Nobelpriseufori dominerer regeringens nye forsknings- og innovationsstrategi

Søren Pind er klar med ny strategi for forskning og innovation. Illustration: Flemming Leitorp, UFM

Det første og mest omtalte punkt i regeringens nye forsknings- og innovationsstrategi, der er præsenteret i dag under overskriften Danmark – klar til fremtiden, er etablering af en såkaldt nobelpagt.

En sådan skal munde ud i etablering af særlige nobelpriscentre, der kan styrke toppen af dansk forskning på allerhøjeste niveau af den type, som kan give nobelpriser.

Det er punkt 1.1 i strategiplanen og det første punkt, uddannelses- og forskningsminister Søren Pind nævner i sin egen videopræsentation.

Ethvert land og universitet vil med rette glæde sig, hvis en af dets borgere eller forskere bliver tildelt en nobelpris, men det er vist ikke mange lande, der ligefrem sætter det op som et mål eller en ambition i en strategiplan.

Der er mange eminente forskere, der aldrig har fået eller vil få en nobelpris, og der er mange eksempler på hæderlige forskere under den absolutte top, der har modtaget en nobelpris.

Nobelpriser giver prestige og opmærksomhed, de er mytiske og hemmelighed er i højsædet, når det gælder nominering og udvælgelse. Men strategiplanen giver ingen henvisninger til, hvorfor nobelprisforskning ud fra et samfundsmæssigt synspunkt er særligt attråværdigt, og jeg kender ingen undersøgelser, der kan tages til indtægt herfor.

Nobelpagten skal etableres i samarbejde med en række forskningsfinansierende fonde, men strategiplanen fortæller intet om, hvad den mere konkret skal betyde, udover at den skal styrke eliteforskningen. Vi får vente og se.

Flere penge til teknologisk forskning

Pagt er åbenbart det nye modeord, for der har længe været store bestræbelser for at skabe en teknologipagt.

Læs også: LEDER: En teknologipagt skal forpligte

Teknologipagten er med strategiplanens ord et frivilligt, men forpligtende samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og offentlige aktører, hvor parterne indgår i fælles indsatser for, at flere skal interessere sig for STEM (Science, Technology, Engineering and Mathematics).

Her skulle man efter sigende være meget tæt på skabe pagten, som også Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) er fortaler for. Den kan forventeligt kan blive en realitet i januar.

Strategiplanen tager fat i mange af de problemstillinger, som har været hovedemner, når DI, DTU, ATV og forskningsråd mv. har kaldt til konferencer de senere år. På den måde er strategiplanen på mange måder modnet gennem en lang konsensusskabende proces.

Et at de problemer, som ofte er blevet påpeget på disse konferencer er, at Danmark i sammenligning med sammenlignelige lande bruger en forholdsvis lille andel til teknisk forskning – kun omkring 14 pct., hvor ca. 20 pct. er en andel, man finder i mange andre lande.

Strategiplanen kommer den problemstilling i møde – delvist.

Det understreges, at der skal afsættes flere penge – ikke til teknisk forskning – men teknologisk forskning.

Det er ikke kun en forskel i ordvalg, det kan også betyde en stor forskel i fordelingen af midler, da teknologisk forskning udover teknisk forskning i dag også omfatter forskning inden for de teknologiske områder af naturvidenskab og sundhedsvidenskab. Så man skal ikke juble alt for meget på DTU eller de tekniske fakulteter på universiteterne i Aalborg, Aarhus og på Syddansk Universitet.

Men hvor skal pengene komme fra, er det naturlige spørgsmål, for strategiplanen lover ikke, at det offentlige forskningsbudget skal stige til over den ene procent af bruttonationalproduktet, som det udgør i dag.

De skal komme fra forskningsreserven, er svaret. Den forventes at stige de kommende år i takt med, at BNP stiger. Forskningsreserven er kort fortalt de ekstra penge, som kommer til fordeling hvert år under finanslovsforhandlingerne for at får BNP-målet til at gå op.

Flere penge til forskning – og især teknologisk forskning i den udvidede betydning – er altså bundet op på en vækst i samfundsøkonomien.

Nyt center for digitale teknologier

Blandt de mere konkrete punkter i strategiplanen er etablering af et nationalt center for forskning i digitale teknologier.

Dette center skal virke på tværs af forskningsinstitutionerne og understøtte forskning i kunstig intelligens, big data, internet-of-things, kvantecomputing, it-sikkerhed, blockchain, interaktionsdesign og digital omstilling.

Strategiplanen peger på en del problemstillinger, som skal gives et nærmere eftersyn, og som også har været bragt på forskellige konferencer de senere år.

Det gælder bl.a. teknologioverførsel fra universiteterne, som mange steder virker langt fra optimalt, hvis man spørger både virksomheder, forskere, og som bl.a. Per Falholt, der er bestyrelsesformand for DTU, gentagne gange har argumenteret for trænger til en kraftig justering.

Innovation får et eftersyn

Det evige spørgsmål om, hvorfor vi ikke er bedre til at omsætte vores viden til produkter og innovation, skal behandles af en international ekspertgruppe, der i begyndelse af 2019 skal komme med anbefalinger til, hvordan Danmarks indsats for videnbaseret innovation kan blive i verdensklasse, som det smukt formuleres.

Innovationsfonden, som blev etableret i 2014 i henhold til innovationsstrategien fra december 2012, der bar overskriften 'Løsningernes land', skal evalueres i 2018. Der er også lagt op til en forenkling omkring de initiativer som foregår i Innovationsfonden, Markedsmodningsfonden og de tre udviklings- og demonstrationsprogrammer. Her kan kan være lagt op til en intens debat om prioriteringer, og hvem der skal styre pengestrømmene.

Fake news

Strategiplanen peger også på behovet for større fokus på forskningsformidling for modvirke falske nyheder og 'alternative fakta', og at skal være tydeligt for enhver, hvornår en forsker udtaler sig som fagperson eller giver en personlig holdning til kende.

Hvordan skal det ske? Brug af sociale medier og borgermøder, er svaret. Der skal også gennemføres en befolkningsundersøgelse, der kan belyse danskernes viden om og tillid til forskningen.

Strategiplanen lægger i det hele taget op til en lang række undersøgelser af dette og hint, men planen må på sigt bedømmes på de forandringer og forbedringer, den skaber og ikke antallet af undersøgelser, den sætter i gang. Intentioner er lette at formulere, handling er vanskeligere.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis adgangskravet til styregruppen er at man skal have fået en Nobel eller lignende pris ,kan det måske funke. Ellers bliver det blot endnu et velfungerende statskassedræn .

  • 4
  • 4

De kræver massive investering i forskning og uddannelse, indtil videre har regeringen gjort det stik modsatte. Det er så latterligt at det ville være morsomt, hvis ikke det var så alvorligt et emne det handler om. Det er fint at være ambitiøs, men så vær det på vores lands vegne i stedet for at smide penge i skattelettelser og afgiftssænkninger.

  • 20
  • 1

So ein Ding müssen wir auch haben.

Det er en grotesk ide, når forskning er blevet prioriteret lavt og bevillinger beskåret.

  • 19
  • 0

Haha. Mon kunne få den tanke at politianmeldelserne af de 'udanske' forskere som har brudt regeljunglen om arbejdstilladelser alene har det formål at forbedre chancerne for de indfødte. (suk)!

  • 10
  • 1

Hvis man vil udløse flere nobelpriser til dansk forskning, hvorfor så ikke holde sig til de kategorier der rent faktisk gives nobelpriser i?

Jeg har svært ved at forestille mig hvordan Nobelpris Kommissionen får det let ved at få forskning i: Fake news, kunstig intelligens, big data, internet-of-things, kvantecomputing, it-sikkerhed, blockchain, interaktionsdesign og digital omstilling ect. til at passe ind i kategorierne Fysik, Kemi, Medicin, Litteratur, Økonomi og Fred.

  • 10
  • 1

Hvis Bob Dylan havde boet boet i Danmark, ville det jo have gjort en stor forskel for det Danske forsknings- og innovationsmiljø.... Tyngdebølger(Barry Barish) ville sikkert også have tilføjet en masse på bundlinien til det danske erhvervsliv.

Hvorfor ikke hellere finde penge til at nyuddannede. SU +15% i 6 mdr. +gives adgang til forskningsfaciliteter? Så kan de afprøve de "skæve" ideer som de forhåbentligt har fået under studiet. 60% Vil formodentlig tilbringe tiden i sofaen, 20% virker ikke, 15 % er allerede opfinder. 5% kan give ny udvikling og tal på bundlinien i et firma. 40% har drivet til at tænke nyt og bidrage til det danske erhvervsliv.

  • 1
  • 5

Det stritter lidt, eller hvad? Fakturering af forskning, harmonerer ekstremt dårligt med Nobelpriser, og forskning kan i dagens Danmark næsten ikke blive praksisnær nok, for at kapitalisere forskningen hurtigst muligt. Tillige ... Beskæringer, og central styring af forskningen peger heller ikke ligefrem mod Nobelpriser.

  • 11
  • 0

For at komme i betragtning til en Nobelpris skal man som have været medvirkende til banebrydende forskning eller nye erkendelser. Hvordan er det nu den slags forskning ser ud udfra - før den bliver anderkendt som "banebrydende"? Nej vel.........

  • 6
  • 0

Mon kunne få den tanke at politianmeldelserne af de 'udanske' forskere som har brudt regeljunglen om arbejdstilladelser alene har det formål at forbedre chancerne for de indfødte.

Nu er det ikke lige det artiklen omhandler. For at kommentere på en sag der sikkert kører: Hvis den danske skatteyder betaler et professorat (fuldtids), kommer bi-job på konkurrende virksomheder(og universiteter) ikke forskningsmiljø og studerende til gode i den stat der betaler profesoratet. Det svarer lidt til at betale en chefløn til en konkurents spion/saboteur.

  • 0
  • 4

Er der overhovedet eksempler på at hjemlig politiker-styret/kontrolleret forskning har gavnet? Bortset fra vindmøller altså, hvor nævningerne stadig voterer. Superprofessorer har været prøvet og duede ikke.

Vindmølle forskning var ikke politisk styret, men dog finansieret. Der er forskel på om man giver ekstra bevillinger for at fremme en sag, eller om man skærer i forskning for bevidst at bremse visse typer forskning.

  • 2
  • 0

Vindmølle forskning var ikke politisk styret, men dog finansieret. Der er forskel på om man giver ekstra bevillinger for at fremme en sag, eller om man skærer i forskning for bevidst at bremse visse typer forskning.

Fuldstændigt rigtigt. Jeg skammede mig over at være dansker, da en støjprofessor på AAU blev fyret. Han var et splitsekund fra at vise, at lavfrekvent støj fra vindmøller var sundhedsskadeligt

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten