Nødstrøm svigtede: Øresundsforbindelsen lukkede en time

Et strømsvigt ramte Øresundsforbindelsen i dag kort før kl. 12. I første omgang blev overvågningssystemerne påvirkede, men ikke mere, end at bilisterne kunne fortsætte på vejen mellem Danmark og Sverige. Men da belysningen i tunnellen begyndte at sætte ud, valgte operatøren, Øresundsbron, at lukke forbindelsen. Det fortæller pressetalsmand Jens Genders.

»Den første meddelelse var, at der var problemer ude i tunnellen. Det har vi nogle procedure til at håndtere, som vi satte i gang, så trafikken kunne fortsætte. I starten virkede lamperne, fordi vi har nogle systemer, som de kan falde tilbage på, men da de også begyndte at sætte ud, vurderede man i kontrolrummet, at det af sikkerhedsgrunde var nødvendigt at lukke forbindelsen.«

I første omgang var meddelelsen, at forbindelsen ville være lukket til kl 13, men allerede 12.50, kom strømmen tilbage, og bommene blev hævet igen.

»Lige nu har vi faktisk fået fuld strøm på igen, og vi har netop genåbnet forbindelsen,« fortæller Jens Genders.

Nødstrømsanlæg virkede ikke

Det er ikke første gang, at et strømsvigt lukker forbindelsen. Det skete også i år 2000 og i år 2003, hvor to reaktorer koblede ud på kernekraftværket Oskarshamn og en transformatorstation kort efter fejlede. Det gav et timelangt strømsvigt i Sydsverige og på Sjælland.

Læs også: Øresundsbroen vil opføre sit eget kraftværk

Uheldene fik Øresundskonsortiet til at bygge sit eget nødstrømsanlæg på Peberholm.

»Først og fremmest vil vi sikre vores egen elforsyning. Men vi har også forespurgt hos kriseberedskabsmyndighederne i Sverige om der er interesse for at inkludere denne enhed i Sveriges samlede energiforsyningsreserve,« fortalte Øresundsbrons produktionschef Bengt Hergart den gang i en pressemeddelelse.

Reservekraftværket med en kapacitet på 2,8 MW skulle kunne forsyne driftscenteret på Lernacken samt alle systemer på broen og i tunnelen med el, hvis behovet opstod.

Kapaciteten er ikke tilstrækkelig til at kunne drive jernbanen, men det gør det nemmere at evakuere tog, som er stoppet i tunnelen under et strømsvigt.

Et tog i tunnelen ansås ifølge pressemeddelelsen som det mest kritiske scenarie i tilfælde af en total strømafbrydelse.

Hvorfor anlægget ikke kunne forhindre strømafbrydelsen i dag, ved Jens Genders ikke.

»Det er noget af det, som vi nu skal undersøge.«

Artiklen er opdateret fredag d. 6/10-2017 kl. 13:17 med ekstra oplysninger om nødstrømsanlægget.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kapaciteten er imidlertid ikke tilstrækkelig til at kunne drive jernbanen.

Hvorfor fravalgte man muligheden for at lade tog køre videre; ville det have gjort anlægget SÅ meget dyrere?

Det bliver dog nemmere at evakuere tog, som er stoppet i tunnelen.

Og det er vel trods alt det vigtigste, at få reddet passagererne i de(t) stoppede tog.

Et tog i tunnelen ansås ifølge pressemeddelelsen som det mest kritiske scenarie i tilfælde af en total strømafbrydelse.

Klart nok, eftersom størsteparten af de tog som benytter forbindelsen er elektriske, mens 7 eller 8 ud af 10 biler er elektriske og enten benytter et batteri eller anden form for selvstændig strømkilde og derfor principielt er i stand til at køre videre med mindre de er havareret.

Hvorfor anlægget ikke kunne forhindre strømafbrydelsen i dag, ved Jens Genders ikke.

Uden at være ekspert på området kunne en mulighed være at anlægget ikke har været testet/inspiceret i et stykke tid og derfor nu svigtede da det skulle starte.

»Det er noget af det, som vi nu skal undersøge.«

Det er hvad jeg vil kalde en rigtig god ide; måske skulle man samtidig overveje at tilføje et back-up system til nødstrømsanlægget "gå med livrem og seler" f.eks. i form af et batteri-anlæg.

  • 2
  • 3

Hej Ulrik

Ifølge Øresundskonsortiets officielle 'Register of infrastructure' er der batteribackup på nødbelysningen i jernbanetunnellen:

Emergency lighting in the train tunnels can be turned on from push buttons at the emergency walkways or from the control center. Lighting in the emergency exits is automatically turned on if a door is opened. The emergency lighting has 30min battery back up. It is installed uninterruptible diesel-powered backup system.

Vi har stillet yderligere spørgsmål til Øresundsbro-konsortiet og håber at få svar i løbet af de kommende dage.

VH

Ulrik Andersen Journalist Ingeniøren

  • 5
  • 0

Hvorfor fravalgte man muligheden for at lade tog køre videre; ville det have gjort anlægget SÅ meget dyrere?

Kørestrøm til tog kan hentes både fra den danske og svenske side. Så både det svenske og danske el-net skal være nede for at der er ingen kørestrøm - hvor tit sker det? Og så vil resten af banenettet også mangle strøm. Og kørestrøm er adskilt fra strøm til de støttefunktioner, som er blevet ramt her.

  • 3
  • 0

Kørestrøm til tog kan hentes både fra den danske og svenske side. Så både det svenske og danske el-net skal være nede for at der er ingen kørestrøm - hvor tit sker det? Og så vil resten af banenettet også mangle strøm. Og kørestrøm er adskilt fra strøm til de støttefunktioner, som er blevet ramt her.

Det er måske ret sjældent at begge elnet er nede, men jeg synes bare det ville være en god ide at sikre at togene kan køre videre til enten Amager, Peberholm (fra tunnelen og broen) og Lernacken. Dels for at passagerer ikke skal længere end nødvendigt ved strømafbrydelse, dels fordi at der ikke er videre god plads på hverken broen eller tunnelen til evakuere passagererne hen.

  • 1
  • 1

Normalt tester man nødstrømsanlæg med regelmæssige ( korte ) mellemrum, som eksemplet viser er der ikke meget ved et anlæg der ikke starter. En test en gang om ugen bør være minimum. Man kan undre sig over at der ikke var installeret nødstrøm fra starten, hvordan har man kunnet få godkendt evakueringsplaner i mørke. Et 2,8MW anlæg er en pæn størrelse for en tunnel med lidt kontrolrumsteknik men måske har de elvarme så de ikke fryser om fusserne medens de guider folk ud.

  • 0
  • 0

Hver gang et nødsystem fejler er der grund til særlig opmærksomhed !

Er det en systemisk fejl eller en dobbelt/trippelfejl ?

Myndighederne bør give lidt tid til selvransagelse, og så komme tilbage med full-funktion tests ..... Hvor svært kan det være med en liste over 100 højrisiko infrastruktur og hospitalsobjekter, og så et par passende terninger til selektion ?

Min erfaring er, at danskere er godtroende - det går nok ......

PS: ved andre af de sjældne fejl, på Sjælland, er det kommet frem, at "systemet" ikke er indrettet til prioritering. Når el retableres sker det områdevis - og togene holder stille. Mon ikke infrastruktur, f.eks. Tog, burde kunne prioriteres inden for den effekt som er til rådighed ?

Er der mon prioritet til metro og tunneltog ? Næppe ........

  • 1
  • 0

Kørestrøm til tog kan hentes både fra den danske og svenske side. Så både det svenske og danske el-net skal være nede for at der er ingen kørestrøm - hvor tit sker det? Og så vil resten af banenettet også mangle strøm. Og kørestrøm er adskilt fra strøm til de støttefunktioner, som er blevet ramt her.

Øh - er der ikke noget med at danske og svenske jernbaner kører medforskellig spænding og frekvens? Så vidt jeg har forstået er der faktisk et seperationsafsnit på Peberholm. Jeg tror næppe kørestrøm kan hentes på begge sider til hele forbindelsen. Men jeg kan selvfølgelig tage fejl.

Edit. Undskyld - jeg så først nu hvem det var jeg betvivlede. Du ved sædvanligvis hvad du taler om Steen. Kan du opklare mir spørgsmål?

  • 3
  • 0

Øh - er der ikke noget med at danske og svenske jernbaner kører medforskellig spænding og frekvens? Så vidt jeg har forstået er der faktisk et seperationsafsnit på Peberholm. Jeg tror næppe kørestrøm kan hentes på begge sider til hele forbindelsen. Men jeg kan selvfølgelig tage fejl.

På Peberholm skifter man fra dansk til svensk signalsystem lige ved tunnelen. Skrift af kørestrøm er lagt på Lernacken lige efter broen. Så broen har danske strømsystem og svensk signalsystem. Det er der gjort på det netop den måde for at få backup fra den svenske el-system. Det er relativ nemt at håndtere det danske strømsystem på den måde pga. at det sjællandske og svenske el-system er sync med hinanden.

  • 1
  • 1

Tillæg til Michael Rangård: Danmark øst for Storebælt er synkront med Sverige og Norge og 50 Hz på el-nettet.

Når Norge, Sverige og Tyskland benytter 50/3 = 16 2/3 Hz til togdrift på fjernbaner, så er det historisk-teknologi begrundet.

Separationsafsnittet tillader skift i kørespænding OG frekvens.

P.S.: Højspændingsforbindelserne til Norge og den kommende fra Østdanmark til Tyskland er HVDC netop fordi Jylland og Tyskland er synkrone, og asynkrone med Østdanmark, Norge og Sverige.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten