Nobelpris i fysik: Optiske pincetter og ultrakorte optiske pulser
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nobelpris i fysik: Optiske pincetter og ultrakorte optiske pulser

Illustration: Nobelprize.org

Kgl. Vetenskapsakademien i Stockholm har i dag besluttet at tildele årets Nobelpris i fysik for to banebrydende opfindelser inden for laserfysik.

Den amerikanske fysiker Arthur Ashkin, der i dag er 96 år, får den ene halvdel af prisen for optiske pincetter.

Det er et forskningsområde og -teknik, som også danske forskere, som bl.a. Jesper Glückstad på DTU Fotonik og Lene Oddershede på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet er involveret i, som omtalt af Ingeniøren ved flere lejligheder.

Den franske fysiker Gérard Mourou (født 1944) og canadiske Donna Strickland (født 1959) deler den anden halvdel af prisen for deres metoder til generering af højintensive optiske pulser af kort varighed, der har banet vej for attofysik, hvor fænomener kan registreres med attosekund nøjagtighed (1 attosekund er 10^-18 sekund).

Videnskabsakademiet har dermed i år valgt at belønne metoder, som er bredt anvendelige inden for en lang række forskningsområder frem for opdagelser – tro med Alfred Nobels testamente, der netop specificerede, at fysikprisen enten skulle gå til store opdagelser eller opfindelser.

Tredje kvinde – endelig

Prismodtagerne var ikke blandt forhåndsfavoritterne.

Det mest epokegørende er dog, at Donna Strickland bliver den kun tredje kvinde, der modtager en Nobelpris efter Marie Curie i 1903 og Maria Goeppert Mayer i 1963.

Nobelpriskomiteen oplyser, at antallet at kvinder, der er nominerede til en Nobelpris i fysik, er ganske få, men at det på den anden side reflekterer, hvor mange kvinder, der var aktive i fysik 20-30 år tilbage i tiden.

Det er det normalt det tidsrum, der går fra opfindelse eller opdagelse til Nobelpris – med undtagelser som sidste år, hvor prisen blev tildelt for opdagelsen af gravitationsbølger i 2015.

De specifikke nomineringer er hemmelige i 50 år.

Komiteen understreger dog, at den opfordrer til, at kvinder ikke bliver overset i nomineringsprocessen.

»Så der vil uden tvivl komme flere kvindelige nobelprismodtager i fysik i fremtiden,« siger Göran Hansson, der er videnskabsakademiets generalsekretær.

Emner : Fysik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

DTU Fotonik arbejder også med femtosekund lasere, faktisk i samme sektion som Jesper Gluckstad. Der står en håndfuld chirp-pulse amplification (CPA) lasere nede i laboratorierne som bruges til ulineær optik, samt tidsopløste studier af atomare og molekylære processer. Prof. Peter Uhd Jepsen er ansvarlig for dem. Det er netop CPA teknikken som Strickland og Mourou uomtvisteligt er pionerer for.

Lignende lasere står på Aarhus Universitet, og er fundamentet i Laserlab.dk infratrukturbevillingen som AU og DTU fik for et par år siden (ledt primært af Keiding og Jepsen).

CPA teknikken bruges også af NKT Photonics i deres femtosekund fiber laser produktlinje.

  • 5
  • 0

Hvorfor denne kønsfiksering?
“Donna Strickland bliver den kun tredje kvinde, der modtager en Nobelpris i fysik. Men flere kommer i fremtiden, lover generalsekretæren.....”

Skal vi nu også have kønskvoter indenfor nobelprisen, siden dette åbenbart kan loves?
Eller skulle vi mon ikke hellere forholde os kønsneutralt og fokusere på indiviets kompentancer og arbejde?

Det er skammeligt denne tilgang...

  • 2
  • 1

Nu er der flere kvinder og i hvert tilfælde to danske som henholdsvis var og er oplagte kandidater.

Begge skabte iøvrigt deres resultater selv. Ikke noget med store grupper og enorme bevillinger. Bare smarte kvinder.

Lene Hau burde klart få den ASAP.

Inge Lehmann fik den aldrig og hun levede immervæk 104 år, hvad der efter min mening er en plet på Nobel prisen.

  • 0
  • 0

Præcist lad kvindernes arbejde tale for sig selv :)

Jeg er ligeglad om en person er han/hun/hen osv, bare de gør et godt stykke arbejde og at bringe deres køn op synes jeg er yderst irrelevant.

Mit største problem med alt denne kønsfokus er, at rigtige karrierer kvinder kan ende i positioner, hvor der tvivles om deres kompentancer. Tvivlen ville komme, fordi man ikke ville kunne gennemskue om hun blev valgt ind, fordi hun var dygtig? Eller mere fordi hun er hunkøn?
jeg forstår godt, at visse situationer er køn relevant f.eks. diverse varme hænder jobs (hvor patienterne/borgerne ønsker selv en kvindelig medarbejder) eller klienter med meget specifikke ønsker.
Men vigtige jobs med ansvar og især dem med forskerpenge mellem hænderne? De skal ikke være offer for politiske agendaer med kvoter, følelser og alt muligt andet lignende pjat.

  • 0
  • 0

Som jeg læser artiklen skulle årsagen til de flere kommende kvinder med medaljerne være, at der går en ca. 30 år fra "nogen opdager noget" og til belønningen falder. Og for 30 år siden begyndte der at komme flere kvinder i "fysikken" end tidligere.. Så altså af helt naturlige statistiske årsager.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten