Nordjysk affaldsselskab: »Glædeligt, at vi genanvender 32,5 procent«

Det er positivt, at næsten en tredjedel af den plast, nordjyderne sorterer hjemme under køkkenvasken, bliver til nye plastprodukter.

Sådan lyder det fra Kristoffer Hjort Storm (DF), som er viceborgmester i Aalborg Kommune og bestyrelsesformand for affaldsselskabet Reno-Nord, der indsamler og sorterer plastaffald fra fem nordjyske kommuner.

Sagen kort

Det er langt fra al plast fra husholdninger, der bliver genanvendt, og det, der gør, ender ofte som plastprodukter af dårligere kvalitet.

Det viser Ingeniørens gennemgang af plaststrømmene fra de nordjyske husholdninger gennem affaldsselskabet Reno-Nords sorteringsanlæg til oparbejdningsvirksomheder i Polen og Tyskland.

32,5 procent af plasten bliver genanvendt i nye produkter, lyder estimatet, og dele af plasten ender som produkter af lav kvalitet såsom murerbaljer og urtepotter.

Flere forskere mener derfor, at hele måden at sortere plast på bør laves om. SDU-professor Henrik Wenzel foreslår, at kun fødevareemballage sorteres fra i husholdningerne, så det modsat i dag igen kan bruges til fødevaregodkendt plast.

»Det er glædeligt, at vi kan få genanvendt 32,5 procent i vores kommuner i forhold til for bare få år siden, hvor det var 0 procent. Vi er ikke i mål, men vi er godt på vej,« siger han til Ingeniøren.

Ingeniøren har ud fra en række tal og procenter estimeret Reno-Nords reelle genanvendelsesprocent til at ligge omkring 32,5 procent. Resten bliver enten brændt, energiudnyttet eller brugt til syntetisk brændstof. Men det skræmmer ikke Kristoffer Hjort Storm.

Læs også: Mønsteranlæg i Aalborg kan heller ikke redde plasten: Sorteret plastaffald går op i røg

»Hvis de 32 procent er det muliges kunst, så er det jo langt bedre end 0 eller 1 procent. Jeg synes faktisk, det er positivt, for det viser bare, at der stadig er mulighed for at forbedre det,« siger han og fortsætter:

»Jeg ved godt, at nogle affaldsselskaber puster deres tal op, men det her viser bare, at vi ikke kan genanvende mere end 32 procent lige nu.«

Han henviser til, at affaldsselskabet Vestforbrænding gennem en række år har fortalt borgerne i hovedstaden, at 75 procent af deres plastaffald bliver genanvendt. I sommer kom det dog frem, at det reelle tal snarere var 30 procent.

Læs også: PODCAST: Det meste plast brændes af eller downcycles

Reno-Nord sorterer som det eneste kommunale affaldsselskab selv husholdningsplasten fra deres ejerkommuner. Det sker på et sorteringsanlæg i Aalborg, som ifølge en vurdering fra Teknologisk Institut udsorterer 45 procent af plasten til de rene plasttyper PET, PP, HDPE og LDPE, mens 35 procent bliver oplagret med henblik på senere at blive til syntetisk brændstof.

Sådan beregnede vi genanvendelsesprocenten

Reno-Nord udsorterer 45 procent af den samlede plastmængde til typerne PET, PP, HDPE og LDPE, mens 35 procent er blandede folier, som opmagasineres.

I september lød de indsamlede mængder for 2019:
PET: 345 ton
PP: 64 ton
HDPE: 95 ton
LDPE: 345 ton
Blandede folier: Ukendt mængde, men vi har estimeret den til cirka 660 ton ud fra de øvrige tal og procenter.

Genanvendelsesprocent af inputmateriale:
PET: 60 procent. Sendes til Polen.
PP: 71 procent. Sendes til Tyskland.
HDPE: 76 procent. Sendes til Polen.
LDPE: Sendes til Polen, men genanvendelsesprocenten er ukendt. Vi har derfor taget et gennemsnit af procenterne fra de tre øvrige fraktioner i forhold til mængderne. Det giver en estimeret 64 procent genanvendelse.

Samlet indsamlet: 1887 tons plast
Samlet genanvendt: 613 tons
Samlet genanvendelsesprocent: 32,5

Tallet er et forsigtigt estimat baseret på generelle tal fra Reno-Nord og deres samarbejdspartner Solum.

De rene plasttyper sendes til oparbejdningsvirksomheder i Polen og Tyskland, men fordi plasten aldrig vil være helt ren, sker der et spild på de virksomheder. I sidste ende bliver under en tredjedel af plasten til nye plastprodukter såsom blomsterpotter, film og rør.

Læs også: Murerbaljer, plastsække og urtepotter: I Nordjylland bliver god plast genanvendt til dårlig plast

Men det er stadig en høj nok genanvendelsesprocent til, at Kristoffer Hjort Holm synes, at det er værd at fortsætte med at sortere sit eget plastaffald derhjemme.

»Der er tydeligvis stadig plads til forbedring, og derfor får jeg ikke mindre lyst til at sortere mit plastaffald, fordi så skal jeg stå og vurdere: Gad vide, hvor langt den her emballage kommer på vejen mod genanvendelse? Det vil jeg hellere overlade til nogle fagfolk,« siger han.

Men hvis vi ringer igen om fem år, vil han nok ikke længere være tilfreds med en genanvendelsesgrad på 32,5 procent, fortæller bestyrelsesformanden.

»Selvfølgelig ville jeg gerne have haft, at de 32 procent var 72 eller 42 procent – men det kommer. Og 32 procent er trods alt bedre end 0. Og så stor en gene for folk er det heller ikke at sortere deres affald.«

Reno-Nord skal i november besøge de forskellige oparbejdningsvirksomheder i Polen og Tyskland for at se, hvad der sker med den reelle plast, og hvordan de håndterer den plast, der ikke kan genanvendes.