Nordeuropas største ridehal i Beder

10. august 1990 kl. 00:00
Artiklen er ældre end 30 dage

Det er nu, man skal tage til Beder syd for Århus, hvis man vil se den usædvanlig flotte limtræskonstruktion, som i løbet af efteråret skal blive til nordeuropas største ridehal.

Den opføres på herregården Vilhelmsborg - Danmarks nationale Hestesportscenter - hvis imponerende avlsbygninger fra 1855 nylig er indrettet til moderne stalde. Og hvor der er bygget en ny træningshal samt anlagt ridebaner og -stier på de omkringliggende jorde og skove.

Den kommende hal skal specielt bruges til opvisning. Og det bliver herfra, vi efter den officielle indvielse næste sommer vil kunne se danske og internationale toprytteres præstationer i fjernsynet.

Hvis vi da ikke møder op i selve hallen, som får plads til 2.300 siddende og 500 stående tilskuere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

FLOT ENTRE Hallen bliver 96 meter lang, 44,5 meter bred og 22 meter høj regnet fra terræn. Ridebunden graves 2,5 meter ned i jorden, for at hallen ikke skal virke alt for stor i forhold til kompleksets øvrige bygninger. Samtidig opnår man, Hallen bliver 96 meter lang, 44,5 meter bred og 22 meter høj regnet fra terræn. Ridebunden graves 2,5 meter ned i jorden, for at hallen ikke skal virke alt for stor i forhold til kompleksets øvrige bygninger. Samtidig opnår man, at tilskuerne, straks de kommer ind, får overblik over banen, før de går ned til deres pladser.

Arkitektfirmaet Møller & Grønborg, der står for alle om- og nybygninger på Vilhelmsborg, har skullet sørge for, at hallen blev så billig (og flot) som muligt. - Derfor har vi valgt en limtræshal, beklædt med lys bølgeeternit på både sider og tag, fortæller arkitekt Johannes Vindum. Prisen bliver godt 12 millioner kroner plus inventar.

H. Hoffmann & Sønner, Århus, er hovedentreprenør på hallen, hvortil limtræsfagene er leveret af Moelven LNJ, Bredebro.

De 23 meter høje 3-charnier-limtræsrammer er nu bragt på plads med seks meters afstand, 17 sæt ialt. Hver ramme består af to halvdele, der er samlet med kipbeslag. I de to gavlfag er der før montagen indsat stabiliserende vindgitre, hvis vertikaler er af limtræ, mens diagonalerne er af stål. Under montagen bliver de øvrige fag støttet både af gavlfagene og af midlertidige Tbrædder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hver limtræsramme vejer 5,2 tons, og i alt er der brugt 250 kubikmeter limtræ, fortæller bygningskonstruktør Matti Majalainen, Moelven. Kun en dansk limtræshal er større, siger han, nemlig en plansilo, som Moelven opførte for tre år siden i Åbenrå for firmaet Stema. Den er 180 meter lang og har 31 sæt rammer, men 'kun' et spændt på 42 meter, altså lidt mindre end hallen på Vilhelmsborg.
NYTTIG LYSRYTTER

Ridehallen bliver ikke opvarmet, men isoleres alligevel fra bund til top, dels for at undgå kondens dels for at hindre, at trommende regn på taget forstyrrer hestenes koncentration.

Lyspletter må heller ikke genere ekvipagerne, så derfor bliver taget vinduesfrit. I stedet sættes der en 1,80 meter høj og otte meter bred lysrytter oven på tagryggen i hele dens længde. En løsning, som samtidig skal give hallen et markant og helstøbt udtryk.
TALRIGE AKTIVITETER

Det ventes, at hallen kan tages i brug til træning inden jul.

Der er god brug for den til de mange aktiviteter, der allerede er i gang på Vilhelmsborg. Her kommer både danske og udenlandske eliteryttere samt amatørryttere fra lokalområdet og kursister på forskellige niveauer - til undervisning, træning, opvisning og konkurrencer. Senere håber man, at der også kan etableres efterskole på stedet. Foreløbig er der opført tre elevboliger med 24 dobbeltværelser. Foruden ryttere uddannes her også trænere, beridere, staldmestre, banebyggere osv. Og her holdes hesteauktioner, afprøves ungheste, kåres hopper og hingste etc.

Det var kommunen, der i 1973 købte den forfaldne herregård med 750 tønder land i et pragtfuldt område. Hovedbygningen fra 1843 er i nogle år blevet brugt til repræsentative formål og udlejet til fester mv.. Men også den vil snart blive inddraget i det store hestecenter.

Den tidligere inspektørbolig er omdannet til cafeteria og kontorer - såvel for Team Danmark som for Foreningen Vilhelmsborg, der driver hele centret og ejer de nye bygninger og anlæg. Bag foreningen står Dansk Ride Forbund, Dansk Varmblod, Landsudvalget for Hesteavl og Aarhus Rideklub.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger