Nødder og alkohol frem for tog: DSB skal spare 1,2 milliarder
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nødder og alkohol frem for tog: DSB skal spare 1,2 milliarder

S-togene har blandt andet været ramt af forsinkelse, fordi en sensor til det nye signalsystem isede til.

1,2 milliarder kroner mindre skal DSB klare sig med i de kommende fire år. Det er en konsekvens af den erhvervspakke, som regeringen søndag blev enig med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om.

Aftalen sætter en stribe støtteordninger i gang, samtidig med at den udfaser, fjerner eller mindsker en stribe afgifter. Det gælder f.eks. strøm til opvarmning, nødder og nogle typer af alkohol.

Læs også: Lavere pris på elvarme skal sætte skub i små og store varmepumper

En del af pengene henter blå blok og Radikale Venstre hos DSB. Statsbanerne får reduceret sin betaling for at køre de danske tog i alle årene frem til 2021. Det største fald i tilskuddet sker i 2021 og er på 380 millioner kroner.

DSB skal stadig leve op til den kontrakt med staten, som rød blok nåede at indgå, inden Venstre-regeringen tog over efter valget i 2015. Dog giver den nye aftale statsbanerne »friere rammer til at generere indtægter fra kommerciel ejendomsudvikling,« som der står i aftaleteksten.

Læs også: Leder: DSB’s nye plan er en desperat dødskamp

DSB får også lov til at »udvikle og lancere mere enkle og kommercielt attraktive billetprodukter,« står der i teksten, uden at det er specificeret, hvad der er i dag forhindrer DSB i at gøre det mere attraktivt at tage toget.

Det kan godt blive brug for. DSB's kvartaltsregnskab, som kom i sidste uge, viser, at stadigt færre danskere for første gang i årevis vælger toget. Størst er problemet på S-togsnettet i København, som har været ramt af sporarbejde og koks med nye signaler.

Læs også: Hovedstaden i skarpt angreb på DSB: Slip S-tog og regionaltog

Også regionaltogene på Sjælland har dog færre pendlere med.

Samtidig stagnerer antallet af togpassagerer over Storebælt, og her forventer DSB øget konkurrence fra privatbiler, samkørselstjenester og busser, når taksten sænkes med 25 procent næste år.

Desuden fortsætter biltrafikken sin fremgang og steg knap 2 procent i første halvår, viser tal fra Vejdirektoratet (Excel).

DSB har stort overskud

Økonomisk går det derimod godt for DSB, som har optjent et overskud på næsten 600 mio. kr. alene i årets første ni måneder. Administrerende direktør Flemming Jensen har således flere gange luftet en plan om at kunne køre helt uden statstilskud i 2030.

Læs også: Det med småt: Frit togmarked rammer passagererne

Planen og besparelserne er blandt andet DSB's forsøg på at dæmme op for den omfattende udlicitering af jernbanen, som tidligere stod øverst den borgerlige regerings dagsorden.

Læs også: Regeringen udskyder sin store udlicitering af togdriften

De få røde politikere, som har angrebet besparelserne hos DSB, bliver også mødt med argumentet om, at besparelsen er DSB's egen plan.

Radikal ordfører: Nye tog giver besparelser

Mest i vælten, i hvert fald på Twitter, er den radikale transportordfører, Andreas Steenberg. Han bliver blandt andet spurgt af en lokal SF-formand, om ikke DSB kunne have fået lov til at beholde sit overskud og så benyttet pengene til at udvikle togdriften.

»Når DSB selv siger, at de kan spare uden færre tog, hvorfor så ikke?« lyder et af hans svar. »Det er rimeligt veldokumenteret, at nye eltog og nye tog giver en besparelse.«

Kritikken kommer dog næppe til at forstumme foreløbig. Slet ikke med de udfordringer, som togpendlerne lever med. Der er stadig store udfordringer på jernbanen, også selv om de kun de færreste forsinkelser skyldes forhold, som DSB er herre over.

Her et enkelt tweet fra socialdemokraten Christine Antorini, tidligere undervisningsminister, der normalt ikke blander sig i transportpolitik.

Når DSB siger, at de kan køre uden statstilskud, så viser det, at regeringen har indsat den helt rigtige mand som leder. Han har udpræget politisk fornemmelse, og ved hvad der forventes af ham: Frivillige nedskæringer.
Je er nu ikke så imponeret af den måde hvorpå "overskuddet" opstår, for det er fremkommet ved at fyre ansatte, ringere vedligehold af det rullende materiel, ved at overlade billetsalg og kundeservice til det elendige 7-Eleven, hvor de ansatte fx intet aner om jernbanegeografi. (Ryomgård??!! Er der noget, der hedder det? Hvor ligger Ryomgård?)
Mange aflysninger på fx. Kystbanen skyldes, at der enten ikke er loko- og/eller togførere nok. Og manglende på togsæt skyldes, at der er alt for mange togsæt på værksted ad gangen - for at få rettet de fejl, som har plaget togsættene i alle årene, dvs. siden 2000 hvor de blev købt.
Jeg har ladet mig fortælle, at det er i strid med alm. markedsføringsbestemmelser både at sætte prisen op på et produkt, og samtidig forringe produktets kvalitet. Men det er lige nøjagtig det DSB gør, når
man på et tidspunkt - med skiftende regeringers velsignelse - lancerer "mere enkle og kommercielt attraktive billetprodukter".'
Det betyder på alm. dansk, at pensionisternes billigdage forsvinder, og at pensionisterne fremover skal købe Orange-billetter. Disse sælges dog kun til bestemte afgange, og kun under forudsætning af at der er plads. Hvis ikke, så man pensionisten enten vente til en senere afgang, eller betale alm. pris.
En række rabatter udfases, fx også den rabat som unge får.
Når DSB sløjfer de nævnte rabatordninger så er det fordi de ikke matcher med Rejsekortet, for her skal alt være så enkelt som muligt, ellers går systemet i udu.
Læs videre i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 - TRU Alm. del Bilag 36 hvor det beskrives hvordan DSB ikke kan finde ud af at sælge mere end ganske få slags billettyper.
Oprindelig var rejsekortet tænkt som et supplement til periodekortene, og som afløser af klippekortene, men pga. planlæggerkoks og alm. inkompetence, så endte det med, at det nu er Rejsekortet, der er standarden - normen, som alt andet skal underordne sig.
Ikke noget med mangfoldighed her, og at man som passager kan få skræddersyet sin billet. Det kunne ellers godt lade sig dengang vi ikke var så rige som vi er, og dengang vi havde så mange sofistikerede IT-systemer.
Nå, det er nok bar mig, der ikke vil anerkende, at tiden er dum.

  • 25
  • 5

Deres tog bliver ikke vasket udvendigt og graffiti bliver ikke fjernet. Problemet er blevet værre de sidste mange år.

Interiøret er slidt. Normalt ville et tog blive istandsat når det når cirka halvejen af sin levetid. Dette gør DSB tydeligvis ikke.

Stationerne er gamle og nedslidte, og der har ikke været megen istandsættelse i rigtigt mange år. Der er heller ingen langsigtet plan for istandsættelse.

  • 15
  • 2