Nokia satser 42 milliarder kroner på GPS

Nokia vil købe den digitale kortproducent Navteq for 42 milliarder kroner. Navteg leverer blandet andet den digitale indmad til de GPS-enheder, som firmaet Garmin producerer.

Nokia ser enorme forretningsmuligheder i at levere stedbestemte tjenester enkeltpersoner. Planen er at Nokia-kunder skal kunne bruge deres telefon til at finde den nærmeste restaurant, hotel, butikker eller bekendte.

Nokia-direktør Olli-Pekka Kallasvuo mener, at det traditionelle marked for GPS-modtagerne, bilerne, kun udgør toppen af isbjerget.

Flere analytikere siger til nyhedsbureauet AP, at opkøbet skal forhindre andre i at få fingre i Navteq før Nokia. Google nævnes til at have været interesseret. Navteq leverer allerede kort til Google Maps.

Nokia har allerede tre mobiltelefoner med indbygget GPS-navigation, multimedietelefonen N95, telefonen E90 og 6110 Navigator.

I USA er der allerede fuld gang i lokationsbaserede services, hvor mobiltelefoni og GPS er kombineret. Således er det i USA muligt at anskaffe sig en løsning, der ikke alene kan vise vejen til den nærmeste tankstation, men også oplyse om de aktuelle priser og viser et alternativ, der måske ligger lidt længere væk, men hvor priserne til gengælde er lavere.

Ifølge analysefirmaet In-Stat vil der i 2012 være flere end 42 millioner telefoner med indbygget GPS-modtager, hvilket giver et stort markedspotentiale for lokationsbaserede services.

Nokias aktier var stort set upåvirkede af opkøbet, mens Garmins styrtdykkede på grund af bekymring over, at Nokia muligvis ikke længere vil sælge Navteq-informationer videre til Garmin.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vil lige pointere at du, som overskriften antyder, er faldet i den gængse GPS==lokationsbaseret-tjeneste fælde.

Navteq ikke et "GPS selsskab", de er blot kortdata leverandører.

Men med en lokation, udledt fra en GPS modtager, og kortdata fra Navteq, vil du kunne lave forskellige smarte services, bl.a. navigation.

Hvorfor Nokia (og TomTom, se http://www.version2.dk/artikel/4294) så mener de skal eje kortene, forstå jeg ikke helt.

Se også www.openstreetmap.org, for åbent og frit tilgængeligt kortdata, under udarbejdelse.

Mikkel,

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten