Nordjyllandsværket i knibe: Håber på dispensation til store varmepumper
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Nordjyllandsværket i knibe: Håber på dispensation til store varmepumper

Illustration: Aalborg Kommune

Det kulfyrede kraftvarmeværk Nordjyllandsværket skal skippe kullene senest i 2028. Og værkets ejer, Aalborg Kommune, har klart meldt ud, at Nordjyllandsværket ikke skal ombygges til et biomassefyret kraftvarmeværk.

Derfor står Nordjyllandsværket – ligesom Din Forsyning i Esbjerg – i den situation, at det såkaldte kraftvarmekrav står i vejen for den varmeløsning, som det kommunalt ejede Aalborg Forsyning gerne vil satse på:

Nemlig at fjernvarmen i høj grad skal baseres på varmepumper med varmekilder som geotermisk varme, overskudsvarme og spildevand – kombineret med solvarme og store varmelagre:

Læs også: Biomasse eller varmepumper? I Esbjerg står slaget om fremtidens fjernvarme

»Som lovgivningen er strikket sammen nu, kan vores plan kun lykkes, hvis vi får dispensation fra kraftvarmekravet til at etablere de store varmepumper. Alternativt skal loven jo ændres,« siger adm. direktør for Nordjyllandsværket og vicedirektør i Aalborg Forsyning Jesper Høstgaard-Jensen og tilføjer, at man er optimistiske med hensyn til at kunne få en dispensation:

»Men det haster med en afklaring, for vi skal til at indgå kontrakter inden for det næste halve år,« siger han.

Læs også: Danmark risikerer flere træfyrede kraftværker, vi ikke har brug for

10 år ikke lang tid

Jesper Høstgaard-Jensen tilføjer, at 10 år kan lyde af lang tid, men at det ikke er lang tid, når man skal have introduceret så stor kapacitet fordelt på mere end én teknologi, hvor der skal udformes business cases, projektering og VVM. Som eksempel nævner han, at det tager op til fem år blot at efterforske, om geotermi er til stede i det omfang, man antager.

Læs også: A.P. Møller vil bore efter grøn fjernvarme

Efter købet af Nordjyllandsværket fra Vattenfall i 2015 fik Aalborg Kommune en række eksperter i et Råd for Grøn Energi til at udarbejde en række mulige scenarier for en grøn varmeforsyning af Aalborg uden kul.

Læs også: Aalborg Byråd vil have grøn fjernvarme uden træflis

Det er senere blevet til en 'Strategi for fossilfri varmeproduktion', som politikerne har godkendt, og som både rummer de lange linjer frem til 2050 og en plan, der kun løber frem til 2030.

Forlig gav klarhed over retningen

Ifølge Jesper Høstgaard-Jensen er der ikke tale om en meget fast køreplan. Blandt andet fordi der tilbage i 2017 ikke var klarhed over, hvordan de fremtidige rammevilkår for varmepumperne ville blive:

»Med energiforliget og lempelsen af elvarmeafgiften har vi nu klarhed over, at også politikerne vil varmepumperne og anser dét for den rigtige vej. Derfor kigger vi meget kraftigt på en varmepumpeløsning,« siger han.

Læs også: Varmepumper vipper biomasse af pinden, hvis lav elvarme-afgift gennemføres

Som nævnt satser man i Aalborg på, at store varmepumper i størrelsesordenen op til 100 MW skal hæve temperaturen på varme fra geotermiske kilder, spildevand og overskudsvarme fra detailbutikker og Aalborg Portland.

Det skal kunne erstatte Nordjyllandsværket, der i 2017 leverede 52 pct. af byens fjernvarme, 3.472 TJ. Resten af varmen leveres dels af Aalborg Portland og dels af Reno Nord Affaldsforbrændingsanlægget, der forsyner aalborgenserne med henholdsvis 21 og 23 pct. af fjernvarmen.

Læs også: Forbrænding af affald bremser fossilfri varme i Aalborg

Teknologien skræmmer os ikke

Direktøren for Nordjyllandsværket er ikke umiddelbart nervøs for at skulle anvende varmepumper på op til 100 MW – sådan som for eksempel Ørsted er det. Heller ikke selvom man kun har begrænset erfaring med teknologien:

»Vi har ikke selv detailprojekteret med så store varmepumper endnu, men Siemens har meldt ud, at de er klar til at levere de store varmepumper, så rent teknologisk er det ikke noget, der skræmmer os,« siger han.

Læs også: Tænketank: Kystnære kraftværker bør ombygges med varmepumper

Ifølge Aalborg Forsyning er der også en anden passus i det nye energiforlig, som stiller sig i vejen for byens fremtidige, grønne varmeforsyning. Det er den manglende afklaring af de fremtidige vilkår for udnyttelse af overskudsvarmen, som først skal fastlægges her i efteråret:

Læs også: Spildvarme fra industrien kan dække forbruget i 128.000 huse

»De foreløbige udmeldinger fra Skatteministeriet tyder desværre på, at overskudsvarme-afgiften vil blive sat så højt, at det reelt vil blokere for udnyttelse af overskudsvarme og straffe os, der allerede gør det i stor stil,« siger Jesper Høstgaard-Jensen.

Her kom fjernvarmen fra i Aalborg i 2017. Kilde: Grønt Regnskab. Illustration: Aalborg Forsyning

Strategiplan i to tempi

Strategiplanen for Aalborg Varmeforsyning frem til 2050 er som nævnt lagt i meget overordnede vendinger og i to tempi: Perioden frem til 2030, hvor man netop lægger vægt på overskudsvarme, langtidslagring af varme og test af nye teknologier. Og at vedvarende energi skal udgøre 60 pct. af varmen i 2030.

Næste periode løber frem til 2050 og her lægger man vægt på, at hele varmeforsyningen skal være fossilfri i 2050 og at forsyningen skal være diversificeret.

Læs også: Energiorganisationer efterlyser handlekraft fra politikere

Her kan biomasse i øvrigt godt komme ind som mulig varmekilde, hvis biomassen først anvendes til produktion af grønne brændstoffer eller som proces-brændstof, hvorefter fjernvarmen udnytter spildvarmen.

Jesper Høstgaard-Jensen fortæller, at man helt aktuelt er i gang med at støvsuge Aalborg for overskudsvarme, og at man i december 2017 fik installeret en 35 MW elkedel i systemet:

Læs også: Enorm dypkoger skal give københavnerne mere grøn fjernvarme

»Næste skridt kan blive geotermi i kombination med varmepumper, hvis vi kan se en fornuftig forretning i dette – og samtidig opnå dispensation fra kraftvarmekravet,« siger han.

Nordjyllandsværkets blok 3, som er den eneste driftklare enhed på værket, blev sat i drift i 1998 og blev ofte betegnet som verdens mest effektive kulfyrede kraftvarmeværk.

Læs også: Vattenfall først med C02-lagring i Danmark

Blokken har en installeret effekt på 410 MW el og 490 MW fjernvarme.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Teknologien skræmmer os ikke.
Jeg er heller ikke bange for teknologien, jeg er bange for hvis det ender i en katastrofe at jeg skal betale for katastrofen over varmeregningen.

fordi direktøren er sikkert i en ny stilling 3 måneder inden rapporten for katastrofen bliver offenliggjort.

  • 7
  • 4

Hvis man vil brænde noget af, så er det ret fornuftigt at man også laver strøm i samme moment.

Det burde være således at alle nye kedler/ting der brænder noget af, skulle kunne lave strøm samtidigt, altså kraftvarme.

Dertil skulle det kun være lovligt at tænde bål i disse ting når sol+vind ikke leverer nok.

Det krav burde gælde alle nye kedler. Alt fra de store centrale til små individuelle !

  • 4
  • 12

Michael - har du nogen ide om hvor meget dyrere en kraftværks dampkedel er end en varmtvandskedel?

Og hvorfor dette krav, når man kan opnå samme gevinst langt billigere ved at knytte kravet til få store kraftværker?


Ja, jeg ved det er dyrere !
Men det er den pris der skal betales for at ville ønske at lave bål !

Varme skal laves med elpatron/solvarme/varmepumper og spildvarmen fra den ild, der kun må tændes for at lave backupstrøm for sol+vind.

Alt andet vil være tåbeligt spild af den begrænsede ressource som biomasse nu engang er!

Kun bål så bliver 100 Kwh biomasse til 95Kwh varme

Med kraftvarme bliver 100Kwh biomasse 50Kwh varme og 40Kwh strøm som kan blive til 120Kwh varme med varmepumper, eller bruges til normalt strømforbrug.

Hvilken gevinst mener du der er ved at tænde for lokale bål uden at lave strøm?

  • 2
  • 8

Michael - CO2 neutralitet i følge de anerkendte videnskaber.


Karsten - Jeg finder det interresant, at anerkendte videnskaber kommer frem til at lokal 95Kwh varme fra 100Kwh biomasse i et lokalt bål.
Kan ses som en gevinst i forhold til landsdækkende 170Kwh varme fra 100Kwh biomasse i et kraftvarme bål der laver strøm der kan drive varmepumper.

Varmepumper der endda kan sættes op udenfor fjernvarmenettet og hvor varmelagring er mere udfordret end i fjernvarmenettet.

  • 2
  • 5

Blokken har en installeret effekt på 410 MW el og 490 MW fjernvarme.
Men det skal politikerne nok få sat en stopper for.

Tallene kommer drypvis, men 3472Tj varme svarer til 964GWh eller 110MW i gennemsnit.
På den måde passer det meget godt med 100MW varmepumpe, hvor jeg tror at det er udgangseffekten, men man ved aldrig.
Mon nogle har overvejet hvor disse 400MW elproduktion skal komme fra?
Måske det skal komme fra de nødlidende decentrale kraftvarmeværker, så de kan få en rimelig pris for den strøm de producerer.
Varmepumper betragtes som grønne, men de er jo ikke grønnere end den strøm de bruger.
Jeg giver Karsten ret, hvorfor kravet om at lave el, når det er varmen der efterspørges.
Et kraftvarmeværk kan måske udnytte 90% af energien i brændslet til en blanding af el og varme.
Et rent varmeværk kan udnytte måske 95% af energien i brændslet til ren varme, og det er meget billigere at opføre og drive. Ydermere kan det nøjes med at lave den varme der er behov for. Det har ikke problemet med at det producerer el der ikke er brug for eller varme der heller ikke er brug for.

  • 10
  • 1

Problematikken er vel simpelthen den alt for fastlåste og stive planideologiske udvikling af vores energisystem, hvor særinteresser med lobbyvirksomhed tilgodeses, og hvor betragtninger, som let forældes, bliver indbygget i lovgivningen. Det betyder at vi ikke får det mest ressourceeffektive og billigste energisystem men kører af sporet fordi styringen (bl.a. lovgivningen) er alt for langsom til at korrigere selv når det er åbenlyst uhensigtsmæssigt.

Fjernvarmen har mange steder fungeret som lokale forsyningsmonopoler og fordi investeringen i fjernvarmenet er så tung (lang tilbagebetalingstid og i nogle tilfælde lykkes det aldrig) har det været nødvendigt med nærmest "stavnsbinding" og diverse særordninger for at beskytte den tunge og ufleksible investering. Tænk fx på hvorfor mon der laves en lov om "Store varmepumper", Hvorfor skal store varmepumper have særstatus i forhold til små varmepumper?
Fjernvarmesektoren siger jo selv at fjernvarme er et fleksibelt system, men når man er presset må man jo finde på noget godt at sige, for fjernvarmesektoren er jo godt klar over at den kuvøse der har gjort det muligt for den at blive stor og overleve, snart ser ud til at blive slukket. "Kuvøsen", jeg taler om, er naturligvis det man kalder kraftvarme-fordelen. Altså at når man på et kraftværk med en Rankine-proces laver elproduktion baseret på varme (frembragt ved afbrænding af brændsel) så kan man vælge samtidigt at producere varme ved en passende temperatur (fx så den passer til fjernvarme) med kun et lille tab i den potentielle elproduktion.

Faktisk ser det ud til at fjernvarmens redningsmand igen er "kuvøsen". Når den slukkes skal den startes igen - men nu skal man trykke på den knap der får kuvøsen til at køre baglæns.
Kort sagt når kraftværksprocessen (Rankine-processen) reverseres har man en traditionel mekanisk varmepumpe- eller et køleanlægsproces.
Man kan godt argumentere for at det vi kalder "kraft-varme" mere rigtigt burde kaldes "varme-kraft", idet varmen går forud (eller er basis) for kraftproduktionen i disse anlæg. Jeg er naturligvis godt klar over at "varme" i kraft-varme henleder til lavkvalitetsvarmen, der udnyttes i kondensatoren efter turbinen.
Når man reversere Rankine-processen, så bliver der netop tale om "kraft-varme", altså hvor
varme ved tilstrækkelig høj temperatur produceres ved hjælp af kraft (el) og en varmekilde med lavere temperatur.
Så faktisk er det netop den mekanisk varmepumpe der opfylder betingelsen "kraft-varme".

Måske ved vores politikere det bare ikke.

Mht. min kommentar om varmepumpning som fjernvarmens redningsmand, så skal det bestemt ikke forstås kun som store centrale varmepumper men snarere som varmepumper decentralt og måske endda helt ned på forbrugerniveau for først derved kan fjernvarmen gøres fleksibel og blive energiteknisk (exergi) effektiv. Med andre ord fjernvarmen skal relaxeres, så den primært kun skal distribuere energi men ikke skal opretholde en bestemt kvalitet (temperaturniveau), som er dikteret af svageste led i fjernvarmesystemet/forbrugerinstallation. Så kan temperaturen i fjernvarmenettene sænkes betydeligt og dermed kan overskud af varme ved lav temperatur meget lettere varmeveksles direkte ind på returen, som i fyringssæsonen måske fornuftigt vil være under 10 grader.

I en tid hvor mange mener det er en god ide og fantastisk at investere i det man kalder "billige" elpatroner for at omforme højkvalitets elenergi (fx fra den stadigvæk større spidslastproduktion fra vindmøller og solceller) i et 1 : 1 forhold til lavkvalitets varme er jeg godt klar over at jeg nok rammer noget forbi den masse.
En elpatronpris på cirka 1000 kr/kW synes jeg ikke er billig. Den elpatron (elkedel) man har hjemme på køkkenbordet koster omkring 40 kr/kW i supermarkedet altså 50 gange billigere;-) En supereffektiv elmotor koster også mindre end de priser der anføres for en så simpel teknologi som en elpatroninstallation. En væsentlig del af prisen er jo sikkert også til forstærkning af den lokale elforbindelse - altså forbrug af en masse kobber eller aluminium.
Sagen er imidlertid at investering i elpatroner ikke hjælper os med at få et energieffektivt system og ikke løser problemet med at kunne dække vores varmebehov når vi mangler el.
Der er tale om investering i en "dvask teknologi" som forspilder potentialet i ressourcer. Med de priser der er for installation af elpatroner bør varmelagre ikke opvarmes med elpatroner men med varmepumper.

  • 8
  • 1

Men du taler for en fordyrelse, der betyder at vejen væk fra fossile brændsler bliver 60-100% dyrere end varmtvands biomassekedler for hvert fjernvarmeværk


@ Karsten - Du taler for et massivt overforbrug af en ret begrænset ressource.

Hvis varmeværkerne ikke vil lave damlagre, må de bløde for det absurde ressourcespild der opstår fordi de kun vil tænde op i primitive bål.

Burde det så ikke være sådan, at de som ønsker at råde over denne el-produktionskapacitet skal betale for at få den lavet ?


@Jakob
Burde det ikke være sådan at alle der ønsker at bygge et nyt system med massivt ressource spild af en begrænset ressource, skal betale en passende bod for at fråse med ressourcerne?

Den bod kunne jo passende være i størrelses ordenen af de 60-100% Karsten er inde på.

  • 2
  • 3

Hvorfor det, strøm koster jo næsten ingenting.
Jeg går ud fra at du ikke har et privat fyr.
I så fald havde du jo erstattet det med en lille motor der lavede el og spildvarme til opvarmning af din bolig.


@Svend
Hvis strøm koster nærmest ingenting.
Så skal varmeværkerne da bare bruge varmepumper til at lave varmen med.
Hvis de vil kan de lave varmelagre og klare sig udelukkende med energi fra sol og vind.

Fjernvarmen har ingen grund til at lave bål, overhovedet.

Det med små individuelle generatorer opsat som mikro kraftvarme backup for sol- og vindstrøm har været oppe i mange solcelle debatter.

Og som jeg skrev, bør det afkræves at alle nye bål kan fungere som kraftvarme, store som små.

  • 1
  • 4

Der er ingen kraftvarmekrav i de decentrale områder. I de centrale områder kan det centrale kraftvarmeværk etableres elkedler til varmeproduktion. Så må de også kunne etablere store varmepumper!!

Der brude kunne lade si gøre i Ålborg, men hjælper nok ikke i Esbjerg, hvor det ikke er fjernvarmeselskabet, der ejer kraftvarmeværket.

  • 1
  • 1

Og hver gang man vælger at du ønsker at brænde en liter benzin af, bør du betale alle følge verkningerne.
Den øgede omkostning til sygdomme
Omkostninger til klima forandringer
Omkostninger til indvendig af samtlige skadelige partikler og gasser.

Argh er du klar over hvad det koster? Måske mange tussende kroner for bare en liter benzin.

Ja, men så lad vær, der er vel ingen der tvinger dig til at skade dine medmennesker og ødelægge vores jord?

  • 0
  • 0

Der brude kunne lade si gøre i Ålborg, men hjælper nok ikke i Esbjerg, hvor det ikke er fjernvarmeselskabet, der ejer kraftvarmeværket.

@Finn
Enig !
Det burde kunne lade sig gøre. Men ikke desto mindre er lovgivningen hidtil blevet tolket sådan, at det kræver en dispensation. Det er naturligvis en helt uholdbar situation, hvis man vil fremme brugen af varmepumper.

  • 2
  • 0

Læs første afsnit i Jens Mikkelsens længere indlæg - det er spot-on.

I den forbindelse er det værd at bemærke det historisk-tekniske forløb.
Da brændsel (kul) var billigt blev dansske elkraftværker kølet af havet
Efterhånden som brændslet steg i pris fandt kloge hoveder (de behøvede bare 1. årsprøve på daværende Polytekniske Læreanstalt, nu DTU) for at forstå hvor meget bedre virkningsgraden af de benyttede brændsel blev ved at bruge kølevandet til fjernvarme.

Og vupti, kraft-varme blev et lovkrav.

Den ædle energiform, el, som engang var en knap ressource, blev brugt til billig elvarme (lav installationspris). Det blev så forbudt.
Fjernvarme og gasvarme blev ..... gravet ned i jorden. Juhu, sagde entreprenørerne.
Så nu beskytter systemet de nedgravede rør til fjernvarme. Selv langt ude på landet visse steder.

Og genbrug af energi, hvor den ellers smides væk, forhindres gennem afgifter .....

Lad os begynde HELT forfra og optimereranlæg (skal der rør i jorden ELLER bare kabler ?), hvordan sikrer vi, at den sidste MW pines ud ? Hvilke kombi- og hybridanlæg skal laves for at optimere ?
Og så må staten skaffe sig nye cash-cows til erstatning for måske mistede afgifter.

  • 1
  • 1

I forbindelse med oliekrisen skulle alle kraftværker begynde at udnytte spildvarmen så den kunne bruges til fjernvarme. Det blev så gjort i stor stil, og fjernvarmenettet blev udvidet.
Differentielt set får man meget varmt fjernvarmevand for en lille nedgang i elproduktionen.
Så fandt vi gas og skulle bruge det, så barmarksværker blev opfundet. De skulle lave el og "spildvarmen" var jo næsten gratis.
Udviklingen er så gået til at ingen må lave bål eller varme uden at lave el samtidig, selvom vi af og til har rigelig el fra vindmøllerne.
El er et fantastisk produkt, som kan bruges til alt med små omkostninger, men el kan ikke mere betragtes som et specielt værdifuldt produkt, der kun bør bruges hvor andet ikke dur.
I øjeblikket er CO2 udledningen fra 1kWh 60 til 70gram.
Alle energiordførerne burde tage en tur til Norge, og vurdere hvorfor elvarme er udbredt og hvorfor Norge næsten ingen vindkraft har. Og det skyldes ikke deres olie/gas.

  • 0
  • 3

@Jakob
Kraftvarmekravet gælder for "kollektive varmeforsyningsanlæg", som inkluderer kraftvarmeanlæg op til 25 MW el. Større kraftvarmeværker er ikke omfattet af projektbekendtgørelsen og er dermed heller ikke underlagt kraftvarmekravet.

Når man kan argumentere for, at en elkedel er en integreret del af kraftvarmeværket, og at elkedlen derfor ikke er underlagt kraftvarmekravet, må tilsvarende gælde for en "meget effektiv elkedel" (et varmepumpeanlæg), der er integreret i kraftvarmeværket. Det er altså ikke et spørgsmål om man må etablere varmepumpeanlægget, men et spørgsmål om varmepumpeanlægget overhovedet er omfattet af projektbekendtgørelsen, når varmepumpeanlægget betragtes som en del af kraftvarmeværket.

Mig bekendt har denne synsvinkel ikke været forelagt de relevante myndigheder.

  • 1
  • 0

Kraftvarmekravet gælder for "kollektive varmeforsyningsanlæg", som inkluderer kraftvarmeanlæg op til 25 MW el. Større kraftvarmeværker er ikke omfattet af projektbekendtgørelsen og er dermed heller ikke underlagt kraftvarmekravet.

Et fjernvarmenet i f.eks. Ålborg er underlagt projektbekendtgørelsen og hvis varmeforsyningsanlægget er et kraftværk med under 25 Mw el-effekt så er denne varmeenhed også underlagt projektbekendtgørelsen. Kun hvis varmeanlægget er med en effekt over 25 MW el er det ikke indbefattet under projektbekendtgørelsen.

Der er jo en illusion at der er et kraftvarmekrav hvad der ikke er, det findes ikke i nogen lovtekst overhovedet.

Kraftvarmekravet opstår via de samfundsøkonomiske beregninger som ligger til grund for de projektforslag der skal udarbejdes. Alle projekter vil falde ud til kraftfvarmens fordel (næsten).

Værkerne har på anden måde været bundet af at skulle kunne yde strøm og det var via det grundbeløb de modtager frem til 1/1 - 2019, hvor kravet var at de skulle kunne yde strøm og dermed have et kraftværk skal til at kunne producere strøm.

  • 0
  • 0

Der brude kunne lade si gøre i Ålborg, men hjælper nok ikke i Esbjerg, hvor det ikke er fjernvarmeselskabet, der ejer kraftvarmeværket.

LOvgivningen skelner da ikke til hvem der ejer anlægget.

I Esbjerg har Esbjerg fjernvarme en kontrakt med Orsted som udløber om få år og der skal findes et nyt forsyningsanlæg.

Hvis anlægget ellers kan opnå en dispensation i Esbjerg så kan et el-dreven varmepumpeanlæg virke. OG da netop når kontrakten ophører med fjernvarmen i Esbjerg og Orsted.

  • 0
  • 0