‘Nørdernes festival’ har brug for ingeniørerne
Nye højteknologiske værktøjer som 3D-print og laserskærere bliver som al anden teknik billigere, mere kompakt og lettere at bruge. Med disse to værktøjer kan en almindelig husholdning blive i stand til at producere produkter i alle slags materialer ved at downloade en tegning på nettet og simpelthen trykke Ctrl+P.
Foreningen 'Orange Makers', der er en undergruppering af Roskilde Festivals forening, har skabt et nyt samlingspunkt for de såkaldte ‘makers’ med afholdelsen af ‘Made’ - en syv dage lang maker-festival, som foregik i den forgangne uge ved Musicon i Roskilde.
Klik her, hvis du vil indenfor på et jobsite, der er målrettet ingeniører.
Maker-bevægelsen tager de højteknologiske værktøjer til sig med samme entusiasme og idérigdom, som gør det selv-manden blander spartelmassen eller henter fukssvansen, inden han går i gang med praktiske opgraderinger på matriklen.
Bevægelsen er af flere blevet kaldt den nye industrielle revolution, og den buldrer i disse år i al stilfærdighed gennem verden. Nu er revolutionen så for alvor kommet til Danmark.
Ingeniøren tog af sted på Danmarks første regulære maker-festival for at danne sig et indtryk af, om denne nye bevægelse nu også er noget for ‘rigtige’ ingeniører.
‘Camps’ og ‘Celebration’
Festivalen var inddelt i to hoveddele, hvor de første fem dage gik med at afholde såkaldte ‘Camps’. Her kunne festivalgæster i løbet af en enkelt dag modtage fokuseret undervisning og stifte indgående bekendtskab med et bredt udpluk af maker-bevægelsens rygradsteknologier.
Én af disse teknologier er microcontrolleren Arduino, der er en simpel computer-chip med tilhørende softwaremodul, som er nem at programmere og koble på andre elektroniske enheder, så man billigt og let kan sammensætte sin egen tilpassede forbrugerelektronik.
Thomas Tromholt, konsulent ved Center for nano og mikroteknologi hos Teknologisk Institut, stod for at undervise gæsterne i teknologiens muligheder, og blandt deltagerne var flere professionelle ingeniører.
»Selvom man er ingeniør, er man jo ikke inde i al teknik. Der var blandt andet elektronikingeniører til stede, som til daglig arbejder med software, men ikke havde meget erfaring med hardware-delen,« siger Thomas Tromholt.
»Til deres overraskelse kunne vi sætte ting sammen og meget hurtigt skabe noget, der funktionelt var ligesom et kommercielt produkt. Det er jo interessant, at selvom man kommer med en baggrund som elektronikingeniør, kan Arduino-platformen være en helt ny verden, fordi det, man laver til daglig, er så nichepræget,« siger han.
Efter de første fem dage med fordybelse var det tid for den mere festprægede del af arrangementet. Under navnet ‘Made Celebration’ åbnedes dørene fredag og lørdag for en bredere skare af folk, der kunne komme og opleve makernes små og store innovationer.
I fremtiden skal alle være ingeniører
Thomas Tromholt, der selv er engageret i bevægelsen, mener, at der er masser at komme efter for ingeniørerne.
»Maker-bevægelsen er et miljø, hvor alle kan lege med på et eller andet niveau, og er man ingeniør og måske går ledig, er det helt oplagt, at man kan hoppe på den vogn for at opkvalificere sig selv,« siger han og fortsætter:
»Man kan jo anvende maker-bevægelsen på mange måder - også i arbejdssammenhæng. Jeg laver selv elektronik, men at komme ud og høre andre snakke om trætyper og 3D-modeller giver nogle værktøjer, der gør én mere agil i sit professionelle liv,« siger Thomas Tromholt.
Ingeniører kunne måske ligefrem lære noget af makernes meget umiddelbare og legende tilgang til ny teknologi, pointerer han.
»Man bliver tændt på det helt fra starten, fordi der i introduktionen af nye teknologier er et klart fokus på at synliggøre anvendeligheden. Normalt ville en ingeniør købe en stor bog, når han skal forsøge at lære noget nyt, men her er der fokus på at prøve sig frem, og se, hvad man kan fra starten,« siger han.
Makers kan sikre fremtidige arbejdspladser
Maker-bevægelsen har i høj grad brug for, at personer med teknisk ballast tager den nye tanke til sig, hvis kreativiteten skal kunne omsættes i praksis rundt om i de såkaldte fablabs (fabrication laboratory), der udgør makernes klublokaler.
Og det er vigtigt at holde skabertrangen til ilden, for selvom bevægelsen bygger på principper om open source, er der også samfundsøkonomiske gevinster at hente, mener Thomas Tromholt.
»Hvis vi allesammen kommer i gang med at tænke på denne måde og skaber fremtidens Apple eller Google herhjemme, så kan vi skabe den innovation, som gør, at vi ikke behøver konkurrere udelukkende på prisen og derfor stå bedre over for producenter i fx Asien,« siger han.
En 3D-printer var i anledningen blevet begrænset til to dimensioner, og i stedet for det sædvanlige plastmateriale var den ladet med pandekagedej, der blev skudt ned på en varmeplade i open source-logoets tandhjulede form.
[video:https://youtu.be/gvdTJUAuZ4g]
