Nokia sætter turbo på ambitiøst dansk mediko-projekt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nokia sætter turbo på ambitiøst dansk mediko-projekt

Chipproducenten Qualcomms jagt på den ultimative mobile diagnoseenhed får nu dansk deltagelse.

Det er medikoudviklingsprojektet Copenhagen X Prize Team (CXT), der officielt har meldt sig ind i kampen, der om ca. tre år skal munde ud i en prototype på det, som Qualcomm selv kalder en Tricorder - inspireret af science fiction-serien 'Star Trek', hvor kaptajn Spock brugte et tilsvarende apparat til eksempelvis at spore liv på fremmede planeter.

CXT har netop modtaget massiv støtte fra Nokia i form af rådighed over udstyr og lokaler i Nokias tidligere udviklingsafdeling i Sydhavnen i København.

»Nokias støtte understreger og understøtter seriøsiteten i projektet. De ressourcer, vi har fået adgang til, er af international kvalitet, og det har en kæmpebetydning at have laboratorium og de øvrige ressourcer allerede nu,« siger holdets kommunikationsansvarlige, Rolf Ask Clausen, til Ingeniøren online.

Han vurderer, at projektet har vundet adskillige måneder ved donationen, og at deltagerne er blevet en betydelig arbejdsbyrde mindre.

Læs også: Vind 42 mio. kroner på medicinsk Star Trek-scanner

Qualcomm har udlovet en pris på 42 millioner kroner til det firma, der kan udvikle den medicinske scanner. Den samlede prissum er 60 millioner kroner.

Vinderscanneren skal kunne indsamle nøgledata fra 30 patienter og diagnosticere 15 forskellige sygdomme på tre dage.

Der findes i dag allerede tilbehør til smartphones, der løser nogle af kravene i udfordringen, og CXT er da også fuld af optimisme, når det gælder om at komme gennem første udfordring, når finaledeltagerne vælges om 20 til 24 måneder.

»Vi er ret sikre på, at vi vil kunne klare konkurrencens første nåleøje med det, vi allerede har sat i gang. En lille gruppe af folk er dybt nede i elektronikken, og om alt går vel, varer det ikke længe, før vi kan vise noget frem,« siger Rolf Ask Clausen.

Teamet bag projektet er sammensat af folk med tilknytning til elektronikindustrien, venture og kommunikation.

Teamets direktør Jens Raarup er også direktør i Nokia, og den tekniske chef er Rolf Østergaard, der indtil for nylig var adm.dir. i elektronikudviklingshuset Axcon. Nogle læsere vil genkende navnet Rolf Ask Clausen som tidligere redaktionschef på Ingeniøren. Endelig er Jacob Nielsen holdets formand og økonomiansvarlige.

Mobil med ekstra hardware

»Inspirationen er Star Treks Tricorder; det er jo egentlig den, vi vil lave. Du lander på en fremmed planet, du bliver syg. Du scanner lige dig selv med Tricorderen, som siger, at der er for lidt ilt i luften, så du skal gøre sådan og sådan,« fortæller Rolf Ask Clausen.

Kravet til apparatet er, at det skal veje under 2,5 kilo, men CXT forventer at komme langt under dette mål.

»Vores udgangspunkt er en mobiltelefon med lidt ekstra hardware. Vi ved, at teknologien med udviklingen bliver lettere og kan pakkes ind i mange forskellige faconer. Vi regner med at kunne udvikle et apparat, som man bærer på sig tit, og som det vil økonomisk overskueligt at anskaffe,« uddyber Rolf Ask Clausen.

Når det gælder om at få de diagnostiske metoder i spil, er holdet i øjeblikket ved at afdække mulighederne.

»Vi ved allerede, at der er utrolig mange måder at måle det samme på. Vi kigger eksempelvis på flere forskellige måder at måle blodtryk og vejrtrækning på. Alle teknikker er i spil: lys, varme, modstand, biologiske spor og luftarter,« fortæller han.

Frem for at sidde i et aflukke og udvikle morgendagens diagnoseapparat vil CXT søge efter bidragydere bredt i det danske mediko- og elektronikmiljø og på den måde hente viden og teknologi, der kan bringe udviklingen videre. I første omgang vil der være tale om en frivillig indsats.

»Vi arbejder hårdt på finansiering, så vi kan tilbyde lønnet arbejde. Vi har den glæde, at der allerede er en håndfuld kompetente mennesker, som lægger indsats hos teamet, alene fordi de vil være med til at løse denne uhørt spændende opgave og gøre noget godt for verden - en motivation, man tydeligvis ikke skal undervurdere. Men ja, vi har en model, hvor man får del i en lodseddel. Jo større indsats, desto større andel,« slutter Rolf Ask Clausen.

Dokumentation

Qualcomm Tricorder X prize
Copenhagen X prize Team (CXT)

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Var Spock ikke kun næstkommenderende?
Derudover, så er der vel nærmere tale om at "efterligne" en Medical Tricoder, som blev brugt at McCoy til at undersøge mennesker.
Spock's tricorder blev ofte kun brugt til at scanne omgivelserne, meget sjællendt til patienter.

Men, lad os håbe at udviklerne ikke falder for fristelsen og lægger et easter egg ind der siger "He is dead, Jim", når f.eks. pulsen forsvinder.

  • 0
  • 0

»Vores udgangspunkt er en mobiltelefon med lidt ekstra hardware. Vi ved, at teknologien med udviklingen bliver lettere og kan pakkes ind i mange forskellige faconer. Vi regner med at kunne udvikle et apparat, som man bærer på sig tit, og som det vil økonomisk overskueligt at anskaffe,« uddyber Rolf Ask Clausen.

At indføre mere trådløst udstyr i sundhedssektoren, som udsender mikrobølger, der efterhånden veldokumenteret (www.helbredssikker-telekommunikation.dk) kan forårsage helbredsgener og sygdomme, er hovedløs gerning.
Producenter af blodtryksapparater oplyser fx, at elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner kan påvirke blodtrykket.

Men hurra, det apparat de arbejder på at udvikle er jo TRÅDLØST, hvilket tilsyneladende er et argument, der overtrumfer alt andet i dagens Danmark.

  • 0
  • 0

»Vores udgangspunkt er en mobiltelefon med lidt ekstra hardware. Vi ved, at teknologien med udviklingen bliver lettere og kan pakkes ind i mange forskellige faconer. Vi regner med at kunne udvikle et apparat, som man bærer på sig tit, og som det vil økonomisk overskueligt at anskaffe,« uddyber Rolf Ask Clausen.

At indføre mere trådløst udstyr i sundhedssektoren, som udsender mikrobølger, der efterhånden veldokumenteret (www.helbredssikker-telekommunikation.dk) kan forårsage helbredsgener og sygdomme, er hovedløs gerning.
Producenter af blodtryksapparater oplyser fx, at elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner kan påvirke blodtrykket.

Men hurra, det apparat de arbejder på at udvikle er jo TRÅDLØST, hvilket tilsyneladende er et argument, der overtrumfer alt andet i dagens Danmark.

Du mener "veldokumenteret" efter som det er dig der er ejer af website, så det råd er et du selv har fabrikeret.

Så tro ikke på hvad Thomas skriver på
www.helbredssikker-telekommunikation.dk

Hint, hint:
Se hvad der skrives her:
http://ing.dk/artikel/126469-dansk-forsker... og i indlægget oven over.

Thomas Grønborg, det er helt igennem useriøst af dig af fabrikere et råd med tilhørende dokumentation uden kilder.
Indlæggene i den tråd viser desværre også at Thomas er uden for pædagogisk rækkevidde.

  • 0
  • 0

Kan ikke lige komme ind på hjemmesiden[1], men hvis der er samme åbenthedskrav (også uden) ville det være interessant at følge projektet noget mere... måske med en blog? lokke lokke

[1] www.qualcommtricorderxprize.org/competitio...

Hej Martin

Tak for din interesse.

Vi vil meget gerne være åbne, så længe vi ikke risikerer at forære vores konkurrenter noget, det er trods alt en slags Le Mans, vi deltager i.

Du og andre er velkomne til at læse med på vores hjemmeside og følge os på twitter, hvor vi kører en blog med invitationer til at hjælpe os og nyheder om vores arbejde.

Vi er pt. meget interesserede i at høre fra folk, der vil bidrage som testpersoner, som udviklere og på alle andre måder.

Mange hilsner
Rolf, Copenhagen X Prize Team cxt

  • 0
  • 0

Hej Lars
Der er noget elementært du tilsyneladende ikke forstår.
Den dokumentation af sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling jeg henviser til er videnskabelige undersøgelser samt udtalelser fra internationale organer.
Dette er ikke noget hverken jeg eller Rådet for Helbredssikker Telekommunikation har andel i - vi henviser blot til disse kilder.
Og hvis du kigger efter på Rådet hjemmeside er der rigeligt med kildehenvisninger.

I øvrigt jeg stifter af Rådet, det er ingen hemmelig, og i dag står en kreds af personer og fagfolk bag Rådet.

De nævnte kilder kan du finde her:
http://helbredssikker-telekommunikation.dk...
http://helbredssikker-telekommunikation.dk...
http://helbredssikker-telekommunikation.dk...

  • 0
  • 0

Hej Lars
Der er noget elementært du tilsyneladende ikke forstår.
Den dokumentation af sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling jeg henviser til er videnskabelige undersøgelser samt udtalelser fra internationale organer.
Dette er ikke noget hverken jeg eller Rådet for Helbredssikker Telekommunikation har andel i - vi henviser blot til disse kilder.
Og hvis du kigger efter på Rådet hjemmeside er der rigeligt med kildehenvisninger.

I øvrigt jeg stifter af Rådet, det er ingen hemmelig, og i dag står en kreds af personer og fagfolk bag Rådet.

De nævnte kilder kan du finde her:
http://helbredssikker-telekommunikation.dk...
http://helbredssikker-telekommunikation.dk...
http://helbredssikker-telekommunikation.dk...

Godt forsøg på othering.

Der er tilsyneladende noget elementært du ikke forstår Thomas, og det er at din kommunikation er ekstremt ensidig, og har en dokumentationsstandard der lader meget tilbage at ønske, f.eks noget så simpelt som links der ikke virker.

Jeg vil anbefale dig at hæve standarden for hvordan dokumentationen udføres.
Læs evt op på emnet naturvidenskabelig metode og kravene til hvordan dokumentation skal laves for at være i orden.

I mellemtiden betragter jeg dit råds dokumentation for videnskabelig uredelighed og fusk hele vejen igennem.

http://da.wikipedia.org/wiki/Videnskabelig...
http://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er...

  • 0
  • 0

En af de teknologier, vi har kig på, er den ret lækre BLE.

Vi er dog stødt på et missing link. Måske nogen her kan hjælpe os med at fylde det ud?

http://cxt.dk/hvem-laver-en-generisk-ble-g...

Jeg har svaret på ctx.dk under blog indlægget.

Svaret er kort at man i jeres bærbare enhed kan bruge Android >=4 og så strippe den for alt Google relateret incl de mange præinstallerede apps - tænk: ligesom Amazon Fire. Man kan så installere sin egen variant af Google Play til at hente Apps.

Er man avanceret implementerer man Zero Configuration i hent-en-app appen og lader en medicinsk enheds Bluetoooth adresse bestemme hvilken App der skal hentes - fuldautomatisk. Alt hvad brugeren af en medicinsk enhed bare skal gøre er at tilslutte strøm til apparatet, og evt. trykke på en tænd knap.

Jeg har set at Android begynder at komme ind i embedded systems, som har en trykfølsom skærm.

  • 0
  • 0

Kære Rolf m.fl.

Hvis jeres fokus pt. ligger på "den ret lækre BLE" (altså en BlueTooth gateway) så tror jeg altså I har et stykke vej igen! Med al respekt for projektet så svarer det lidt til at man - i forbindelse med et projekt vedrørende f.eks. en ny og revolutionerende el-bil - "har fundet nogle rigtigt fede diskanter til bilens lydanlæg". Jeg skriver det her i den bedste mening, men jeg mener at I undervurderer interfacet mellem de hurtige RISC processorer med de ondeste indlejrede algoritmer og så den komplekse patient og dennes signaler.

  • 0
  • 0

Kære Rolf m.fl.

Hvis jeres fokus pt. ligger på "den ret lækre BLE" (altså en BlueTooth gateway) så tror jeg altså I har et stykke vej igen! Med al respekt for projektet så svarer det lidt til at man - i forbindelse med et projekt vedrørende f.eks. en ny og revolutionerende el-bil - "har fundet nogle rigtigt fede diskanter til bilens lydanlæg". Jeg skriver det her i den bedste mening, men jeg mener at I undervurderer interfacet mellem de hurtige RISC processorer med de ondeste indlejrede algoritmer og så den komplekse patient og dennes signaler.

Tak for omsorgen Tomas. :-)

Jo, vi ved godt, hvad der ellers skal løses og arbejder så sandelig på det. Men på god ingeniørmæssig vis, bryder vi opgaven ned i bidder. Og BLE-transparens er altså en væsentlig ... skal vi kalde det "enabling" ... teknologi for os.

Har du ikke lyst til at give en hånd?

  • 0
  • 0

Har du ikke lyst til at give en hånd?

Naturligvis ;-)

[mit_fornavn]snabela[mit_efternavn].com

  • 0
  • 0

Mod overbeviste kæmper selv de mest ihærdige en forgæves kamp.

Thomas Grønborg har tilsyneladende en stærk overbevisning om, at al trådløs teknologi, og for den slags skyld elektromagnetisk stråling i det område, er kræftfremkaldende og bør forbydes indtil modsatte er bevist.

Sjovt nok afviser han, mig bekendt, uden undtagelse alle undersøgelser og resultater, der taler imod hans argument. Enten er forskerne "betalt" af teleindustrien, eller også har de interesser i at resultaterne skal falde ud til fordel for teknologien.
Indtil nu har jeg endnu ikke oplevet hr. Grønborg forholde sig sagligt til én eneste pro-wireless undersøgelse.

Jeg finder det lige bemærkelsesværdigt, at "Rådet's" anbefalinger og artikler omtales på lige fod med advarsler mod jordstråler og råd til en "kernesundfamilie".
På mig virker det meget lidt videnskabeligt, snarere direkte ensidigt og fanatisk, alt forkaste alle andre resultater end dem, der passer i eget søgsmål. Den slags "håndplukning" finder man hos nogle trosretninger, og og hos fantaster - men det hører ikke hjemme i noget, der skulle forestille at være saglige argumenter.
Jeg går ikke ud fra, at du, Thomas, regner sig blandt nogle af disse, så hvis man ønsker sig en mere troværdig profil udadtil, så bør han nok ændre PR-strategi.

Og Thomas - lige en rettelse til dine argumenter ovenfor. Nu nævner du selv producenter af blodtryksmålere, og deres advarsler mod udsættelse for elektromagnetisk stråling.
Nu er du så tit selv, endog meget hurtig ude med riven overfor folk, der begår faktuelle fejl, så læs lige nedenstående brugsanvisning:

http://www.adexi.dk/Files/Filer/Brugsanvis...
Se under VIGTIGE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER - Generelt !!

Det er apparatet - IKKE blodtrykket - producenten advarer om, kan blive påvirket af elektromagnetisk påvirkning, hvilket er naturligt nok, da apparatet jo - som du sikkert er bekendt med - indeholder elektroniske kredsløb. Disse er i sagens natur følsomme overfor denne "stråling" - deraf advarslen.

Om du er blevet misinformeret, eller har mistolket denne oplysning ved jeg jo af gode grunde ikke, men det har i al fald ikke noget med det egentlige blodtryk at gøre.

Jeg vil ikke anfægte, at trådløs teknologi måske/måske ikke kan være skadelig - det har jeg ikke den rette baggrund til at kunne udtale mig om.
Måske kunne jeg læse en masse tykke bøger om emnet, men det gør mig jo ikke nødvendigvis til en mere saglig eller uvildig kilde, hvis jeg kun ser ud gennem mine egne briller.

Men hvis jeg endelig skal forholde mig til de "symptomer" på stråling, som du, Thomas, oplister på dit råds side, så finder jeg ingen symptomer, som ikke kan forbindes til mindst 10 andre diagnoser eller årsagskilder.
Alene "folkesygdommen" stress tegner sig for næsten halvdelen af de symptomer du lister op.

Forekomsten af EHS skal naturligvis ikke forklejnes, symptomerne er virkelige for personerne, selvom man ikke kan eftervises af lægevidenskaben. Men det er stadig et fåtal af den samlede mængde "bestrålede", der føler sig påvirkede, så en sammenhæng synes jeg ikke man direkte kan knytte med dette grundlag.

Antallet af pollenallergikere og astmatikere stiger også kraftigt år for år, på lige fod med mange andre sygdomme...hvad skal vi lægge i dét??

  • 0
  • 0

Hej Bjørn, tak for din påpegelse af at det er interferens og ikke påvirkning af blodtrykket, som producenterne af blodtryks apparater advarer imod. Det var en svipser og jeg beklager.

I øvrigt skyder du mig - uden belæg - en masse en ting i skoene. Og jeg vil her responderer på noget af det:

Allerførst vil jeg pointere, at sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling ikke er min opfindelse. Der findes hundredvis af undersøgelser, som peger på skadevirkninger. Flere internationale organer advarer om sundhedsrisici og appellerer om, at eksponeringerne af befolkningen reduceres. Lægelige organisationer i flere lande advarer. Mange uafhængige eksperter fra hele verden kommer med advarsler. I en række lande har man taget forholdsregler omkring radiofrekvent stråling. (Dokumentation for ovenstående kan findes her: www.helbredssikker-telekommunikation.).

Du skriver så: "Thomas Grønborg har tilsyneladende en stærk overbevisning om, at al trådløs teknologi, og for den slags skyld elektromagnetisk stråling i det område, er kræftfremkaldende og bør forbydes indtil modsatte er bevist."

Det ovenstående har jeg aldrig givet udtryk for. Ikke mindst fordi jeg - og Rådet for Helbredssikker Telekommunikation http://helbredssikker-telekommunikation.dk... - anerkender, at trådløs teknologi, dvs. visse frekvenser, modulationer og felstyrker, kan bruges i medicinsk behandling. Blandt skulle udviklingen af visse kræftformer kunne bremses via specielle behandlinger med radiofrekvent stråling af en bestemt type.

Desuden mener jeg ikke, at trådløse teknologier skal forbydes, sådan som du påstår. Jeg mener forsigtighedsprincippet skal tages i anvendelse, dvs. at man tager fornuftige forholdsregler (hvilket ikke sker i DK) på baggrund af af al den forskning, der peger på skadevirkninger samt advarslerne fra WHO, Det Europæiske Miljøagentur og Europarådet.
http://helbredssikker-telekommunikation.dk...
Samtidig mener, jeg at der bør forskes i frekvenser, modulationer og felstyrker til trådløs telekommunikation, som ikke har de skadevirkninger, som forskningen peger på at der er ved de eksisterende teknologier.

Du skriver endvidere: "Sjovt nok afviser han, mig bekendt, uden undtagelse alle undersøgelser og resultater, der taler imod hans argument. Enten er forskerne "betalt" af teleindustrien, eller også har de interesser i at resultaterne skal falde ud til fordel for teknologien.
Indtil nu har jeg endnu ikke oplevet hr. Grønborg forholde sig sagligt til én eneste pro-wireless undersøgelse."

Dette er også ukorrekt. Jeg afviser ikke alle undersøgelser og resultater, hvor der ikke er fundet skadevirkninger ved radiofrekvent stråling. Disse undersøgelser findes og flere af dem - men langt fra alle - er fuldt troværdige. Mine pointer er, 1) at i videnskabelig risikovurdering vejer troværdige undersøgelser, som viser skadelige effekter, langt højere end undersøgelser, som ikke har fundet effekt. Det er på baggrund af undersøgelser, hvor der er fundet effekt, at WHO i 2011 kategoriserede radiofrekvent stråling fra telekommunikation, som muligt kræftfremkaldende. Dette er altså ikke min opfindelse!
2) Forskning peger på, at radiofrekvent stråling kan have en lang række skadevirkninger, men der er selvfølgelig sygdomme og helbredsgener, som ikke kan henføres til radiofrekvent stråling. Jeg anerkender således, at der er undersøgelser der foreløbigt peger på, at radiofrekvent stråling ikke er årsag til dette eller hint.
3) I mine øjne er det naivt - og grænsende til dumhed - at lukke øjnene for, at det er dokumenteret at forskning som er betalt af teleindustrien har en klar tendens til ikke at finde skadevirkninger ved radiofrekvent stråling samt at store dele af denne forskning møder sønderlemmende kritik fra uafhængige forskere. http://helbredssikker-telekommunikation.dk...

Du skriver endvidere: "Men hvis jeg endelig skal forholde mig til de "symptomer" på stråling, som du, Thomas, oplister på dit råds side, så finder jeg ingen symptomer, som ikke kan forbindes til mindst 10 andre diagnoser eller årsagskilder.
Alene "folkesygdommen" stress tegner sig for næsten halvdelen af de symptomer du lister op."

Allerførst vil jeg gøre opmærksom på, at de symptomer som Rådet for Helbredssikker Telekommunikation henviser til beror på forskning i skadevirkninger fra radiofrekvent stråling.
At der er andre ting som kan forårsage nogle af de samme gener og sygdomme er evident - og det er der ikke noget mærkeligt i. Der er mange ting som kan forårsage fx hovedpine, man kunne nævne alkohol og mange andre ting. Pointen er i denne forbindelse, at forskning peger på, at fx brug af mobiltelefon kan give øgede forekomster hovedpine.

Med hensyn til stress er der i øvrigt undersøgelser, der peger på at radiofrekvent stråling netop øger forekomsterne af stresshormoner i mennesker.
http://www.weepinitiative.org/news/Eskande...
http://www.umg-verlag.de/umwelt-medizin-ge...

  • 0
  • 0

Jeg påstår ingenlunde, at du har "opfundet" de sundhedsrisici du nævner - jeg kan udemærket se dem nævnt i det materiale du henviser til det. Jeg hæfter mig dog ved, at du i dine sammenkogninger ikke bruger mange ord på at veje undersøgelserne op mod hinanden, så det virker ligevægtigt og troværdigt.

Det kan givet vis være, at man burde tage nogle forholdsregler, men hvis jeg som myndighed fik stukket noget materiale i hånden, der var så ensidigt beskrevet, og kun behandlede undersøgelser, der pegede i én retning, så ville jeg være skeptisk.
Man kan ikke se objektivt på en sag, hvis du kun får præsenteret anklagen, men ikke forsvaret.

Hvis jeg skal forholde mig til noget af dit og "rådets" materiale, så ville jeg forvente en sagligt begrundet kildeudredning, hvor kildematerialet blev opdelt i: påvisning, ingen-påvisning og hverken-eller. Derefter ville jeg forvente, at de kilder, du/I selv mener er "købt/støttet" af teleindustrien markeres og tages ud, hvorefter du/I forholder dig/jer til den tilbageværende mængde.
Det er vel almindelig praksis i de fleste analyser og kildesammenfatninger, og giver en større troværdighed.

Undersøgelser, der farves af forudfatninger eller interessekonflikter bestrider jeg ingenlunde eksistensen af, de findes bestemt, deri har du helt ret. Men hvori ligger så troværdigheden ved de undersøgelser, som du selv henviser til?
Forudindtag er jo ikke kun af interesse/økonomisk karakter - hvis jeg bestemmer mig for at påvise sandsynligheden for, at RF-stråling kan påvirke menneskeceller, er jeg allerede fra start forudindtaget.
Det er jo velkendt, at man uden at manipulere med resultaterne, kan få et værdifald på en graf til at tage sig mere eller mindre drastisk ud, blot man ændrer på skala. Ligeledes kan man også mene, at 10% er meget i forhold til 2%, men set i forhold til de 100% er det jo stadig kun en brøkdel.

Hvordan vil du vurdere sandsynligheden på to uafhængige undersøgelser, der siger det modsatte af hinanden?!
Hvis man i alle sammenhænge, der potentielt kunne have en negativ effekt på mennesker, skulle gå efter dit nævnte forsigtighedsprincip, så ville samfundet udvikle sig ufattelig langsomt!
Og hvad er så værst: den mulige sundhedsrisiko ved brug af mobiltelefon, eller den lige så sandsynlige risiko ved stigende brug af kemi? Hvordan opvejer du det, og hvordan prioriterer du dine begrænsede midler?

Hvordan laver man en klinisk undersøgelse af disse risici, der med stor sandsynlighed kan udelukke andre fejlfaktorer?
Undersøgelser af den slags bygger på statistik - man tager en gruppe mennesker, udspørger dem, måler på dem og følger dem over en årrække. Derefter ser man på, hvor mange af dem, der udvikler kræft...er det sådan?

Hvordan udelukker man andre miljømæssige faktorer i dét spil;
arv, kemi, tilfældigheder, naturligt forekomne mutationer eller mutationer forårsaget af kemi eller andre påvirkninger i hverdagen, levevis og livsstil?
Vi bliver udsat for så mange kemiske stoffer efterhånden, at jeg tvivler på, at man efterhånden kan skelne virkningerne fra hinanden.
Sandsynligheden for, at den gruppe man udtager, har været udsat for de samme kemiske stoffer er vel også at tage i betragtning i en globalt-sammenkædet produktionsverden.

Du har før selv henvist til Freiburger-appellen, hvor et par tusind læger beder om at der ændres på regler for mobilstråling. I den appel finder jeg kun en konstatering af, at forekomsten og andelen af visse sygdomme er steget, men ingen videnskabeligt begrundet kobling mellem strålingen og folkesundheden. Desuden beder de om, at befolkningen advares mod skadevirkningerne - men når ikke engang din hyppigt benyttede organisation WHO endegyldigt vil slå fast, at strålingen er skadelig, hvad skal man så advare imod?
Jeg kan også lave undersøgelser, der påviser en mulig sandsynlighed for, at jordstråler findes og kan påføre os sundhedsrisici, men sålænge jeg ikke kan påvise en overvejende sandsynlighed, så gør en advarsel - for mig at se - mere skade en gavn.
I forvejen kan vi efterhånden ikke åbne en avis uden at læse artikler, hvor en ny forskergruppe mener at kunne påvise kræftrisiko i alt fra mælk til de forkullede rester af grillpølsen. Det minder i høj grad om Peter og Ulven..befolkningen lukker ørerne, fordi det meste blot er "sandsynligheder" og "muligvis".
Skal du råbe det moderne samfund op skal du have konkrete beviser - ellers er det blot mere "støj".

Jeg kan i øvrigt også finde mange andre grunde til, at antallet af stresshormoner ser ud til at være stigende, og det er bestemt ikke stråling, der har min første tanke - men derimod ændrede samfundsværdier og -normer, begreber om velfærd og usikkerhed på egen dømmekraft og værdi!

  • 0
  • 0

Hej Bjørn

  1. Forsigtighedsprincippet: Jeg mener det er en myte at samfundet går i stå pga. forsigtighedsprincippet. Tvært imod kan det have store økonomiske og udviklingsmæssige konsekvenser at ignorere forsigtighedsprincippet. Specielt i forhold til radiofrekvent stråling er der meget der peger på, at det er en dårlig idé at ignorere forsigtighedsprincippet, fordi trådløse teknologier er eksploderet i udbredelse og meget forskning peger på en lang række skadevirkninger. Desuden er det tankevækkende, at mange af disse skadevirkninger samtidig er i kraftig vækst, men dette er selvfølgelig ikke i sig selv et bevis for en sammenhæng. Omvendt vil det være en uvidenskabelig indstilling ikke at overveje en mulig sammenhæng.

    I øvrigt betyder forsigtighedsprincippet ikke nødvendigvis forbud, men fornuftig regulering, når der er en vis sandsynlighed for skadevirkninger.
    En sådan sandsynlig er ikke mindst bekræftet af WHO/IARC som i 2011 nyklassificerede radiofrekvent stråling som muligt kræftfremkaldende (kategori 2B).
    Læs evt. mere om nyklassificeringen af radiofrekvent stråling og forsigtighedsprincippet i et debatindlæg fra en fremtrædende forsker:
    http://communities.washingtontimes.com/nei...

  2. På hjemmesiden for Rådet for Helbredssikker Telekommunikation er der henvisninger til et link, hvor der både er oplistet studier, som viser skadelige effekter og studier som ikke gør det.
    http://helbredssikker-telekommunikation.dk...
    http://www.powerwatch.org.uk/science/studi...

At opdatere en sådan liste er resursekrævende, derfor linker Rådet foreløbigt til et andet site. Og alt andet lige er studier, der viser skadevirkninger langt mere interessante i forhold til videnskabelig risikovurdering. (På et tidspunkt opdateres Rådets hjemmeside med mere om dette).

  1. Rådet bestræber sig på at henvise til troværdig forskning, dvs. primært forskning med peer review. Men selv med peer review slipper der nogle gange junk-science igennem. Af den grund henviser Rådet blandt andet ikke til specifik forskning fra Kræftens Bekæmpelse, som peger på øgede forekomster af hovedpine hos mobilbrugere. Grunden er, det af Kræftens Bekæmpelse benyttede forskningsdesign er det samme, som eksperter indkaldt af WHO/IARC i 2011 har underkendt. Se mere om dette her:
    http://helbredssikker-telekommunikation.dk...

4) Der findes andre former for undersøgelser end statistik og spørgeskemaundersøgelser, fx kliniske forsøg eller undersøgelser af befolkningsgrupper, fx med udtag af blodprøver før og efter en mobilmast er kommet op i et boligområde (en sådan undersøgelse og andre undersøgelser har vist forøgede forekomster af stresshormoner blandt mennesker som eksponeres for radiofrekvent stråling).

Hvordan kvaliteten og validiteten af forskellige (typer) videnskabelige undersøgelser i øvrigt vurderes og sammenholdes med hinanden er et yderst omfattende emne, som jeg ikke vil gå ind i her og nu, idet jeg pt har begrænset tid til internetdebat.

I øvrigt undrer jeg mig over, at du tilsyneladende ikke anfægter Sundhedsstyrelsens stærkt ensidige og helt benægtende linje i forhold til mulige sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling samt deres direkte vildledende oplysninger. Se fx:
http://helbredssikker-telekommunikation.dk...

Vh
Thomas

  • 0
  • 0