Anlæg af Nordeuropas største solcellepark uden statsstøtte er netop gået igang på et landbrugsareal cirka 15 km vest for Holstebro.
Parken opføres og drives af det danske energiselskab Better Energy, mens ejerskabet til parken ligger hos Bestseller-koncernens moderselskab, Heartland, der vil aftage halvdelen af strømmen i sine forskellige datterselskaber.
Ud over dette vil virksomhederne nemlig.com og Normal også købe grøn strøm fra solcelleparken.
Planerne for den store solcellepark blev annonceret allerede i februar sidste år, men siden da er projektet vokset fra 125 MW til den nuværende effekt 206 MW.
Solcelleparken forventes årligt at kunne producere 203.000 MWh, hvilket svarer til elforbruget i 50.000 husstande.
Rasmus Lildholdt Kjær, som er adm. direktør i Better Energy, påpeger, at det banebrydende i solcelleparken ikke er størrelsen, men at virksomhederne bliver forsynet med ny grøn strøm, der opføres uden nogen brug af statsstøtte:
»Det er næste fase i den grønne omstilling, hvor virksomheders valg af ny grøn strøm er direkte årsag til opførelsen af ny vedvarende energi,« siger han i en pressemeddelelse.
Solcelleparken opføres på tidligere konventionelt dyrket landbrugsjord, der vil blive omlagt til økologisk landbrugsdrift.
Ifølge direktøren vil solcelleparken derfor være til gavn for biodiversiteten i området, fordi man etablerer permanent græs- og urtevegetation i form af økologisk kløvergræs, og fordi der ikke længere vil blive anvendt pesticider på det store areal.
»Dermed vil sprøjtemidler fremover ikke udvaskes i områdets sårbare vandløb og grundvand i perioder med kraftig regn, og der sikres bedre levevilkår for bier og andre bestøvende insekter,« forklarer Rasmus Lildholdt Kjær.
Ifølge miljøkonsekvensrapporten om projektet er arealet, hvor parken anlægges, ligeledes et muligt levested for den truede dyreart, birkemusen, og ifølge rapporten til etablering af solcelleparken overordnet kunne gavne en eventuel population af netop birkemus.
Better Energy regner med, at den nye solcellepark vil producere grøn strøm til det danske elnet fra sommeren 2021.
Solcelleparken tilsluttes som den første direkte på transmissionsnettet, og tilslutningen foretages ved Energinets transformerstation ved Idomlund i foråret 2021.
"fordi man etablerer permanent græs- og urtevegetation i form af økologisk kløvergræs" Ved man hvor ofte man vil høste dette kløvergræs? Og kan man høste det der er under panelerne eller kun det der er imellem? Nogle græstyper kan jo høstes ret ofte, men det er jo så i konflikt med de dyr man forventer på området. Men det er jo flot at de har fundet en økonomisk model der virker uden støtte.
Hvis panelerne monteres på høje stilladser, kan kreaturer gå under dem og foretage afgræsningen. Vælger man desuden, at styre afgræsningen HGM , vil den miljømæssige effekt være større. Køer, der græsser på økologiske græsmarker, leverer økologisk mælk/kød. Evt. kan projektet levere Demeter kvalitet. Teoretisk set kan maskinbrug undgåes næsten fuldstændig. Eneste mulige fare ved anlægget er, skulle der gå hul på et eller flere paneler, vil de lække bl.a. cadmium, der siver ned i grundvandet.
222 Ha landbrugsjord skal næsten dækkes til for at lave 206 MW.... Jeg må være ærlig (nu kommer de nedadvendte tommelfingre til at vælte ind) men jeg er ikke fan af store solcelleparker på god landbrugsjord når nu man har muligheden for at stille store møller op ude på havet. Kører jævnligt forbi denne og det ser frygteligt ud: https://amtsavisen.dk/artikel/se-kortene-h... Den er 27 Ha så den på 222 Ha bliver virkelig stor... Men sådan er der jo så meget...
Eneste mulige fare ved anlægget er, skulle der gå hul på et eller flere paneler, vil de lække bl.a. cadmium, der siver ned i grundvandet.
I betragtning af at der sandsynligvis er tale om Si baserede celler vil det være meget usandsynligt. Og forøvrigt er grundvandet nok ret sikkert selv med tyndfilms CdTe - det er uopløseligt i vand...
I mange år har jeg talt om at solcelleparker skal have multifunktion, som at kvæg kan gå under og græsse, men mine bønner er hørt!
Det er ikke realistisk at bruge betegnelsen Uden Støtte når man 'sådan bare' overlader backup til de andre (nettet). Vi forudsætter at de andre skal være til rådighed uden at vi vil betale for udgifter til at sikre strøm også om atenen.
I mange år har jeg talt om at solcelleparker skal have multifunktion, som at kvæg kan gå under og græsse, men mine bønner er hørt!
Det har man gjort mange gange før. Hvis du kører i tog, så ser du det. Jeg plejer mest at se får, men måske sættes der også andre dyr ud.
Det er ikke realistisk at bruge betegnelsen Uden Støtte når man 'sådan bare' overlader backup til de andre (nettet). Vi forudsætter at de andre skal være til rådighed uden at vi vil betale for udgifter til at sikre strøm også om atenen
@Thorkil
Så når der ryger en turbine på et atomkraftværk, så er der ikke behov for back-up. Og hvem betaler så for det ?
50 000 husstande, hvor mange mangler vi så?
Og hvor er lagrings mulighederne?
Jeg er delvis enig med dig, men Vestjylland er ikke god landbrugsjord. Som landmændene plejer at sige på egnen: "Det er ikke hver dag, at jorden er hjemme".
Der er grunde til, at det netop er i Vestjylland, at man driver med kvægavl, fordi det kræver græs, og det kan "jorden" der godt levere. Og så vidt jeg forstår, så forhindrer solcelleparken ikke kvægavl og høslåning.
50 000 husstande, hvor mange mangler vi så?
Ironien mærkes. Sjovt nok, så var det det samme antal husstande som Tangeværket kunne levere strøm til, da det blev indviet i 1921 og også dengang syntes man, at det var noget forfærdelig pjat med det der strøm, når man nu havde så mange andre gode muligheder for at levere lys
Muligt levested for birkemusen
Nu kender jeg lidt til Vestjydernes humor og lune, og jeg kan næsten ikke lade være med at standse op ved denne sætning og spekulere på, om hele "salgstalen" er genereret som ironi over østdanskernes måde at tale på. Sådan ville en vestjyde aldrig tale, medmindre han skulle forsøge at prakke en Kjøbenhawner noget på.
Der er grunde til, at det netop er i Vestjylland, at man driver med kvægavl, fordi det kræver græs, og det kan "jorden" der godt levere. Og så vidt jeg forstår, så forhindrer solcelleparken ikke kvægavl og høslåning.
Solcellerne må også give en enorm lævirkning der hæver temperaturen, hvilket muligvis kan kompensere for den skygge de også leverer.
Men ellers er det rigtigt nok et vanvittigt stort areal.
Jeg bifalder projektet, som dels er i tidens ånd og dels forsyner os med såkaldt bæredygtig strøm, så vi kan feste videre.
Jeg bor lidt vest for energihøsteren og vil ikke mærke det store. Håber mine venner bæverne i bækken er af samme opfattelse. Ulvene har været usynlige i længere tid, måske er de bortvandret eller også efterlever gode medborgere stadig de gamle forordninger, der lovpriser ulvens udryddelse.
Set mere positivt, så bidrager ulvens måske tilstedeværelse til adskillige århusianske forskeres underhold, idet disse biologiske genier har sikret deres eget livsgrundlag på medborgernes regning gennem et langt liv ved til stadighed at undersøge det, vi herovre bramfrit kalder ulvelorte.
Er det moderne samfund ikke vidunderligt ???
Tilsyneladende har du data for hvorofte en tlurbine på et atomkraftværk svigter. Lad os få lidt sammenligenelige data. Læs om "Dlunkelflaute" (mørkt vindstille) http://wp.me/s1RKWc-93
Tilsyneladende har du data for hvorofte en tlurbine på et atomkraftværk svigter. Lad os få lidt sammenligenelige data. Læs om "Dlunkelflaute" (mørkt vindstille) http://wp.me/s1RKWc-93
@Thorkil
Turbinen kræver med stor sandsynlighed vedligehold med samme interval, som ved andre kraftværker. Faktisk lige som pumper og andre komponenter. Og ja det har jeg data for ved ved en 4-5 danske værker. Og det er et glimrende eksempel på hvorfor påstanden om at atomkraft ikke kræver back-up kun kan komme fra folk der ikke har kendskab til drift af kraftværker.
folk der ikke har kendskab til drift af kraftværker
Men det har du, Jakob? Det var Fjernvarme Fyn du kom fra, ikke sandt?
Hvordan er det nu lige det ligger med kapacitetsfaktorerne på diverse elproducerende teknologier?
220 hektar lyder af meget og ER virkeligt også meget. Men det er dog en miniput park sammenlignet med planerne om 700 hektar sammenhængende solcelle park mellem Skjern og Ringkøbing. Ringkøbing-Skjern kommune ønsker at udlægge i alt 1000 hektar.
Her er et af flere skriv fra den lokale presse: https://dbrs.dk/artikel/7-millioner-kvadra...
Placer nu de solceller på hus tage og industri bygninger. Der er rigelig areal at tage af og frigør landbrugsjord til skov... det vil gavne naturen mere.
Jakob Rasmussen
Solcellerne går i dvale hver aften og har ofte svært ved at starte på overskyede dage. Når atomkraftværkerne med års mellemrum skifter ud på brændslet - Ja så overhaler man også det andet. Realiteterne er at der er meget få andre nedlukninger af A-kraft. Dagligt for solkraft - Det ved vi. Hvor ofte for A-kraft? - Det ved du tilsyneladende.
Oftest ses får på sådanne marker da kvæg har det med at være kræsne ;-) Kvæg på græs spiser typisk græs men kan gå uden om meget af det andet der kommer på området. Får og geder for den sags skyld er mere altædende og spiser derfor også alt det "ukrudt" der helt naturligt vil komme. Desuden har får den fordel at de ikke er så høje og derfor behøver panelerne ikke placeres så højt for at de kan komme ind under dem :-)
Desuden har får den fordel at de ikke er så høje og derfor behøver panelerne ikke placeres så højt for at de kan komme ind under dem
MB - det er meget begrænset hvad der vokser inde under panellerne grundet den manglende sol.
Men ellers enig i din betragtning ang. kvæg vs får/ geder
MB - det er meget begrænset hvad der vokser inde under panellerne grundet den manglende sol.
Jeg har have, og i min have har jeg træer og et bordbænksæt. Græsset under træerne og bordbænksættet vokser betydeligt mere end græsset med sol, når det er tør sommer. Jeg gætter på, at duggen ikke forsvinder lige så hurtigt, hvor der er skygge.
Jeg ved godt, at jeg ikke kan generalisere udfra et enkelt eksempel, men det undrer mig bare.
Mvh Bjørn
Det danske landbrugsareal er 2.662.030 hektar. Heraf er 40.000 ha udyrket. Ligegyldigt hvor mange solceller man sætter op, vil det ikke kunne måles på fødevareproduktionen.
det ser frygteligt ud: https://amtsavisen.dk/artikel/se-kortene-h... Den er 27 Ha
https://amtsavisen.dk/artikel/se-kortene-h... Afgrøderne ser noget triste ud på Googles Randers-anlæg, https://www.google.dk/maps/place/Damstedve... Boniteten er vist ikke god. Det kan godt blive en lokal netto miljøforbedring at skifte afgrøde til vildgræs under solpanelerne, især med det planlagte 3-lags randbælte. Så udefra bliver der såmænd bare rækker af træer at se når det vokser op, ligesom så mange andre danske veje. Så kan man diskutere om det er mere eller mindre natur end afgrøder.
700 hektar sammenhængende solcelle park mellem
Stauning, Lem og Dejbjerg, hvor jorden er helt flad, og det ligner mest landbrugsjord så klageren mister nok ikke meget natur at gå i. Med randbælte bliver der vist ikke mulighed for at få sin udsigt forstyrret.
"Dlunkelflaute" (mørkt vindstille)
Danmark havde en overskyet vindstille dag forleden, og elprisen var lav fordi Norge druknede i smeltevand. Om vinteren har vi stadig fossilgas (og lidt baltiske træpiller) til at holde elprisen på tålelige niveauer, og det kommer til at tage årtier at erstatte det med brint o.lign, men det kan gøres.
3-lags randbælte
Hvordan planlægger man iøvrigt sådan et randbælte?
Jeg forestiller mig at det skal være forskellige træer som er høje og tætte nok til at reducere sandflugt og stormvind, men lave nok til at store grene ikke flyver ind på panelerne, heller ikke efter 30 år uden beskæring. Hvilke sorter bruger man?
Hvordan er det nu lige det ligger med kapacitetsfaktorerne på diverse elproducerende teknologier?
@ Mads
Det er Danmark du bor ikke ? For du går helt galt i byen. A-kraft har ikke mere krav på at køre grundlast, end vindmøller har pligt til at levere med konstant kapacitet! (går ud fra at du har bemærket at elmarkedet blev liberaliseret for en tyve år siden) Forbruget i Danmark er ca. 45-50% af max udjævnet. Ergo skal man i drømmelandet som visse folk befinder sig i, som maximum regne med en kapacitetsfaktor på 50% istedet for 92% - men SÅ blev det jo forholdsmæssigt generelt sådan 1.8x gange dyrere med atomkraft?
Solcellerne går i dvale hver aften og har ofte svært ved at starte på overskyede dage. Når atomkraftværkerne med års mellemrum skifter ud på brændslet - Ja så overhaler man også det andet. Realiteterne er at der er meget få andre nedlukninger af A-kraft. Dagligt for solkraft - Det ved vi. Hvor ofte for A-kraft? - Det ved du tilsyneladende.
@ Thorkil
Du fokuserer på brændslet og atomkraftteknologien. Det er næppe "den kritiske vej". Pointen er at øvrige komponenter på et kraftværk har samme behov for vedligeholdelse uanset hvad der driver værket. Så heller ikke atomkraftværker kører evigt, det ved du sikkert også.
Solcellerne går i dvale hver aften og har ofte svært ved at starte på overskyede dage
Hum?
Dét minder mig om mig selv! ?
Er det et fænomen du kan dokumentere via links, Thorkild?
For solceller, altså.
Hvis der er en fra Better Energy eller lign. firma, der læser med, så kunne det være interessant og høre, hvilke udfordringer der er ved beskyttelse af sådan et anlæg i forhold til naturen. Og beskyttelse kan jo betyde begge veje. Stikord kan være gnavere, insekter, fugle, pattedyr, jordfygning etc. Der er sikkert mange andre parametre, jeg ikke har tænkt på. Hvis en stor fugl f.eks. får et dask af en møllevinge, kan panelerne så holde til sådan et styrt?
Solcellerne går i dvale hver aften og har ofte svært ved at starte på overskyede dage
Hum?
Vi ved jo godt hvad der menes - solstrøm er lav i kogespidsen når vi laver mad om aftenen, og solpaneler producerer mindre når det er overskyet. Men det har aldrig været meningen at elsystemet kun skulle køre på een kilde. Jo flere forskellige kilder vi har, desto mere fleksibelt bliver systemet. Det vi især mangler er hurtigtreagerende kilder. Foreløbig er batterier for dyre, og forsøg med elbiler som kilde er stadig for små. (Sidste gang dansk elsystem kørte på een kilde i ugevis, var importeret olie i 1971).
Kan andre læsere finde links til hvordan el-kilder melder ind til net-operatør? Jeg mener at de skal melde dagen i forvejen hvad de forventer at producere og til hvilken pris udfra vejrudsigten, og at de er ansvarlige for forskellen mellem melding og levering.
Hvis en stor fugl f.eks. får et dask af en møllevinge, kan panelerne så holde til sådan et styrt?
Der findes en video hvor en mand knalder en fodbold direkte ind på et solpanel for at vise holdbarheden. Jeg kan desværre ikke finde den. Men hagl er nok et større problem end fodbolde og ramte fugle.
{akraft skal} regne med en kapacitetsfaktor på 50% istedet for 92%
Uddybning: De fleste akraft-værker kan ikke teknisk køre på halv kraft, eller drosle op og ned på dagsbasis. De skal køre fuld kraft altid. Men den indkomstmæssige kapacitetsfaktor kan risikere at være 50% på den måde at vejret presser elprisen ned under det som værket kræver som indtægt for at løbe rundt. Frankrig har mere fleksible værker, men ikke nok til at kompensere for den sol og vind som producerer til nul marginalomkostning. Nye elkabler til England, Irland, Spanien og Tyskland hjælper i nogen grad. Flere Amerikanske akraftværker får støtte for at kunne løbe rundt.
Solceller af typen CIGS (Cobber Indium Gallium Selen) bruger langt mindre energi i fremstillingen en siliciumceller. Er der nogen der ved om man stadig fortrinsvis bruger Silicium, og evt hvad man planlægger i Holstebro. I dag regnes der med 45 g Co2 pr. KWh fra solceller (IPCC) over hele deres levetid og langt størstedelen skyldes den energi der er brugt til at producere solcellerne.
MB - det er meget begrænset hvad der vokser inde under panellerne grundet den manglende sol.
Som jeg skrev ovenfor kan solpanelerne også give læ, og dermed hæver de jord temperaturen i det forblæste Vestjylland.
Men det har aldrig været meningen at elsystemet kun skulle køre på een kilde. Jo flere forskellige kilder vi har, desto mere fleksibelt bliver systemet. Det vi især mangler er hurtigtreagerende kilder. Foreløbig er batterier for dyre, og
Gasturbiner der kører på biogas som oplagres i vore gaslagre. Gasturbiner koster ca. 1 Mia pr. GWe, resten er på plads. Der skal ikke opfindes eller udvikles noget som helst, det er kun et spørgsmål om en beslutning. Nemt og kedeligt ;)
Uddybning: De fleste akraft-værker kan ikke teknisk køre på halv kraft, eller drosle op og ned på dagsbasis.
Det er egentlig irrelevant. Udsagnet er sandt, også hvis de kan regulere.
Logisk set kan en energikilde (uden lagringsmuligheder), der på ethvert tidspunkt skal kunne dække hele forbruget, aldrig opnå en kapacitetsfaktor, der overstiger gennemsnitsforbruget divideret med maksimalforbruget.
Det ved akraft-tilhængerne godt. Men de ignorerer denne simple sammenhæng igen og igen når de fantaserer om at dække hele elbehovet med akraft med en kapacitetsfaktor på 92%.
i drømmelandet som visse folk befinder sig i
Jeg kan ikke se, hvad min bopæl har med mit indlæg at gøre – internettet er jo opfundet. Men svaret er nej: Jeg er freelancekonsulent på energiprojekter rundt omkring i verden, som typisk er finansieret af EU. P.t. bor og arbejder jeg i Kairo.
Jeg vælger at se bort fra din belærende facon, som til forveksling ligner en anden ihærdig Rasmussen, der heller ikke spilder en chance for at øse sin tilsyneladende, helt ubegrænsede indsigt i klima og GHG ud over tvivlere, skeptikere og andet godtfolk.
Jeg vil imidlertid gerne fortælle dig, at uanset at det forholder sig som du beskriver, hvad angår akraft og grundlast, så har fx de svenske akraftværker faktisk indtil videre klaret sig godt i konkurrencen med de øvrige teknologier, der generer strøm, der falbydes på Nordpool.
På årsbasis har produktionen ligget ret konstant i et interval mellem godt 50 TWh (52 i problemåret 2009, 58 i 2010 og 56 i 2015) og 75 TWh (i rekordåret 2004), både før og efter liberaliseringen (1990-99, middel =70, 2000-09, middel =67, 2010-19, middel = 63 TWh). På ugebasis har akraftproduktionen varieret mellem 0,5 og 1,3-1,4 TWh. Det svarer nogenlunde til svingningerne i vandkraftproduktionen, mellem 0,7 og 1,8 TWh. Der er en nedgang i de svenske akraftværkers elproduktion, ja, men det afspejler jo at Oskarshamn 2 blev lukket i 2015 og Oskarshamn 1 i 2017.
I stedet for at spinde endnu en ende om ’kapacitetsfaktorer’, så lad mig komme med et citat fra Svensk Energi’s publikation ’Elåret – Verksamheten 2014’ om tilgængeligheden af de dengang 10 svenske reaktorer:
”Medelvärdet av energitillgängligheten under året för de tio svenska reaktorerna blev låg, 75,9 procent, en försämring jämfört med föregående år. Räknar man bort de tre reaktorerna med lägst tillgänglighet så blir medelvärdet cirka 85 procent och de bästa reaktorerna hade över 90 procent. Tendensen är på väg åt rätt håll och när merparten av moderniseringsarbetena är avklarade, förväntas tillgängligheten ytterligare öka till nivån över 80 procent som tidigare var det normala. Det kan jämföras med 75 procent som är ett genomsnittsvärde för världens kärnkraftverk av motsvarande typer.”
Jeg vil imidlertid gerne fortælle dig, at uanset at det forholder sig som du beskriver, hvad angår akraft og grundlast, så har fx de svenske akraftværker faktisk indtil videre klaret sig godt i konkurrencen med de øvrige teknologier, der generer strøm, der falbydes på Nordpool.
@Mads
Beklager hvis du opfatter mit indlæg som belærende. Men så må du jo have kunnet lære noget Tak for henvisningen til svenske atomkraftværker og en 6 år gammel opgørelse. I dag går det meget anderledes med svensk atomkraft. https://group.vattenfall.com/dk/nyheder-og...
I stedet for at spinde endnu en ende om ’kapacitetsfaktorer’, så lad mig komme med et citat fra Svensk Energi’s publikation ’Elåret – Verksamheten 2014’ om tilgængeligheden af de dengang 10 svenske reaktorer:
Tilgængelighed og kapacitetsfaktor er to forskellige ting.
Det er klart, at kapacitetsfaktoren aldrig* kan overstige tilgængeligheden, men den kan så sandelig sagtens blive mindre.
(*: Medmindre der køres overlast, i hvilket tilfælde regnestykket afhænger af den anvendte definition på tilgængelighed.)
Så når der ryger en turbine på et atomkraftværk, så er der ikke behov for back-up. Og hvem betaler så for det ?
De samme som betaler rår der ryger en turbine på et kulfyret eller biomassefyret værk, er er ingen forskel, bortset var at VE(variabel energi) har brug for backup langt hyppigere end nævnte kilder. KK er den energiform med den højeste kapacitetsfaktor.
De samme som betaler rår der ryger en turbine på et kulfyret eller biomassefyret værk, er er ingen forskel, bortset var at VE(variabel energi) har brug for backup langt hyppigere end nævnte kilder. KK er den energiform med den højeste kapacitetsfaktor.
@Jesper
Ja, med stor sandsynlighed vil der være behov for flere driftstimer for back-up til anden VE end atomkraft. Men max effekten vil være den samme ! Atomkraft vil ikke nødvendigvis få en højere kapacitetsfaktor end anden VE. For det første er det ovenfor beskrevet hvorfor der med stor sandsynlighed ikke vil kunne nås mere end max ca 50% i det danske energimix. For det andet bliver vindmøllerne stadig bedre og de bedste placeringer giver også tæt på 50%.
bortset var at VE(variabel energi) har brug for backup langt hyppigere end nævnte kilder. KK er den energiform med den højeste kapacitetsfaktor.
...så back-up til Vedvarende Energi har altså en langt bedre business-case ?
Spøg til side.
KK har kun høj kapacitetsfaktor i kraft af sin lave marginal omkostning. Det giver ganske enkelt økonomisk mening at fortsætte med at producere el selvom den opnåelige pris er under deres gennemsnitlige produktionspris, når blot prisen er over den marginale produktionspris. Der er et tab, men det minimeres.
Hvis andre aktører - sol, vind, vand(1) - har en marginalpris der er lavere end KK bliver det rigtig underholdende. Så vil KK stoppe produktionen før de andre - for at minimere tabet.
(1) Vand er så ekstra sjov fordi de kan gemme deres produktion til bedre tider. Men hvis de har for meget vand i reservoiret kan de jo ligeså godt lede det gennem generatoren på vej ud...
svenske akraftværker faktisk indtil videre klaret sig godt i konkurrencen med de øvrige teknologier, der generer strøm, der falbydes på Nordpool
Svenske forhold er ikke særligt relevante for Danmark. Nordsvensk vandkraft var for fjernt, og ikke tilstrækkeligt til at forsyne hele Sverige, så man supplerede med forskellige kilder, bl.a akraft. Trods store krav til intern transmission, så passer vandkraftens lagervirkning godt sammen med andre elkilder. Danmark kunne købe flere elkabler hen til vandkraft, jeg kunne godt tænke mig at se beregninger for prisen i forhold til at fortsætte med fossilgas, også i betragtning af de øvrige kommende kabler for fx norsk vandkraft til andre lande.
Men for at komme lidt nærmere til artiklens emne. Efterhånden som solceller bliver billigere, kan de bidrage nogle gigawatt til SydSveriges sommerdagforsyning, hvor akraftværkerne er lukket ned for vedligehold. Det kan fx være i et af elnettets knudepunkter syd for Alvesta i Småland, hvor der er plantager og uproduktiv skovning.
Hvis den her graf passer https://upload.wikimedia.org/wikipedia/com... , så bruger Sverige lige meget akraft og vandkraft, vind+biomasse er stærkt stigende, og fossil brændsel er ganske lavt. Det nye er at Sveriges 4 el-områder nu er begyndt at have forskellige markedspriser (tidligere var de låst til hinanden). Det giver forbrugerne lavere elpriser. Det kan bidrage til finansiering af bedre transmission imellem områderne, nationalt og internationalt.
Men ellers er det rigtigt nok et vanvittigt stort areal.
Du har ret. Det er næsten 1/10.000 - del af Danmarks landbrugsareal.
Oh rædsel...
(222/2.662.000 = 1/11.991)
Tilgængelighed og kapacitetsfaktor er to forskellige ting.
Fortæl mig noget nyt...
Jeg slog over på tilgængelighed, fordi visse debattører, ikke bare Jakob Rasmussen, har det med at skrive, at akraft-reaktorer falder ud - hele tiden, og at der derfor er behov for backup - hele tiden. Det er jo ikke tilfældet, hvilket mit citat viste - selvom det er fra 2014.
Jeg slog over på tilgængelighed, fordi visse debattører, ikke bare Jakob Rasmussen, har det med at skrive, at akraft-reaktorer falder ud - hele tiden, og at der derfor er behov for backup - hele tiden.
Der er faktisk behov for backup hele tiden, uanset om udfaldene er sjældne. Det er ligesom hele ideen med backup.
Det er dette faktum, som Jakob og andre så tålmodigt forsøger at forklare jer.
Der er faktisk behov for backup hele tiden, uanset om udfaldene er sjældne. Det er ligesom hele ideen med backup.
Inden længe findes den kapacitet som batterier, og de kan reagere meget hurtigere end back-up værker.
Der foregår meget arbejde med at sikre elforsyningen gennem load shedding, hvor man har aftaler med (store) elforbrugere, der acceptere at få slukket dele af deres elforsyning mod at betale en lavere tarif til Energinet og/eller elleverandør.
For længere udfald skal der være en reserve, som kunne være gaskraftværker, der kører på brint eller SNG. Eller naturgas for den sags skyld.
https://amtsavisen.dk/artikel/se-kortene-h... Afgrøderne ser noget triste ud på Googles Randers-anlæg, https://www.google.dk/maps/place/Damstedve... Boniteten er vist ikke god. Det kan godt blive en lokal netto miljøforbedring at skifte afgrøde til vildgræs under solpanelerne, især med det planlagte 3-lags randbælte. Så udefra bliver der såmænd bare rækker af træer at se når det vokser op, ligesom så mange andre danske veje. Så kan man diskutere om det er mere eller mindre natur end afgrøder.
Afgrødernes udseende afhænger vist meget af årstiden :-) Det er ganske god landbrugsjord som det meste af Østjylland. Jeg synes stadig det er forkert at overdække god landbrugsjord med solceller.
Afgrødernes udseende afhænger vist meget af årstiden
Ja, men de andre marker ser væsentligt bedre ud i sammenligning, på samme satellit-foto (samme tidspunkt). Den mark som Googles anlæg er planlagt på, ser værst ud. Det kan også skyldes manglende vanding, krævende afgrøde eller andre ting. 500m nordvest for gården er en tilsvarende plet. Istiden har skubbet meget sand og ler rundt i Østjylland, og det kan godt være sådanne uproduktive pletter der har motiveret gårdejeren til at omlægge til solhøst istedet.
https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/201...
Dvs. solceller er både mere økonomisk og økologisk bæredygtigt end det konventionelle, ekstremt kapitaltintensive, og uliberale landbrug.
I øjeblikket har man svært ved at finde sine ben at stå på i toppen af landbruget, fordi der er udsigt til, at støtten reduceres og lægges om til andet end det meget lidt konstruktive konventionelle landbrug: https://gylle.dk/omlaegning-af-eus-landbru...
Ideen med at opstille solenergianlæg virker fornuftig. Ideen med at energi bruges af Bestseller virker interessant. Placeringen i Vestjylland undre mig ud fra én parameter - antallet af solskinstimer. Solskinstimerne er der betydeligt færre af i Vestjylland i forhold rigtig mange andre steder i DK og specielt i forhold til resten af Europa.
Vestjylland
Der er bedre plads - og mere sandjord... Og glem ikke, at Bestsellers hovedkvarter ligger i Brande.
Og glem ikke, at Bestsellers hovedkvarter ligger i Brande.
MTC - mon ikke det er logistikcentret Kristian mener?
Jeg har bladret i rapporten, og er faldet over følgende.
Anlægget ligger i kote 15 (side 27), og kan ikke ses fra de fleste steder pga. 3-lags randbælte med både løv- og nåle-træer. Gedmosevej 6 er en af de få.
spænding er kontant, men strøm varierer. Side 31
energi-tilbagebetaling 10-15 gange. Side 125
Biodiversitet, side 87
Gårdene indenfor området er opkøbt og nedlægges. Side 197+297
40% af arealet dækkes af solceller. Side 275
Der synes ikke at være nogen overvejelser om grid service eller lagring i batterier.
Afgrødernes udseende afhænger vist meget af årstiden :-) Det er ganske god landbrugsjord som det meste af Østjylland. Jeg synes stadig det er forkert at overdække god landbrugsjord med solceller.
Jeg er langt henad vejen enig.
Vi burde være meget mere aggresive med krav til solceller på nybyg både på tag og sydvendte flader, solceller på bus- og cykelskure, motorvejsskilte, master til gadelys, støjskærme etc etc,.
Når kravene kommer falder prisen, der vil blive udviklet løsninger og folk vænner sig til synet
aggresive med krav til solceller på nybyg både på tag og sydvendte flader, solceller på bus- og cykelskure, motorvejsskilte, master til gadelys, støjskærme etc etc,.
Det er igang, men ændrer ikke afgørende på forholdet mellem store land-anlæg og mindre anlæg monteret på bygninger. Solcelleprisen er faldende og udgør en stadig mindre del af anlægsprisen. Prisen for mandskab, metalholdere, projektering osv. er mere konstant, og vil altid være større pr. MW for bygningsanlæg end for jordmonterede solfarme. Det skyldes både enhedsstørrelse og installationskompleksitet. Enhedsomkostningen vil nærme sig asymptotisk til installationsomkostning efterhånden som celleprisen falder. Dermed vil prisgabet blive større mellem jord- og bygnings-anlæg.
Når kravene kommer falder prisen, der vil blive udviklet løsninger
Jovist, men langt fra noget der kan konkurrere med store land-anlæg. Solceller har været monteret alle mulige mærkelige steder, så løsningerne findes allerede.
Solceller har været monteret alle mulige mærkelige steder, så løsningerne findes allerede.
Nu taler jeg ikke om "noget man lige klistrer på bagefter" løsninger. Jeg taler om krav i dansk bygningsreglement sådan at husene er forberedt med taghældning etc. En cykelskur er ligner dybest set en stativ til en solcelle etc.
krav i dansk bygningsreglement sådan at husene er forberedt
Jeg er enig i at der er muligheder for at forberede installation billigt. Det kan fx være monteringspunkter, så installatøren ikke skal bore gennem tagplader og håbe at fange et spær o.lign. Det kan også være føring i væggene så ledninger uden videre kan trækkes. Hvad findes der ellers af ideer?
Man kan sammenligne med at nogle områder har krav om at installere tomrør når der skal anlægges parkeringspladser. Det koster ganske lidt, men gør det billigere at installere elbil-ladere på et senere tidspunkt, hvor det ellers er dyrt at grave asfalten op for at lægge kabler.
Iøvrigt mener jeg at nye elvandvarmere bør forberedes til fjernstyring som en del af elnettets demand-response.
Jeg er enig i at der er muligheder for at forberede installation billigt. Det kan fx være monteringspunkter, så installatøren ikke skal bore gennem tagplader og håbe at fange et spær o.lign. Det kan også være føring i væggene så ledninger uden videre kan trækkes. Hvad findes der ellers af ideer?
Man kan sammenligne med at nogle områder har krav om at installere tomrør når der skal anlægges parkeringspladser. Det koster ganske lidt, men gør det billigere at installere elbil-ladere på et senere tidspunkt, hvor det ellers er dyrt at grave asfalten op for at lægge kabler.
Iøvrigt mener jeg at nye elvandvarmere bør forberedes til fjernstyring som en del af elnettets demand-response.
Ved nybyggeri er det ikke meget dyrere at lave solcelle tag med det samme, såfremt man altså er i stand til at kigge på 20+ års horisonter.
Vi har vist ikke fået indført den ny kapitalisme endnu. Det er hvor anlæggets totale omkostninger skal betales af ejeren. Solpaneler har en alders grænse hvor de så skal skrottes. Hvordan foregår det og indeholder panelerne giftige stoffer? I mange tilfælde når et anlæg (ikke nødvendigvis solpaneler) når til grænsen af sin økonomiske nytte så skynder ejeren sig at gå fallit og løber for ansvaret. Det ville ikke undre hvis det faktisk er det mest almindelige. Desuden skal energi lagres for at være nyttig. Hvad koster der så? Hvad koster paneler i virkeligheden?
anlæggets totale omkostninger skal betales af ejeren. Solpaneler har en alders grænse hvor de så skal skrottes.
Prøv at bladre i Miljørapporten ovenfor, jeg mener der står at ejer skal reservere beløb til at nedtage anlægget.
Desuden skal energi lagres for at være nyttig. Hvad koster der så?
I den seneste auktion i Portugal vandt udbyder til €11/MWh fordi lagring og aktiv styring af elnettet giver sidegevinster, hvorved udbudsprisen kan sænkes. Og det var bare et lille 10MW projekt. Det var en del af en pulje på 670MW, heraf 483MW med lagring. Samlet sparer forbrugerne €559 million på 15 år fordi brændslet er gratis. https://reneweconomy.com.au/portugal-gover...
I mange tilfælde når et anlæg (ikke nødvendigvis solpaneler) når til grænsen af sin økonomiske nytte så skynder ejeren sig at gå fallit og løber for ansvaret. Det ville ikke undre hvis det faktisk er det mest almindelige.
Det bør der være tal for. De kulværker der blev anlagt for 50 år siden har næppe haft krav om det; det var en anden tid dengang. Nyere anlæg bør have krav om det.
når til grænsen af sin økonomiske nytte så skynder ejeren sig at gå fallit og løber for ansvaret
@ Jens Ole
Det lyder bekendt, gør det ikke ? Går ud fra at du vil indføre ens regler for alle virksomheder.
Græs kræver masser af sol og lys, og det får det kun på en meget lille del af det areal denne solcellepark vil dække. At tro at man både kan høste solenergien på solceller og samtidig høste græs eller andre afgrøder nedenunder i skyggen er som at puste med mel i munden. Det kan man heller ikke.
Hele dette postulat om "dobbelt grøn udnyttelse" af arealet er rent blålys for at sikre sig imod kritik før etableringen. Og når først anlægget ER etableret, kan det jo ikke fjernes igen.
Man fristes til at udbryde "løgnepresse" hvis ikke det ord allerede var optaget af en usympatisk politisk fløj. Men altså: Enten dyrker man jorden til fødevareformål, eller også dækker man den til med disse store industrianlæg og høster solenergi.
Og da der kan høstes solenergi ovenpå en masse allerede dækkede arealer (tage m.v.) bør god landbrugsjord naturligvis IKKE bruges til solcelleanlæg.
I øvrigt: Industrianlæg er forbudt i den frie natur. Så hvordan i alverden kan dette anlæg tillades ?
såfremt man altså er i stand til at kigge på 20+ års horisonter.
Mindre burde kunne gøre det.
Typisk, vil et solcelleanlæg have tjent sig selv hjem på imellem 8 og 10 år
Græs kræver masser af sol og lys, og det får det kun på en meget lille del af det areal denne solcellepark vil dække
BJ - jeg er projektleder på installationen af et varmepumpeanlæg, som sker til udvidelsen af et eksist. solvarmeanlæg.
Jeg var på pladsen den anden dag, og kikkede efter. Der er vegetation under solfangerne - sandsynligvis skyggetolerant ukrudt - medens græsset findes i smalle spor mellem solfangerne.
De 2 solfangerfelter er indhegnet med fårehegn, og på skift gnaves vegetationen ned
De 2 solfangerfelter er indhegnet med fårehegn, og på skift gnaves vegetationen ned
Jeg formoder både uld og kød anvendes kommercielt. ?
Bidrager det positivt til forretningen?
Der SKAL sol til græs - og til alle andre nyttige afgrøder.
Hvordan ser det ud med adgangen til vand under panelerne. Kunne jorden ikke gå hen og blive ganske tør?
Bidrager det positivt til forretningen?
JJ - så vidt jeg ved, er fårene som regel udliciteret til en lokal fåreavler. Som regel som non-profit for begge parter .....
Fjernvarmen undgår at græs og ukrudt skygger for solfangerne....
Hvordan ser det ud med adgangen til vand under panelerne. Kunne jorden ikke gå hen og blive ganske tør?
Se Miljørapporten i artiklen, side 280. Der står at fordampningen mindskes, fordi solen jo skinner mindre under panelet. Der er således mere vand til rådighed for planterne, for den regn der falder på panelerne drypper jo af på nederste kant, hvorfra der er maksimalt panelets bredde hen til panelets bagkant, og det spredes af sig selv i jorden.
samtidig høste græs eller andre afgrøder
"Høste" er en udefra kommende påstand - den kommer ikke fra ejerne. "Landbrugsdriften" består af får og evt. bier, ikke græshøst. Det økonomiske bidrag via planter er ganske lavt. Derimod er der "herlighedsværdi" i at området fremover består af flere forskellige planter, hvoraf nogle trives bedst i skygge.
Side 275 siger at 40% af arealet dækkes af paneler. Fraregner man veje mv. er der måske 40% hvor der i teorien kunne høstes kløver. Såfremt man vælger det, er det nok en lav værdi.
Dansk Landbrug er på støtten. Det er det tungest subsidierede erhverv af alle. Det har ikke givet overskud i en lang årrække: https://ing.dk/artikel/nordeuropas-stoerst...
Selv om Dansk Landbrug administrerer 62 % af nationens areal, så bidrager det med midre end en sølle procent til BNP'et!
70 % af det kvælstof, som tilføres havmiljøet, og som har smadret fiskeriet, kommer fra landbruget! Hvor store værdier går ikke tabt hvert år, fordi landbruget overgøder jorden?
Dansk Landbrug importerer store mængder af soja fra den ny verden, til ubodelig skade for natur og klima.
Transporten af soja fra Amerika til DK og af svin fra DK til Tyskland, hvor de slagtes og videre ud i verdensøkonomien er en kæmpe belastning for klimaet.
Dansk Landbrug beskæftiger primært østarbejdere på vilkår, som danskere ikke selv vil gå ind på. Beskæftigelsen er negativ, når omkostningerne herved medregnes.
Landbrug & Fødevarer bruger hvert år mange millioner på at forbedre sit image med kampagner, som lyver danskerne lige op i ansigtet.
Bæredygtigt Landbrug kører chikane på erhvervets kritikere, anlægger sager mod medarbejdere ved forskningsinstituioner, hvis disse ikke kommer med resultater, som man ønsker sig dem.
L&Fs næstformand skider lovgivningen omkring brug af sprøjtemidler op og ned ad ryggen.
Bønderne vil have erstatning for ikke at måtte sprøjte i de zoner, som skal beskyttes ad hensyn til grundvandet.
Når Coop, landets største forbrugerorganisation, udgiver en artikel, som beskriver de trusler, som landbruget udgør for grundvandet, så går L&F's pressechef ud og truer med sagsanlæg!
Hvis alle de aspekter medregnes, så er Dansk Landbrug en simpel skandale.
Men nu er det sådan, at erhvervet er belånt til op over skorstenen, hvorfor finanssektoren og hele det politiske system ikke har råd til at indrømme, hvordan tingene hænger sammen. Man vil ikke afskrive kapitalanlægene, dem der indgår i den uhensigtsmæssige produktion i Dansk Landbrug.
Lad for guds skyld vær med at tale om, at almindeligt konventionelt landbrug her til lands er det modsatte af støttet erhverv. Det er ikke bæredygtigt på nogen måde, hverken økonomisk eller økologisk.
(Der er måske også en og anden, der har lagt mærke til, at man er blevet mere tilbageholdende med at skrive om landbrugets kvælstofbelastning her på stedet, efter at en nøglemedarbejder er smuttet! Ing.dk har også interesser i den kapitalintensive landbrugsproduktion)
Jeg tror femøren er faldet ud over altankassen. Hvis du gav dansk landbrug fri kokurrence i EU, så lukkede halvdelen af sydeuropas landbrug. Hvis du sammenligner landbruget miljøpåvirkning på havmiljøet, så kommer du hurtigt til at skamme dig over at bo i byen etc. Misforståelsen kommer når en stor del af befolkningen tænker Morten Korch om landbruget, men kun vil betale for industialiserede produkter. I virkelogheden dobbeltmoral af værste karakter.
Dansk Landbrug er på støtten. Det er det tungest subsidierede erhverv af alle. Det har ikke givet overskud i en lang årrække: https://ing.dk/artikel/nordeuropas-stoerst...
Selv om Dansk Landbrug administrerer 62 % af nationens areal, så bidrager det med midre end en sølle procent til BNP'et!
Det skal nu heller ikke nødvendigvis give overskud. Landbruget er en af vore få primære værdiskabende aktiviteter - at det støttes er set med Danske øjne en god ide, da alternativet var at arealet overhovedet ikke skabte værdi, og du havde folk på overførselsindkomst. Istedet skabes der værdi, hvilket nationalt er godt - det kan en hver børnehaveklasse forstå....
Der er først ved ekstrem mangel på arbejdskraft, eller ved konkurrende brug af arealet at vi kan snakke om det er en god ide.
Kigger man på det med et libralt Globalt perspektiv er det selvsagt en lidt anden sag.
PS: Det med 1% af BNP - hvor har du det fra - det lyder lavt.
Hvis du gav dansk landbrug fri kokurrence i EU, så lukkede halvdelen af sydeuropas landbrug
EU´s nye budget opfordrer medlemslandene til at lægge støtten fra om, så 40 % af budgettet til strukturfonde (andre aktiviteter end det konventionelle, fx miljøtiltag og andre aktiviteter) og der er en generel reduktion på 10 %. Men dansk landbrug skriger op om, at man vil have støtte: https://gylle.dk/omlaegning-af-eus-landbru...
Hvis du sammenligner landbruget miljøpåvirkning på havmiljøet, så kommer du hurtigt til at skamme dig over at bo i byen etc
Nej, Jakob. Det er dig, der skal skamme dig her. For det er kvælstoffet, der er det største problem. 70 % kommer fra landbruget! Havmiljø og grundvand ødelægges af gift og gødning fra det konventionelle, og når Coop udgiver en seriøs artikel om fx ødelæggelsen af grundvandet, så farer L&F frem: https://landbrugsavisen.dk/pressechef-klag... Artiklen kritiseres på landbrugsavisen, uden at den er tilgængelig for læserne. Jeg har læst artiklen, og den indeholde udtalelser fra navngivne kilder, alle med fod på forholdene. Og der er dækning for overskriften. (L&F samt Landbrugsavisen er ude på dybt vand, når man påstår, at der ikke er hold i påstandene om, at der ikke er grund til at tale om at grundvandet trues af forurening. Artiklen går i øvrigt ikke efter landbruget, men nævner i samme sætning samtlige årsager til ødelæggelsen af grundvandet)
Misforståelsen kommer når en stor del af befolkningen tænker Morten Korch om landbruget
Som Lanbruget selv betaler millioner og atter millioner om året for at opretholde et falskt billede af erhvervet. Det sker med propagandaindslag, eksplicitte forsøg på at pleje et image, som ikke har ret meget med virkeligheden at gøre. (det er ikke bundne søer med liggesår, flokmedicinering og multiresistente bakterier, østarbejderenes arbejdsvilkår, forurening af grundvand og havmiljø, forsvindende biodiversitet, stanken af gylle, ødelæggelsen af Latinamerikas regnskove, L&Fs næstformands ulovlige og demonstrative brug af gift, og lignende, som L&F informerer om med sine dyre kampagner, men billeder af køer på græs, blomster, glade børn på besøg osv)
Og her ude på den billige langside finder man de hyberaktive faktabenægtere. Man kan kende dem på deres nedadvendte.
Det skal nu heller ikke nødvendigvis give overskud.
OK Så landbruget behøver ikke at kunne køre rundt! Så kan man ikke komme længere ud. Bønderne, der historisk og til stadighed foretrækker at tænke på sig selv som liberale, mener slet ikke, at det er et mål at kunne klare sig selv!
Den artikel, som vi kommenterer på her, fremlægger en beskrivelse af et projekt, der kører rundt på markedsvilkår, som ikke forurener grundvandet, som ikke laver gylle, som ikke importerer soja, som ikke mishandler svin, som sparer klimaet for CO2 (landbruget er en af de værste CO2-syndere), som skaber beskæftigelse, opretholder en bæredygtig produktion af kød på arealerne, øger biodiversiteten, osv.
Hallo, hvor er I langt ude. Landbrugslobbyen har godt lært sine proselytter at smadre øjne og ører på sig selv!
Når kritikken af erhvervet fremføres på landbrugsavisen.dk, så fjernes den behændigt af nogen på redaktionen. Såeh... , argumenterne og viljen til dialog er ikke til stede. Man har nok i sit eget forlorne ekkokammer.
Og her ude på den billige langside finder man de hyberaktive faktabenægtere. Man kan kende dem på deres nedadvendte
Mit indtryk er mere, at det er dem der kun har set altankassen, der bliver ved med at benægte, at deres forbrug kan have nogen indflydelse på naturen.
EU´s landbrugspolitik tager sigte på, at "Ingen I Europa Nogensinde Igen Nogensinde Skal Sulte." En glimrende social-politisk målsætning, og det er en ubegribelig succes, set i lyset af tiden før 1950.
Glæd Dig dog over det !
Vandet falder som vanligt, og afledes ensidigt, hvorfor de øverste jordlag bliver meget våde imellem panelerne jorden og meget tør under panelerne. Men der er vand i jorden. Men de planter der IKKE generer panelerne, gror i de øverste jordlag, hvorfor det bliver en næringsfattig og tørketålende og skyggetålende plantevækst under panelerne.
Og enhver snak om "biodiversitet" på et solfangerareal er jo latterlig. Hele arealet vil blive passet og plejet til ære for solfangerne - hvad ellers ?
På nordsiden af mit hus, med meget lidt sol og begrænset lys, gror der heller ikke rigtigt noget af betydning, og der er SLET ingen biodiversitet.
Og enhver snak om "biodiversitet" på et solfangerareal er jo latterlig. Hele arealet vil blive passet og plejet til ære for solfangerne - hvad ellers ?
@Bertel
Du kunne jo prøve at besøge et solfanger- eller solcelleanlæg, så ville du hurtigt opdage at dit indlæg intet hold har i virkeligheden. Samtidig kunne du hilse på de får, som de fleste steder er de eneste ansatte til at "passe" arealerne.
jo, landbruget giver at aldeles glimrende afkast. Det er faktisk det der brødføder os alle ! - og svinebaronerne synes vist nok at det økonomiske afkast er glimrende, ligesom også kornavlerne. EU´s landbrugspolitik tager sigte på, at "Ingen I Europa Nogensinde Igen Nogensinde Skal Sulte." En glimrende social-politisk målsætning, og det er en ubegribelig succes, set i lyset af tiden før 1950.
Glæd Dig dog over det !
Hvis økonomien er så god, hvorfor er det så netop det konventionelle landbrug, der ikke har haft overskud i de seneste mange år? Den afrikanske svinepest har smadret produktionen af svin i asien og andre steder det sidste år, hvorfor der pt. er ok priser på svinekød, men det holder jo ikke i længden. Med hensyn til det med at afskaffe sulten, så er landbrugspolitiken forældet. Der er og har været overproduktion af foder, kød og mælk i mange år. Kornkammeret i Østeuropa er kommet under vingerne over de sidste 20-30 år, men efter udformingen af den politik, som blev indført for at sikre fødevareproduktionen i EU allerede ved fænomenets tilsynekomst. Den egentlige forklaring på, at EU nu vil neddrosle subsidierne og omlægge dem til diversitet, miljø og andre kultur/natur-fremmende initiativer ligger måske også i, at man faktisk har forstået klimaudfordringen på EU-plan. Hvis man går de links efter, som jeg har lagt i de tidligere indlæg, finder man dokumentation for, hvor forfærdelig en økonomi landbruget har haft i mange mange år, lige som hykleriet omkring viljen til at klare sig selv kan aflæses på formanden for L&Fs reaktion på EUs nye budget. (se links - tidligere indlæg)
Der er ikke grund til at gentage mere. I tilfælde af flere indlæg, gå blot tilbage.
Alle planøkonomier er forlængst gået konkurs, og når det drejer sig om mad og fødevarer, er overproduktion en glimrende ting. Alternativet, for lidt og opskruede priser og sulten seng er vel ikke noget at stræbe efter ?
undskyld mig, men jeg har også set og gået på fåreafgræssede marker. Og der er sandt for dyden ikke meget biodiversitet over det. De æder ALT så snart det stikker en spiger frem, undtagens tidslerne. Fint nok, så er de velegnede til at passe arealerne under solfangere, men fri mig for ordet "Biodiversitet" i den forbindelse.
@ Bertel
Jamen undskyld mig. Hvordan tro du det er i naturen ? Har hvar enkelt dyr deres eget areal? Har hver enkelt plante deres eget "frirum" ?
Og en solcellepark er et skatte-tænkningsprojekt på landbrugsjord der får rigtigt landbrug til at ligne et ægte liberalt erhverv.
nej. Og intet sted i naturen hærger får som de gør, når de er sat på arbejde på et afspærret område
@Bertel
Dyr spiser normalt til de er mætte. De "hærger" ikke. Dine udtalelser får mig til at tro, at du aldrig har haft med dyr at gøre.
En solcellepark er et kæmpe industriprojekt der jvf. planlovene faktisk er forbudt ude i det åbne land, men som "den grønne bølge" har formået at få placeret derude alligevel.
Så nu et din påstand altså, at alle solfager- og solcelleanlæg er ulovligt opført - god fornøjelse med det.
Og en solcellepark er et skatte-tænkningsprojekt på landbrugsjord der får rigtigt landbrug til at ligne et ægte liberalt erhverv.
Tænk, jeg troede at Liberal Alliance ville gå ind for, at en jordejer kan gøre med sin jord, som hun vil.
Men det skal så åbenbart ændres til, at man må gøre med sin jord, hvad man vil, så længe det ikke gavner den grønne omstilling.
Better Energy har kontor på Frederiksberg, lige ved søerne.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
