NMR-spektroskopi afslører fupfødevarer

NMR-spektroskopi afslører fupfødevarer

Fødevarestyrelsen afslørede for nylig tilsat sukker i kinesisk honning. Metoden, der afslørede svindlen, vinder frem som analyseredskab.

Ikke al den honning, der står på de danske butikshylder, stammer udelukkende fra bier, kunne Fødevarestyrelsen afsløre for nylig. Analyser foretaget for styrelsen viste nemlig, at fire ud af fem prøver af kinesisk honning indeholdt tilsat sukker, formentlig udtrukket af planter.

Læs også: Tonsvis af kinesisk svindel-honning på hylderne i Danmark

Metoden, der afslørede svindlen, har været anvendt i årtier til at bestemme molekylers strukturer og kemiske reaktioner i stoffer og går under betegnelsen NMR-spektroskopi. Her placerer man sine prøver i et kraftigt magnetfelt og skyder på det med RF-pulser, hvorefter laboratoriet kan se, hvordan frekvenserne bliver absorberet, og dermed kan man se et billede af stofsammensætningen.

Det var første gang, at styrelsen fik foretaget en fødevareanalyse med NMR – men formentlig ikke den sidste, for ifølge specialkonsulent i laboratoriet hos Fødevarestyrelsen Nicolai Z. Ballin er NMR nemlig et genialt instrument til at afsløre stoffer, som man ikke kan gætte sig til, optræder.

Hvis man tidligere havde mis­tanke om, at fremmedelementer var tilsat i et produkt, måtte man lede specifikt efter dem ét efter ét. Selv svindlere, der tænker helt ud af boksen, kan dermed nemmere blive afsløret med NMR.

Artiklen fortsætter efter grafikken

NMR giver nemlig et ‘fingeraftryk’ af hele produktet og kan matche det mod kendte produkter i samme kategori, hvorefter man kan se, om der er afvigelser. Nok er det ikke muligt at se præcist, om der er tale om sukker fra roer eller fra ris, men man kan se, at noget er galt, fortæller Nicolai Z. Ballin.

»Man kan på den måde ikke se ‘den rygende pistol’, og man er jo vant til at få et tal stukket ud i forbindelse med en analyse,« siger han til den kritik, der har været af, at metoden ikke er præcis nok.

Er det ægte eller ej?

Men for Fødevarestyrelsen har det primære formål blot været at se, om der var tale om ægte honning eller ej, og da laboratoriet Euro­fins holdt prøverne op mod over 3.500 fingeraftryk af forskellige slags honning fra databasen, viste denne fejl sig altså.

I de danske forskningsmiljøer spinner atomkernerne også på livet løs, og ifølge Flemming Hofmann Larsen, lektor på Institut for Føde­varevidenskab på Københavns Universitet, er NMR-metoden ved at finde vejen fra grundforskning til mere praktisk anvendelse i industrien.

»Metoden har eksisteret siden Anden Verdenskrig og blev mere populær op gennem 1980’erne. Det dyre udstyr har været brugt gennem mange år til bestemmelse af molekylestrukturer i medicinalindustrien, mens anvendelsen til fødevareanalyser er kommet lidt senere,« siger han.

»Og så kan metoden generelt være en god inspirationskilde til at holde sig orienteret om, hvad konkurrenterne laver,« siger han.

Selv undersøger han stivelse i fødevarer som kartofler og brød for at se, hvad der sker med egenskaberne, når man tilsætter forskellige enzymer.

»Man kan godt bruge metoden uden at have adgang til en stor database over fødevarer, hvis man selv kan foretage strukturbestemmelser. Men der kommer også flere og flere dedikerede apparater til,« siger han og peger på analyseapparatvirksomheden Bruker, som har sendt en fødevarescreener på markedet, som kan analysere både juice, vin og honning.

Også på DTU er NMR-spektroskopi så vigtigt, at der snart åbner et nyt center med nye NMR-faciliteter. De første maskiner skulle kunne tages i brug til sommer, fortæller Charlotte Gotfredsen, lektor på DTU Kemi.

»Nu får vi adgang til endnu kraftigere magneter, så vi kan få en bedre opløsning af vores data. Der er meget viden i NMR, hvis man forstår at analysere data, og derfor har vi satset på metoden, som ofte er den eneste, der kan give os et godt billede af, hvordan et stof ser ud,« siger hun.

Kommentarer (4)

"laboratoriet Euro­fins holdt prøverne op mod over 3.500 fingeraftryk af forskellige slags honning fra databasen".

Hvordan har laboratoriet afgjort at de kan stole på hver af de 3500 produkter, som de har lagt ind i deres database?

  • 1
  • 3

Var der ikke et projekt på et tidspunkt for at give containerskibe mulighed for at analysere det fuel de tankede med for vand- og svovlindhold vha NMR? Hvad skete der med det?

  • 0
  • 0

"laboratoriet Euro­fins holdt prøverne op mod over 3.500 fingeraftryk af forskellige slags honning fra databasen".

Hvordan har laboratoriet afgjort at de kan stole på hver af de 3500 produkter, som de har lagt ind i deres database?


Det kan man selvfølgelig heller ikke. Men man kan tage noget honning som man kender identiteten af og tilsætte diverse typer af sukker, som man ved bruges til forfalskning. Dette kan tydeligt ses i spektrene og bruges som evidens på forfalskning.

  • 4
  • 0