Nobelpris i kemi gives for genetik og evolution
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nobelpris i kemi gives for genetik og evolution

Illustration: Niklas Elmehed, Nobelprize.org

Styret evolution af enzymer samt brugen af bakteriofager i udviklingen af nye proteiner udløser årets Nobelpris i kemi.

Den ene halvdel tildeles amerikaneren Francis H. Arnold, der udførte verdens første styrede evolution af enzymer, og den anden går til amerikaneren George P. Smith II, som udviklede metoden 'fag-display', og briten Sir Gregory Winter, der har benyttet metoden til at udvikle nye lægemidler.

Læs også: Nobelpris i fysik: Optiske pincetter og ultrakorte optiske pulser

Samlende for nobelprismodtagerne er, at de har »taget kontrol over evolutionen og brugt de samme principper – genetisk ændring og selektion – til at udvikle proteiner, der løser menneskehedens kemiske problemer,« skriver The Royal Swedish Academy of Sciences.

De to mandlige prismodtagere modtager deres halvdel af prisen for 'fag-display af peptider og antistoffer.'

George Smith udviklede i 1985 metoden kaldet fag-display, hvor en bakteriofag – virus, der inficerer bakterier – bruges til at udvikle nye proteiner.

Læs også: Nobeltiden nærmer sig – her er årets favoritter

Senere benyttede Sir Gregory Winter metoden til styret evolution af antistoffer med henblik på udvikling af nye lægemidler. Det første lægemiddel baseret på metoden, adalimumab, blev godkendt i 2002 og sidenhen er fag-display blevet brugt til at udvikle antistoffer til behandling af en lang række sygdomme.

Kemikeren Frances H. Arnold modtager den anden halvdel for 'styret evolution af enzymer.' I 1993 udførte hun den første af slagsen, og hun har siden videreudviklet metoden, der stadig benyttes til at udvikle nye enzymer.

Hendes enzymer bruges blandt andet til mere miljørigtig produktion af kemiske stoffer samt produktion af bæredygtige brændstoffer til transportsektoren.

Læs også: Nobelpris i medicin: Frigørelse af immunforsvaret i kampen mod kræft

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten