Nobelprisen i medicin går til opdagelsen af berørings- og temperaturreceptorer

Illustration: nobelprize.org

»Deres arbejde har afsløret en af naturens hemmeligheder,« lød det fra nobelkomitéens Patrik Ernfors, da han i dag uddelte nobelprisen i medicin eller fysiologi til de to forskere David Julius og Ardem Patapoutian.

De to forskere har nemlig samlet set fundet flere svar på nogle af de helt store spørgsmål inden for fysiologiens verden, nemlig: Hvad er det, der foregår, når vi kan mærke varme, kulde, blæst og teksturer og skelne det hele fra hinanden. Hvordan bliver temperatur eller berøring til elektriske impulser, som hjernen kan bruge?

Begge prismodtagerne har uafhængigt af hinanden givet svar på, hvad der foregår.

Tryk på billedet for at forstørre det. Illustration: nobelprize.org

David Julius’ arbejde har taget udgangspunkt i eksperimenter med capsaicin, som er den kemiske forbindelse i bl.a. chili, der får hjernen til at tro, at vi koger, når vi spiser det.

Han gik i gang med sit projekt i slutningen af 1990’erne, hvor han startede med at opbygge et bibliotek af dna-fragmenter, svarende til gener, som bliver udtrykt i de neuroner, som reagerer på smerte, varme og berøring.

Læs også: Får slangen sit varmesyn fra pyroelektriske celler?

Tryk på billedet for at forstørre det. Illustration: nobelprize.org

Hans forskergruppes teori var, at inde i det kæmpestore bibliotek med millioner af fragmenter ville genet være til stede, som stod for dannelsen af det protein, som reagerede på capsaicin.

Efter systematisk at have gennemgået kataloget for at finde frem til dette gen, fandt de endelig et, som gjorde celler sensitive over for capsaicin.

Ved at nærstudere det fundne gen fandt de også ud af, at genet kodede for et særligt ionkanalprotein. Proteinet fungerede som en varmefølende receptor, der blev aktiveret ved temperaturer, som man normalt vil føle smerte ved.

Fundet banede vej for opdagelsen af flere af disse temperaturfølsomme receptorer, heriblandt en receptor, som blev aktiveret ved kulde. Til disse forsøg benyttede han sig af menthol.

Sidstnævnte receptor fandt Ardem Patapoutian faktisk også i løbet af sit arbejde, men hans mere specialiserede mål var at finde de receptorer, der blev aktiveret ved mekaniske stimuli.

Læs også: Ristede hvidløg fjerner svien i øjnene

Tryk på billedet for at forstørre det. Illustration: nobelprize.org

Til at starte med fandt han frem til en linje af celler, som udsendte et elektrisk signal, når der blev prikket til dem. Forskergruppen regnede med, at der også her måtte være tale om en særlig ionkanal, og nu gik jagten ind på at finde de gener, som gav denne berøringsfølsomhed.

Til sidst fandt de også de frem til ét ansvarligt gen, nemlig et, der gjorde, at når det blev inaktiveret, så reagerede cellerne ikke længere på at blive prikket til. Ionkanalen var fundet og fik navnet Piezo1.

Senere fandt gruppen også Piezo2, og ligesom med David Julius’ forskning gav opdagelserne anledning til en masse nye forskningsprojekter, nu da denne dør var blevet åbnet. Blandt andet bliver denne viden i dag brugt til at behandle en række lidelser, såsom kronisk smerte.

Emner : Medicin
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Godt at se at Nobelpris kommiteen (for medicin) "har haft de lange briller på", så de ikke er gået efter dagens modedyr: mRNA, som der også har været forsket i i en del år.

Engang når pandemien er overstået og SARS-CoV-2 er blevet endemisk, bliver det nok en dag (et år) mRNA-folkenes tur, hvis man kan identifice nogle få, der har ydet helt centrale bidrag til vaccineudvikling.

  • 3
  • 0

al forskning omkring hjernen og ikke kun det fortjerne selvfølgelig hyldest. Ifølge flere forskerteam på MIT og UCLA, vil mere viden om hjernes ufattelige evner,kunne føre til behandling af flere sygdomme via bio-electrisk medicin, som allerede via CI hos døve har vist vejen. sanofi mener at de i løbet af kort tid kan håndtere diabetis-2 uden brug af medicin. dette ved at installere en app på mobilen,samt et signalplus og måleclips på øret der,kan måle blodsukker og sende signal til hjerne om at producere mere blodsukker. de har skudt 1 milliard dollar i et projekt, så må tiden visse. der findes i øvrigt en glimrende bog om hjernes utrolige sammenhæng,der hedder,the brain there changes itself, her er nævnt bla hele det eletronisk netværk og andre spændende ting. god fornøjelse.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten