Nordhavnstunnel rammes af ekstraregning på 100 millioner kroner

Nordhavnstunnel rammes af ekstraregning på 100 millioner kroner

Det er strækningen fra Helsingørmotorvejen til Strandvænget, der nu fordyres med 105 mio. kr.

Grundvandssænkning og forurenet jord gør tilkobling af Nordhavnstunnelen 17 pct. dyrere end budgetteret.

Tilkoblingsanlægget mellem den nye Nordhavnstunnel og Helsingørmotorvejen i København kommer til at løbe op i 627 mio. kr. - eller 105 mio. mere end budgetteret, da den blev vedtaget i 2014. Det skriver Licitationen, byggeriets dagblad i dag.

Tunnelen, der forbinde Nordhavn med Helsingørmotorvejen ved Ryparken Station, skal kobles til motorvejen med en 300 meter lang tilkoblingstunnel, der skal løbe fra motorvejen, have afkørsel til Strandvænget og fortsætte til tunnelen under havnen.

Læs også: Venstre: Kun en havnetunnel kan rense København for trafik

Det er under arbejdet med denne tilkoblingstunnel, at der er fundet uventet meget forurenet jord, og at arbejdet med grundvandssænkning har været mere komplekst end forventet, skriver Licitationen.

De udfordringer var ikke med i budgettet, fordi det ikke var detailprojekteret, før Borgerrepræsentationen i 2014 bevilgede de 522 mio. kr. til projektet. Derfor mener kommunen heller ikke, at der kunne være sparet på projektet.

Læs også: Så er Nordhavnsvejens kendetegn på plads

»Alternativet havde været at vente, men det var det ikke blevet billigere af, men blot senere færdigt, så det var en rigtig beslutning at komme i gang med tilkoblingsanlægget«, siger Københavns Kommunes projektchef, Anne Kongsfelt, til byggeavisen.

Tilkoblingstunnelen fra Helsingørmotorvejen til Strandvænget forventes færdig i 2017. Selve Nordhavnstunnelen kommer til at stå i cirka 2,2 mia. kr., men det er endnu ikke besluttet, hvornår den skal anlægges.

Kilde Licitationen

Kommentarer (5)

Citat:
"Tunnelen, der forbinde Nordhavn med Helsingørmotorvejen ved Ryparken Station, skal kobles til motorvejen med en 300 meter lang tilkoblingstunnel, der skal løbe fra motorvejen, have afkørsel til Strandvænget og fortsætte til tunnelen under havnen"

Vrøvl!

Nordhavnsvejen tilkobles Helsingørmotorvejen med en flyover (bro), ikke en tilkoblingstunnel.

Hverken Nordhavnsvejen eller Svanemølletunnelen bliver motorvej, det er sparet væk for flere år siden, til stor fortrydelse hvis de to nye veje engang skal forlænges med en havnetunnel.

  • 2
  • 4

Citat:
"»Alternativet havde været at vente, men det var det ikke blevet billigere af, men blot senere færdigt, så det var en rigtig beslutning at komme i gang med tilkoblingsanlægget«, siger Københavns Kommunes projektchef, Anne Kongsfelt, til byggeavisen"

Det har Anne helt ret i, og så er tunnelen en del af en studehandlen der gik ud på, at Staten ville støtte Metrocityringen, hvis Københavns kommune til gengæld anlagde Nordhavnsvejen.

  • 1
  • 1