Nobelprisvinder: Biobrændstof varmer kloden mere op end benzin og diesel

Hvis du kører på bioethanol, som er produceret på majs, bidrager du en halv gang mere til den globale opvarmning, end hvis du hælder benzin i tanken. Og kører du på biodiesel udvundet fra rapsfrø, så er regnestykket hele 70 procent dårligere, end hvis du nøjes med kulbrinterne fra et af verdens oliefelter.

Sådan lyder beregninger fra et forskerhold, som blandt andet inkluderer den nobelprisvindende britiske kemiprofessor Poul Crutzen.

Den globale opvarmning kommer ikke af, hvad din bil udleder. Den bliver allerede dannet på majs- og rapsmarkerne.

Konklusionen på Poul Crutzens undersøgelser er nemlig, at gødskningen af markerne frigiver dobbelt så meget lattergas som hidtil antaget.

Forskerne har opdaget, at det er omkring tre til fem procent af nitraten fra den gødning, der har været brugt til at dyrke afgrøden, der ved afbrænding bliver omdannet til lattergas (N2O).

FN's klimapanel, der laver store klima-modeller over mennesket indflydelse på Jordens klima, har indtil videre regnet med, at kun to procent af nitraten blev omsat til lattergas.

Lattergas virker omkring 300 gange kraftigere som drivhusgas end CO2.

»Det vigtige i denne opdagelse er, at de formodede fordele ved biobrændstoffer nu bliver genstand for endnu mere diskussion end hidtil,« siger professor Keith Smith fra Univerty of Edinburgh, der er en af forskerne bag opdagelsen.

Biobrændstoffer giver drivhuseffekt

Forskerne har ifølge Timesonline accepteret, at andre faktorer, som brugen af fossilt brændstof i produktionen af gødning, kan spille en rolle for det samlede regnskab for drivhuseffekten.

Alligevel lyder deres konklusionen, at »brugen af biobrændstoffer kan medvirke ligeså meget eller mere til den globale opvarmning via N2O-udledninger end den tilsvarende nedkøling ved at undlade at bruge fossilt brændstof,« den britiske avis The Times.

Forskningen er lagt åbent frem i Atmospheric Chemistry and Physics, der er et fælleseuropæisk forskningsmedie om Jordens klima.

Forskerne har på baggrund af deres resultater regnet ud, at hvis USA, som målet er, syvdobler deres majs-baserede ethanol-produktion pr 2022, vil udledningen af drivhusgasser fra transportsektoren stige seks procent.

Ifølge forskerne er det kun produktionen af bioethanol ud fra sukkerrør, som det sker i Sydamerika, der indebærer en fordel for miljøet. Her er udledningen af drivhusgasser mellem 50 og 90 procent af en benzinmotors.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som min morfar sagde: "Hvis det lugter af fisk, så er det sikkert en fisk."

Dermed sagt, at hvis noget er for godt til at være sandt, så er det det sikkert også.

  • 0
  • 0

Biogas lader mere og mere til at være vejen frem.

Kunne vi så findele halm og andet tørstof, så vi kunne anvende de ikke spiselige dele af agrøderne, skulle det vel kunne dække en jævn del af behovet.

  • 0
  • 0

Lad os ikke håbe det Henrik...se linket herunder

http://www.efda.org/multimedia/downloads/p...

Fremtidens energi kilde bliver forhåbentligt Fussions energi, men indtil da bliver vi nødt til, hurtigt, at finde andre metoder til markant at reducere vores CO2 udslip.....små lappe løsninger er ikke nok når vi bliver flere individer der hver især bruger mere. Og vi har slet ikke råd til flere "fjumre år". Måske vi, om muligt, samtidig skal speede forskningen i fussions energi op istedetfor at smide penge ud på et europæisk GPS system.

Prøv at studer Fussions pdf dokumentet, synes det giver et godt overblik over hvor afhængige vi er af fossilt brændsel idag, og hvor kraftigt vi er nødt til at omlægge vores fossile samfund.

Bureaukratiske lappeløsninger løser ikke problemet med en global opvarmning der måske er ved at løbe løbsk.....hvem ved reelt hvor galt det står til...ingen, og det er det der er skræmmende.

Befolknings eksplosionen bliver vi også nødt til at gøre noget ved på et tidspunkt. Det er jo etisk uacceptabelt at tusindvis af børn dør af sult hver dag samtidig med at vi udleder lattergas fra de marker der kunne give føde til en global befolkning hvor befolknings tilvæksten var under kontrol.

Derudover, hvis vi tager chancen og er heldige med vores globale eksperiment med drivhusgasser og en befolknings tilvækst der er ude af kontrol. Hvad er det så for en overbefolket jord vi efterlader efter 100 års rovdrift, med store kratere i landskabet hvor der før var kul og mineraler, og en undergrund der er suget tør for olie....alt sammen noget der er sket på 100 år ud af jordens 5.000.000.000 år lange historie.

  • 0
  • 0

Kan det hjælpe hvis majsen og rapsen dyrkes økologisk? Laver man brændstof af det hele? Kan dele af planten ikke bruges til menneskeføde? Så kan resten laves i brændstof? Der er jo mange som mangler mad.

  • 0
  • 0

Uden at vide det, så ville det logiske være at økologisk gødskning ville udlede endnu mere N2O. Min næse kan ihvertfald detektere mere i luften efter en gang gyllespredning, end efter spredning af NPK. :)

Det eneste sted man vel reelt kan snakke om madmangel er visse steder i Afrika? (Nogle steder som i Zimbabwe selvforskyldt.) Det hjælper ikke noget at Europa overproducerer mad for at oversvømme Afrika med det, til skade for de lokale bønder. Been there, done that.

  • 0
  • 0

hvis man vil lave brændstof af plantevækst er der måske mere potentiale i at lave det ud af alger der dyrkes i havet, eller i forbindelse med CO2 producerende kraftværker, hvor de så samtidig kan opsuge koncentreret CO2 så væksten øges.

På markerne kan vi så lave menneskeføde.

prøv at se den sidste "viden om" udsendelse på www.dr.dk ..... 70% af jordens overflade er jo dækket af vand, så lidt mere plads her til at dyrke biologisk brændstof. Spændende om det kan lykkes.

Samtidig vokser algerne med en rasende fart så udbyttet skulle blive noget højere pr. areal enhed ved havdrift.

Fussions energien gør forhåbentlig alle de andre vedvarende energi kilder overflødige en dag. :-)

  • 0
  • 0

Det er en gammel nyhed at 1. generations bioethanol baseret på majs er en ret dårlig ide ud fra et miljømæssigt synspunkt. For det første er besparelsen af fossil energi minimal eller slet ikke tilstede, da der bruges meget fossilt brændsel til produktion af gødning og til dyrkning. For det andet pga drivshusgasser der dannes ved afbrænding. Det er der egentligt stor enighed om selvom det diskuteres hvor dårligt det nu også er. Og derfor er der også kæmpe store investeringer i 2. generations biobrændsel der har klare fordele. Teknologien findes allerede men skal forbedres for at være økonomisk rentabel. Man kan i princippet lave to forskellige slags 2. generations biobrændsel: enten bruger man restprodukter fra afgrøder der bruges til fødevarer eller foder, eller også dyrker man afgrøder der er deciderede bioenergiafgrøder (fx elefantgræs eller pil). Energifordelen ved begge typer er langt langt større end ved 1. generations biobrændsel. Og ved at dyrke flerårige planter med lavt kvælstofbehov og lav ophobning af kvælstof i de overjordiske del, der høstes kan man man undgå det meste af lattergas-dannelsen. Så indlægget af Paul Crtuzen er blot en påmindelse om at vi skal se at få gang i 2. generations biobrændsel, og indeholder egentligt ikke et interessant nyt budskab.

  • 0
  • 0

Nogle steder som i Zimbabwe selvforskyldt.)

Selvforskyldt?? - Befolkningen i Zimbabwe kan vel ikke gøre for at de ikke har undergrunden fuld af olie!?

Hvis de havde, var de sikkert også blevet "befriet" fra en grusom diktator!

  • 0
  • 0

Fussions energien gør forhåbentlig alle de andre vedvarende energi kilder overflødige en dag

  • Det ene udelukker vel ikke det andet? Om det nu skulle lykkes, at lave et fungerende fussionskraftværk!

P.S.: Både "Fussionsenergien" og energikilder"" er i ét ord!

  • 0
  • 0

John,

Jeg tænkte på hvad Mugabes regime har haft af konsekvenser med dens redistribution af jorden, og fordrivelse af de (hvide) bønder, med følgende katastrofale nedgang i produktion, i hvad der engang var et fødevare eksporterende land.

Henrik,

Vil de ikke altid bedre kunne betale sig at benytte (raps)olie i en diesel motor, ift. ethanol? Det kan jo basalt set tages fra marken og puttes direkte koldpresset i tanken.

  • 0
  • 0

Nu jeg har fat i alle dem som ved så meget om CO2, kan jeg slet ikke lade være at spørge. Er det CO2 neutralt at brænde træ af i en GOD brændeovn. Jeg kender en som dyrker pil, som høstes til brænde og andet sjovt. Planterne bliver jo stående og gror til næste år og mange år frem. Når der skal en ny plante til, sættes der bare et skud i jorden. Der bruges ikke gødning..de gror fint. Brændeovnen er en masseovn, som brænder alle gasser af inden røgen slippes ud.

  • 0
  • 0

P.S.: Både "Fussionsenergien" og energikilder"" er i ét ord!

  • korrekt; men skal vi så ikke samtidigt fastslå, at det altså retteligt hedder 'fusionsenergi'!? {Til gengæld hedder et 'fisSionsenergi' - men der er jo heller ingen, der har lovet, at det skulle være let, vel? :)}
  • 0
  • 0

Ja, Jette!

Alt hvad der har vokset har, under væksten, optaget CO2 fra atmosfæren. Denne CO2 bliver så 'givet tilbage' til atmosfæren igen når f.eks. pilen afbrændes, og kan således optages af de nye planter som vokser op det følgende år.

  • Altså et kredsløb!
  • 0
  • 0

Uanset hvad så er bio etanol en energi mæssige taber, om det er første anden eller 3 genration.

jeg vil ikke bandbyde brugen af organisk olie til transport det kan ha visse foredele, og er teknologisk en relativ nem process.

Men brugen af etanol til transport er en total fejl, det vil næsten altid være bedre og give mere energi profit at omdanne den samme biomasse til at danne biogas om det sker før eller efter at bio massen er forabejdet i gennem en drøvtyggers mave system eller grise, er en god debat. men det er nu fastslået at bio gas er langt bedre end både etanol og organisk olier. Rent energi profit mæssigt og milliø mæssigt.

mængten af bio masse er en sparsom men vital resurse der bruges med omtanke .Det er vitalt at vi ikke unødventigt spilder biomasse på at omdanne bio masse til bio entanol hvis det er mere effektivt at lave bio gas. Vi skal fokusere på løsnings modeller ikke krampagtigt holde fast i teknologiske løsninger der nu kan afskrives som ueffektive.

  • 0
  • 0

Kan det hjælpe hvis majsen og rapsen dyrkes økologisk? Laver man brændstof af det hele? Kan dele af planten ikke bruges til menneskeføde? Så kan resten laves i brændstof? Der er jo mange som mangler mad.

At dyrke økologisk betyder, at planternes næringsstoffer overvejende vil stamme fra importerede fodermidler, som husdyrene får. Hvor skal de llers komme fra? Uden husdyr og dermed gylle kan man ikke dyrke majs og raps uden et stort udbyttetab, hvilket igen kræver større arealer for samme produktion. M.h.t. lattergas så glemmer forfatterne tilsyneladende, at det ville blive udviklet alligevel - det er ikke specielt noget, der produceres af afgrøderne fordi de tilfældigvis skal anvendes til biogas. En ting er helt sikker. Bioenergi vil betyde nedgang i tropisk skov og naturarealer - der er ingen, der vil reduceret på indtagelse af fødemidler p.g.a. CO2-hysteriet.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Følgende skal skrives i ét ord på dansk.

energikilde fusionsenergi CO2-udslip lappeløsninger fjumreår GPS-system pdf-dokument befolkningseksplosion befolkningstilvækst bioetanol energimæssige profitmæssigt miljømæssigt biomasse biogas løsningsmodeller energiprofit

Ubehjælpsomhed gør at forfatteren ikke får den alvorlige opmærksomhed som han måske fortjener. Det er synd. Køb en ordbog og brug den.

  • 0
  • 0

Kun at anvende det ikke spiselige, er der blevet nævnt. Alt er spiseligt - jorden er levende og alle dyr og organismer lever af det grønne - uden dette intet liv.

Det skulle forbydes at afbrænde halm etc og ligeså forbydes at fremstille brændstof af det levende materiale, der er føde og skulle være føde for mennesker og dyr. Per Knud Oue Pedersen

  • 0
  • 0
  1. generations ethanol er lige så energiineffektiv som 1. generation, idet der skal bruges store mængder varme for at lave ethanolen. Spildvarmen bruges i dag, men det kun fordi vi ikke har vind og solenergi nok til at undlade kraftvarmeværkernes ineffektive drift og fremproduktion af spildvarme.

Desuden, så viser undersøgelser fra Sverige at man skal tanke sin bil 30-40% oftere når man kører på E85 (85% ethanol) - det til trods for at ethanol "kun" har 35% mindre energiindhold. Omregnet vil det betyde i nærheden af 50% dårligere benzinøkonomi ved 100% ethanol.

  • 0
  • 0

Mennesker kan ikke omdanne halm grundet dens cellouse struktur. Så den er ikke brugbar for os. Ja den kan bruges til dyr, men de kan ikke kun leve af den. Desuden, så forurener kød fra fx en ko langt mere end tilsvarende energi og protein indhold i planter, grundet ko'ens store udslip af metan (20 gange CO2 ækvivalent).

  • 0
  • 0

At biodiesel eller for den sags planteolie skulle give et dårligere regnskab end ethanol må stå for forfatterens egen regning, for et utal af andre undersøgelser viser at biodiesel er 50% bedre end ethanol rent CO2 mæssigt. N2O udledningen på en rapsmark og en majsmark er nogenlunde den samme. Høstningen tillige. Men der skal bruges meget energi til at fremstille ethanol, mens planteolie kun kræver 1% til pressen.

Men hvorfor i det hele taget bruge biobrændstoffer til transport? Effektiviteten i en IC motor kommer højest op på 30% for en Lupo, og normale biler ligger mellerm 15-20%. En elbil (og dem findes der nye smarte, hurtige og langt kørende af) har en virkningsgrad på ca. 70%. Ja, det ville faktisk være mere effektivt at afbrænde biomassen i et kraftværk og udnytte strømmen til elbiler. Endnu bedre er selvfølgelig kraftvarmeværker.

Og endelig hvorfor vi ikke skal bruge biomasse, er at det er et fantastisk lagringselement. Prøv at lagre energien i en liter planteolie i et andet medie. Fx i bIlbatterier skal 10 stk. til. Vand ville kræve 500l i 10m højde. biomasse skal bruges når vi ikke har vind, sol, tidevand og bølger.

  • 0
  • 0

Enig Ole!

Vi skal væk fra de forbrændings motorer...hvorfor brænde energien af i en forbrændings motor hvor effektiviteten og mulighederne for at kontrollere udledningerne er ringe?

Er det ikke bedre at lave kontrollerede afbrændinger, hvis der skal brændes af, på kraftvarme værker og så bruge strøm, der kan forbruges med høj virkningsgrad, alle de steder hvor det er muligt hos forbrugerne?

  • 0
  • 0

Som jeg forstår artiklen, så er det nitrat (NO3) fra gødning, som indbindes som nitrogen i planten, som derefter omdannes til lattergas (N2O) når planten brændes. Det kunne være interessant at høre, om forbrændingsreaktionen fra N til N2O var undersøgt for forskellige forbrændingsforhold. Reaktion mellem N og O ved forbrænding kan meget vel tænkes ikke kun at afhænge af plantens indhold af N, men også af forbrændingstemperatur, luftoverskud, opholdstid osv.

  • 0
  • 0

Paul Christiansen: "hvorfor brænde energien af i en forbrændings motor hvor effektiviteten og mulighederne for at kontrollere udledningerne er ringe?"

Fordi energi der driver en bil er langt mere værd end el/varme.

  • 0
  • 0

Paul Christiansen: "hvorfor brænde energien af i en forbrændings motor hvor effektiviteten og mulighederne for at kontrollere udledningerne er ringe?"

Fordi energi der driver en bil er langt mere værd end el/varme.

Strøm kan også drive en bil ;-) I en benzinmotor smides vel i gennemsnit ca. 3/4 af energien væk i form af varme (endnu mere ved kø dannelse og mange korte ture med koldstarter.)

Stempelmotoren er simpelthen bare et rigtigt ineffektivt design der smider langt det meste energi væk i køleren, transmissionen og bremserne.

Bruger man istedet en elmotor på hvert hjul med f.eks. de nye nano lithium batterier og genvinding af bremse energien bliver der kun smidt ca. 1/4 af energien væk...specielt ved bykørsel er elbiler langt mere effektive end stempelmotoren.

Selvfølgelig går der lidt tabt undervejs fra kraftværk til forbruger…..måske vi kan få nogle tal på dette tab?

Udover at man kan få strøm fra CO2 neutrale kilder, kan man opnå en fordel ved at brænde brændstof af i et kraftvarmeværk fordi man her kan udnytte energien bedre, man har højere virkningsgrad bla. fordi man kan udnytte spildvarmen ved el produktion, man kan indsamle CO2 og anden forurening, man forurener ikke byerne med ødelæggelse af bygninger og helbredet for livet til følge, mindre støj osv. osv. osv......så alt i alt et rigtigt dårligt grunddesign at brænde energi af i en stempel motor.

  • 0
  • 0

Re: til: "i ét ord på dansk" Af Bo Jacoby, 25.09.2007 kl 13:27

"Ubehjælpsomhed gør at forfatteren ikke får den alvorlige opmærksomhed som han måske fortjener. Det er synd."

Det mener jeg også! Kan du slet ikke forestille dig, at der er noget helt galt med skriftsproget, når 10-20% af folket ikke kan bruge det, og når samfundet måske taber 50% af sin kreativetet på grund af skriftsproget?

"Køb en ordbog og brug den."

Ja tak, men det kræver både meget tid og en del kreativitet af de 10-20% ordblinde at bruge den. Prøv at beregne, hvad een ordbog koster i brug under sin levetid. En del af den kreativitet finder du nu indbygget i stavekontrollerne, gudskelov.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Jeg har en mand , som er ordblind. han har lært mig, at det er meget svært/umuligt for en ordblind, at bruge en ordbog. Han/hun ved jo ikke i hvad rækkefølge de skal slå op. De roder rundt i bogen og bliver endnu mere forvirret. Det er lige så svært som at "lære" en døv at høre. Nej...det er godt vi har fået læsemaskiner på nettet og kan lægge dem i vores pc. De kan godtnok ikke lære os at stave..så vi må leve med lidt stavefejl.

  • 0
  • 0

Mange tak Jette, desværre forstår flertallet (de skriftkloge) ikke, at vi må gøre noget ved dette, hilser Tyge

PS:Mange har hjulpet mig gennem skriftlivet, særligt min blivende kone, (helt fra 1. mellem), men hun kan også lide at fortælle den sjove historie om, at jeg rodede fortvivlet med franske gloser i et engelskt leksikon.

  • 0
  • 0

Fordi energi der driver en bil er langt mere værd end el/varme.

Hej Flemming!

Se også her.

http://ing.dk/artikel/76826

"Et moderne kulkraftværk i Danmark kan producere strøm med en virkningsgrad på 47 procent - og på 90 procent, hvis værket også producerer varme:"

” Etablering af vindmøller, som ikke har noget tab”

Og her.

http://aalborgkommune.dk/NR/rdonlyres/974C...

"Tabet i ledningsnettet var 26,2 mio. kWh, hvilket er ca. 2,8 procent af elsalget i 2005."

Og lidt om el-biler

http://www.youtube.com/watch?v=ZuhbfSfCzXs

  • 0
  • 0

Om alle ord er delt korrekt kan ikke "bringe mit pis i kog", men udtalelser som:

"At dyrke økologisk betyder, at planternes næringsstoffer overvejende vil stamme fra importerede fodermidler, som husdyrene får. Hvor skal de llers komme fra?"

Det kan så afgjort.

Lær dog lidt om naturens kredsløb og læs dog reglerne for økologisk landbrug før du udtaler dig.

Planter opbygges af div. grundstoffer plus energi. Energien får de fra sollyset og de 3 grundstoffer: kul(C), brint (H) og ilt (O) kan de får fra vand (H2O) og kultveilte (CO2). Det er tilstækkeligt til at danne fedt (olier), kulhydrater (mel sukker træstof), men for at danne protein (æggehvidestof) skal de bruge noget kvælstof (N). 80% af atmosfæren består af kvælstof, men det er utilgængeligt for de fleste planter. Lidt omdannes og bringes til jorden af tordenregn, men de meste klares af nogle planter planter (kløver, ærter, m.m.) som arbejder i symbiose med nogel bakterier, der kan omdanne luftens kvælstof til former som værtsplanten kan bruge og får. Til gengæld leverer værtsplanten sukker til bakteriene. Planter skal også bruge nogle små mængder af mikronæringsstoffer, men de kan alle skaffes ved at andre bakterier nedbryder jorden i dens grundstoffer. Intet behøves at importeres, hvis man bruger naturens gamle systen, men det har intensive landbrug ikke gjort i de sidste 100 år. Derfor er disse bakterier trængt tilbage og begrænsningen i plantevækst er ofte kvælstofmangel. Så har man presset produktionen op ved at tilfører kustgødning med meget kvælstofindhold. Denne unaturlige situation har medført at mange kulturplanter i perioder har overskud af kvælstof (N) som de har brug for at udskille. Da planter også har overskud af ilt (O), som det kræver energi at udskille, er det fristende at udslille N og 0 sammen. Og hvad er det nu lattergas hedder: N2O. 2 kvælstofatomer og 1 iltatom. Altså, store mængder lattergas skyldes overgødsning. Det forekommmer når landbruget ikke er i balance. Alt dette burde være alm. skoleviden, men desværre findes der (også blandt politikere) mange folk uden.

vh mogens bülow

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten