Nobelprisen i kemi går til opfindsomt molekylebyggerværktøj

Benjamin List og David W.C. MacMillan. Illustration: nobelprize.org

Det blev Benjamin List fra Max-Planck-Instituttet i Tyskland og David W.C. MacMillan fra Princeton University i USA, der løb afsted med årets nobelpris i kemi.

Det gjorde de for udviklingen af et meget benyttet værktøj til såkaldt asymmetrisk organokatalyse.

Komitéen fremhæver, at der er mange grene inden for både forskning og industri, hvor man er afhængig af katalysatorer til at udføre bestemte kemiske reaktioner. Det kan være katalysatorer i biler, som skal omdanne giftig udstødningsgas til uskadelige molekyler.

Ved asymmetrisk katalyse bruger man katalysatorer, der kan forhindre, at der undervejs dannes ikke kun ét, men to former for molekyler, som er hinandens spejlbillede. Kirale - eller asymmetriske – katalysatorer kan eliminere dannelsen af den ene form, hvilket især er vigtigt inden for lægemidler, da spejlbilledet af det ønskede molekyle kan føre til en helt anden effekt.

Men hvor man oprindeligt lavede disse katalysatorer af enten metaller eller enzymer, kunne de to prismodtagere i 2000 fremvise en tredje type, nemlig disse asymmetriske organokatalysatorer, som består af små organiske molekyler. Det gjorde de uafhængigt af hinanden.

Læs også: Mysteriet om molekylernes farlige spejlbilleder

Organokatalysatorerne dækker over, at der er tale om en struktur af kulstofatomer, som mere aktive kemiske grupper kan sætte sig fast på. Det være sig ilt, nitrogen eller fosfor.

Foruden funktionaliteten får Benjamin List og David W.C. MacMillan derfor også prisen for at have udviklet et værktøj, der gør værktøjerne til katalyse mere bæredygtige end de benyttede af metal.

»Dette katalysekoncept er lige så simpelt, som det er opfindsomt, og faktum er, at mange mennesker har undret sig over, hvorfor vi ikke tænkte på det noget før,« lyder det fra Johan Åqvist, som er formand for nobelpriskomitéen for kemi.

Spåkuglerne sagde mRNA-vacciner

Det blev altså igen en lidt ældre teknologi, der løb med prisen inden for kemi, selv om rigtig mange forudsigelser lød på, at det burde blive Katalin Karikó fra BioNTech og Drew Weissmann fra University of Pennsylvania, som skulle have modtaget prisen i enten medicin- eller kemikategorien for deres arbejde med mRNA-vacciner.

Læs også: Værd at Vide: Vaccineforskere bør uden tøven have nobelprisen

Mandag aften holdt Kemisk Institut på Københavns Universitet et krystalkuglearrangement, hvor udfaldet blev, at der var dødt løb mellem Katalin Karikó og Drew Weissman på den ene side og Louis Brus, Paul Alivisatos og Moungi Bawendi på den anden.

Sidstnævnte forskere blev nomineret på baggrund af deres forskning inden for kvanteprikker eller nanokrystaller.

Vores egen videnskabsredaktør Jens Ramskov, som også årligt kigger i spåkuglen, understregede ligeledes, at skulle Nobelpriskomitéen overholde deres egne regler om, at priserne går til personer, »som under det forgange år har gjort menneskeheden den største nytte«, så kunne han heller ikke se, hvordan man kom uden om de to forskere.

Det blev ikke i år. Men i stedet kan de to mRNA-forskere så glæde sig over både den amerikanske Lasker Award, som de modtog for et par uger siden samt Breakthrough-prisen, en pris, som bl.a. Mark Zuckerberg og 23andme-direktøren Anne Wojcicki står bag.