Norden flyder over med grøn strøm

Danmark, Sverige, Norge og Finland vil i de kommende tre år udbygge elproduktionen så voldsomt med især vindkraft, at elforsyningen bliver mere ustabil.

I værste fald må myndighederne koble vindmøllerne ud, så den grønne strøm går tabt.

Udbygningen fremgår af en ny opgørelse fra organisationen for de nordiske systemansvarlige, Nordel. I alt vil der i 2009-2012 blive opført enheder med en kapacitet på over 7.500 MW - eller hvad der svarer til ni nye Avedøre-kraftværker.

Sverige er førende i udbygningen og tegner sig for næsten halvdelen af den nye kapacitet. Den svenske regering har lanceret en storstilet energi- og klimaplan, hvor målet er, at 50 pct. af landets energi skal komme fra vedvarende kilder i 2020. Ud over etablering af nye vindmølleparker vil svenskerne også forøge effekten på atomkraftværkerne.

Svenske Kraftnäts tekniske direktør, Sture Larsson, påpeger, at udbygningen er voldsom:

»Vi står over for et meget anderledes elsystem, og det giver os en stor udfordring at holde elsystemet stabilt, fordi produktionen fra vindmøllerne konstant skifter,« siger han.

Problemet er, at elsystemet havarerer, hvis der bliver produceret for meget strøm i forhold til forbruget.

Der er tre måder at løse det på. Strømmen kan eksporteres ud af Norden. Kablerne til f.eks. Tyskland er bare allerede udnyttet fuldt ud. En anden mulighed er at øge elforbruget. Her er problemet, at elforsyningen i Norden ikke er indrettet til det med f.eks. tvangsindkobling af varmesystemer eller vaskemaskiner.

Sidste mulighed er at sætte vindmøllerne i stå:

»Situation vil forværres de kommende år. På bestemte tidspunkter af døgnet eller året kan vi blive nødt til at sætte vindmøllerne i stå og spilde den grønne energi. Men det var jo ikke det, der var meningen,« siger Sture Larsson.

Per Lund, systemudviklingschef i Energinet.dk, som er ansvarlig for transmissionsnettet, er enig i, at situationen kræver handling:

»De nuværende planer kræver en meget stor udbygning af transmissionsnettet, hvorfor de involverede lande arbejder meget tæt sammen for at løse opgaven,« siger han.

Programleder Frits Møller Andersen, Risøs afdeling for systemanalyse, er enig i, at der er en stigende risiko for, at vindmøllerne må standses, fordi forbrugerne i dag ikke har noget stort incitament til at bruge den grønne strøm, når der er overskud.

»Faktisk skal strømprisen ret langt ned i ganske mange timer, for at nogen gider røre ved det,« siger han.

»Derfor haster det med at få igangsat et system, hvor elbiler, varmepumper og hårde hvidevarer - måske automatisk - går i gang, når der er overskud og slukkes, når der er mangel på strøm. Desuden vil der være maskiner i industrien, der kan styres efter prisen på el,« siger han.

Elværkernes brancheorganisation, Dansk Energi, mener, det er på høje tid at udrulle elbiler, elpatroner i kraftvarmeværkerne og varmepumper for at få anvendt den stigende mængde grønne strøm.

Klima- og energiminister Connie Hedegaard ønsker ikke at kommentere sagen, men oplyser via sin presseafdeling, at det er energimyndighedernes ansvar at sikre et stabilt elsystem, og at der er lagt planer for udbygningen af kabelnettet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når der ikke er tidsmæssig overensstemmelse mellem el-produktion og -forbrug og når mulighederne for at regulere enten produktion eller forbrug er begrænsede eller uønskede, så må man lave et lager. Det er velkendt såvel inden for vareproduktion som vandforsyning og en lang række andre felter.

De norske vandkraftmagasiner kan til en vis grænse løse opgaven allerede. Elbiler har et enormt potentiale, men er stadig fremtid.

Det ligger derimod lige til højrefoden at etablere energilagre i form af kunstige, ringformede øer, hvorfra vand pumpes ud, når der er overskud af vindmøllestrøm, og energien genvindes ved at lade vand løbe tilbage gennem turbiner, når der er behov for mere elektricitet i systemet. Ideen om sådanne energi-atoller er fyldigt behandlet i flere forskellige debattråde her på sitet.

Man kan også benytte naturligt forekommende indsøer, fx Korsør Nor, Ringkøbing Fjord, Issefjord/Roskilde Fjord, Østersøen, Middelhavet, fortsæt selv listen. Ift kunstige energiatoller kan der være yderligere fordele eller ulemper ved at benytte naturlige indsøer, afhængigt af de konkrete omstændigheder, bl.a. samtidig beskyttelse mod vandstandsstigninger i verdenshavene. Disse muligheder har også været debatteret flittigt her.

Der skal ikke først udvikles ny teknologi eller opbygges en omfattende infrastruktur, det er blot at gå i gang.

  • 0
  • 0

Hej Knud Henrik, og tak for at du går ind i debatten igen. Se det som et fremskridt og en forståelse, at du får så få kommentarer.

Du skriver: "De norske vandkraftmagasiner kan til en vis grænse løse opgaven allerede"

Min mening: De norske vandkraftmagasiner er beregnet til at magasinere norsk vandkraft, og er natuligtvis dimensionerede noget i underkandt for at kunne magasinere al vandkraft. Derfor er det ikke en rimelig forhåbning, at disse magasin også skal rumme energi fra dansk vindkraft hele tiden.

Du skriver: "Elbiler har et enormt potentiale"

Min mening: Elbiler får med den væsentlig bedre virkningsgrad betydelig mindre energimagasin end dagens biler har i sin brændselstank, men det er måske muligt at udnytte kapaciteten bedre ved rationering eller extreme prisdifferenser.

Hvorfor præsenteres din idé om Østersøen som magasin ikke på klimakonferencen i København?

Så omverden kan se, at der findes visioner mod CO2 næsten lige så omfattende som "De tre kløfter" også i EU!

Mvh Tyge

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten