Nordhavnen er på vej ud i sejlrenden

Nordhavnen er på vej ud i sejlrenden

En landvinding, der vil forvandle Københavns Havn og ændre udsigten fra Sjællands guldkyst, er i øjeblikket Danmarks største anlægsprojekt.

Ude på den yderste spids af Københavns Nordhavn blander den friske duft af saltvand sig med diesel og tjære. Det støver og larmer, og man kan mærke jorden vibrere under fødderne. Her er blevet arbejdet i alle døgnets lyse timer sommeren igennem. Mænd og entreprenørmaskiner hænger i og gjorde det også de næsten 30 grader varme dage, hvor resten af landet holdt ferie, for at overholde deadline på det enorme landvindingsprojekt på Nordhavnen.

Landinddæmningen på Københavns Nordhavn, der giver plads til, at Københavns erhvervshavn kan flytte mod nord, er p.t. Danmarks største anlægsarbejde og – som By & Havns adm. dir., Jens Kramer Mikkelsen, tidligere har sagt – ‘en kæmpe ingeniørmæssig bedrift, der vil ændre Københavns geografi og byens mulighed for at vokse og udvikle sig’.

Sidste år, hvor hovedparten af spunsvæggene, der indrammer det nye land, blev leveret, var projektet også Nordeuropas største stålforbruger. Til dato er der brugt 28.000 ton stål.

Med spunsvæggene rammet ned er den mest støjbelastende del af anlægsarbejdet overstået. Nu bliver der komprimeret, tjæret, asfalteret og monteret lysarmaturer på krydstogtkajen, hvor tre 3.500 kvadratmeter store krydstogtterminalbygninger er ved at skyde i vejret for at kunne indvies 1. maj næste år.

Hans Vasehus, By & Havns havnebygmester og infrastrukturchef, passer de store anlægsarbejder i Nordhavnen og Ørestaden. Han ser frem til at få bygningerne op.

Sammen med sin stab har han til huse yderst i ‘sandkassen’. Herfra har han en sublim udsigt over anlægsarbejdet, det solglitrende sund, havvindmølleparken og Øresundsbroen.

Land midt i sejlrenden

»Vi står langt ude i Øresund lige nu, faktisk midt i den gamle sejlrende. Inddæmningens spids stikker 1,8 kilometer ud,« siger Hans Vasehus, der selv er fascineret af tanken om, at veje og bygninger skyder op, hvor havet for nylig var mellem 5,5 og 13,5 meter dybt.

»En del af området er inddæmmet med sand, indvundet fra Køge Bugt og områder ved Vedbæk og Helsingør. Alene etablering af den kofferdam, der indrammer projektet mod syd, har krævet 800.000 m3 sand at anlægge. Dertil kommer opfyldningen med ren og kontamineret jord, som Miljøcenter Nordhavn modtager fra Cityringen, Nordhavnsvej og andre storkøbenhavnske anlægsprojekter,« fortæller Hans Vasehus.

»Det forurenede materiale isoleres bag en spunsvæg, og hvor der ikke er en tæt spunsvæg, etablerer vi biomembran. Der er kalk/ler over det meste, men der er et sted, hvor de lerede lag helt mangler,« siger han og henviser til et overraskende resultat fra forundersøgelsen:

Der skulle rammes spunsvægge, anlægges dæmninger og veje, laves tekniske installationer osv. Særligt ramning af spunsvæggene indebærer en risiko for undergrunden. Og for at sikre, at undergrunden overhovedet kunne holde til et anlægsarbejde af den karakter og størrelsesorden, blev der lavet 27 boringer ned i kalken. Derved blev et hul i den naturlige membran opdaget i områdets østlige ende. Membranen udgøres af moræneler, smeltevandsler og gytje – en særlig type aflejring på havbunden – og det hul skulle udbedres for at sikre såvel grundvand som det omgivende havmiljø mod ødelæggende virkning fra den forurenede jord, der kommer til at udgøre en del af det nye land.

For at der kan deponeres forurenet jord i området, krævede myndighederne en tæthed, der svarer til et to meter tykt, trykfordelende sandtæppe, før den forurenede jord bliver deponeret. Det opnår man ved at fjerne det grusede lag og erstatte det med gytje fra de områder, hvor gytjen alligevel skal fjernes. Gytjens høje vandindhold får den automatisk til at lægge sig i et jævnt, horisontalt lag.

Hans Vasehus glæder sig over at have lagt projektets to år lange, første etape bag sig:

»Så er de 1.100 meter krydstogtkaj og funderingen for de fremtidige terminalbygninger etableret. Der er byggemodnet og klart med gader, vand og installationer,« siger havnebygmesteren, som også har skrevet en 100 millioner kroners kontrakt med Ejner Kornerup om at opføre tre terminalbygninger på hver 3.500 kvadratmeter. Bygningerne skal stå færdige 1. maj næste år, klar til sommerens krydstogter.

Der bliver plads til tre store krydstogtskibe ad gangen, og når containerkajen åbner, ventes mellem 20 og 30 skibe at anløbe hver uge.

Mod havet bliver containerterminalen afgrænset med 1.200 meter kaj; 500 meter kaj mod nordøst og 700 meter mod sydøst, hvor terminalen støder op til 1.100 meter krydstogtterminal.

Fra starten har både Kystdirektoratet og Søfartsstyrelsen bakket op om projektet. Ideen med at flytte containerterminalen ud er at få en mere attraktiv og rekreativt betonet indre nordhavn, mens den ydre, via den nye Nordhavnsvej, bliver forbundet med Helsingørmotorvejen, hvilket aflaster Østerbros tætbeboede gader for tung trafik til og fra containerterminalen.

Projektets modstandere

Inddæmningsprojektets anselige omfang fornemmer man bedst fra Charlottenlund og Skovshoved. Derfra erstattes udsigten over havet med et kig til skibe, kraner og bygninger. Det er da også der, hovedparten af projektets modstandere befinder sig.

Derfor befandt projektet sig en tid midt i kampen mellem Gentofte og Københavns kommuner. Til sidst lukkede staten diskussionen ned med vedtagelsen af anlægsloven.

Også kajakroerne har været utilfredse med udbygningen af Nordhavnen, men når containerterminalen er flyttet, kan roerne igen passere igennem mellem Hellerup og København. For ifølge udbygningsaftalen mellem Københavns Kommune og By & Havn bliver der anlagt en kanalforbindelse mellem Kalkbrænderihavnen og Inderhavnen, når jordopfyldningen er færdig og containerterminalen flyttet til ydre Nordhavn.

Kommentarer (6)

Selv om de store skibe allerede bruger Storebælt, så bliver det først i løbet af nogle generationer.
Med andre ord ikke vor afgørelse eller noget vi behøver at spekulere på.

  • 0
  • 2

Undertegnede har af ren og skær nysgerrighed fulgt etableringen/udviklingen af den nye Nordhavn. I den forløbne uge blev de sidste asfaltarbejder afsluttet. Og der blev brugt meget asfalt! Så meget at adskillige dæksler og riste lå 10 cm under det sidste lang asfalt.

Så udenfor arbejdstid er det mulig at gå/cykle på alle 1.100 m kaj. Hvis ellers man kan komme til for lystfiskere der bruger denne nye mulighed for at hive "dagens fisk" i land. Der er allerede opsat en del hegn i stil med hegnet omkring den "gamle" Frihavn og Langeliniekajen. Så hvis man se vil hele kajen på vandsiden skal man nok skynde sig.

For en ikke havnekyndig person var det til stor undren at se en kaj uden en dækmole (eller hvad sådan en nu hedder). De 1.100 m kaj ligger direkte ud til Øresund med retning NordØst (oversigtbilledet snyder og skal drejes 70-80 grader venstre om). Så man kan se direkte til Sverige og Hven/Ven. Ved en evt. storm fra NØ vil bølgerne bestemt gå højt direkte på kajen. Om de såkaldte "stormbøjer" (heller ikke set før) kan holde et 10-15 etagers krydstogtsskib på plads uden for megen søgang må tiden jo vise.

Prøv at tage derud og kig inden det er for sent. Men vær beredt på at turen fra Sundkrogsgade og til enden af Oceanvej er en meget trist oplevelse. Jeg forstår godt at kajen "kun" skal bruges til udveksling af passagerer og ikke til længerevarende ophold. Turen til/fra kajen bestemt ikke en reklame for København.

  • 1
  • 0