Nordjylland og Fyn holder fast i kulkraftværkerne
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig vore nyhedsbreve, accepterer du også vores brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-koncernen lejlighedsvis må kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud med videre via telefon, sms og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nordjylland og Fyn holder fast i kulkraftværkerne

Mens alle andre danske kraftvarmeværker efterhånden ombygges til biomasse og måske reducerer elkapaciteten, har hverken Nordjyllandsværket eller Fynsværket planer om at sige farvel til kullene.

De to kommunalt ejede kulfyrede kraftværker vest for Storebælt, Nordjyllandsværket og Fynsværket, har ikke aktuelle planer om at ombygge værkerne til biomasse eller om at reducere kapaciteten på værkerne, som det sker på de fleste af landets øvrige kraftværker.

Læs også: Dong Energy dropper kul i kraftværkerne fra 2023

Fra Nordjyllandsværket, som ejes af Aalborg Kommune og dækker 60 pct. af fjernvarmebehovet, meldte byrådet allerede ved køb af værket ud, at man ikke vil konvertere til biomasse, men vil satse på en varmeforsyning baseret på for eksempel overskudsvarme, varmepumper, solvarme eller geotermi.

Læs også: Aalborg Byråd vil have grøn fjernvarme uden træflis

Et grønt råd undersøger nu, hvordan det skal realiseres.

Energinet.dk bør betale

Gabet mellem topbelastning i elforbruget (rød streg) og den danske termiske kraftværkskapacitet (grå og sorte søjler) vokser frem mod 2040. (Kilde: Energinet.dk)

I mellemtiden kører det kulfyrede kraftvarmeværk fra 1998 med 410 MW elkapacitet videre og sørger for, at fjernvarmekunderne i Aalborg kan holde varmen. Det skal det blive ved med et stykke tid endnu, mener direktør Jesper Høstgaard-Nielsen fra Aalborg Energikoncern:

Læs også: Vattenfall sælger sit sidste kulfyrede kraftværk i Danmark

»Vi har et supereffektivt værk, der kan producere meget billig strøm. Faktisk vil jeg påstå, at elpriserne var højere, hvis ikke de centrale kulkraftværker var her og producerede strøm,« siger han.

Jesper Høstgaard-Nielsen tilbyder derfor - mod betaling - at stille værkets elkapacitet til rådighed for Energinet.dk og for forsyningssikkerheden, når det ikke blæser. Han har dog ikke konkret drøftet sit tilbud med Energinet.dk.

Læs også: Britiske elkunder betaler ni milliarder for at holde kraftværker åbne

Senest 2028 skal kraftværket i sin nuværende form skrottes, så til den tid stopper kulfyringen på Nordjyllandsværket formentlig under alle omstændigheder.

Fjernet tilskud smadrede økonomien

Heller ikke i Odense er biomassekonvertering lige på trapperne, primært fordi økonomien i en biomassekonvertering gik fløjten med afskaffelsen af et særligt 'VE til proces'-tilskud, som især gartnerne ville have fået gavn af. Det forklarer adm. direktør Jan Strømvig fra Fjernvarme Fyn, der købte Fynsværket af Vattenfall 1. januar 2015.

Tilskuddet blev afskaffet i forbindelse med den politiske aftale om afskaffelse af PSO-ordningen fra 17. november sidste år:

Læs også: Kommuner køber kraftværker for at holde varmen

»Gartnerne udgør en tredjedel af vores kundegrundlag, og uden VE til proces-tilskuddet kan fjernvarmen ikke konkurrere med andre tilgængelige opvarmningsformer. Heller ikke selv om gartnerne får fjernet PSO-betalingen fra elregningen,« siger han.

Jan Strømvig siger, at med de billige kul kan man lige få økonomien til at hænge sammen. Derfor er der ikke aktuelle planer om at bygge om til biomasse:

»Vi er nødt til at tænke på økonomien, og hvis en konvertering er lig med, at vi mister en tredjedel af varmegrundlaget, så duer det jo ikke,« siger han.

Læs også: Ny regering: Nu skal der gang i overskudsvarme og varmepumper

Han tilføjer, at man netop er gået i gang med at renovere og booste varmekapaciteten i det tilhørende affaldsforbrændingsanlæg fra 65 til 105 MW, og dermed øger man VE-andelen i fjernvarmen markant.

Fynsværkets gamle ejer, det svenske energiselskab Vattenfall, forsøgte tilbage i 2014 at få lov at lukke værket helt ned i 2016, men fik nej af Energistyrelsen af hensyn til forsyningssikkerheden.

Læs også: Energinet.dk: Vi får problemer omkring 2025

Først med udgangen af 2019 ville det være o.k. at skrotte værket, meddelte styrelsen dengang.

Lukningen af ombygningen af kraftværker i resten af landet betyder ifølge Energinet.dk’s seneste vurdering, at den termiske kraftværkskapacitet i Danmark reduceres med 2.000 MW frem mod 2025 – til 4.400 MW. Til sammenligning vil peakforbruget i 2025 - en såkaldt 10-årsvinter - kræve en eleffekt på 7.181 MW kapacitet.

Kommentarer (0)