Nordatlantiske havstrømme kan svækkes hurtigere end hidtil antaget

Illustration: Stephen Price, Los Alamos National Lab, courtesy of Ohio State University

Pludselige skift i vejrforhold, tropiske monsuner, mindre nedbør på den nordlige halvkugle og voldsomme nordatlantiske storme. Det er nogle af de fænomener, som en gruppe klimaforskere fra Københavns Universitet forventer vil opstå inden for de kommende årtier, hvis de nordatlantiske strømme, også kaldet AMOC, pludselig går i dvale som følge af den globale opvarmning.

Læs også: Golfstrømmen er svækket, men går næppe helt i stå

De nordatlantiske havstrømme omfordeler fersk og saltholdigt vand i Nordatlanten og fungerer som et transportbånd, der fragter varmt vand og vejr til det nordøstlige USA og det nordvestlige Europa. Strømmene er blandt andet med til at sikre, at Europa har relativt milde vintre, breddegraderne taget i betragtning.

Sker hurtigere end ventet

Klimamodeller har gang på gang forudset, at den globale opvarmning vil sænke farten på havstrømmene, men nu tyder det altså på, at udviklingen vil ske endnu hurtigere end tidligere antaget.

Det fremgår af en ny undersøgelse, hvor forskerne har set nærmere på fænomenet ved hjælp af en kompleks havmodel kaldet Veros.

»Det er bekymrende nyheder, for hvis det er sandt, så vil det reducere de områder, hvor vi kan leve trygt,« siger Johannes Lohmann, der er en af forskerne bag, til podcasten Tipes.

På vej mod et vendepunkt

Johannes Lohmann har sammen med sin kollega Peter Ditlevsen undersøgt konsekvenserne af, at en stigende mængde ferskvand fra den hurtige nedsmeltning af indlandsisen tilføres det nordatlantiske ocean.

Den hastighed hvormed menneskeligheden udleder drivhusgasser, og indlandsisen smelter, giver minimale muligheder for at beskytte klimasystemerne og holde de eksisterende vejrmønstre i skak.

Læs også: Når iskapperne smelter, bliver vejret vildere

For når havstrømmen når det vendepunkt, hvor den går i dvale, er der ingen vej tilbage, fortæller forskerne.

»Disse vendepunkter er tidligere blevet illustreret i andre klimamodeller, hvor smeltevandet langsomt indføres i havet. Men i virkeligheden accelererer stigningen i smeltevandet fra den grønlandske indlandsis, og den kan ikke betragtes som langsom,« siger Johannes Lohmann til Gizmodo.

Det er endnu ikke muligt at klarlægge, hvornår dette vendepunkt vil finde sted, hvis klimaforandringerne fortsætter som hidtil.

Forskerne lægger heller ikke skjul på, at det er en kompliceret model, og at mange faktorer spiller ind.

De håber dog alligevel, at forskningen kan være med til at understrege klimakrisens alvor, fremgår det af forskningsartiklen, som er publiceret i tidsskriftet PNAS – Proceedings of Natural Academy of Sciences.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad sker der hvis Golfstrømmen stopper, eller bliver markant svagere?

En ny Istid!

Men lad os da endelig blive ved med at fedte rundt i diskutionen, om det kan betale sig at gøre noget ved CO2 udslippet, og hvad der er økonomisk bedst for vores erhvervsliv.

Sidste istid lå Danmark under godt 2000 m is og sne.

Det er næppe godt for erhvervslivet?

  • 25
  • 7

Men lad os da endelig blive ved med at fedte rundt i diskutionen, om det kan betale sig at gøre noget ved CO2 udslippet, og hvad der er økonomisk bedst for vores erhvervsliv.

@Michael

Det er der ikke nogen fagfolk der diskuterer mere. De er allerede igang med den hurtigste og billigste vej til CO2 reduktion i Danmark.

Men selvfølgelig er der et "halvstuderede havenisser" som stadig lavet et læserbrev en gang i mellem.

  • 14
  • 10

Mængden af ferskvand fra Indlandsisen, der smelter ud i det nordatlantiske saltvand ændrer næppe måleligt på saltholdigheden. Det svarer vel forholdsvis til hver dag at smide en spand ferskvand i Københavns havn.

  • 1
  • 25

Jeg har et oprigtigt personligt problem! Den der følelse af behov for at gå på distancen i forhold til de meget kendte positioner, som vi kender hinanden på her i de billige geleder af den store sociale samtale.

Det at være spydig i forhold til den ensidighed, hvormed a-kraften forsvares af en deltager, er muligvis på ingen måde konstruktiv for noget som helst.

Mange års deltagelse i debatterne om de udfordringer, der handler om de selvnegerende aspekter af jagten på succes i moderne økonomisk, teknologisk, naturbeherskelsesmæssig forstand, har gjort mig så aldeles allergisk over for det, jeg ser som løgn/bekvmet selvbedrag, der bunder i behovet for at se og promovere de ekstremt kommercialiserede og politisk korrekte former for optimisme.

Det at vælge en og en løsning og kun den, som løsning på en kæmpe problemstilling er så forbandet menneskeligt, lige som de store krævende problemstillinger af mentalhygiejiske og simple kommercielle og politisk sociale grunde hele tiden fortrænges fra opmærksomheden af mindre bekvemme problemstillinger.

Mennesket er helt klart ikke i stand til at agere rationelt på de udfordringer, der handler om at ændre på den praksis, der fører til global opvarmning, forsvindende biodiversitet, livsgrundlag, rene og sunde livsbetingelser. Hvis mennesket skal redes fra sig selv og den rationalitet, de former for formålsmæssighed, der gælder inden for det moderne samfunds primære funktionssystemer, så skal det ske som følge af en udefra kommende udfordrer.

Jeg holder ikke af coronaen. Men hvis den kan være med til at få mennesket til at rede sig fra sig selv, så kunne man vel tillade sig at elske den, på en eller anden pervers måde:

https://ing.dk/andre-skriver/ny-coronavari...

I så fald er det fx ikke kun af det onde, at smitten nu spreder sig ukontrollabelt igen! I så fald er det fint, at den danske mands sædkvalitet er for nedadgående og at kvinderne ikke får ret mange børn! Det er rigtigt godt, at 90 % af luftfarten er grounded! Måske vil det være løsningen på de største problemer, som mennesket har skabt for sig selv, hvis hele den globaliserede pengeøkonomi braser sammen!

Man kan også sige, at hvis vi ikke tager os sammen, og faktisk tager de store problemer alvorligt, ja så fortjener vi ikke bedre. Kunne vi det, så behøvede jeg ikke hælde til noget så negativt som coronaens konstruktive indflydelse på vor adfærd.

  • 12
  • 8

Klimamodellerne, der forudser at Danmark vil få et varmere klima end nu, har de taget højde for at Golfstømmen svækkes eller måske helt går i stå? Danmark ligger jo på samme breddegrad som polaregne som nordvestCanada og Kamtjatka.

  • 9
  • 1

Havet omkring Grønland og over til Norge er på løseligt 4 mio Km2 og hvis det så er 2,5 km dybt, bliver det til 10 mio km3 saltvand. Ud i den mængde saltvand smelter gennem sommermånederne ca 250 km3. Bare for at sætte det i perspektiv

  • 3
  • 16

Det er et godt spørgsmål Mikael, men svaret er nok næppe, men det er jeg ikke vidende nok til at kunne vurdere

Men man er ganske klar over at stopper golfstrømmen på grund nedsynkningen af golfstømmen i nord stopper,får vi problemer.

Hvis så, vil Shubiduas "Costa Kalundborg " spådom næppe heller blive en realitet.

  • 11
  • 2

Mindre transport at varmt vand mod vore breddegrader, betyder også mindre næring til fødekæderne i havet. Mindre plankton, fisk, hvaler, sæler, isbjørne mm. At det lokalt betyder koldere klima i DK, hvilket vil påvirke fødevareproduktionen i DK.

  • 5
  • 0

Det at vælge en og en løsning og kun den, som løsning på en kæmpe problemstilling er så forbandet menneskeligt, lige som de store krævende problemstillinger af mentalhygiejiske og simple kommercielle og politisk sociale grunde hele tiden fortrænges fra opmærksomheden af mindre, og mere bekvemme problemstillinger.

Det hedder sig, at man skal gå efter sagen selv, og ikke personen. Men de gigantiske problemer, som mennesket har, takket være den ekstremt destruktive måde, som det eftertragter sin personlige og snævre sociale succes på, fx her på stedet, der henvender sig til folk med hang til det tekniske fix, skyldes faktisk personen/mennesket/måden, som det orienterer sig på.

Tematiseringen af denne problemstilling er personfølsom. Den fjernes næsten pr. definition med den ekstremt dårlige undskyldning, at det er dårlig tone.

https://www.google.dk/search?ei=-b44YIb6Lc...

  • 4
  • 3

For lige at kommentere lidt på polvendingen... De magnetiske poler har altid flytte sig. Nogen gange ganske lidt, andre gange rigtigt meget. Ser vi på DATA for den magnetiske pol i nord, var den år 800 placeret lige nord for Svalbart, på vej mod Sibirien. År 1000 var den fremme, og i de efterfølgende år vandrede den langs Sibiriens kyst helt til Alaska hvor den vendte ca. år 1350, Derfra tog den en kortere vej tilbage, tættere på nordpolen, og nåede frem til Island ca. år 1700. Så tog den turen tværs over Grønland fra ca. 1750 til 1800 og har så opholdt sig i det nordlige Canada frem til år 1950.

Hvis vi kigger på klimaet i samme periode, så havde vi den middelalderlige varmepriode i Scandinavien og Grønland, fra ca. år 1000 til omkring år 1500. Netop i den periode, hvor den magnetiske nordpol befandt sig længst væk fra Danmark, Island og Grønland. Af gamle skrifter kan læses, at i samme periode, havde Iran og Irak ekstreme kuldeperioder, og de var jo på tidspunktet meget tættere på den magnetiske nordpol, så mon ikke der er en sammenhæng.

**Gerhard Clark Bond (1940-2005) **var en amerikansk geolog, som har fremsat teorien om BOND-EVENT. Læs om disse her: https://planker.dk/AndreArt...

Den middelalderlige varmeperiode var en sådan Bond-event, som indtræffer sådan ca. hvert 1000 år.

For tiden ser vi den magnetiske nordpol igen på vandring mod det nordlige Sibirien. Derfor må man forudse, at næste Bond-event er på vej, og allerede nu ser vi klimaændringer, der indikere et varmere klima, som sikkert vil holde sig i nogle århundreder, hvorefter temperaturen igen vil falde. Der kan så indtræffe hændelser, der mere eller mindre forstærker resultatet af Bond-event, f. eks. solens nedadgående aktivitet, som vil have en stabilliserende virkning på klimaet, hvorimod hvis der indtræffet større aktivitet på solen, så vil temperaturen nok stige.

Af de Grønlandske isprøver ses, at temperaturen har svinget op og ned i de seneste 10.000 år, og at vi netop for tiden er på vej ud af en periode, hvor temperaturen har været på det laveste siden Bond-eventet for 8.200 år siden.

Er der grund til bekymring?? Nej... Vel...

Vi kender endnu ikke grunden til disse Bond-event, og indtil dette er fuld klarlagt, er der ikke grund til klimapanik.

  • 7
  • 13
  • og hvorfor er det nu lige, at netop denne antagelse på baggrund af denne teoretiske model, skulle være mere troværdig end tidligere teoretiske modeller og de antagelser de endte op med som alarmistiske overskrifter ?

Spådom i kaffegrums er vel n æ s t e n lige så validt i betragtning af modellernes talrighed.

Man kunne få den tanke, at det ene og allene er behovet for at blive citeret, at disse teoretiske gætværk udkommer.

  • 4
  • 14

Jeg forestiller mig, at den lagdeling der kan være i stille fjorde ganske ophører med at eksistere, når det lagdelte vand kommer ud i åbent hav med masser af bølger og grundig omrøring.

  • 1
  • 9

Størrelsesperspektiv: Nordatlanten og havene omkring Grønland må være noget nær 10% af verdenshavenes areal. Hvis alle haves areal er 500 ark ternet A4-papir, er de haves areal 50 ark papir og vandet bundet i indlandsisen er så 1 ark papir.. hvad der smelter ud i i havet løbet af en smeltesæson på ca 120 dage er en kvart tern i alt.

Golfstrømmen flytter 250 km3 vand flere kilometer på en time. 250 km3 svarer den årlige afsmeltning fra Indlandsisen.

  • 2
  • 13

Afsmeltning af indlandsisen på Grønland er vel kun interessant i forhold til Golfstrømmen, for så vidt der tales om en pludselig opstået forøgelse.

Afsmeltning fra indlandsisen er jo ikke et nyt fænomen, men lige så gammelt som selv indlandsisen og Golfstrømmen.

Og da vi ikke har data fra tiden før WW2, er hele denne diskution og de videnskabelige antagelser på basis af teoretiske modeller vel ret beset noget tyndbenede gætværk.

  • 1
  • 11

Det har i mange år været nævnt at det** kunne** ske, så med det kommende COP26 kan man altid støve den af. For selvfølgelig "kan" det ske, det kan alt jo.

  • 1
  • 9

En gammel traver Det har i mange år været nævnt at det** kunne** ske, så med det kommende COP26 kan man altid støve den af. For selvfølgelig "kan" det ske, det kan alt jo.

Ja, og der er intet der viser akcellererende aftagende cirkulation, når man sammenligner med målte data og modeller. Se referencen "A 30-year reconstruction of the Atlantic meridional overturning circulation shows no decline" fra Februar 2021, hvor man sammenligner med målte data også! https://os.copernicus.org/articles/17/285/... Ingen tegn på aftagende cirkulation som NBI jo påstår!

"A decline in Atlantic meridional overturning circulation (AMOC) strength has been observed between 2004 and 2012 by the RAPID-MOCHA-WBTS (RAPID – Meridional Overturning Circulation and Heatflux Array – Western Boundary Time Series, hereafter RAPID array) with this weakened state of the AMOC persisting until 2017. Climate model and paleo-oceanographic research suggests that the AMOC may have been declining for decades or even centuries before this; however direct observations are sparse prior to 2004, giving only “snapshots” of the overturning circulation. Previous studies have used linear models based on upper-layer temperature anomalies to extend AMOC estimates back in time; however these ignore changes in the deep circulation that are beginning to emerge in the observations of AMOC decline. Here we develop a higher-fidelity empirical model of AMOC variability based on RAPID data and associated physically with changes in thickness of the persistent upper, intermediate, and deep water masses at 26∘ N and associated transports. We applied historical hydrographic data to the empirical model to create an AMOC time series extending from 1981 to 2016. Increasing the resolution of the observed AMOC to approximately annual shows multi-annual variability in agreement with RAPID observations and shows that the downturn between 2008 and 2012 was the weakest AMOC since the mid-1980s. However, the time series shows no overall AMOC decline as indicated by other proxies and high-resolution climate models. Our results reinforce that adequately capturing changes to the deep circulation is key to detecting any anthropogenic climate-change-related AMOC decline."

  • 2
  • 6

NBI er jo kendt for sine dramatiske ouverturer med påståede nye resultater der altid skræmmer mere end man "hittil troede muligt".

Det seneste med Golfstrømmen røber jo at man inde på instituttet ikke er interesseret i elementær viden om hvordan det egentlig fungerer med Golfstrømmen.

En svensk professor emeritus i oceanografi, Gösta Wallin, gennemgår dette her, hvor han kommenterer hvordan det gennem årtier er blevet udbasuneret af presse og diverse undermålere i international forskning.

https://detgodasamhallet.com/2021/02/27/ga...

Man ser det samme gentage sig med Potsdam Instituttet som er på samme galej som NBI- Dette institut er jo berygtet for at overdrive og alarmere, som det siges af en anden international berømt forsker Lennart Bengtson, i en kommentar til artiklen https://detgodasamhallet.com/2021/02/27/ga...

"Det kan för övrigt tilläggas att vårt behagliga klimat till övervägande del beror på transport av varm luft söderifrån. Vi njuter just av detta för tillfället med härliga vårdagar i Mellansverige. Samtliga IPCC:s datorsimuleringar visar att Skandinavien genomgående får en kraftigare uppvärmning på grund av ökade växthusgaser än världen i övrigt. För den som inte tror att så blir fallet kan titta på SMHI:s hemsidor. Att samtidigt hota med såväl värme som kyla överträffar till och med Axel Klinckowströms underhållande Golfströmsdrapa ”Skräck över Norden” från 1935. Här några rader från Klinckowström:

”Överallt på gator och torg samlade sig fotgängarna, klumpande sig samman liksom till inbördes skydd mot en hotande fara, och stirrade med skrämda blickar på de virvlande snömassorna. I tallösa bleka anleten lästes, vart man kom, samma tysta fråga: Var detta begynnelsen på den oåterkalleliga ofärden? Skulle den snö som föll någonsin smälta, eller var den bestämd att bli liggande, att utgöra bottenskiktet i de mäktiga ismassor, vilka inom ett årtionde eller två skulle i sin kalla famn ha begravt allt: sjöarnas vatten, städernas husrader och skogarnas träd?

Enligt professor Stigman är Golfströmmens flöde på väg att ändras. Om professorn har rätt kommer en ny istid över Norden snart att bli verklighet. När nyheten når allmänheten drabbas somliga av panik, medan andra samvetslöst passar på att göra klipp på börsen. ”

Rapporten från Potsdam och SVT ligger på samma intellektuella nivå som ovan."

  • 1
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten