Nordiske lande – minus Danmark – vil ensarte regler for at få billigere byggeri

12. juni 2018 kl. 05:0320
Nordiske lande – minus Danmark – vil ensarte regler for at få billigere byggeri
Illustration: Lars Bertelsen.
Sverige, Norge, Finland, Island og Åland vil harmonisere deres bygningsreglementer for at få prisen på nybyggeri ned. Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen tror mere på EU-samarbejde.
Artiklen er ældre end 30 dage

Hvor højt skal et trappetrin være? Hvilken venderadius skal der være på et handicaptoilet? Hvor stort et luftskifte skal der være i en bygning? Det er nogle af de spørgsmål, som de nordiske landes bygningsreglementer besvarer. Men svarene er ikke nødvendigvis de samme i Sverige, Danmark, Norge og Finland, og forskellene mellem kravene i de nordiske landes bygningsreglementer og -standarder gør byggeri unødigt dyrt.

For selv om der eksempelvis kun er én centimeters forskel mellem kravene i Danmark og Sverige, bliver byggevareproducenter, entreprenører og ingeniører, der arbejder i de forskellige lande, pålagt ekstraudgifter til eksempelvis at producere og lagerføre flere forskellige udgaver af deres produkter og til at omprojektere standardløsninger, når de skal bruges i nabolandene.

I sidste ende gør det byggeriet dyrere, end det kunne være, hvis det var lettere at konkurrere på tværs af landegrænserne.

Forskelle gør boliger op mod 30.000 kr. dyrere

En rapport fra 2012 vurderer således, at svensk byggeri årligt har meromkostninger på 300-450 mio. kr. på grund af forskellene mellem de nationale bygningsreglementer. Det svarer til 15.000-30.000 kr. pr. bolig. Tallene for de andre nordiske lande vurderes ifølge rapporten at ligge på samme niveau.

Nordiske lande går sammen

Men nu vil de nordiske lande harmonisere deres bygningsreglementer og -standarder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Norden skal være verdens mest integrerede marked for byggeri. Vi vil gøre det nemmere for virksomheder i Norden at bygge på tværs af landegrænser med det formål at sikre bedre og billigere byggeri i alle dele af Norden,« siger Sveriges bolig- og digitaliseringsminister Peter Eriksson i en pressemeddelelse om beslutningen, som bakkes op af hans kolleger i Norge, Finland, Island og Åland – en selvstyrende øgruppe, der hører under Finland.

Danmark vil ikke være med

Blandt de nordiske lande er det kun Danmark, der ikke har underskrevet erklæringen.

»Danmark er ikke med i den fælles erklæring om harmonisering af byggeregler og standarder i Norden, fordi Danmark på byggevareområdet følger et EU-spor med fokus på EU-harmonisering af standarder. Det betyder dog ikke, at Danmark ikke bakker op om det nordiske samarbejde. Senere på året er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for eksempel vært ved et møde for de nordiske byggemyndigheder i København, som har til formål at udveksle erfaringer, videndele og at drøfte aktuelle problemstillinger på byggeområdet i nordisk regi. Der kan også være tilfælde, hvor et nordisk samarbejde vil kunne supplere eller fremme harmonisering på europæisk plan,« skriver transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i en e-mail til Ingeniøren.

Frygter for eksport til Tyskland

Ifølge den svenske minister var Danmark bekymret for samhandelen over den sydlige grænse:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»De var urolige for, at det skulle påvirke handelen med blandt andet Tyskland og Holland, men det efter min mening en ubegrundet frygt,« siger Peter Eriksson til mediet Byggindustrin.se.

Ministrene har bedt Nordisk Ministerråd om at finde ud af, hvordan harmoniseringsprocessen kan komme i gang.

Uforklarlige forskelle i tilgængelighedskrav

Det første område, som landene vil kaste sig over, er tilgængelighedskravene, der skal sikre, at alle uanset handicap og skavanker kan komme ind i og benytte en bygning.

»Inden for tilgængelighed er det næsten umuligt at forstå, hvorfor reglerne er så forskellige i de forskellige lande – eksempelvis fører kravet om, at man let skal kunne få en kørestol ind på et badeværelse, til forskellige krav landene imellem,« forklarer Peter Eriksson til Byggindustrin.

I Norge håber Norsk Boligbyggelag, der organiserer landets andelsboligforeninger, ifølge mediet Teknisk Ukeblad, at entreprenører på sigt kan få godkendt en boligtype i alle de nordiske lande på én gang.

Ole Birk: Fælles typehusgodkendelse umulig

Men det tror Ole Birk Olesen heller ikke på.

»Et samarbejde om fælles nordisk godkendelse af for eksempel typehuse har jeg, i forlængelse af ovenstående, nok lidt svært ved at se for mig,« skriver han til Ingeniøren.

Senere på året vil landene holde en såkaldt dialogkonference om byggestandarder.

20 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
17
12. juni 2018 kl. 13:15

Vrøvl - Fælles standard øger dansk eksport og samtidig konkurrencen , og det hjælper de mindre byggefirmaer

lad os få fælles nordisk standard så hurtigt som muligt

16
12. juni 2018 kl. 13:13

Vi skal naturligvis have fælles standard i Norden da det kan gøres hurtigt

DEREFTER er der ikke langt til fælles forbedringer - og så skulle det være mærkeligt om de andre EU lande ikke skeler til Nordens standard

13
12. juni 2018 kl. 10:48

Hvis nogen mener at Schuko er æstetisk så trænger de virkeligt til psykiatrisk hjælp.
De eneste rimeligt æstetiske kontakter er de danske.

Det var møntet på den engelske og mht. æstetik, så slår Schuko den engelske med flere længder. Desuden er de jo på vej ud af EU, så der er ingen grund til at harmonisere med dem :-D

Den gamle danske vinkel stikprop var faktisk meget praktisk og fås da også i flere moderne udformninger, både med og uden jord. Størrelsen er markant mindre end den engelske.

12
12. juni 2018 kl. 10:03

Du glemte det sidste punkt :</p>
<ul><li>det er det æstetisk mest uheldige.

Hvis nogen mener at Schuko er æstetisk så trænger de virkeligt til psykiatrisk hjælp. De eneste rimeligt æstetiske kontakter er de danske.
11
12. juni 2018 kl. 10:00

Bruger Norge, Sverige, og Finland samme jordstik - eller er det et af de ting, som vil blive ændret fællesnordisk med fælles byggeregler?

Ja, de bruger Schuko.

10
12. juni 2018 kl. 09:43

At spare op til 30.000 SEK per bolig er egentlig ikke ret mange penge, alt taget i betragtning.

Alene de klimatiske forskelle gør at Danmark bør stå udenfor, for ikke at komplicere de "harmoniserede" regler med en masse særregler for det fugtige og set med nordiske øjne stort set frostfrie danske klima.

8
12. juni 2018 kl. 09:09

Bruger Norge, Sverige, og Finland samme jordstik - eller er det et af de ting, som vil blive ændret fællesnordisk med fælles byggeregler? Problemet med el-stik udgør formentligt en god sjat af de 15.000 - 30.000 kr. som det koster ekstra.

7
12. juni 2018 kl. 09:05

Pilen kan jo sådan set vende begge veje.

Det vil da så absolut give mening at have fælles standarder for Norden, og jeg mener ikke nødvendigvis det kan sammenlignes med hvordan der blev klasket bygninger op i Grønland for 50 år siden (de nye huse jeg har set i Grønland er i øvrigt af ret høj standard).

Men i mange henseender vil en fælles standard for en række lande der i al almindelighed har mange ting til fælles absolut være en fordel, og vi skal da heller ikke glemme at både Sverige og Finland er medlemmer af EU, så det at man herhjemme i vanlig stil har tænkt sig at lave EU overimplementering virker lidt søgt.

Jeg vil også mene at der er mere ræson i regler for Norden, end EU regler som tilgodeser Græske, Spanske, Maltesiske, Italienske og andre sydlige byggetraditioner.

Og hvis vi så også lige kunne få en objektiv energiramme, så ville det være rigtig godt.

6
12. juni 2018 kl. 08:40

Der er givetvis en række områder, hvor harmonisering kan lade sig gøre, men jeg husker de katastrofale erfaringer man i sin tid gjorde sig i Grønland hvor bygninger i 50´erne og 60´erne blev opført efter danske bygningsreglementer, der var totalt uegnede til det grønlandske klima. Svenskerne bruger træhuse i langt større omfang end danskerne, der i højere grad bruger mursten og beton. Uden at jeg har forstand på husbyggeri overhovedet kan det jo betyde nogle vigtige forskelle. At langt flere bygninger i Sverige og Norge har egen vandforsyning kan måske også betyde forskelle og sådan kan man nok fortsætte et stykke tid. Så harmonisering skal gøres med omtanke og her skal man huske, at selv eksperter sjældent forstår baggrunden for, at tingene er anderledes i et andet land. Man skal stadig huske, at de grønlandske bygninger i 50´erne og 60´erne blev opført af veluddannede danske ingeniører og håndværkere.

5
12. juni 2018 kl. 08:17

Desværre er det typisk at i et af europas overregulerede lande vil man ikke være med til en fælles standard - det kunne jo udhule danske særstandpunkter - og gøre det billigere er helt uhyrligt, det gælder om at gøre det så dyrt som muligt eks. løftekrav, schukostik og meget mere. I øvrigt opfylder vi heller ikke længere landsbyggeloven, så hvorfor skulle der være harmonisering.

4
12. juni 2018 kl. 08:13

Vi har sat den franske og den tyske og den danske særmodel så man håbe at der altid er en der kan bruges. I øvrigt er mange apparater stadig dobbeltisoleret så alt det med jord er noget pjat

3
12. juni 2018 kl. 07:34

Du glemte det sidste punkt :

  • det er det æstetisk mest uheldige.
2
12. juni 2018 kl. 07:10

Hvordan kan det være at man ikke følger standarden, når man sælger stikkontakter herhjemme?

Det gør man også - Dansk Standard. At CE-direktivet har tilladt producenterne at levere med Schuko er et EU tilpasningsproblem.

I øvrigt er den engelske stik standard teknisk set det eneste som er virkeligt godt:

  • det rager ikke særligt langt ud af væggen
  • det kan overføre store strømstyrker
  • ryk i kablet kan ikke hive stikket ud af væggen
  • jordpinden er længst
  • jordpinden åbner for børnesikringen
  • det er polariseret Ingen andre stiktyper kan alt det på en gang
1
12. juni 2018 kl. 06:07

Undskyld sidespringet. Men jeg har lige sat køkken op og efterfølgende fundet ud af at ingen af apparaterne passer i stikkontakterne.. Hvordan kan det være at man ikke følger standarden, når man sælger stikkontakter herhjemme?