Pludselige skift i vejrforhold, tropiske monsuner, mindre nedbør på den nordlige halvkugle og voldsomme nordatlantiske storme. Det er nogle af de fænomener, som en gruppe klimaforskere fra Københavns Universitet forventer vil opstå inden for de kommende årtier, hvis de nordatlantiske strømme, også kaldet AMOC, pludselig går i dvale som følge af den globale opvarmning.
Læs også: Golfstrømmen er svækket, men går næppe helt i stå
De nordatlantiske havstrømme omfordeler fersk og saltholdigt vand i Nordatlanten og fungerer som et transportbånd, der fragter varmt vand og vejr til det nordøstlige USA og det nordvestlige Europa. Strømmene er blandt andet med til at sikre, at Europa har relativt milde vintre, breddegraderne taget i betragtning.
Sker hurtigere end ventet
Klimamodeller har gang på gang forudset, at den globale opvarmning vil sænke farten på havstrømmene, men nu tyder det altså på, at udviklingen vil ske endnu hurtigere end tidligere antaget.
Det fremgår af en ny undersøgelse, hvor forskerne har set nærmere på fænomenet ved hjælp af en kompleks havmodel kaldet Veros.
»Det er bekymrende nyheder, for hvis det er sandt, så vil det reducere de områder, hvor vi kan leve trygt,« siger Johannes Lohmann, der er en af forskerne bag, til podcasten Tipes.
På vej mod et vendepunkt
Johannes Lohmann har sammen med sin kollega Peter Ditlevsen undersøgt konsekvenserne af, at en stigende mængde ferskvand fra den hurtige nedsmeltning af indlandsisen tilføres det nordatlantiske ocean.
Den hastighed hvormed menneskeligheden udleder drivhusgasser, og indlandsisen smelter, giver minimale muligheder for at beskytte klimasystemerne og holde de eksisterende vejrmønstre i skak.
Læs også: Når iskapperne smelter, bliver vejret vildere
For når havstrømmen når det vendepunkt, hvor den går i dvale, er der ingen vej tilbage, fortæller forskerne.
»Disse vendepunkter er tidligere blevet illustreret i andre klimamodeller, hvor smeltevandet langsomt indføres i havet. Men i virkeligheden accelererer stigningen i smeltevandet fra den grønlandske indlandsis, og den kan ikke betragtes som langsom,« siger Johannes Lohmann til Gizmodo.
Det er endnu ikke muligt at klarlægge, hvornår dette vendepunkt vil finde sted, hvis klimaforandringerne fortsætter som hidtil.
Forskerne lægger heller ikke skjul på, at det er en kompliceret model, og at mange faktorer spiller ind.
De håber dog alligevel, at forskningen kan være med til at understrege klimakrisens alvor, fremgår det af forskningsartiklen, som er publiceret i tidsskriftet PNAS – Proceedings of Natural Academy of Sciences.
