Nødder og alkohol frem for tog: DSB skal spare 1,2 milliarder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Nødder og alkohol frem for tog: DSB skal spare 1,2 milliarder

1,2 milliarder kroner mindre skal DSB klare sig med i de kommende fire år. Det er en konsekvens af den erhvervspakke, som regeringen søndag blev enig med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om.

Aftalen sætter en stribe støtteordninger i gang, samtidig med at den udfaser, fjerner eller mindsker en stribe afgifter. Det gælder f.eks. strøm til opvarmning, nødder og nogle typer af alkohol.

Læs også: Lavere pris på elvarme skal sætte skub i små og store varmepumper

En del af pengene henter blå blok og Radikale Venstre hos DSB. Statsbanerne får reduceret sin betaling for at køre de danske tog i alle årene frem til 2021. Det største fald i tilskuddet sker i 2021 og er på 380 millioner kroner.

DSB skal stadig leve op til den kontrakt med staten, som rød blok nåede at indgå, inden Venstre-regeringen tog over efter valget i 2015. Dog giver den nye aftale statsbanerne »friere rammer til at generere indtægter fra kommerciel ejendomsudvikling,« som der står i aftaleteksten.

Læs også: Leder: DSB’s nye plan er en desperat dødskamp

DSB får også lov til at »udvikle og lancere mere enkle og kommercielt attraktive billetprodukter,« står der i teksten, uden at det er specificeret, hvad der er i dag forhindrer DSB i at gøre det mere attraktivt at tage toget.

Det kan godt blive brug for. DSB's kvartaltsregnskab, som kom i sidste uge, viser, at stadigt færre danskere for første gang i årevis vælger toget. Størst er problemet på S-togsnettet i København, som har været ramt af sporarbejde og koks med nye signaler.

Læs også: Hovedstaden i skarpt angreb på DSB: Slip S-tog og regionaltog

Også regionaltogene på Sjælland har dog færre pendlere med.

Samtidig stagnerer antallet af togpassagerer over Storebælt, og her forventer DSB øget konkurrence fra privatbiler, samkørselstjenester og busser, når taksten sænkes med 25 procent næste år.

Desuden fortsætter biltrafikken sin fremgang og steg knap 2 procent i første halvår, viser tal fra Vejdirektoratet (Excel).

DSB har stort overskud

Økonomisk går det derimod godt for DSB, som har optjent et overskud på næsten 600 mio. kr. alene i årets første ni måneder. Administrerende direktør Flemming Jensen har således flere gange luftet en plan om at kunne køre helt uden statstilskud i 2030.

Læs også: Det med småt: Frit togmarked rammer passagererne

Planen og besparelserne er blandt andet DSB's forsøg på at dæmme op for den omfattende udlicitering af jernbanen, som tidligere stod øverst den borgerlige regerings dagsorden.

Læs også: Regeringen udskyder sin store udlicitering af togdriften

De få røde politikere, som har angrebet besparelserne hos DSB, bliver også mødt med argumentet om, at besparelsen er DSB's egen plan.

Radikal ordfører: Nye tog giver besparelser

Mest i vælten, i hvert fald på Twitter, er den radikale transportordfører, Andreas Steenberg. Han bliver blandt andet spurgt af en lokal SF-formand, om ikke DSB kunne have fået lov til at beholde sit overskud og så benyttet pengene til at udvikle togdriften.

»Når DSB selv siger, at de kan spare uden færre tog, hvorfor så ikke?« lyder et af hans svar. »Det er rimeligt veldokumenteret, at nye eltog og nye tog giver en besparelse.«

Kritikken kommer dog næppe til at forstumme foreløbig. Slet ikke med de udfordringer, som togpendlerne lever med. Der er stadig store udfordringer på jernbanen, også selv om de kun de færreste forsinkelser skyldes forhold, som DSB er herre over.

Her et enkelt tweet fra socialdemokraten Christine Antorini, tidligere undervisningsminister, der normalt ikke blander sig i transportpolitik.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når DSB siger, at de kan køre uden statstilskud, så viser det, at regeringen har indsat den helt rigtige mand som leder. Han har udpræget politisk fornemmelse, og ved hvad der forventes af ham: Frivillige nedskæringer.
Je er nu ikke så imponeret af den måde hvorpå "overskuddet" opstår, for det er fremkommet ved at fyre ansatte, ringere vedligehold af det rullende materiel, ved at overlade billetsalg og kundeservice til det elendige 7-Eleven, hvor de ansatte fx intet aner om jernbanegeografi. (Ryomgård??!! Er der noget, der hedder det? Hvor ligger Ryomgård?)
Mange aflysninger på fx. Kystbanen skyldes, at der enten ikke er loko- og/eller togførere nok. Og manglende på togsæt skyldes, at der er alt for mange togsæt på værksted ad gangen - for at få rettet de fejl, som har plaget togsættene i alle årene, dvs. siden 2000 hvor de blev købt.
Jeg har ladet mig fortælle, at det er i strid med alm. markedsføringsbestemmelser både at sætte prisen op på et produkt, og samtidig forringe produktets kvalitet. Men det er lige nøjagtig det DSB gør, når
man på et tidspunkt - med skiftende regeringers velsignelse - lancerer "mere enkle og kommercielt attraktive billetprodukter".'
Det betyder på alm. dansk, at pensionisternes billigdage forsvinder, og at pensionisterne fremover skal købe Orange-billetter. Disse sælges dog kun til bestemte afgange, og kun under forudsætning af at der er plads. Hvis ikke, så man pensionisten enten vente til en senere afgang, eller betale alm. pris.
En række rabatter udfases, fx også den rabat som unge får.
Når DSB sløjfer de nævnte rabatordninger så er det fordi de ikke matcher med Rejsekortet, for her skal alt være så enkelt som muligt, ellers går systemet i udu.
Læs videre i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 - TRU Alm. del Bilag 36 hvor det beskrives hvordan DSB ikke kan finde ud af at sælge mere end ganske få slags billettyper.
Oprindelig var rejsekortet tænkt som et supplement til periodekortene, og som afløser af klippekortene, men pga. planlæggerkoks og alm. inkompetence, så endte det med, at det nu er Rejsekortet, der er standarden - normen, som alt andet skal underordne sig.
Ikke noget med mangfoldighed her, og at man som passager kan få skræddersyet sin billet. Det kunne ellers godt lade sig dengang vi ikke var så rige som vi er, og dengang vi havde så mange sofistikerede IT-systemer.
Nå, det er nok bar mig, der ikke vil anerkende, at tiden er dum.

  • 25
  • 5

Deres tog bliver ikke vasket udvendigt og graffiti bliver ikke fjernet. Problemet er blevet værre de sidste mange år.

Interiøret er slidt. Normalt ville et tog blive istandsat når det når cirka halvejen af sin levetid. Dette gør DSB tydeligvis ikke.

Stationerne er gamle og nedslidte, og der har ikke været megen istandsættelse i rigtigt mange år. Der er heller ingen langsigtet plan for istandsættelse.

  • 15
  • 2

Alle kan bruge flere penge, alle kan forbedre deres produkt og service. Spørgsmålet er derfor et prioriteringsspørgsmål.

Med lavere afgifter forsvinder en del af grænsehandlen mod Tyskland, hvoraf ingen tager toget. Det er godt for de danske butikker, vækst, beskæftigelse og øger disses skattebetalinger.

Med lavere afgifter øges grænsehandlen fra Sverige og “gå-i-byen”-turismen fra Sverige hvoraf flertallet kommer med tog. Det er godt for togene, for barer, restauranter, kulturliv, vækst, beskæftigelsen mv. Øget arbejdskraft i københavnske butikker, barer med videre skal i stor udstrækning hentes i Sverige, hvilket giver flere togpendlere.

Grænsehandlen fra Norge øges også, hvilket dog ikke påvirker togtrafikken.

Måske ikke en så dum aftale for togtrafikken når det kommer til stykket.

  • 7
  • 5

Alt "offentligt" skal "effektiviseres" indtil det ikke längere fungerer og når det således er empirisk bevist at det offentlige ikke kan finde ud af noget, så skal der privatiseres og asset-strippes og gäldsätttes indtil konjunkturerne vender og skatteyderne skal baile alle fallenterne ud så vi kan få lys, varme og transport.

https://www.theguardian.com/commentisfree/...

Ud af et budget på, hvad, 600-800 mia per år, burde man umiddelbart kunne fjerne nogle små-skatter som alligevel ikke giver noget, men, nej.

  • 8
  • 8

Nu ved jeg ikke hvor du bor henne, men jeg har beskæftiget mig med grafitti removal på togsæt som studiejob i år. Vi rensede stort set alle de togsæt, vi kunne komme til - og der var faktisk også en periode i sommerferien uden meget arbejde at lave. Jeg beskæftigede mig med litra MR, MF og MG, altså ikke nogen af de elektriske/lokomotivtrukne litra. Der bliver fjernet grafitti 6 steder i Danmark.

  • 13
  • 0

Nedsættelsen (og forenklingen) af nøddeafgiften er klart en god ting, men den gør ikke den store forskel for statsfinanserne. Når den bliver fremhævet så meget, så virker det lidt som et drys sukker, der skal gøre besparelserne mere spiselige.

Det er en yndet taktik for politikerne at koble besparelser på et specifikt (upopulært) område sammen med øgede bevillinger eller mindre skatter på et andet specifikt (populært) område, sådan at de kan sige "Hvis I vil have det bedre på dette på, så må I acceptere besparelserne på det andet". Men i realiteten findes den kobling ikke: Alle besparelser og udgifter kommer fra samme store pulje, så man kan med lige så stor ret sige, at besparelserne på jernbanedrift finansierer nedsættelse af afgiften på biler. Det lyder bare ikke nær så godt.

  • 3
  • 0

DSB har aldrig fået lov til at beholde deres overskud, de har altid lagt det "frivilligt" tilbage i statskassen, var DSB overskud gennem tiden blevet brugt til at betale gæld af, ville DSB ikke have nogen gæld.

tror det var tilbage i 2009 man sagde DSB gennem de sidste 10 år havde betalt 5.7 mia kr overskud tilbage i statskassen, og det var vist efter skat(som jo også endte i statskassen) sikke nogen tog vi kunne have idag, hvis staten ikke benyttede enhver chancen på at udsulte og gældsætte deres eget togselskab...

  • 3
  • 2

Ifj det seneste regnskab for årets 3 første kvartaler, så
- var resultatet korrigeret for enkeltposter +397 mio kr.
- den rentebærende gæld ca. 4,7 mia kr, hvilket er 1,3 mia. mindre end pr 31/12 2016.

Jeg tror sq godt DSB kan undvære 400 mio kr om året....
Det er ligeledes relativt velkendt at DSB får omkring 2 mia "for meget" i kontraktbetaling - simpelthen for at nedbringe gæld.
Bemærk at hvis afdragene forsætter med den nuværende takt, så er DSB gældfri omkring sommeren 2020, hvilket pudsigt nok er fra omkring det tidspunkt hvor DSB mener at kunne købe nyt materiel.
Det er næsten for nemt at gennemskue.

Måske havde det været smartere at nedbringe gælden endnu mere og udvise et smukt, lille overskud.
Læs selv mere - http://www.dsb.dk//globalassets/arsrapport...

  • 0
  • 0