Nordiske lande går foran med endestationer for atomreaktoraffald

Et kilometerlangt netværk af tunneler bygget 450 meter nede i grundfjeldet. Planerne for et slutdepot til brugt reaktorbrændsel er usædvanlige. Men det er opgaven også: Alt, hvad lageret indeholder, skal stå uberørt og uforstyrret i mindst 100.000 år.

I både Sverige og Finland har et sådant slutdepot været undervejs i 30 år. I 1983 fastslog en geologisk undersøgelse, at den svenske undergrund kan fungere som en sikker ramme for opbevaringen af det farlige affald. Siden da har landende forsket i metoder til at håndtere atomskrottet og spejdet efter det mest optimale sted at placere et slutdepot. Sammen har Sverige og Finland blandt andet undersøgt, hvordan deponeringsmetoden vil blive påvirket af ekstreme klimaforandringer, som både tæller stigende temperaturer og istid.

Arbejdet har blandt andet resulteret i den såkaldte KBS-3-metode, hvor det radioaktive affald isoleres i en kobbercylinder, omgives af bentonit-ler og deponeres i grundfjeldet. Samlet skal de tre tin sørge for, at affaldet forbliver indkapslet, uanset hvad der sker på jordoverfladen.

Tidligere på måneden fik Posiva, der har ansvaret for atomaffaldet i Finland, en vigtig godkendelse af sikkerheden i sit planlagte anlæg. Myndighederne vurderede, at selv hvis brændslet siver ud af lageret, ned i grundvandet og derigennem finder vej til overfladen, så vil udsatte personer stadig kun modtage en titusindedel af den strålingsdosis, som loven tillader.

I Sverige forventer domstolen at have sin afgørelse klar i år, men uanset hvornår den falder, så forventer man hverken i Sverige eller Finland at kunne deponere det problematiske affald før i det næste årti.

Til trods for den lange tidshorisont vil depoterne i svenske Fors­mark og finske Olkiluoto sandsynligvis blive verdens første slutdepoter for brugt reaktorbrændsel.

Et slutdepot har også været på tale i Danmark, hvor modellen er udpeget som et af tre mulige svar på spørgsmålet om, hvor det danske atomaffald skal tilbringe de næste mange år. I januar har flere politiske partier dog meldt ud, at man hælder mere til en mellemlager-­løsning, når det gælder de 5.000-10.000 kubikmeter lav- og mellemradioaktivt affald.

Danmark skal vurdere selv

Ansvaret for det danske atomaffald ligger hos Dansk Dekommissionering. Og selvom man her holder øje med de udenlandske erfaringer, så kan de ikke nødvendigvis overføres hertil, forklarer direktør Ole Kastbjerg Nielsen.

»Der skal i hvert enkelt tilfælde laves en samlet sikkerhedsvurdering både af de konstruerede barrierer – som bygninger og affaldsbeholdere – og af de naturlige barrierer. Det skal gøres for hvert land,« siger han.

I processen med at deponere det danske atomaffald er der udpeget seks placeringer i fem kommuner, hvoraf ingen ønsker depotet. Samtidig har man i Roskilde gjort det klart, at kommunen ikke ønsker, at affaldet forbliver på Risø.

Den danske modstand står i skærende kontrast til den opbakning, et kommende slutdepot har mødt i lokalmiljøet i svenske Forsmark, der ligger i kommunen Östhammar. Da byen i 2009 blev valgt som den endelige placering for depotet, var 84 procent af kommunens indbyggere tilhængere af planerene. I dag siger meningsmålinger, at syv ud af ti borgere er positive over for depot-planerne. Det er Svensk Kärnbränslehantering AB (SKB), der står for projektet, og ifølge selskabets talsmand, Jimmy Larsson-Hagberg, skyldes den positive indstilling blandt andet, at man har været til stede i lokalmiljøet i årtier.

»Vi har lært, at man ikke kan nøjes med videnskabelige argumenter. Man kan ikke sige til folk, at de skal stole på et udsagn, fordi det kommer fra en professor eller en anden ekspert. Sådan fungerer det ikke,« mener Jimmy Larsson-Hagberg.

I stedet må man tage borgernes spørgsmål og frygt alvorligt for at skabe tillid, siger han. Selv når samtlige tilladelser er på plads til slutdepotet, har kommunen ret til at nedlægge veto mod planen, og så vil SKB trække sig, forklarer Jimmy Larsson-Hagberg.

Begrundelsen for valget af Fors­mark skal findes i den 1,9 milliarder år gamle klippegrund, som byen ligger på. Den er solid og har en meget lav gennemstrømning af vand.

Affald eller ressource?

Sverige og Finland er trods deres frontposition ikke alene med at have planer om at etablere et slut­depot til brugt reaktorbrændsel.

Nogle lande har dog valgt ikke at betragte selve det brugte reaktorbrændsel som affald. I stedet bruger for eksempel Frankrig en teknologi, der opløser det brugte brændsel i stærke kemikalier, hvorved den sidste energi frigives.

Men resterne af den proces karakteriseres stadig som højaktivt affald og skal deponeres under samme vilkår som det brugte brændsel. De affaldsansvarlige i Frankrig har netop i år ansøgt om at få lov til at bygge et slutdepot til landets atomskrot.

I USA er Yucca Mountain blevet udpeget som placering for et slut­depot. I 2010 blev planerne dog skrinlagt af præsident Obama, men i 2013 fastslog det amerikanske energiministerium, at undergrunden ved bjerget er den ideelle placering og satte en ny dato på etableringen af det amerikanske slutdepot i 2048 – 60 år efter, at Yucca Mountain blev udpeget som det bedst egnede sted.

Og behovet for depotet er stort. I 2013 havde USA over 68.000 ton brugt atombrændsel fordelt på 72 kommercielle atomkraftværker, og der kommer 2.000 ton til hvert år. Depotet i Forsmark skal rumme 12.000 ton affald, mens 9.000 ton skal deponeres i Olkiluoto.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...er 10000 år et øjeblik, i de formationer.

Jeg har nu altid ment, at ørkner hvor det ikke regner, luftfugtigheden er lav og der ikke bor andet end kameler, er det bedste sted til opbevaringen.

  • 0
  • 5

I stedet bruger for eksempel Frankrig en teknologi, der opløser det brugte brændsel i stærke kemikalier, hvorved den sidste energi frigives. <<

En temmelig voldsom forsimpling. Det lyder som om at man bare blander nogle ting sammen, og Hey Presto! Så er problemet løst.

PUREX er alt andet end simpelt; prøv at google det.

  • 1
  • 1

"ekstreme klimaforandringer, som både tæller stigende temperaturer og istid." Tror de ikke på klimamodellerne?

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten