Nødbremsesystem kunne have mindsket svensk massesammenstød
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nødbremsesystem kunne have mindsket svensk massesammenstød

Udstyr med kollisionsvarsler og nødbremsning kunne have forhindret, at det gik så galt, da 71 biler tirsdag formiddag tørnede sammen i tæt tåge på den svenske motorvej E4 nordøst for Helsingborg på Tranarpsbroen. Det siger Volvo Lastvognes ansvarlige for trafik og produktionssikkerhed, Carl Johan Almqvist.

Først gik det galt i det nordgående spor, hvor 43 køretøjer endte med at være indblandet, heraf mange lastbiler. Og kort efter begyndte sammenstødene i det sydgående spor, hvor 28 køretøjer endte med at være smadret. En person mistede livet.

Vejrforholdene var ekstreme med glatte veje og tåge med sigtbarhed på 10-15 meter.

Over for Ny Teknik vurderer Carl Johan Almqvist, at uheldet ville have været en del mindre, hvis lastbilerne havde været udstyret med nødbremsesystemer som dem, der fra 2015 bliver lovpligtige i alle nye lastbiler i EU. De findes desuden i Volvos nye FH-serie.

Kamera og radar

Nødbremsesystemet holder i første omgang øje med kollisionsfaren ved hjælp af et kamera og en radar. Både i mørke og tåge kan systemet afgøre afstand og hastighed på andre køretøjer og reagere herefter.

Ved hjælp af en rød lampe i førerhuset advarer systemet, når der er fare for kollision. Tager føreren ikke affære, bliver advarslen suppleret med blink og gentagne advarselslyde. Er der igen ingen reaktion fra chaufføren, begynder systemet så småt at bremse lastbilen.

»Systemet havde dæmpet trafikken, og får du mindsket hastigheden, så mindskes uheldets omfang også,« siger Carl Johan Almqvist til NyTeknik.se.

Man kunne høre sammenstød i radioen

Og hastighederne var høje. På et pressemøde med det involverede beredskab tidligere i dag fortalte redningsleder Jonas Hellsten, at han blev overhalet flere gange, da han i al hast var på vej til ulykkesstedet.

Undervejs kunne han høre uheldet fortsætte, mens han var i radiokontakt med redningskøretøjerne ved ulykken:

»Jeg hørte i radiokommunikationen, at det smældede hele tiden,« sagde han på pressemødet.

Politiet skal nu udrede årsagerne til ulykken og kan allerede fortælle, at ingen af de implicerede køretøjer manglede vinterdæk, skriver Svt.se. Desuden oplyser Trafikverket, det svenske vejdirektorat, at vejen var sneryddet og saltet både om natten og morgenen før ulykken.

Dokumentation

Se billeder af den voldsomme ulykke på Aftonbladet.se
Læs artikel på NyTeknik.se

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... at redningslederen var med udrykning, således at det er chaufførerne af de overhælende biler, der har kørt med hovedet under armen, når de overhæler udrykningkørertøjer.

Vis nok (desværre) en stigende tendens til at bilister føler eneret til vejen uden hensyn til andre trafikkanter eller redningspersonel.

Træls !!!

  • 0
  • 0

Det forstod jeg desværre ikke et ord af, men lyder smart med det nye nødbremse system, der er på vej. Indtil nu har der stået, at de var chanceløse pga. at det var ekstremt vejr, men det er der så alligevel snart en løsning på.

Går ikke ud fra vi umiddelbart kunne opleve noget helt så slemt herhjemme, der er trods alt betydelig færre antal lastbiler på vejene end i Sverige.

  • 0
  • 0

Benni skriver at der har stået at folk var chanceløse.
Jeg er ret sikker på at havde man kørt efter forholdene, så ville ulykken ikke have været så stor.
Ligeledes kan jeg være bange for at autobremsning og lane assist og al den slags vil bidrage til at gøre bilisterne endnu mere sløsede, og der vil virkelig blive arbejde til systemerne i at holde folk skadesfrie.

  • 0
  • 0

Fra artiklen:

nødbremsning kunne have forhindret at det gik så galt,

Og hvad kan det kommende nødbremse system så mere præcist, her fremstilles det som at det både kan beregne den maksimale hastighed i forhold til sigtbarheden, og samtidig kan beregne friktionen af underlaget flere hundrede meter frem, det må kræve at de seneste biler der har passeret broen har udstyr der som minimum kan måle temperatur og fugtighed og at de kan sende informationen til de næste biler, i tynd trafik en sladrehank i vejsiden, der gemmer informationen til de næste lastbiler, den vil også være nødvendig til dynamisk hastighed, hvor broen selv sætter den hastighed den må passeres med. supleret med vinddata og om information om de seneste lastbiler har kørt i en ret linje uden at slingre og ved hvilken hastighed.

Jeg har dog en mistanke om at den nødbremse først vil reagere når chaufføren med for høj hastighed er kommet ud på den glatte bro, og så kan den jo intet forhindre.

Men lad os få et link, hvad kan det kommende system fra 2015, og hvor mange år forventes det der skal gå før alle har det så vi kan se om det virker?

Hvad skete der med de gode gamle Walkie talkie, et råb i nødkanalen burde da stoppe ulykken så den ikke breder sig, er det blevet forbudt at bruge sikkerhedsudstyr under kørslen?, eller er der for mange halvhjerner uden radio disciplin der misbruger systemerne?

  • 0
  • 0

Hvad skete der med de gode gamle Walkie talkie, et råb i nødkanalen burde da stoppe ulykken så den ikke breder sig, er det blevet forbudt at bruge sikkerhedsudstyr under kørslen?, eller er der for mange halvhjerner uden radio disciplin der misbruger systemerne?

Nu var ca halvdelen af de involverede køretøjer ikke lastbiler (der hvor chaufførerne lytter til 'gamle Walkie talkie' ), men almindelige personbiler.
Sidder du og lytter på nødkanalen i din personbil?

  • 0
  • 0

Datoen er ikke helt sikker; men d. 15/11 2002 havde jeg en vigtig aftale i Kbh.
Jeg startede hjemmefra Østjylland i rigtig god tid, da det var meget tåget.
Jeg kørte temmelig langsomt, sigtbarheden tæt på nul.
Jeg fik hurtigt samlet en slange af andre bilister, som åbenbart troede, at jeg kunne se noget.
Ud på motorvejen ved Horsens, hvor jeg troede at farten kunne sættes noget op, men nej.
Jeg blev dog overhalet af adskillige biler, som kørte meget stærkt.
Nord for Vejle blev alle vinket ind mod Vejle by, motorvejen spærret i begge retninger.
Jeg så næste dag i avisen, at der var en død og mange kvæstede.
På hjemturen tre dage senere, var de ikke færdige med oprydningen.

  • 0
  • 0

Der bliver i al almindelighed kørt med hovedet under armen, når sigtbarheden er dårlig/ikke eksisterende.

Det værste ved det er, at jeg dårligt tør holde bilen på de måske 30-40 km/t, der er i overkanten af det forsvarlige, hvis det er virkelig, virkelig tåget, fordi jeg bare ved, at et eller andet sted bagude kommer der en (last)bil buldrende med 90-100 km/t, der ikke har en snebolds chance i helvede for at stoppe eller undvige, når sandheden går op for chaufføren.

Lige før nytår undgik jeg med nød og næppe at blive blandet ind i harmonikasammenstødet lidt nord for Vejle på E45 - det var sådan set det samme, Solen stod lige i snotten på bilisterne, der ikke kunne se den havarerede lastbil, der stod i det venstre spor på motorvejen, før de var så godt som kørt ind i den. Dumt sted at stille en lastbil, jo - men også dumt at køre 130 km/t, når man ikke kan se vejen mere end måske 25 meter foran sig.

  • 0
  • 0

Sidder du og lytter på nødkanalen i din personbil?

Nej da, spørgsmålet var om lastbilerne gør, eller om de burde gøre det?

Personbiler har væsentligt lavere vægt, og væsentligt bedre vejkontakt, man kan ikke bare gøre det op som hvem der bliver involveret, personbilerne kan ikke gøre ret meget når lastbilerne lukker sig omkring dem eller presser dem ud mod autoværnet.

Hvis lastbilerne havde kørt med korrekt afstand og hastighed kunne det umuligt have skabt de billeder/film vi har set i pressen, personbilerne har slet ikke kræfter til at skubbe rundt med lastbilerne på den måde, og hvordan forklarer du skaderne på lastbilernes førerhuse i flere meters højde?

  • 0
  • 0

Hvis lastbilerne havde kørt med korrekt afstand og hastighed kunne det umuligt have skabt de billeder/film vi har set i pressen, personbilerne har slet ikke kræfter til at skubbe rundt med lastbilerne på den måde, og hvordan forklarer du skaderne på lastbilernes førerhuse i flere meters højde?

Det gør jeg ikke. "Elefanterne" holder som vanligt hinanden i halen. Altså kører alt for tæt og tager ikke meget hensyn til de 'mindre'.
Selv blev jeg ved Slagelse Ø i vestgående retning indhentet og klemt ud af bane 1 til 2 af en lastbil på tilkørslen. Han kørte hurtigere end jeg, lastbilen foran mig og den bag mig. Jeg blev først opmærksom på ham, da jeg hørte kraftig motorlarm skråt bagfra til højre. Man holder normalt ikke øje med, om der kommer nogen bagfra og indhenter en på tilkørslen. Jeg blev reddet af en opmærksom bilist i bane 2 som holdt lidt igen og lod mig smutte ud, men da var han allerede flere meter forbi mig på min højre side. Han kunne lige være mellem de to andre lastbiler. Nu er den tilkørsel usædvanlig, da den begynder med et sving på mere end 180 grader og derefter en forholdsvis lang lige stykke til at komme op i hastighed.
http://findvej.dk/55.41816,11.41431?zoom=1...

  • 0
  • 0

Hvis man kører lastbil skal men IKKE køre efter forholdene, der sker jo ikke noget med dem selv når de sidder der oppe. Man skal bare køre med speederen i bund så klarer fartbegrænseren resten. 93 km/t i timen på en isglat vej med en sigt på 25 meter. Samtidig behøver man heller ikke at køre med kørelys, man kan nøjes med 4 små orange "Brian" lygter, så man heller ikke kan se dem før det er for sent.
De skulle sættes ned i samme højde som os andre og fronten skal så laves i ½ mm plastic uden nogen form for beskyttelse af chafføren, så kan det være at de kan lære det.

  • 0
  • 0

Michael Jensen,, Til hverdag i almindeligt føre er det nu de "små" biler, der kører voldsomt hurtigt efter forholdene,, Familiebiler med ungerne på bagsædet og en fyldt trailer/campingvogn på vej til ferien eller havd det nu er, med hastigheder langt over det tilladte - Og der mener jeg over de 110 - ikke den lovpligtige for trailerkørsel. Også varevogne kører alt,alt for stærkt til hverag. At udstyre lastbilerne, så de får dårligere sikkerhed for chaufføren hjlæper da ikke på noget - andet and et vist "flow" af nytilkomne chauffører, der skal afløse en, som er død ved et trafikuheld - det kan selvfølgelig hjælpe på beskæftigelsen,, men er ikke så seriøst.Der er heller kommet klarhed over, om det er lastbilerne, der har været skyld i dette uheld - det er nok klogt at afvente hvad der reelt er sket, før man dømmer. Og så lad være at bringe "Brian-begrebet" ind i det,, Brian er et udmærket navn og statistisk findes der ikke ret mange "Brian´er" - der opfylder folks fordomme om en person med det navn. Et radarsystem er helt klart et fremskridt for trafiksikkerheden - det burde også tvinges ind i almindelige biler,, måske som er minimumskrav for at få lov at køre ind på en motorvej.

  • 0
  • 0

Nej, et radarsystem ved ikke noget om vejbanens beskaffenhed, fx at det er meget glat.. men i alle andre situationer, tåge, modstående sol etc er det en gave...

Hvis alle er udstyret med et sådan system, kan man med større sikkerhed holde en ansvarlig lav hastighed i tæt tåge, uden at frygte at få en lastbil med 100 km/t op i bagenden.

I øvrigt skyldes mange af dødsfaldene på de tyske motorveje at en lastbil drøner op bag i en stående kø. Det kan skyldes mange ting, men bunder dog i en form for uopmærksomhed.

  • 0
  • 0