Nordisk Ministerråd: Drop statsstøtte til fossile brændsler og spar CO2

Udledningen af drivhusgasser kan reduceres markant inden for fem år, hvis stater fjerner subsidier til fossile brændsler. Det viser ny rapport fra Det Nordiske Ministerråd.

Udledningen af CO2 kan nedbringes med 11 procent, hvis man frem mod 2020 fjerner statsstøtten til fossile brændsler i 20 udvalgte lande. Det konkluderer en ny rapport fra Nordisk Ministerråd.

Når man fjerner støtten, stiger brændselspriserne, hvilket fører til et lavere forbrug - og dermed reduceres CO2-udledningen. Ifølge rapporten vil den samlede CO2-reduktion for de 20 stater i 2020 nå op på 2,8 Gt CO2-ækvivalenter, og frem mod 2025 kan drivhusgas-besparelserne stige op til 6,316 Gt CO2-ækvivalenter.

Til sammenligning lå den globale udledning på omkring 49 Gt CO2-ækvivalenter i 2010.

Landene i undersøgelsen er valgt, fordi de har mulighed for at reducere udledningen af CO2-ækvivalenter betydeligt, da de alle yder en anseelig støtte til fossile brændsler, som kan ses nederst i diagrammet over potentiel drivhusgasreduktion.

Bonusbesparelser gennem reinvestering

Derudover beregner rapporten, at landene for hvert ton drivhusgas, der ikke udledes som følge af de fjernede subsidier, årligt sparer 625 kroner.

»Med en årlig økonomisk besparelse på omkring 625 kroner pr. ton kuldioxid, der fjernes fra systemet, er en reform af statsstøtte til fossile brændstoffer et politisk redskab, som verdens regeringer ikke længere har råd til at ignorere,« udtaler Sveriges klimaambassadør, Anna Lindstedt i Det Nordiske Ministerråds pressemeddelelse.

Investeres 30 pct. af det sparede beløb i vedvarende energi (10 pct.) og energieffektivisering (20 pct.), kan udledningen af drivhusgasser reduceres med gennemsnitligt 18 pct. på fem år på tværs af de 20 udvalgte nationer i undersøgelsen.

Tallet er inklusive de 11 pct. udledningsbesparelse, som fjernelsen af subsidier ville bidrage med.

Udgifter for investeringer i vedvarende energi er beregnet ud fra IEA's årlige rapport World Energy Outlook, og de tiltænkte energieffektiviseringer har især fokus på bygninger og industrien.

Samlet set spenderede verdens lande i 2013 3.699 milliarder kroner på at subsidiere fossile brændsler. Det er fire gange det beløb, som bliver brugt på at støtte vedvarende energi.

Læs også: Analyse: Kongen af billig energi er stadig kul

Beregningsmodel

Resultaterne i rapporten er baseret på en model udviklet af Det Globale Subsidier Initiativ, som er en del af Det Internationale Institut for Bæredygtig Udvikling.

Modellen er en økonomisk simulationsmodel, som sporer energiefterspørgsel på nationalt niveau fordelt på sektor samt energikilde og projekter – altså potentielle konsekvenser af at gradvist fjerne subsidier begyndende fra 2016 og frem til 2020.

Estimater baseret på modellen i forhold til energiforbrug tager udgangspunkt i en baseline-efterspørgsel, som justeres med elasticiteten forbundet med BNP, befolkning og energi prisændringer.

Læs også: Luftforurening koster Europa op mod 1,4 billioner kroner ... om året

Nordisk samarbejde for reform

De nordiske lande, Sverige, Norge, Finland og Danmark, er ikke kun medlemmer af Det Nordiske Ministerråd, men staterne er også en del af Friends of Fossil Fuel Subsidy Reform (FFSR).

FFSR bakker op om en reform af statsstøtte til fossile brændstoffer, og som optakt til COP21 i Paris har FFSR-landene sendt et kommuniké, der opfordrer verdenssamfundet til at arbejde for at udfase subsidier til fossil energi.

Foruden de nordiske medlemmer er Costa Rica, New Zealand, Etiopien samt Schweiz en del af FFSR.

Kommentarer (18)

at en eventuel fjernelse af statslig subsidiering af afbrænding af fossil brændsel ville nedbringe afbrænding af fossil brændsel?

Ville det ikke være mere overraskende hvis viljen til dette var til stede?

  • 18
  • 0

Gadvist om journalisten har nogen anelses om, hvorfor USA figurerer med den ekstremt lave støtte til fossiler. Kort sagt hvad er medtaget og hvordan er tallene regnet sammen.

Det er specielt interessant, fordi lige netop i USA er store dele af fossil industrien dødsdømt med det samme uden bibeholdelse af subsidierne.

USA bruger ca. 1/5 af al den energi mennesker på kloden forbruger og importerer derudover varer hvortil, der er medgået yderligere mængder energi.

  • 7
  • 2

I øvrigt skal man være forsigtig med disse tal om fossil støtte

- ja, det ser ud til, at hovedparten af USAnsk energistøtte går til VE + noget til nedsættelse af el-udgifter for lavindkomstgrupper:

Between FY 2010 and FY 2013, the total value of direct federal financial interventions and subsidies in energy markets decreased 23% from $38.0 billion to $29.3 billion dollars, reflecting changes in both the type of subsidies offered and fuels that received support[...]Between FY 2010 and 2013, the share of tax expenditure in total financial interventions and subsidies declined from 46% to 42%, while the share of direct expenditures grew from 39% to 44%, reflecting a move from subsidies for renewable liquid fuels such as ethanol to subsidies for renewable electricity, particularly solar power[...]With lower adoption of tax credits for home efficiency improvements and the declining need for the Low Income Home Energy Assistance Program with an improving economy, support for conservation and end-use programs was at $7.9 billion in FY 2013, down from $15.6 billion in FY 2010. Federal subsidy support for fossil fuels declined from almost $4 billion in FY 2010 to $3.4 billion in FY 2013. Within those fossil fuel subsidies, support for coal declined by less than 3%, but support for oil and natural gas declined by almost 20%

Kilde:

http://www.eia.gov/todayinenergy/detail.cf...

  • 1
  • 4

Hvis der ikke er et alternativ så er det ikke sikker faldet vil blive så stort.. ihvertefald ikke på kort sigt .. Vi er jo ikke begyndt at køre meget mindre i bil har hjemme selvom prisen stige meget på benzin de sidste mange år.. selvom den selvfølgelig pt er falde lidt igen

  • 1
  • 1

Umiddelbart lyder det ikke vanskeligt at reinvestere støttepengene i grønne teknologier. Det er alt for dyrt at vente, hvis vi vil standse den globale opvarmning, så dette tiltag kan gå hen og blive afgørende. De analyserede lande er imidlertid alle mere eller mindre oliestater og det er derfor tvivlsomt hvor villige de ville være til at være med på ideen. Vi i Europa, og især lande hvor kul er den primære energiressource, bør være foregangslande.

Jeg er enig med den første kommentar (Jesper Høgh). Fjernelse af subsidierne vil ikke nødvendigvis standse energiforbruget, selvom regningen vil vokse. Således virker tiltaget på første øjekast som en kunstig CO2 nedsættelse. Der skal etableres et grønt energisystem med det samme!

  • 2
  • 0

Til dem der ikke umiddelbart kan se skemaet ( os der går op i netsikkerhed ) som ing.dk ikke kan overkomme at hoste på ing.dk:
Det ligger her https://e.infogr.am/mulig_reduktion_af_dri... og den side kører desuden scripts fra jifo.co for at vise det. Yderligere info ligger åbenbart et tredie sted, cloudfront.net

Utroligt med hele tre eksterne sider for at vise et søjlediagram....

  • 1
  • 0

@ Karsten Capion Det kan da godt være, at det nordiske land Norge skulle feje for egen dør og ikke bruge penge på at holde underskudsgivende kulproduktion på Svalbard i gang. Men herre gud altså: Hverken den norskdrevne kulmine eller dens russiskdrevne nabo bliver jo holdt i gang af kommercielle årsager. Men det vidste du måske slet ikke? Og de beskedne 1-2 mio. tons kul, som Store Norske bryder årligt, kan vel strengt taget heller ikke betyde alverden i den store CO2-sammenhæng? Jeg kunne til nød forstå, hvis du havde nævnt kulproduktionen i to andre af Danmarks nabolande, nemlig Tyskland og Polen. De brød dog trods alt hhv. 44 mio. og 55 mio. tons kul i 2014. Og hvad med Ukraines 32 mio. tons eller Ruslands 170 mio. tons?

@ Jimmi Christiansen Jeg har ikke haft problemer med at se figuren, så jeg har ikke taget chancer vedr. netsikkerhed! Jeg downloadede NMR-rapporten, og kunne bl.a. konstatere, at den viste figur må være ’hjemmelavet’, eftersom den faktisk ikke findes i rapporten. Det vil sige: Den er der, men i en anden, mere avanceret udgave (som figur 3 på side 14). Hvad der er den nærmere forklaring på, hvorfor ing.dk bringer den viste figur, som nogen først kan se via 3 eksterne sider, skal jeg ikke kunne udtale mig om.

Til sidst et par mere grundlæggende kommentarer til rapporten: Jeg forstår ikke, hvorfor NMR fokuserer så meget på effekten i form af CO2-emissionsreduktioner ved, at man fjerner eller nedtrapper disse fossile subsidier. Der er i langt overvejende grad tale om subsidier til olieprodukter, dvs. prisdumpning som overstimulerer en række landes forbrug af olieprodukter, især i transportsektoren og for visse landes vedkommende også i elsektoren, fordi olie fortsat spiller en betydelig rolle i elproduktionen, hvorved også elforbruget overstimuleres.

Ifølge NMR-rapporten har man lavet case studies på Jordan, Marokko og Philippinerne, som har vist vejen ved at fjerne subsidierne og ’omdirigeret’ (en del af) de frigjorte statsfinanser til investeringer og støtte til fremme af fx solcellestrøm. Og det er da fint nok, selvom elforbruget i transportsektoren, også i disse lande, er til at overse.

Spørgsmålet er bare, hvor relevante erfaringerne fra de tre lande, som alle er nettoimportører af energi, er for en helt anden kategori af lande, nemlig de lande der er storproducenter af olie og/eller gas og som bruger adskillige BNP-procentpoint til prisdumpning – det er jo en nem måde at lade en del af olierigdommene komme befolkningen til gode på. Mange af disse lande er nettoeksportører af både olie og gas. Endnu da, eftersom flere af landene døjer med, at det indenlandske forbrug især af olieprodukter, pga. prisdumpnings-politikken, boomer i en sådan grad, at der bliver mindre og mindre olie til overs til eksport.

Ville det ikke være mere interessant, hvis forskningsinstitutioner (og sponsorer som NMR og gerne andre i sværvægtsklassen) i stedet ville begynde at fokusere på, hvor meget ’omdirigering’ af statsmidler, der behøves for at få igangsat en udvikling af ’non-oil’ erhvervsaktiviteter især i OPEC-landekredsen? Den form for erhvervsudvikling synes endnu mere påtrængende end før, fordi det bratte olieprisfald har vist, hvor meget disse landes økonomi inkl. de offentlige budgetter hænger på indtægter fra eksport af olie og gas. Selv saudierne ser ud til at kunne komme i knibe:
http://politiken.dk/oekonomi/gloekonomi/EC...

  • 2
  • 0

Vi hører tit at vi skal foregå, selvom det ikke betyder noget i sig selv, fordi det sender et signal.
Signalværdien i vores høje afgifter på energi må være enorm, men det er måske alligevel ikke nok?

  • 1
  • 1

@ Jimmi Christiansen Jeg har ikke haft problemer med at se figuren, så jeg har ikke taget chancer vedr. netsikkerhed! Jeg downloadede NMR-rapporten, og kunne bl.a. konstatere, at den viste figur må være ’hjemmelavet’, eftersom den faktisk ikke findes i rapporten.


Hvordan ved du at de 3 eksterne sider ing.dk benytter til at vise den "hjemmelavede" figur er sikre, kender du dem?

Jeg antager du ikke kender dem og dermed har du taget chancer vedr. netsikkerhed. Ellers kunne du ikke se figuren.
Det gjorde jeg i og for sig også da jeg benyttede en ubeskyttet browser til at se figuren, så siderne kunne identificeres.

Jeg vil sige én ting er at brugere tager chancer generelt. En anden er at ing.dk tager chancer på brugerenes vegne. Så vi ikke kan se det den dag siden eventuelt bliver inficeret med noget skadeligt, eksempelvis et XSS angreb i en reklame eller figur som her.

  • 0
  • 1

Æh, min browser (Chrome) viser mig figuren - uden videre. Jeg indrømmer gladeligt, at jeg ikke går så meget op i netsikkerhed, som jeg kan forstå, at du gør. Jeg går dog ud fra, at 'rette vedkommende' hos ing.dk tager notits af din bemærkning, og lægger den oveni bunken af indlæg fra debattører, der gennem tiderne/på det seneste har kommenteret 'kommenteringssystemet', etc. Om der så sker mere, har jeg/vi ingen sikkerhed for - om jeg så må sige...

  • 2
  • 0

@ Karsten Capion Det kan da godt være, at det nordiske land Norge skulle feje for egen dør og ikke bruge penge på at holde underskudsgivende kulproduktion på Svalbard i gang. Men herre gud altså: Hverken den norskdrevne kulmine eller dens russiskdrevne nabo bliver jo holdt i gang af kommercielle årsager. Men det vidste du måske slet ikke? Og de beskedne 1-2 mio. tons kul, som Store Norske bryder årligt, kan vel strengt taget heller ikke betyde alverden i den store CO2-sammenhæng? Jeg kunne til nød forstå, hvis du havde nævnt kulproduktionen i to andre af Danmarks nabolande, nemlig Tyskland og Polen. De brød dog trods alt hhv. 44 mio. og 55 mio. tons kul i 2014. Og hvad med Ukraines 32 mio. tons eller Ruslands 170 mio. tons?


Selvfølgelig giver det mere mening at udfase Polens kulproduktion, eller vi kunne udfase Kinas kulproduktion, men nu er det en rapport udgivet af NORDISK ministerråd og derfor giver det oplagt mening at se på hvad man selv kan gøre. Danmarks anstrengelser for at udfase kul af vores energiforsyning batter jo heller ikke direkte noget i den store CO2 sammenhæng, men det er jo kun her vi for alvor kan gøre noget og forhåbentlig inspirere andre til at følge trop. Jeg gør mig få forhåbninger om at nordmændene man kan tale polakkerne til fornuft, men de kunne jo starte med at reducere kulproduktionen svarende til rundt regnet et ton CO2 per nordmand. Det ville nok også være et stærkere signal end at man laver en rapport hvor man peger fingre af andre lande.
Jeg er fuldt bevidst om at minerne på Svalbard drives af geopolitiske årsager, men så kunne man jo lave alverdens andre statssubsidierede ting deroppe for at berettige sin tilstedeværelse og sørge for, at de små samfund ikke kollapser, når arbejdspladserne i kulminerne forsvinder.

  • 3
  • 0