Nordiske lande – minus Danmark – vil ensarte regler for at få billigere byggeri
Hvor højt skal et trappetrin være? Hvilken venderadius skal der være på et handicaptoilet? Hvor stort et luftskifte skal der være i en bygning? Det er nogle af de spørgsmål, som de nordiske landes bygningsreglementer besvarer. Men svarene er ikke nødvendigvis de samme i Sverige, Danmark, Norge og Finland, og forskellene mellem kravene i de nordiske landes bygningsreglementer og -standarder gør byggeri unødigt dyrt.
For selv om der eksempelvis kun er én centimeters forskel mellem kravene i Danmark og Sverige, bliver byggevareproducenter, entreprenører og ingeniører, der arbejder i de forskellige lande, pålagt ekstraudgifter til eksempelvis at producere og lagerføre flere forskellige udgaver af deres produkter og til at omprojektere standardløsninger, når de skal bruges i nabolandene.
I sidste ende gør det byggeriet dyrere, end det kunne være, hvis det var lettere at konkurrere på tværs af landegrænserne.
Forskelle gør boliger op mod 30.000 kr. dyrere
En rapport fra 2012 vurderer således, at svensk byggeri årligt har meromkostninger på 300-450 mio. kr. på grund af forskellene mellem de nationale bygningsreglementer. Det svarer til 15.000-30.000 kr. pr. bolig. Tallene for de andre nordiske lande vurderes ifølge rapporten at ligge på samme niveau.
Nordiske lande går sammen
Men nu vil de nordiske lande harmonisere deres bygningsreglementer og -standarder.
»Norden skal være verdens mest integrerede marked for byggeri. Vi vil gøre det nemmere for virksomheder i Norden at bygge på tværs af landegrænser med det formål at sikre bedre og billigere byggeri i alle dele af Norden,« siger Sveriges bolig- og digitaliseringsminister Peter Eriksson i en pressemeddelelse om beslutningen, som bakkes op af hans kolleger i Norge, Finland, Island og Åland – en selvstyrende øgruppe, der hører under Finland.
Danmark vil ikke være med
Blandt de nordiske lande er det kun Danmark, der ikke har underskrevet erklæringen.
»Danmark er ikke med i den fælles erklæring om harmonisering af byggeregler og standarder i Norden, fordi Danmark på byggevareområdet følger et EU-spor med fokus på EU-harmonisering af standarder. Det betyder dog ikke, at Danmark ikke bakker op om det nordiske samarbejde. Senere på året er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for eksempel vært ved et møde for de nordiske byggemyndigheder i København, som har til formål at udveksle erfaringer, videndele og at drøfte aktuelle problemstillinger på byggeområdet i nordisk regi. Der kan også være tilfælde, hvor et nordisk samarbejde vil kunne supplere eller fremme harmonisering på europæisk plan,« skriver transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i en e-mail til Ingeniøren.
Frygter for eksport til Tyskland
Ifølge den svenske minister var Danmark bekymret for samhandelen over den sydlige grænse:
»De var urolige for, at det skulle påvirke handelen med blandt andet Tyskland og Holland, men det efter min mening en ubegrundet frygt,« siger Peter Eriksson til mediet Byggindustrin.se.
Ministrene har bedt Nordisk Ministerråd om at finde ud af, hvordan harmoniseringsprocessen kan komme i gang.
Uforklarlige forskelle i tilgængelighedskrav
Det første område, som landene vil kaste sig over, er tilgængelighedskravene, der skal sikre, at alle uanset handicap og skavanker kan komme ind i og benytte en bygning.
»Inden for tilgængelighed er det næsten umuligt at forstå, hvorfor reglerne er så forskellige i de forskellige lande – eksempelvis fører kravet om, at man let skal kunne få en kørestol ind på et badeværelse, til forskellige krav landene imellem,« forklarer Peter Eriksson til Byggindustrin.
I Norge håber Norsk Boligbyggelag, der organiserer landets andelsboligforeninger, ifølge mediet Teknisk Ukeblad, at entreprenører på sigt kan få godkendt en boligtype i alle de nordiske lande på én gang.
Ole Birk: Fælles typehusgodkendelse umulig
Men det tror Ole Birk Olesen heller ikke på.
»Et samarbejde om fælles nordisk godkendelse af for eksempel typehuse har jeg, i forlængelse af ovenstående, nok lidt svært ved at se for mig,« skriver han til Ingeniøren.
Senere på året vil landene holde en såkaldt dialogkonference om byggestandarder.
