Nødplanen: Sådan kommer vi videre, hvis IC4 bliver skrottet

Genoptag elektrificeringen af jernbanen hurtigst muligt. Gå straks i gang med at forberede indkøbet af nye elektriske intercitytogsæt, og gør klar til at indsætte den første leverance ved årsskiftet 2014/2015.

Sådan lyder den overordnede anbefaling fra tre jernbaneeksperter i Ingeniørens Visionarium, som har udarbejdet en detaljeret og realistisk plan B for de skandaleramte IC4-tog.

Planen skal være klar til at blive sat i værk, hvis de hårdt plagede IC4-tog aldrig bliver i stand til at køre driftssikkert som sammenkoblede togsæt mellem landsdelene og dermed ikke kan erstatte IC3-togene i intercitytrafikken. En situation, som kan blive til virkelighed allerede i august, når en gruppe uafhængige tekniske eksperter - hyret af transportministeren - én gang for alle skal slå fast, hvorvidt IC4 nogensinde bliver et brugbart tog, og om det nogensinde kommer til at fungere i sammenkoblet drift, som først togproducenten AnsaldoBreda og siden DSB selv har forsøgt siden 2007 uden held.

»Der er ingen lette løsninger, hvis IC4-leverancen falder til jorden. IC4 skulle jo efter planen erstatte de gamle togtyper, der er ved at nå ud over den forventede levetid. Vejen ud af den krise, der måtte opstå, består i at kombinere midlertidige materiel-løsninger på den korte bane med en langsigtet infrastruktur-strategi, hvor elektrificering og indkøb af nye togsæt er stramt koordineret over en periode på ca. ti år,« siger professor ved DTU Transport Otto Anker Nielsen.

Sammen med direktøren for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Henrik Garver, og adjunkt ved DTU Transport, Alex Landex står han bag følgende fem anbefalinger:

j Intercitystrækningen mellem København og Esbjerg skal være elektrificeret ved udgangen af 2014.

j Massiv indsættelse mellem 2014 og 2018 af elektriske togsæt af 'hyldevare'-typen.

j Signaludskiftning og elektrificering skal gennemføres på samme tid, så der kan indsættes moderne elektriske togsæt mellem København og Aalborg i 2021.

j IC3 levetidsforlænges og udfases gradvist mellem 2020 og 2025.

j IC4 og IC2 (en kort version af IC4) kan bruges som enkeltkørende togsæt på jyske regionalbaner og som direkte lyntogsforbindelse mellem større jyske byer og København.

Hurtig elektrificering

»Det vigtigste element i planen er det langsigtede mål om at foretage en hurtig - men også økonomisk forsvarlig - elektrificering af hovedbanestrækningen over ca. ti år. IC3-togene kan godt holde til 2020-2025, men på den korte bane vil DSB blive tvunget til at supp-

lere dem med lejede diesellokomotiver og traditionelle vogne for overhovedet at have siddepladser nok til intercitypassagererne,« siger Alex Landex.

Og ifølge FRI-direktør Henrik Garver er det vigtigt, at politikerne hurtigst muligt sætter gang i forberedelserne til indkøbet af elektriske intercitytogsæt fra en af de store europæiske producenter. For med den elektrificering af den sjællandske Sydbane, som allerede er vedtaget som en del af Femernforbindelsen, samt mu- ligheden for at have elektrificeret hele strækningen mellem København og Esbjerg i 2015, vil der allerede om relativt få år blive brug for en større mængde eldrevne togsæt i regional- såvel som intercitytrafikken.

»Når vi i løbet af ti år både har elektrificeret og signaludskiftet samtlige store intercitystrækninger i Danmark, vil belønningen til gengæld være stor. Vi kan i 2021 have den mest moderne og mest velfungerende fjernbane i Europa,« siger Henrik Garver.

Fakta: Nødplanen år for år

August 2011: Indtil videre er det hypotetisk. Men på dette tidspunkt offentliggøres en uafhængig konsulentundersøgelse. I værste fald konkluderer den, at IC4-toget generelt ikke kan bringes op til et niveau, hvor togtypen kan køre driftssikkert i sammenkoblet tilstand, men at IC4-togene med yderligere opgradering dog vil kunne fungere som enkeltkørende togsæt.

Efteråret 2011: Politisk vedtagelse af en langsigtet redningsplan for den danske jernbane.

Etablering af organisation i Banedanmark, der skal planlægge og udføre videre elektrificering - i første omgang af strækningen Esbjerg-Lunderskov - så hurtigt som muligt.

Det besluttes, at signaludskiftning og elektrificering skal foregå samtidig på fjernbanen, således at hele hovedstrækningen mellem København og Aalborg (evt. videre til Frederikshavn) er fuldt elektrificeret i 2021.

Det analyseres, hvordan IC3-togsættene kan levetidsforlænges til fortsat drift på fjernbanen til 2020-2025, samt i hvor høj grad, der skal findes intercity-materiel, der kan aflaste IC3-togsættene på de store rejsedage.

Foråret 2012: DSB går i gang med planlægningen af anskaffelse af mellem 10 og 20 elektriske intercity-togsæt, der kan indsættes på det kommende fuldt elektrificerede intercity-netværk mellem København og henholdsvis Flensborg, Sønderborg og Esbjerg.

Efteråret 2012: AnsaldoBreda formår at levere 83 IC4-togsæt og 23 IC2-togsæt (en kort version af IC4) inden for den aftalte tidsfrist. Togsættene er dog ikke klar til drift, men bliver gradvist moderniseret på DSB's lejede værkstedsfaciliteter i Randers. Driftssikre togsæt indsættes gradvist som enkeltkørende togsæt på jyske regionalstrækninger, typisk mellem Aarhus og Aalborg/Frederikshavn. Men også som direkte tog fra større jyske byer - som f.eks. Herning - og direkte til København.

Foråret 2013: Arbejdet med at elektrificere Lunderskov-Esbjerg går i gang.

DSB modtager lejede diesellokomotiver med tophastighed på 160-200 km/h og et antal vogne, der skal indsættes som aflastning i intercitytrafikken sammen med IC3-materiellet. Den sjællandske regionaltrafik modtager også et antal diesellokomotiver til erstatning for de nedslidte ME-lokomotiver.

Efteråret 2014: Elektrificeringen til Esbjerg er gennemført. Nyanskaffede elektriske intercity-togsæt indsættes til Flensborg, Sønderborg og Esbjerg. Mellem 10 og 15 IC3-togsæt frigives hermed til intercitytrafikken på hovedstrækningen mellem København og Aalborg.

2015: Elektrificering af den sjællandske regionalstrækning til Holbæk og Kalundborg går i gang. Formålet er, at hovedparten af de sjællandske regionalbaner er elektrificeret ved åbningen af København-Ringsted i 2018 og Femernforbindelsen i 2019.

Sideløbende planlægger DSB indkøbet af de elektriske togsæt, der i 2019 skal kunne indsættes på de sjællandske regionalbaner og videre via Femernforbindelsen til Hamborg.

2018/2019: 1. etape af den store udskiftning af de ældgamle signalanlæg går i gang mellem Frederikshavn og Langå. Banen elektrificeres på samme tid. Ved åbningen af banen indsættes eldrevne regional- og lokaltog i den nordjyske togtrafik.

Åbning af den nye elektrificerede jernbane mellem København og Ringsted.

Åbning af Femernforbindelsen til Tyskland. Nye elektriske togsæt leveres for at gøre det muligt at køre med timedrift til Hamborg. Samtidig indsættes nye, moderne elektriske togsæt til hele det sjællandske regional-net som afløsning for de velkendte lokomotivtrukne dobbeltdækkere. Langt størstedelen af den sjællandske regionalbane er nu elektrificeret.

2021: Signalprojektet og elektrificeringen er nu helt afsluttet mellem København og Aalborg. Danmarks travleste intercitystrækning kan nu tages i brug som fuldt elektrificeret jernbane med nye signaler.

2021/2022: Moderne driftsikre elektriske togsæt indsættes gradvist i intercitytrafikken på hovedstrækningen mel lem København og Aalborg samtidig med, at IC3-togene udfases. Langt størstedelen af den danske fjernbane samt alle sjællandske regionalstrækninger er nu elektrificeret.

2022: Et antal IC4-togsæt er fortsat i drift, hovedsageligt mellem København og endnu ikke elektrificerede destinationer i Midt- og Vestjylland som f.eks. Herning, Struer, Holstebro og Thisted. En del af IC4-bestanden er over de seneste år gradvist blevet solgt på det internationale marked.

Ingeniørens Visionarium

Visionariet er en tænketank bestående af fagfolk og forskere, der nedsættes ad hoc af Ingeniøren for at give et bud på løsning af en stor teknologisk udfordring i samfundet.

I Ingeniørens Visionarium om et alternativ til IC4 har disse tre eksperter deltaget:

Henrik Garver, direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Har som direktør for de rådgivende ingeniørers brancheorganisation i årevis argumenteret for en mere langsigtet planlægning af den danske infrastruktur og det fornuftige i en hurtig elektrificering af jernbanenettet.

Alex Landex, adjunkt ved DTU Transport. Sandsynligvis landets førende uafhængige ekspert i jernbaneteknologi og jernbaneinfrastruktur. En af hovedaktørerne i driften af den blot få år gamle jernbaneingeniøruddannelse på DTU.

Otto Anker Nielsen, professor ved DTU Transport. En af Danmarks førende trafikforskere og ekspert i infrastrukturplanlægning, trafikmodeller og roadpricing.