'Noget' producerer metan-gas på Mars
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

'Noget' producerer metan-gas på Mars

Metan kommer og går på Mars, viser nyt studie. Men hvor kommer det fra? Illustration: Nasa

Metan. Den simple gasart er igen på alles læber i forskerkredse, når snakken falder på Mars, for i Nature Geoscience har forskere nu slået fast, at der er fundet metan på Mars.

Der har været flere meldinger om fund af metan på Mars, men i det seneste studie har forskerne især undersøgt opdagelser fra sommeren 2013, hvor Curiosity kørte omkring i Gale-kratret.

Over to måneder målte Curiosity metan i luften, og værdierne var hele 10 gange højere end normalen, som er langt under 1 ppb (parts per billion). I perioden, hvor Curiosity målte metan, lykkedes det også den europæiske sonde Mars Express at detektere metan på overfladen. Den højeste måling blev foretaget 16. juni 2013, hvor indholdet af metan blev målt til 15 ppb. Det er netop målingerne fra Mars Express, som er i fokus i det seneste studie.

Er det mikrober eller geologi?

Hvad der producerer metan på Mars, er stadig et mysterium for forskerne, men der er to fremherskende teorier. Enten er der tale om en geologisk proces i undergrunden kaldet serpentinisation, som både kræver vand og varme til at producere metan, eller også er der tale om, at mikrober er på spil under Curiositys hjul.

Mikrobe-teorien er naturligvis mest interessant for forskerne, men det kan vise sig, at Curiosity slet ikke har de rette instrumenter med til at be- eller afkræfte den teori. Det frygter i hvert fald forskere ved Planetary Science Institute i Arizona, der har undersøgt mikrobers muligheder for at overleve i jord fyldt med ler-mineraler, skriver New Scientist.

Jorden, de har brugt i laboratorietests, er magen til den Mars-jord, som Curiosity nu er på vej mod, og som menes at have bedst mulighed for at indeholde liv. I den lerholdige jord har forskerne anbragt mikrober og efterladt dem til deres egen skæbne i 195 dage. Den gode nyhed er, at mikroberne overlevede og producerede metan.

Metan kan stamme fra isholdigt område

Den dårlige nyhed er, at forskerne hverken kunne se mikroberne – eller rettere de forandringer, de skabte i lerjorden – med røntgenstråling eller med infrarøde instrumenter. Kun med et elektron-mikroskop af typen SEM kunne de spotte forandringerne, og et sådan har Curiosity ikke med om bord.

Til gengæld har forskerne et godt bud på, hvor fremtidige Mars-missioner skal lede efter mikrober med et SEM-instrument.

Observationerne fra Mars Express tyder nemlig på, at metan-udslippet kommer fra et sted 300 kilometer øst for Gale-krateret, hvor forskerne mener, at is findes under overfladen, udtaler den italienske forsker og en af lederne på Mars Express-missionen, Marco Giuranna, til New York Times.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så en tredje mulighed er at metanen er gammel og blot fanget i isen. Kilden geologisk eller biologisk er derfor forlængst død.

  • 4
  • 1

Metan-hydrat fanget i is-lommer, fra den tid hvor der stadig var hav på Mars.
Tryk og temperatur har sikkert været lavt nok, og CO2 har været til stede.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten