Nogle af solcellebaronerne bliver reddet på målstregen

22. maj 2013 kl. 16:2124
Et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om at sikre solceller på bare marker, hvis anlæggene var planlagt allerede i marts.
Artiklen er ældre end 30 dage

En del af de investorer, som planlagde store anlæg med solceller på danske marker, bliver reddet på målstregen. Det sker med et ny aftale mellem alle partier undtagen Liberal Alliance, som sikrer en overgangsordning, inden en ny lynlov om støtte til solceller træder i kraft.

Solcellebaronerne, som klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) kaldte investorerne, kom i klemme med lynlovgivningen. Den nedsatte støtten til strøm, produceret af solceller på landjorden, til 60 øre per kWh. Kun solceller på hustage ville fremover modtage 1,3 kroner per kWh, i hvert fald hvis anlæggene er større end 6 kW.

Læs også: Panik-lov om solceller skyder unikt milliardprojekt i grus

Det er langt de fleste af de planlagte markanlæg. De gik helt op til grænsen på 400 kW.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange af investorerne følte sig imidlertid forrådt af indgrebet, for de var allerede langt i planlægningen, da politikerne i marts satte en prop i støtten til deres anlæg. De kunne derfor se frem til store økonomiske tab.

Disse tab vil flertallet nu afværge, efter at de borgerlige partier tidligere i maj fandt det urimeligt over for investorerne.

Læs også: Borgerlige kommer 'solcellebaronerne’ til undsætning

»Som politikere har vi et ansvar for at sikre, at den grønne omstilling bliver så billig som mulig for forbrugerne. På den anden side skal vi også sikre, at investorer ikke lider store økonomiske tab, når vi ændrer reglerne. Vi har fundet en god balance med denne overgangsordning,« siger Martin Lidegaard i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge pressemeddelelsen vil mellem 50 og 100 MW solceller falde ind under overgangsordningen. Regeringens mål er, at Danmark skal have 800 MW solceller inden 2020.

Læs også: Politikere lægger lollandsk solcellepark i graven

Det bliver dog ingen simpel sag at komme ind under overgangsordningen og få 1,30 kroner for strøm fra solcelleanlæg på marker.

For det første skal der være 'indgået bindende og ubetinget aftale om køb af solcelleanlægget senest den 19. marts', som ministeriet formulerer det. Desuden skal mindst én af følgende handlinger være foretaget inden samme dato:

  1. Kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgning efter lov om planlægning.
  2. Kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgning om byggetilladelse.
  3. Netvirksomheden har modtaget anmeldelse af anlægget.
  4. Netvirksomheden har modtaget anmodning om nettilslutning af anlægget.

Læs også: Leder: Solceller på zigzag-kurs

24 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
24
29. maj 2013 kl. 19:38

Hov Paul "DanSolar" Riis . . . var det ikke lidt product placement? :)

23
24. maj 2013 kl. 01:42

Jeg syntes det er en underlig indstilling at det er i orden at bruge milliader af skattekroner på at forsvaret af Danmark, men bruge man lidt skattekroner på at gøre Danmark en smule energi uafhænig af fremtidig Russsisk natur gas så er fanden løs. Jeg kan ikke se forskellen.

22
23. maj 2013 kl. 17:21

Hvorfor skulle mængderabat ikke tælle med i samfundsøkonomien. ???

Fordi det er ligegyldigt for samfundsøkonomien om pengene ender i solcelleimportørens lommer, i form af avance, eller i udviklerens lommer i form af rabat.

Det der påvirker samfundsøkonomien, er hvad solcellerne kostede i importleddet, og prisen er formentlig stort set den samme, hvad enten solcellerne ender i ét stort anlæg eller i mange små.

Vedr. udbytte af landbrugsarealer, så er der jo noget stykke ved fra nogle tons korn / hektar til 400 MWh el / hektar. ?

Enig - hvis vi kun havde marken til rådighed, så har du ret i at valget står mellem om kWh eller korn skaber mest værdi for samfundet.

Men den ligning er jo ikke relevant, før der ikke er flere hustage, fabrikstage og andre "ubrugelige" arealer at installere solceller på.

Når du sammenligner samfundsøkonomien mellem mark-anlæg og hustags-anlæg, så er du nødt til at modregne den indtægt du ofrer ved at anvende det pågældende areal.

Kornprisen iflg Google var sidste år i omegnen af 1.600 kr pr ton, og høstudbyttet ca 6,5 tons pr hektar, så du skal modregne godt 10% af eludbyttet, hvis elprisen ellers kan holde 25 øre/kWh i snit i sommerdagene.

Tendensen er dog at elprisen falder om sommeren (bl.a. pga de mange tyske solceller) og fødevareprisen stiger (pga stigende brændstofpriser og global befolkningstilvækst), så andelen bliver formentligt langt højere end de 10% gennem de næste 30-40 år.

Uanset hvad, så overstiger det næsten med garanti samfundsværdien af hvad du kan spare ved at installere ét stor anlæg i stedet for mange små.

Vi har rigeligt plads til at øge elkapaciteten, både over markerne og til havs, ved brug af vindmøller, uden det koster noget nævneværdigt for høstudbyttet.

Men vi har desværre ikke rigtigt mulighed for at øge landbrugsarealerne, uden vi skal til at slås med tyskerne og svenskerne igen ;-)

21
23. maj 2013 kl. 15:45

Søren Lund.

Jeg er helt enig. Vindkraft er langt bedre samfundsøkonomisk end solceller. Det jeg forholder mig til er at solcelleparker kun er halvt så dårlige, samfundsøkonomisk set, som små individuelle anlæg. De seneste priser jeg har set på parkerne, er under 10.000 / kw peak. Et 6 kW peak ligger vel stadigt omkring kr 100.000,- eller 16.700 kr / kw peak. ?

Hvorfor skulle mængderabat ikke tælle med i samfundsøkonomien. ???

Vedr. udbytte af landbrugsarealer, så er der jo noget stykke ved fra nogle tons korn / hektar til 400 MWh el / hektar. ?

19
23. maj 2013 kl. 12:51

Hvordan vil solcelleindustrien (eksempelvis Danfoss og DanSolar) sælge solcelleparker/produkter, når man ikke har mulighed for at rejse en sådant!, så man kan vise den frem til kunder og vise dansk know-how?

Jo vi er foran på vind, men der er masser af solcelleparker nede sydpå hvor man for længst har sat det hele i system, lad nu bare dem om det.

I Danmark har de lokale håndværksmestre know-how omkring hvordan tingene skal laves for at holde i det Danske vejrlig, med de traditioner der er i Danske tagkonstruktioner, viden der spredes via fagenes organisationer, og ikke noget der er egnet til eksport.

I øvrigt tvivler jeg på at den lokale VVS eller tømrer mester kan supplere ordrebogen op med opgaver i en stor solcellepark.

18
23. maj 2013 kl. 10:40

Spørgsmål 1: Hvordan ville vindindustrien sælge vindmøller, hvis man ikke havde mulighed for at vise en mølle frem i Danmark? Spørgsmål 2: Hvordan vil solcelleindustrien (eksempelvis Danfoss og DanSolar) sælge solcelleparker/produkter, når man ikke har mulighed for at rejse en sådant!, så man kan vise den frem til kunder og vise dansk know-how? Hvis Svend Auken ikke havde haft vision og mod til at give de voldsomme subsidier til den industri i starten, hvor ville dansk vindindustri være i dag? og ville vi kunne brøste os med 40% VE? VISION OG MOD!

17
23. maj 2013 kl. 10:34

Er man bekendt med at projekter på marker for uden energi producerer får, dvs. kød, uld/tøj, ja en tre i en løsning af de marker der får solceller?

16
23. maj 2013 kl. 10:31

Det produkt findes på markedet.

15
23. maj 2013 kl. 10:27

Det produkt findes på markedet.

14
23. maj 2013 kl. 08:53

Som vindmøller, får de også kolossale, enorme, hjernevridende, statslige subsidier, der konkurrence- og videnskabs-mæssigt forvrider deres eksistensgrundlag. De får enorme summer for at udvikle noget, der reelt ikke eksisterer en beviselig grund til at udvikle.

Det er ikke kun CO2 forureningen der nedsættes, også NOx- og partikelforureningen nedsættes, udledningen af radioaktive stoffer nedsættes... Afbrændingen af fossile brændstoffer som kul, olie og gas nedsættes så vi bliver minder afhængige af import af energi... Rent faktisk er der ikke den store ulempe ved at gå til solceller og vindmøller... Og det er så sandeligt bevist at NOx og partikler er forurening...

Desuden så gives tilskudene udelukkende for at det er muligt at konkurrerer med eksisterende forurenede kraftværker. Det har altid været billigere at svine til, end at rydde op efter sig selv og den forskel kan kun udlignes med en regning til dem der sviner eller støtte til dem der ikke gør det... Eller en kombination som i dette tilfælde... For du mener vel ikke at vi skal op og brænde lige så meget kul og olie af, som vi gjorde for bare 10 år siden?

13
23. maj 2013 kl. 07:05

Først kom den oprindelige ordning der støtter el produceret af solceller

Så bliver den afskaffet

Så kommer der en overgangsordning

indtil en ny lynlov for store investorer i solcelleanlæg? træder i kraft.

Vores politikere burde have et slag over fingrene hver gang de laver lovarbejde der øger kompleksiteten og medfører at endnu flere resourcer bliver spildt for at håndhæve hhv. leve op til reguleringerne.

Helt seriøst, så burde politikerne få et nedslag i bonus eller på anden måde kunne mærke det hver gang de øger den administrative byrde i samfundet.

12
23. maj 2013 kl. 03:25

Een ting er sikker: Skatteyderne betaler ufattelige summer for CO2 eventyret

Nix, mein Fritz!

Elforbrugerne betaler for "CO2-eventyret" udelukkende via PSO-tariffen, og selvom denne medregnes så er danskernes netto-afregningspris for strøm ikke højere end gennemsnittet i alle andre EU-lande.

Det modsiger ikke at Danskerne betaler ekstremt meget i skat, også via elregningen, men skatten bidrager bare ikke til "CO2-eventyret", men til alt muligt andet.

Din argumentation er i øvrigt forsøgt utallige gange før, her i debatten, men den bevæger sig sjældent længere end to skridt, før den er plaffet ned.

Men du kunne jo blive den første i debattens historie der finder posten på finansloven, der dokumenterer at skatteyderne betaler for "CO2-eventyret".

11
23. maj 2013 kl. 03:02

Derfor er solcelleparkerne en SAMFUNDSØKONOMISK meget bedre løsning end individuelle.

Men de er jo stadig en samfundsøkonomisk langt ringere løsning end vindmøller!

Ikke bare fordi vindmøller, både til lands og til vands, producerer el til en brøkdel af hvad det koster at producere el med solcelleparkerne, men også fordi det er vores egen industri der leverer vindmøllerne, og som kan øge eksporten, hvis Danmark kan fungere som showcase for vindmølleindustrien, ved at forsyne danskerne med billig CO2-fattig el, vha en meget høj andel af vindkraft.

Dette ved jeg du er helt klar over, så det undrer mig hvis du mener vi skal yde så høj støtte til solcelleparker.

...som heroppe nordpå ikke kan andet end at fortrænge store dele af vindmøllernes afsætning om sommeren ...og i øvrigt intet kan som de individuelle solceller ikke kan, bortset fra (måske) at kunne gøre det billigere.

Jeg undrer mig endvidere over hvordan det lader sig gøre at solcelleparkerne samfundsøkonomisk kan koste det halve af individuelle anlæg.

  1. Der skal ofres et jordareal (= samfundsmæssig omkostning), mens de individuelle anlæg benytter et gratis areal.

  2. Solpanelerne koster det samme til begge anlæg, og udgør langt over halvdelen af anlægsprisen. Inverter og diverse komponenter skal så være gratis.

(At udvikleren kan få en klækkelig mængderabat ved at købe mange paneler ad gangen, tæller jo ikke på samfundsøkonomien)

Så logisk set kan de ikke være meget billigere end de individuelle anlæg. Alt efter hvordan vi beregner beskattet arbejdsløn osv, så kan solcellerparkerne måske i sidste ende vise sig at være de samfundsøkonomisk dyreste, pga det tabte landbrugsareal.

Mon ikke 30 års udbytte af afgrøder fra sådan et areal, meget let overstiger den samfundsøkonomiske værdi af hvad der kan spares, ved at bygge ét stort solcelleanlæg frem for mange små?

10
23. maj 2013 kl. 02:01

Skjult skat som PSO, eller punktafgifter og moms af punktafgifter, er altså et fedt når elregningen skal betales, dvs at det kun er administrative og regnskabstekniske finurligheder der gør at du kan regne uden hensyn til hvordan tingene fungerer i praksis.

Du rammer helt rigtigt, rammer essensen. Hele eventyret er skattebetalt af mennesker, der ikke har råd til de smarte miljøidéer.

Hvis solceller skal drives, skal det drives på lige vilkår med andre energiformer. Det bliver de ikke.

Som vindmøller, får de også kolossale, enorme, hjernevridende, statslige subsidier, der konkurrence- og videnskabs-mæssigt forvrider deres eksistensgrundlag. De får enorme summer for at udvikle noget, der reelt ikke eksisterer en beviselig grund til at udvikle.

CO2 !

Verdens fremmeste forsker inden for global opvarmning, Henrik Svensmark, mener ikke mennesket er skyld i den.

Såfremt den overhovedet eksisterer.

Een ting er sikker: Skatteyderne betaler ufattelige summer for CO2 eventyret, og ministrene halser efter at lave den ene CO2/klima-konference... og helst dyrest muligt, efter den anden.

VI betaler, for at de kan sidde på deres taburetter i EU og klimakommissionen.

Det er blevet deres job, at arbejde for deres job. Det gør de bedst ved at råbe "CO2!!!!!"

9
23. maj 2013 kl. 01:23

Når man så tænker på at Sol celler ikke bryder sig om at blive varme,
hvorfor så ikke kombinere med sol varme på bagsiden,
panelerne bliver mere effektive og man får varmt vand ?

Fordi det minimum koster det dobbelte af at lave hver sine anlæg.

Det er ikke så enkelt, som du åbenbart tror.

'Man monterer 'bare' nogle solceller på sit tag, "ovenpå 'noget' der kan transportere varmen ned i huset".

Varmen under et solcelletag kommer i øvrigt ikke i nærheden af, hvad et dedikeret solvarmeanlæg kan levere.

Der er bare ikke økonomi i det.

Hvilket der heller ikke ville være i et solcelleanlæg, hvis ikke staten (og alle ikke-solcelleejere) skød en ufattelig masse penge i det.

Med andre ord: Er du en af de almindelige borgere, uden tagplads eller råd til CO2-eventyret, ja så betaler du for såvel alle solcelleejernes eventyr, som Connie Hedegaards hedeste drømme, nemlig en taburet i klimakommissionen.

Betal din skat med glæde.

8
22. maj 2013 kl. 23:27

Det er dårlig stil.

Kan hænde ministeren ikke er enig i din præmis om at der har været arbejdet inden for lovens ånd. Måske han har ikke formået at få den formuleret præcist nok, de konkrete regler har jo i hvert fald ikke været udformet efter hensigten - men det kunne måske forklare ministerens modvilje.

7
22. maj 2013 kl. 21:08

En samfundsøkonomisk beregning er i al sin enkelthed en beregning af hvad vi som samfund får ud af en given investering. Uanset hvem der betaler hvad eller får tilskud eller fradrag for dette eller hint.

Lige til: Hvad koster det at frembringe som her en vis mængde el fra solceller.

Hvem der betaler eller får fradrag er fuldstændig ligegyldig for samfundets økonomi.

Ikke for statens som bl.a Benny hele tiden forveksler med Samfundsøkonomi. og så det aktuelle, solceller placeret i store parker, koster rundt regnet det halve af individuelle på tagene, at etablere. Derfor er solcelleparkerne en SAMFUNDSØKONOMISK meget bedre løsning end individuelle.

6
22. maj 2013 kl. 20:52

Det kan da aldrig være grøn miljøpolitik at dække god landbrugsjord med sorte siliciumplader.

Når planter gror på jorden, så udnytter de ikke bare sollysets energi, de optager også CO2 direkte fra luften. Og planterne gør det endda fuldstændigt uden at få særlige skattefradrag eller tilskud.

Årsagen til at man i Danmark ikke bør placere solcellepaneler direkte på jorden er, at planter kan gro dér med god miljømæssig fordel. Hvis man ønsker at bygge solcelleanlæg direkte på jorden, så bør man gøre det på steder hvor man har masser af "waste land". F.eks. i det centrale Spanien eller i det syd-vestlige USA. Steder hvor mangel på ferskvand gør, at der ikke er mulighed for megen plantevækst.

De her anlæg bliver bygget udelukkende for at score skatteydernes penge. Mange tak Helle Thorning...

5
22. maj 2013 kl. 20:44

Hvorfor skal danskerne beskattes af egen produktion med solceller. Det koster jo kassen at leje en kok, og disse penge sparer man ved selv at lave maden, så det næste bliver vel så at danskerne også skal beskattes af den arbejdskraft der bruges til at lave aftensmaden.

4
22. maj 2013 kl. 20:27

Undrer mig at Benny har ondt af et skattefradrag for den slags, når han samtidigt argumenterer for at genindføre nettomåleordningen, der jo i den grad koster staten kassen.

Jeg har ikke ondt af et skattefradrag, men det skal naturligvis medregnes når vi regner på hvad solenergien koster, så vi kan sammenligne hvor meget billigere energien fra de små anlæg i virkeligheden er.

Det nettomåleordningen koster, dvs de 160øre per kWh som der ikke kommer skat ind på, fordi der i den model ikke kommer skatteindtægter af strøm der ikke bruges, det tror jeg blegner i forhold til den skjulte skat der ved anlæg større end til egetforbrug, samt den nye ordning driver el-prisen i vejret.

Det er oplagt at det er de nye investorparker der koster kassen, både i form af manglende skat pga enorme opskrevne afskrivninger, og de 130øre der i form af PSO lægges på de andre elforbrugere.

Skjult skat som PSO, eller punktafgifter og moms af punktafgifter, er altså et fedt når elregningen skal betales, dvs at det kun er administrative og regnskabstekniske finurligheder der gør at du kan regne uden hensyn til hvordan tingene fungerer i praksis.

3
22. maj 2013 kl. 19:35

Med den store forskel i samfundsøkonomi, der er mellem tagplacerede små anlæg og de samfundsøkonomisk langt billigere markplacerede anlæg, er det godt disse kommer i drift.

Undrer mig at Benny har ondt af et skattefradrag for den slags, når han samtidigt argumenterer for at genindføre nettomåleordningen, der jo i den grad koster staten kassen.

2
22. maj 2013 kl. 19:05

Jeg finder det mærkeligt at de her investorparker skal have 130øre per kWh, begrundelsen for de 130øre var jo at det var dyrere at montere solceller på høje bygninger, og solcellerne monteres så på marker som er billigere end de 110øre som private der vil montere på parcelhustaget ville kunne få.

En overgangsordning med udgangspunkt i de 130øre er helt hen i vejret, 110øre lige som parcelhusene må være at stramme den, husk at prisen for strømmen er PSO finansieret for at drive el-prisen op for alle de andre forbrugere.

Når vi taler om hvad det koster skatteborgeren, så skulle det ikke undre mig at disse investor parker hvad skatten angår skal køre som driftsmidler, dvs med skatteafskrivninger på hele den investerede sum, måske endda mere hvis noget af investeringen opskrives til 115% af det parken koster.

Gad vide om ikke det havde været billigere at beholde nettomåleordningen, og bare udvide den til store anlæg, bevaret de 60øre for overskud, eventuelt med virtuelle målere i en samlet bebyggelse(for at sikre at det er energibesparelse, og ikke opsættes med salg for øje), når bare de virtuelle tælleværker er tilknyttet fysiske målere der sidder på samme gren af det fælles tilslutningspunkt, eller det lige så godt kunne være tilfældet.

Hvem pokker rådgiver politikerne til den slags beslutninger? Er det i virkeligheden oppositionen som keder sig og bare skal have nogen drillerier igennem, og så blæse være med fornuften.

1
22. maj 2013 kl. 17:43

Kiggede på det billede af marken og tænkte på hvor varmt mine hobby(3x75W) sol panel bliver.på bagsiden.

Når man så tænker på at Sol celler ikke bryder sig om at blive varme, hvorfor så ikke kombinere med sol varme på bagsiden, panelerne bliver mere effektive og man får varmt vand ?