Nordens største solcelleanlæg åbner i København
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nordens største solcelleanlæg åbner i København

2.932 solpaneler skal tilsammen udgøre Nordens største solcelleanlæg, der bliver indviet den 30. april på rensningsanlægget Damhusåen i Sydhavnen, København.

Den spildevandsrensende virksomhed Lynettefællesskabet lægger grund til anlægget, der får en samlet effekt på 777 kW. Det vil årligt producere 740.000 kWh solcellestrøm, oplyser virksomheden. Det svarer til 225 husstandes årlige elforbrug.

»Som miljøvirksomhed er vi naturligvis stolte over at kunne udvise et godt eksempel. Etablering af solcelleanlægget er en fornuftig investering, samtidig med at det gavner CO2-udslippet, så vi glæder os over, at en væsentlig del af vores strøm nu genereres uden at belaste miljøet,« siger Torben Knudsen, direktør i Lynettefællesskabet.

I den seneste tid har der været virak om store solcelleparker, der har været planlagt flere steder i landet. Energiforligets partier og klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) foretog derfor en lynjustering af loven om støtte til solceller, der markant forringede afregningsprisen for en times ubrugt strøm, hvis anlægget er større end 6 kW. Det skete for at lukke solcellefesten, som var på sit højeste i efteråret, og som truede med at trække for mange milliarder ud af statskassen.

Lynettefællesskabets solcelleanlæg. Illustration: kasters.dk

Lynettefællesskabets plan er dog at aftage strømmen selv, og derfor påvirkes forretningen ikke af den forringede støtte. Investeringen er samtidig kommet i stand ved hjælp af et EU-tilskud på seks millioner kroner.

Det store anlæg forventes at skulle dække 10 procent af virksomhedens årlige strømforbrug, og dermed skulle investeringen være tjent hjem igen efter 13 år.

På den politiske front er der også stor tilfredshed med solcellerne:

»Lynettefællesskabets solcelleanlæg er et godt initiativ. Jeg håber, at andre virksomheder vil foretage lignende investeringer og dermed hjælpe København med at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025,« siger Ayfer Baykal (SF), der ud over at være teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune er bestyrelsesformand for Lynettefællesskabet.

Lynettefællesskabet er Danmarks største virksomhed inden for spildevandsrensning, der foruden anlægget Damhusåen ejer rensningsanlægget Lynetten. De to anlæg renser vand for 1,1 millioner mennesker i otte kommuner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er rart at se flere og flere investerer i solcelle anlæg. Desværre bliver der bare misbrugt rigtig meget god jord til at sætte anlæggene op på, istedet for at bruge alle de hus-, lejligheds-, fabriks-, og offentlige bygningstage. For ved at sætte solceller på tagene istedet for at plasterer bygge grunde til, ville effekten og transporten blive meget kortere.

  • 1
  • 4

Man kunne også sætte en gammel 500 kW vindmølle op, og få en dobbelt så stor årligt energiproduktion.
Solcelleparker er sjældent særligt imponerende.

Mvh
Anders Lund

  • 9
  • 0

Nu har Lynette fællesskabet vel som andre rensningsanlæg et unikt forbrugsmønster der ikke følger vinden, men er tæt på konstant hen over døgnet. Så selvom en vindmølle kan producere dobbelt så meget så kommer økonomien ikke til at gå op på samme måde. Solcellerne erstatter den dyre strøm der følger industrien, hvorimod vindmøller fortrænger billig strøm.

  • 2
  • 2

Det vil årligt producere 740.000 kWh solcellestrøm, oplyser virksomheden. Det svarer til 225 husstandes årlige elforbrug.

Ja tak, men kan man forsyne de husstande med den strøm? Nej, for strømmen produceres ikke når de husstande har brug for den. Helt uredelig sammenligning. Lidt ligesom Sovjet, der målte al produktion i tons, ligemeget hvad helvede det var, og om nogen havde brug for det.

  • 0
  • 3

>Nu har Lynette fællesskabet vel som andre rensningsanlæg et unikt forbrugsmønster der ikke følger vinden, men er tæt på konstant hen over døgnet.

En vindmølle har en tidsmidlet effekt der er ca 30% af dens maks. Det vil sige at hvis vindmøllen udgør 20 % af virksomhedens forbrug, vil den når vinden virkeligt blæser producere 67% af forbrug. Altså giver det kun problemer, hvis ikke virksomhedens forbrug er konstant.

  • 2
  • 0

Nu har Lynette fællesskabet vel som andre rensningsanlæg et unikt forbrugsmønster der ikke følger vinden, men er tæt på konstant hen over døgnet.


Nu er Damhusåen et selvstændigt spildevandsanlæg med eget udløb ved Sjællandsbroen, den har vel sit eget elforbrug og måler, og ligger langt fra Lynetten?

Hvor stor en effekt bruges der som minimum? og hvilken effekt kan der maksimalt komme fra solcellerne, er det 777MWp minus 10-15%?, kan der nogensinde blive tale om salg af strøm, eller vil det altid være fortrængning, altså manglende køb?

Bliver solcellerne anmeldt så de indgår i regeringens kvote for solceller (samlet 800MWp inden 2020), og bliver de eventuelt ført som selvstændigt regnskab?, her tænker jeg at værdien for egen anvendelse højst kan blive taksten for strøm til process, hvor solcellerne ellers kan høste 130øre per kWh som betales gennem PSO midlerne, artiklen påstår blot at anlægget tjener sig hjem på 13 år, uden tallene og beregningen.

I det oprindelige projekt tales der om 20% EU tilskud, og artiklen siger at EU tilskuddet er på 6mio, vil det sige at anlægget har kostet 30mio at opføre? det lyder umiddelbart skævt i forhold til at det godt nok er vokset med en tredjedel, men prisen er så også pænt over de 8mio som det komplette anlæg med montage inverter og tilslutning som tilbuddet lød på November 2011.

Der er noget der ikke stemmer, artiklen er hverken klar og præcis omkring det tekniske, eller økonomien.

Jeg så hellere små effektive anlæg spredt ud over byen, anlæg købt for private midler uden skattemæssig afskrivning, må alt andet lige være den bedste løsning for samfundet, men det store anlæg her bringer i det mindste bedre balance i sol/vind forholdet, så vi får bedre udnyttelse af vores infrastruktur og udlandskabler.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg kan se, er de samlede anlægsudgifter for Lynettens solcelleanlæg 6,1+2,7 + 20% EU tilskud = i alt ca.11 millioner kr.

Lynetten regner helt urealistisk med kr. 15.000 i årlige driftsomkostninger. Beløbet skal dække rensning og alm. vedligeholdelse af paneler, forsikring og ”leje” af grundareal.

Kr. 100.000,- er mere realistisk, men i underkanten.

Lynetten er storforbruger af strøm, og afregningsprisen er 68 øre pr. kWh.

Med en årsproduktion på 740 MWh, svarer det til en årlig besparelse i afregningen på ca. kr. 500.000,-.

Regnes der med samme procentuelle stigning i driftsomkostninger og strømpriser, som forrentningen af anlægskapitalen bliver tilbagebetalingstiden ca. 27 år !

Og så er der ikke taget hensyn til udskiftning af invertere og degradering af solcellerne.

Måske kan Lynettefælleskabet I/S være behjælpelig med de faktiske tal.

  • 1
  • 0

Det er ofte sådan på renseanlæg at der er nogle konstante flow der kører 24/7, lad os kalde det 20% og så er der et biologisk iltbehov der bruger strøm til at blæse/skubbe/piske luft ned i "vandet".

Det er ofte on/off processer der kører efter målere og bruger nogle steder 50% af strømforbruget (DHI Siger mellem 40-70%), så 50 % af strømforbruget vil svinge vilkårligt. Typisk vil dage med meget vind dog være forholdsvis varme og samtidig give øget effekt af overfladebeluftning.

Samtidigt har Damhusåen jo 4 sæt tanke belastningen kan fordeles ud over, men man kommer til at komplicere styringen voldsomt, med en så svingende energikilde, der sandsynligvis er ude af trit med de mange forskellige belastninger et renseanlæg er udsat for.

Til gengæld er det jo nok meget passende med solceller når man nu har et gasmotor anlæg, der jo typisk får service om dagen, tæt på det værst tænkelige tidspunkt for økonomioptimering af elforbrug.

Vindmøller er gode, men som egenproduktion internt på et renseanlæg tror jeg ikke på at det er hensigstmæssigt.

  • 1
  • 0

Husstandsanlæg koster 15 - 20 kr pr. årlig produceret kWh. Det vil sige, at anlægget på 740.000 kWh om året ville ved samme enhedspris koste ca. 12,5 mio. kr. Der er ikke meget kvantumsrabat, hvis Lynetten giver 11 mio. kr. Et stort anlæg burde kunne etableres for 2/3 af husstandspprisen - altså godt 8 mio. kr.

  • 0
  • 0

Topdanmarks 750.000 kWh solcelleanlæg kostede 19 mio. kr. Det blev indviet omkring august 2012. I mellemtiden er prisen på solceller faldet. Topdanmarks anlæg er placeret på taget, mens Lynettens er placeret på jord, hvilket er billigere.

De 11 millioner jeg anfører er et SKØN, der er baseret på to bevillinger på hhv. 6,1 (maj 2012) og 2,7 mio (august 2012) + 2,2 mio EU støtte (= 20 %).

Når der er to bevillinger skyldes det, at anlægget blev udviddet fra de planlagte 511.000 kWh/år til den nuværende kapacitet.

  • 0
  • 0

Tak for linket. Det er virkeligt fint, og kan bruges til ny-etablerede anlæg. 740 MWh-anlægget vil så koste ca. 8,3 mio kr., og tilbagebetalingstiden vil med ovennævnte forudsætninger være ca. 21 år.

Prisen på solpaneler har været kraftigt faldende, så tidspunktet for ordreafgivelse spiller en væsentlig rolle for prisen på "gamle" anlæg.

  • 0
  • 0

Solcelleparker giver god mening, på trods af at de kræver et betragteligt stort areal og antal solceller, for at opnå den ønsket effekt. Efter lidt research valgte jeg at gøre brug af Sunpower solcelleanlæg fra http://solcellespecialisten.dk da jeg således kunne nøjes med et færre antal rækker med samme høje effekt. Heldigvis kan vi glæde os over, at udviklingen går i retningen af, at solceller fylder mindre og samtidig bliver mere og mere effektive.

  • 0
  • 0