Nordisk Ministerråd: Norden kommer til at tiltrække flere datacentre
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Nordisk Ministerråd: Norden kommer til at tiltrække flere datacentre

Illustration: Apple

De nordiske lande, herunder Danmark, Sverige, Norge Finland og Island, er meget attraktive at placere datacentre i konkluderer ny rapport fra Nordisk Ministerråd – Faktisk kan landene blive de mest attraktive lande i Europa.

Ifølge rapporten, og en tidligere rapport fra COWI, kan markedet for at opstille datacentre i de nordiske lande udgøre mellem 15 og 32 milliarder kroner om året i 2025. Det svarer til datacentre, som får en kapacitet på mellem 280 og 580 MW over samme periode.

Når de nordiske lande er så attraktive, skyldes det et meget stabilt elnet, billig strøm og gode internationale dataforbindelser.

Derudover er politisk stabilitet og hurtig opførelse meget vigtige faktorer. Også strøm-mikset i de nordiske elnet er vigtigt, da der allerede en del vedvarende energi, som er attraktivt for datacentre med et klimabevidst image.

Datacentrenes placering i de nordiske lande, kilde: COWI Illustration: Cowi

Norden kontra FLAP–D

Når man ser på markeder for datacentre i Europa, giver det mening at måle sig med de områder, som hidtil har tiltrukket datacentrene. FLAP-D, eller Frankfurt, London, Amsterdam, Paris og senest Dublin udgør de områder, som datacentre hidtil har fundet det populært at slå sig ned i.

FLAP-D huser allerede datacentre fra Google, Facebook, Microsoft, AWS, IBM, Alibaba, Iron Mountain og mange andre.

Men ifølge rapporten har de nordiske lande en række fordele som får betydning fremadrettet. Særligt de lave elpriser for industrier er signifikant lavere end i konkurrenterne fra FLAP-D. I de nordiske lande ligger elpriserne på mellem 0,45 og 0,75 kroner per kWh mod priser mellem 0,60 og 1,12 kroner per kWh i FLAP-D områderne.

Desuden udgør vedvarende energi en større del af el-mikset, mellem 32 og 98 procent af strømmen kommer fra vedvarende energi i de nordiske lande, mod 6 til 16 procent i FLAP-D regionen.

Forbindelser og forretninger er lette at etablere i norden

Ifølge rapporten er også faktorer som gode internationale dataforbindelser vigtige. GSMA Mobile Connectivity Index rangerede i 2018 de nordiske lande højere end FLAP-D. Samtidig planlægges dataforbindelser til Kina, som formodes at ville reducere forsinkelsen betragteligt.

Derudover klarer de nordiske lande sig godt i bedømmelser af, hvor det er mest overkommeligt at etablere sig som virksomhed. Eksempelvis rangerer de nordiske lande noget højere end FLAP-D landene på World Bank Groups »Doing Business« opgørelse for 2018.

Rapporten understreger også, at lokale offentlige organer, som eksempelvis de danske kommuner, er meget fleksible når det drejer sig om grundkøb, byggetilladelser og hurtig sagsbehandling. Faktorer, som er vigtige, når en multinational virksomhed skal slå sig ned.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... og hvorfor er det så så svært, at tilslutte sig det højtbesunge danske fjernvarmenetværk ??

  • 2
  • 0

Problemet er at de gældende regler er uigennemtænkte.
Google og Apple placerer (selvfølgeligt) deres centre det sted hvor det er billigst, og ved at placere dem ved siden af transformerestationerne sparer de et meget lille beløb < 1 øre/kwh.
Når de placere sig i Danmark øger de det danske elforbrug, som for nye VE anlæg subsidere elproduktion med 20-60 øre/kwh - en udgift som overvæltes på de danske forbrugere.
Man kunne sikre at Danmark i det mindste får varmen til fjernvarmenettet, ved at pålægge datacentre at sikre at min 60-80% af overskudsvarmen bruges til fjernvarme, og pålægge datacentrene at afholde de fulde omkostninger hertil.
Da IT selskaberne er omkostningsminimerende ville de ændre placeringen til en mere optimal placering - tættere på fjernvarmenettet.

  • 3
  • 0

Eller hvorfor har de ikke pligt til at starte med at være så grønne som overhovedet muligt.
Omgivet af solceller og vindmøller og evt. overskudsvarme til dampturbiner til deres enorme forbrug af el.
Lalleglade politikere....

  • 1
  • 2