Nordjysk ingeniør: Kysterosion koster mindst 600 millioner kr.
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nordjysk ingeniør: Kysterosion koster mindst 600 millioner kr.

Ved de seneste storme og orkaner har de nordjyske kyster været hårdt ramt. Flere sommerhuse er styrtet i havet, og store dele af kysten er blevet ædt af havet. Det skriver Nordjyske.

Indtil videre har man ladet naturen gå sin gang, som det hedder, når havet får lov til at æde af kystlinjen. Men den strategi kan blive dyr, og igennem flere år har civilingeniør og tidligere forsker ved Aarhus Universitet Jørgen Kristiansen forsøgt at råbe byrådet i Hjørring op.

Han har beregnet, at samfundet over de næste 60 år kan miste mellem 600 og 700 millioner kr. i værdier, hvis man ikke gør noget for at sikre kysten. Dertil kommer afledte effekter for erhvervsliv, turisme, handelsliv, nybyggeri, handel med ejendomme, bosætning og lignende.

Jørgen Kristiansen anslår, at 155 hektar land og 217 sommerhuse og andre bygninger alene på den 13 kilometer lange strækning mellem Løkken og Lønstrup vil forsvinde. Ifølge hans beregninger kan en investering på mellem 80 og 160 millioner i kystsikring med forskellige løsninger redde værdierne.

Området er fredet, men Jørgen Kristiansen mener, at fredningen er blevet misfortolket til at skulle handle om, at selve erosionen er fredet frem for floraen og faunaen i området. Det betyder, at man sikrer, at kysten kan erodere.

På trods af Jørgen Kristiansens analyser fra 2012 har Hjørring Kommune først nu valgt at sætte sin egen analyse igang, hvor de undersøger, hvor store værdier der er tale om i forhold til den tiltagende kysterosion. Hverken kommunen eller Kystdirektoratet anerkender dog Jørgen Kristiansens pointer om, at store områder i løbet af 60 år vil forsvinde.

»Det er vores vurdering, at selvom kystlinjen rykker tilbage, vil der mange år frem fortsat være en naturlig klint. Vi er i Kystbeskyttelsesloven forpligtet til at sikre de rekreative værdier på strandene og den naturlige dynamik. Det bliver et problem, hvis man tillader omfattende kystsikringsanlæg,« siger Per Sørensen, kystteknisk chef i Kystdirektoratet, til Nordjyske.

»Vi har ikke brugt rapporterne til andet end at blive generelt klogere. Jørgen Kristiansen giver sit bud på årsagerne til erosionen, og det synes vi er et interessant bidrag til debatten,« siger teknisk direktør i Hjørring Kommune Andreas Duus til Nordjyske.

Jørgen Kristiansen taler for at opføre en fast kystsikring, hvilket man ikke må grundet fredninger. Men han tror ikke, at han bliver hørt, før der kommer større værdier og infrastruktur på spil.

Kilde Nordjyske
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At sikre landet mod nedbrydning eller sikre fortsat nedbrydning af landet, det er spørgsmålet.

”Vi er i Kystbeskyttelsesloven forpligtet til at sikre de rekreative værdier på strandene og den naturlige dynamik. Det bliver et problem, hvis man tillader omfattende kystsikringsanlæg,« siger Per Sørensen, kystteknisk chef i Kystdirektoratet.”

Loven kræver at nedbrydnings sikres, så den fortsætter til store dele af den jyske vestkyst er endt i havet, dels oppe ved Skagen Rev, dels nede ved Horns Rev.

Andre, som jeg og Jørgen Kristiansen, samt en del sommerhusejere og andre lokale mener at loven burde sikre landet mod nedbrydning, hvilket kræver at lovens formål ændres til sikring af kyster samt bagland.

For alle, der bor i Østjylland eller på øerne er det indlysende billigere og lettere at fastholde at ”naturen skal gå sin gang”, så den korte sommerudflugt har et naturligt dramatisk mål.

http://ing.dk/artikel/kronik-ideologi-blok...

  • 0
  • 5

Når der ikke skal gøres noget har vi vel heller ikke brug for KDI og den tilhørende udgift.
De virker da latterligt med et beredskab uden nogen indsats.

Man kunne overføre principperne herfra til andre områder og spare mange penge.
At folk bliver arbejdsløse er jo deres eget problem. Så kunne vi spare mange milliarder på kontanthjælp og lignende.
Ligesom der meget dyre styrelse for samme område kan nedlægges.

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten