommer den blandt andet gennem statiske test og udmattelsestest. Hvor de statiske test er en udbøjning af vingerne, består udmattelsestestene i at sætte vingerne i svingninger op og ned. Statisk træktest fortæller noget om vingernes kapacitet for et ekstremlast tilfælde, som f.eks. en orkan, mens udmattelsestesten viser vingens kapacitet over vingens levetid.| Illustration: Blaest

Testen er ifølge Frecon en del af den udmattelsestest vindmøllevingerne skal igennem, som tester vingernes levetid. En anden vigtig test er en statisk test, hvor vingerne trækkes i, og som et resultat heraf udbøjer – nogle gange til de når bristepunktet. Det simulerer en ekstremlastbegivenhed, som kan optræde, når en vindmølle er i drift under ekstreme vejrforhold.

»Begge typer test, statisk og udmattelse, påfører belastning, som mærkes både i vinge og teststand men også i hele bygningen, for når 50 tons vinge svinger op og ned, så mærker hele fundamentet og bygningen, at der testes. Også selvom teststandene er monteret på et fundament af to meter tyk beton ovenpå 400 funderingspæle, der er forankret i jorden,« skriver de i pressemeddelelsen.

Det bliver den 115 meter lang vindmøllevinge B115, der skal monteres på en 14 MW Siemens Gamesa havvindmølle, der tager jomfrurejsen på testbænken til næste år.

Blaest udbyggede deres testkapacitet så sent som i 2019, hvor de fik etableret en testbænk til vinger på op til 100 meter i samarbejde med Aalborg Universitet.

Ny EU-strategi for hurtigere udbygning af havvind

Nyheden om den nye testbænk kommer ugen efter Europa-Parlamentets beslutning om at vedtage en ny strategi, der skal »afkorte procedurerne for at opnå en tilladelse og opfordrer medlemslandene til at indføre en gennemsigtig proces samt overveje at indføre tidsfrister for udstedelse af tilladelser«.

Dette skal hjælpe EU-medlemslandene til at opnå en samlet havvindmøllekapacitet i 2030 på 60 GW svarende til en femdobling af den nuværende, så 60 millioner europæiske husstande kan forsynes med grøn strøm. I 2050 skal havvindmøllekapaciteten på EU’s havområder udbygges til hele 340 GW.

»Dagens afstemning viser, at Europa-Parlamentet forstår, at det haster, og at vi sætter vedvarende offshore energi i centrum i kampen mod klimaændringerne. Vi er nødt til at indføre tidsfrister og fjerne de mange hindringer, der stadig står i vejen for en hurtig og vellykket udbredelse af vedvarende energi i Europa,« lyder det fra Morten Helveg Petersen (RV), ordfører for strategien om vedvarende offshore-energi og medlem af Renew Europe Gruppen (RE), i pressemeddelelsen.

Europa-Parlamentet fremhæver, at omkostningerne ved offshore vindenergi er faldet drastisk i de seneste to årtier (et fald på 48 procent mellem 2010 og 2020), hvilket gør den til en af de mest konkurrencedygtige energikilder.

Emner : Vindmøller