Nordens Atlantis kan gemme sig ved Doggerbanke
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nordens Atlantis kan gemme sig ved Doggerbanke

Illustration: Allexxandar, BigStock

Forskere vil kortlægge, hvordan Doggerland mellem England, Belgien, Holland og Danmark har set ud i fortiden, før området blev oversvømmet for 8-10.000 år siden.

Formålet er udover at kortlægge datidens floder, søer og bakker også at finde DNA-levn fra planter og dyr, skriver The Guardian.

»Hvis det lykkes, vil det være første gange nogen har fundet beviser på, at der levede mennesker dybt under Nordsøen. Det ville i sandhed være unikt. Det ville være ny viden om, hvad der i virkeligheden er et tabt kontinent,« siger arkæologiprofessor Vincent Gaffney fra University of Bradford til The Guardian.

En nål i en høstak

I onsdags satte en 11-dages ekspedition i gang med både belgiske og britiske eksperter ombord. Forskerne kommer ikke til at gå på havbunden for at lede med lys og lygte efter gamle potteskår, men kommer i stedet til at tage prøver.

Gaffney er overfor The Guardian optimistisk, men understreger stadig, at der stadig er brug for lidt held med at finde de rigtige beviser, før drømmen om at kortlægge Doggerland kan gå i opfyldelse.

Det skyldes, at prøverne bliver indsamlet med en 1-meter lang spand, mens hele området er på størrelse med Holland. Så det er som at finde en nål i en høstak.

Tidligere fund peger dog forskerne i retning af specifikke steder, hvor de antager, forhistoriske mennesker har boet for 6.000 år siden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hvis det lykkes, vil det være første gange nogen har fundet beviser på, at der levede mennesker dybt under Nordsøen. Det ville i sandhed være unikt.

Nu var der heller ikke nogen Nordsø ved slutning af den seneste istid. Nordsøen opstod som en følge af isens tilbagetrækning. Den global vandstand steg med ca 70 til 120 m.
"Nordens Atlantis" bliver ikke nævnt af The Guardian og jeg anser det for meget usandsynligt, at der har eksisteret bosættelser af den karakter nogensinde i Doggerlandet.

  • 2
  • 5

Dengang var der efter årstiderne en stor vandring af store, nu uddøde, byttedyr. Mennesket(og neandertalere) er vandret med disse dyr, som nomader. Derfor kan der kun være tale om midlertiddige bopladser med bål. Bosættelser måske i huler, for vinter/sommer ophold.

  • 1
  • 2

Citat fra artiklen: "Det ville være ny viden om, hvad der i virkeligheden er et tabt kontinent,« siger arkæologiprofessor Vincent Gaffney fra University of Bradford til The Guardian."

“That would be new knowledge of what is really a lost continent.”

Vesterhavet har et areal på ca. 575.000 km².

Selv med den bedste vilje af verden er der ikke plads til noget, som kan betegnes som et kontinent. Det allermindste eksemplar i den kategori er Australien med et areal på 7.617.900 km²; subsidiært er Australien en del af kontinentet Oceanien på lidt over 9.000.000 km²

Skomager bliv ved din læst og arkæolog bliv ved dine menneskelige artifakter, for geologi er ikke en del af jeres "ressortområde".

  • 3
  • 1

Interessant, men for meget halv forklaring, så jeg vil gerne vide:
Var Doggerland dækket af is under sidste istid?
I hvor lang tid var Doggerland isfrit, inden det blev oversvømmet?
Var Doggerland landfast med Danmark? Holland? England? i hele eller del af dets eksistens?
I hvor høj grad var disse områder beboede mens Doggerland eksisterede?
Efter hvad jeg ved var der ikke egentlige byer i stenalderen heromkring, men kun nogle bopladser, så det er vel også hvad man kan gøre sig håb om at finde spor efter derude. Og selv om de har været der, kræver det virkeligt held at finde.

  • 2
  • 0

Var Doggerland landfast med Danmark? Holland? England?

Ja, og via Danmark med Sverige; det var en sammenhængende landmasse indtil oversvømmelsen, da smeltevand hævede havniveauet generelt, samtidig med at smeltevand fra den nuværende Østersø (Baltiske Ocean) gennembrød landet, som afspærrede den Østersø sydlige og dermed skabte Øresund.

i hele eller del af dets eksistens?

Se dette oversigtskort med omtrentligeårstal hvor man kan se, at i den seneste fase for o. 7.000 år siden, var Doggerland næsten en ø.

En kort video på youtube viser det omtrentlige forløb

  • 5
  • 0