Nordhavn har tilsluttet kæmpebatteri
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nordhavn har tilsluttet kæmpebatteri

Illustration: ABB

Der er overborgmesterbesøg, når et nyt batteri i Nordhavn i København i dag indvies. Batteriet er placeret i parkeringshus Lüders i bydelen, som forventes at bliver et nyt energilaboratorium.

Her skal der bo 40.000 mennesker, og lige så mange vil dagligt have Nordhavn som arbejdsplads. Tilsammen vil de udfordre elnettet med nye forbrugsmønstre.

Det skyldes, at produktionen fra vindmøller og solcelleanlæg svinger, og nogle få år ude i fremtiden vil forbruget til opladning af elbiler, til elvarme og varmepumper stige betragteligt. Det forklarer Knud Pedersen, der er bestyrelsesformand for elnetselskabet Radius:

Det nye netilsluttede batteri Nordhavn er opdelt i to sektioner, så det er muligt at bruge det to sektioner til to forskellige ting samtidig. Illustration: ABB

»Nordhavn er noget nær det perfekte laboratorium for os. Batterier, der er koblet op på elnettet, vil med stor sandsynlighed være en nødvendig fremtidig teknologi for at opretholde den høje forsyningssikkerhed. Nu er vi i gang med at afprøve, hvordan denne nye teknik og de markedsmæssige løsninger bidrager hertil – herunder om elnettet kan drives mere omkostningseffektivt,« siger han.

Læs også: Nu skal der styr på batterianlæggene

Det nye batteri bliver placeret på 10 kV-niveau i forbindelse med udbygningen af Nordhavn. Her skal det barbere toppen af belastningen, så elnettet i området kan udbygges og drives mere teknisk og økonomisk optimalt. Effekten bliver på 630 kW og energiindholdet på 460 kWh. Illustration: Radius

Selve batteriet er lithium-ion-typen og har en energikapacitet bliver på 460 kWh og effektkapaciteten bliver 630 kW. Det er delt op i to sektioner på hhv. 184 kWh og 276 kWh, som kan drives sammen eller hver for sig.

Hele batteriet vejer 3,5 ton og kan fuldt opladet forsyne cirka 60 husstande i et døgn. Det bliver installeret på 10 kV-niveau og leveres af ABB.

Skærer toppen af belastningen

Batteriets første opgave bliver såkaldt 'peak shaving'. Målet er her at barbere toppen af belastningen, så trækket på det centrale elnet bliver reduceret i timerne på dagen med størst belastning. Natten, hvor belastningen er lav, kan så bruges på at oplade batteriet.

På den måde vil det nemlig være muligt at gøre kabler, transformere og andet elektrisk udstyr mindre og dermed billigere.

Ved at dele batteriet op i to sektioner opstår der også andre muligheder. Det forklarer Jonas M. Kehr, der er salgschef hos ABB:

»Ved at dele batteriet op kan vi i praksis få det til at udføre to opgaver samtidig. Det kan for eksempel være at levere grøn strøm direkte til elbiler, som står til opladning, samtidig med at vi bruger den anden del til peak shaving. Vi kan også slå de to dele samme og bruge batteriet til frekvens- eller spændingsregulering,« siger han.

Læs også: Batteri skal hjælpe elnettet i ny københavnsk bydel

Men batteriet kan også give erfaringer med, hvordan elnettet i en bydel kan udbygges. Det kan for eksempel gøres ved at flytte batteriet, i takt med at bydelen udbygges og på den måde kan forstærkninger af elnettet udskydes.

Skal give plads til elbiler

I en fremtid med elbiler er der også mulighed for at udnytte den lokale kapacitet fra et batteri, siger Claus Madsen, der er administrerende direktør for ABB Danmark:

»Anvendelsesmulighederne er mange, men særligt integration af vedvarende energi og lagerkapacitet til elbiler og -busser er oplagte. Udviklingen er yderligere understøttet af, at priser på li-ion-batterier er faldende,« siger han.

Læs også: Elbiler driver ekstrem udvikling af batterier

Nordhavn fylder måske ikke så meget i landskabet, men bydelen vil fuldt udbygget være større end eksempelvis Viborg eller Bornholm.

Se ABB's egen præsentation af batteriet her:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor mange batterier af den her størrelse regner de med ville skulle til for at dække hele Nordhavn?

Går ud fra det med de 60 husstande bare er et regneeksempel - batteriet er vel ikke tiltænkt at skulle dække hele strømforbruget i en dag.

  • 3
  • 0

460 kWh - det svarer vel godt og vel til 15 minutters elproduktion for én af de 2 MW vindmøller der er opstillet på Middelgrunden.

Det er rigtig godt at der laves test med energi lagring, men indtil videre er det kun en dråbe, eller mindre end det, i havet.

Hvad koster et sådant batteri ?

  • 11
  • 5

460kWh er næsten ingenting: Det er mindre end hvad 100 husstande forbruger på en aften og en 8 kW mølle kan ved fuld produktion fremstille den mænge strøm på 3 ½ minut.
Der skal flowbatterier i TWh klassen til før det virkeligt batter.

  • 6
  • 6

Går ud fra det med de 60 husstande bare er et regneeksempel - batteriet er vel ikke tiltænkt at skulle dække hele strømforbruget i en dag.


Jeg kan ikke forestille mig at nogen forventer at et batterianlæg kan forsyne et helt boligkvarter i et døgn... Formålet her er at aflaste elnettet i spidslastperioder og derefter at flytte forbrug ved varierende produktion (oplade batterierne når der er overskud af VE og aflade dem når der er underskud)...

  • 12
  • 0

Jesper Ørsted og Henrik Hansen: Skulle I ikke tage og læse artiklen en gang til, I forstod den tilsyneladende ikke første gang.
!Batteriets første opgave bliver såkaldt 'peak shaving'. Målet er her at barbere toppen af belastningen"
Det er fløjtende hamrende ligegyldigt, hvad en vindmølle kan producere på 5 minutter i ovenstående scenarie.

  • 31
  • 5

Vindkraftproduktionen i Østdanmark var i gennemsnit 394 MW i januar 2016 og 309 MW i januar 2017.
Den varierede imellem 962 og 1 MW i januar 2016 og imellem 986 og 0 MW i januar 2017.
Det må være tilladt at undre sig over, at man ikke kan indgå en aftale med Sverige om at bruge deres vandreservoirer som back-up.
Ønskede man en stabil vindkraftforsyning i stedet for en vindkraft der i januar 2016 i Østdanmark varierede mellem 1 og 932 MW med en middelværdi på 394 MW, kunne man få en stabil elforsyning på 380 MW ved at sende i gennemsnit 147 MW til Sverige og få i gennemsnit 133 MW tilbage, hvis man regner med et transmissionstab på 10%.
Og man behøvede kun en reservoirkapacitet på 43 GWh, hvor den svenske reservoirkapacitet er 34 TWh. Kablerne er der jo, og man burde kunne få en aftale med svenskerne, som er betydeligt billigere end at bygge batterier.
Vinkraftydelsen i januar 2017 var kun 78% af ydelsen i 2016 og kravene til oplagringskapacitet tisvarende lavere.
Rækker de skandinaviske og andre europæiske vandkraftmagasiner ikke til at være back-up for vindkraften, kan vindkraften kun have en meget begrænset fremtid, for alle andre lagringsformer er kvantitativt utilstrækkelige og prohibitivt dyre.
Et ellager skal jo ikke kun kunne række til nogle timer. I de første 4 uger af januar 2016 var den østdanske middeleffekt således 558, 228, 153 og 460 MW.
Den interesserede iagttager kan selv regne ud, hvor stort batteriet skulle være for at klare en udjævning. Og så lige erindre, at det jo også skal kunne aftage strømmen, når den er der.

Tankespind! Ja vist. Men ikke mere end at der faktisk er anerkendte tyske forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med at få al elenergien fra vindkraft og solceller.

  • 4
  • 5

Målet er her at barbere toppen af belastningen"
Det er fløjtende hamrende ligegyldigt, hvad en vindmølle kan producere på 5 minutter i ovenstående scenarie.

Toppen ef belastningen er jo kun vigtig, når udbuddet er lavt og prisen på el derfor er høj.

Så er det netop vigtigt, hvor længe og hvor mange vindmøller, der ikke kører, som kan erstattes.
Der er jo intet formål med at spare, når vind/sol-strømmen er billig eller gratis.

Ligeledes virker det ret meningsløst - over åen efter vand -, at bruge batteriet til at lade biler med = to gange tab og 2 gange investering i batterier.

Biler har jo netop selv har batterier og normalt kan afvente perioder med lavt forbrug og billigere strøm, hvor de så kan oplades.

Der skal flowbatterier i TWh klassen til før det virkeligt batter.


Uden at tage stilling til den konkrete batteriteknologi , så lyder 'mange GWh' opbevaring som det mindste, der rigtigt vil kunne nedsætte behovet for en betydelig kapacitet af traditionel elproduktion.

Der kan da heller ikke være meget sparet ved at udbygge med for små kabler og så senere skulle grave vejene op igen ? Så dyre er 10kV kabler vel ikke?

Lars :)

  • 3
  • 2

"Vi kan også slå de to dele samme og bruge batteriet til frekvens- eller spændingsregulering,« siger han."
Mon ikke frekvensen er styret af svenskernes 20,000MW. At tro 600kW kan mærkes i den sammenhæng minder om musen og elefanten.

Skal vi ikke nøjes med at kalde det et praktisk forsøg i styring af et større batteri, og glemme de store ord om effekten på det lokale net og al den grønne strøm det vil kunne gemme. Ledningerne til batteriet leder nok samme slags strøm som alle vi andre også bruger.

  • 4
  • 3

Sig mig, er der overhoved nogen af jer der faktisk har LÆST artiklen.
Det handler om etableringen af et energilaboratorium!
Det ligger ligesom i navnet at det er et sted hvor man afprøver ideer.
Ikke noget der er tiltænkt som et fuldskala industrianlæg.
Kom nu lige ind i kampen!

  • 10
  • 0

Der står at det er det første 'by-batteri' og derved er artiklens omtale af systemet som det første i Danmark korrekt, selv hvis man mente riget og ikke landet Danmark.

Det færøske batterisystem er koblet op mod vindmølleparken og skal derfor opfange store effektudsving, så det samlede system med vindmøller og batterier kan agere som en kraftværksenhed udadtil.

By-batterisystemet i Nordhavn er koblet op mod og styres af forbrugssiden. Det skal kun skære toppen af efektbehovet. Det er et andet problem, der skal løses...

  • 7
  • 0

Kablerne er der jo,

Fin artikel, meget enig, vi er ikke alene. Så lige lidt kommentarer:

Der er i allerhøjeste grad udveksling med Sverige, hele tiden. Det har vi gjort i det mindste siden 1960'erne. I skrivende stund drøner der 1064 MW over Øresund, og 696 MW fra Göteborg til Frederikshavn. Prisen for strømmen 'ab fabrik' 31,68 €/MWh er er lige nu, på nær Nordnorge, den samme i hele Nordpools område, fra Litauen til Kiruna, til Esbjerg.
Der er dog 'lige' et men. Der er lidt problemer med kapaciteten i den svenske infrastruktur. Efterhånden som de har reduceret antallet af kernekraftværker har de lidt problemer med at få strømmen ned oppe nordfra. Det sætter en grænse for hvor meget vi kan trække på dem. Trods det går ca. 4500 MW sydpå gennem Halland/Småland. Samlet regulerer svenskerne deres samlede forbrug op med ca. 4000 MW hver morgen mellem kl og kl 7. I den målestok er dansk spidslast variationer småting.

  • 4
  • 0

Ligeledes virker det ret meningsløst - over åen efter vand -, at bruge batteriet til at lade biler med = to gange tab og 2 gange investering i batterier.

Parkeringshuset Lüder får en hurtiglader, muligvis en af de nye med 150kW CCS. Den bliver brugt i 10-30 minutter, præcis når det passer billisten, som straks kører videre. Her kan et lokalt batterilager agere buffer, så man kan lade med den høje effekt i kort tid, uden at skulle betale for en meget kraftig AC opkobling. Tesla bruger bufferbatterier i nogle af sine SuperCharger locations i lande med svage elnet.

Biler har jo netop selv har batterier og normalt kan afvente perioder med lavt forbrug og billigere strøm, hvor de så kan oplades.

Ja, det er helt korrekt for destinationsladere, typisk op til 22kW AC, hvor bilen holder hele natten, eller mens man er på arbejde og alligevel ikke bruger den. Her bør bilens batteri lades efter lav pris / lavlast / høj VE-andel mm.

  • 4
  • 0

Det er klart at dette ikke er backup for ret meget. Det har dog pæn effekt. Det vil kunne udligne lokale korte spidser i elforbruget og vil, hvis det er programmeret til det, kunne være en stabiliserende faktor i nettet.
I forvejen installerer man flere steder i Tyskland store batterier sammen med vindmøller for at stabiliserer højspændingsnettet når når vinden varierer. Selve højspændingsnettet der nede kan ikke selv klare det. Så må vi se hvad batterianlægget vil blive brugt til.

  • 2
  • 0

Sig mig, er der overhoved nogen af jer der faktisk har LÆST artiklen.
Det handler om etableringen af et energilaboratorium!
Det ligger ligesom i navnet at det er et sted hvor man afprøver ideer.
Ikke noget der er tiltænkt som et fuldskala industrianlæg.
Kom nu lige ind i kampen!


Ja, vi har læst, men alle de floromvundne floskler der bliver lukket ud i anledningen overskygger, at det blot er et lille forsøg.
Man må da håbe, at de i forvejen har målinger af effekten der bruges i minutopløsning samt spænding og frekvens, og så er det vel bare en smule simulering for at se hvad batteriet kan bruges til.
Går forsøget i virkeligheden ud på at undersøge hvordan man skal styre sådan et batteri. Kan det gøres lokalt, eller skal det styres efter andre signaler.
Glem heller ikke at det er skægt at have fingrene på et reelt batteri.

  • 5
  • 3

Formålet her er at aflaste elnettet i spidslastperioder og derefter at flytte forbrug ved varierende produktion (oplade batterierne når der er overskud af VE og aflade dem når der er underskud)...

Jeps, det er jo også derfor regnestykket med de 60 husstande i artiklen er lidt misvisende. Jeg efterlyser bare nogle tal for hvor mange husstande batteriet løser de her opgaver for. Artiklen er jo skrevet som om at man i fremtiden tænker sig at ploppe sådan et batteri ned i et kvarter hvor det så aflaster nettet i det kvarter - men hvor stort er kvarteret? Er det 40.000 indbyggere eller 400?

  • 0
  • 0

Svend:

Ja, vi har læst, men alle de floromvundne floskler der bliver lukket ud i anledningen overskygger, at det blot er et lille forsøg.

For en gangs skyld er vi helt enige Svend ;o)

Hvis man ville undlade at køre så meget spin på forsøget, men i stedet nøjes med at kalde en skovl for en skovl, tror jeg, det ville være meget nemmere at skabe en positiv stemning for forsøget. Men at pakke det ind i "green energy storage" er simpelthen at kalde os dumme - og det kan vi ikke lide ;o)

Det sagt er storage selvfølgelig en opgave, der skal tages alvorligt - om batterier nogensinde vil kunne være en (økonomisk) feasible løsning er nok for tidligt at sige - men til "peak-shaving" som reelt er det eneste, denne case handler om, er det (måske?) en god ide.

mvh Flemming

  • 6
  • 0

Ach mein Lieber.
Området er allerede et taberområde energimæssigt.
En bekendt, der netop har åbnet en mindre industrivirksomhed derude, måtte se i øjnene, at der hverken var tilstrækkeligt med el, og overhovedet ingen gas, der kunne tilfredsstille hans energibehov.
Resultat:
Ingen hjælp til noget, så der var kun en udvej.
Installer dit eget oliefyr, og et komplet fryseanlæg.
I Nordhavns industriområde siger man officielt:
"Klar dig selv"

  • 0
  • 1