NKT og Novozymes: Forkert, at Open Access har stor betydning

To toneangivende teknologivirksomheder går nu imod Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, DEFF, der i en rapport fra 2009 lovede, at indførelsen af Open Access vil give industrien 'gevinster'. Open Access er begrebet for fri og gratis adgang til forskningsartikler.

Derimod kan Open Access - som Ingeniøren netop nu sætter spot på - muligvis være en fordel for mindre virksomheder.

I pressemeddelelsen i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten, hedder det, at "innovation og viden er Danmarks vigtigste råstof og fri adgang til forskningsresultater kan bidrage til en større udbredelse og en bedre udnyttelse af dette råstof".

Open Access er en lille tilsætning til brændstoffet for os, ikke motoren i en ny innovationsproces, siger forskningschef Søren Isaksen, NKT. Illustration: Fotograf Bo Thornvig

Men det er Søren Isaksen, forskningschef i NKT, ikke enig i.

»Hvis jeg skal være ærlig, så er det en marginal sag. Selvfølgelig vil vi kunne spare nogle penge med gratis artikler, som så ville kunne bruges til andre ting, men i forhold til de samlede omkostninger til innovation så er det ikke et afgørende parameter. Det er en lille tilsætning til brændstoffet for os, ikke motoren i en ny innovationsproces,« forklarer han til Ingeniøren.

Vice president i Novozymes, Ole Kirk, kan heller ikke se, at Open Access vil gavne innovation hos Novozymes:

»Open Access ville ikke få den store betydning for vores forskning. Vi har en velfungerende biblioteksfunktion, hvor vi har adgang til det meste, så vi oplever ikke at være decideret hæmmet af ikke at kunne få adgang til information med det nuværende system,« siger han.

Rapporten lover, at der vil være gevinster som 'nye avancerede specialprodukter' og 'bedre adgang for virksomheder inden for nanoteknologi, bioteknologi, osv.'

Men det har Ole Kirk svært ved at se.

»Jeg ser ikke den helt store forskel for, hvordan det er i dag. Jeg kan ikke se, at det er noget, der vil rykke det helt store.«

Fordel for de mindre virksomheder

Ole Kirk fra Novozymes tror til gengæld, at Open Acces vil gavne de små og mellemstore virksomheder.

»Jeg ser Open Access som en fordel for en mindre virksomhed, der ikke har råd til den biblioteksservice, vi har. Er du lille, så har du ikke råd til at have fulltext adgang til mange tidsskrifter,« fortæller han.

Open Acces har fordele

Både Søren Isaksen og Ole Kirk er principielt for, at offentlig finansieret forskning er tilgængelig, men da begge firmaer har så store budgetter til forskning, er det ikke et problem for dem at betale prisen for videnskabelige artikler. Så den største fordel for NKT og Novozymes, bliver de penge, de kan spare på abonnementer.

Hos NKT vurderer Isaksen, at det drejer sig om over 100.000 kroner om året. Ole Kirk kender ikke det præcise beløb for Novozymes, men »det er bestemt en signifikant udgift, med en virksomhed med 1.200 forskere, som vi er.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er næppe store virksomheder med pengetanken i orden der tænkes på i denne sammenhæng.

Mon ikke det snarrere var små start-up virksomheder man burde kigge på ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Derimod kan Open Access - som Ingeniøren netop nu sætter spot på - muligvis være en fordel for mindre virksomheder.

Hvorfor nævner man så ikke det i overskriften?

Jeg forklarede i en anden tråd, at "open acces" havde været helt afgørende for den udvikling, min egen lille virksomhed har gjort.

Også de vigtigste danske virksomheder har været små, og de aller vigtigste - nemlig de danske andelsbedrifter - var fuldstændigt et resultat af den bedste frie tilgang man da kunne få på viden: Højskoler - incl. landbrugsskoler - og folkebiblioteker.

Der skal ikke meget kendskab til danske erhvervsforhold til at se, at faldet i danske arbejdspladser udenfor den offentlige sektor skyldes et fald i etableringen af små firmaer indenfor vidensområder, der har muligheder for enten at vokse sig store eller blive opkøbt af store virksomher som en vigtig indsprøjtning af ny viden.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Det er klart at store virksomheder ikke rammes på budgettet i samme grad som små når de skal betale for viden.

Men efter min mening er der et helt pricipielt punkt her: "offentligt betalt forskning" betyder at den er betalt for mine skattepenge. Derfor bør resultatet også være frit tilgængeligt for alle uden ekstra omkostninger.

Bent.

  • 0
  • 0

At Open Access ikke har den helt store betydning for de allerstørste virksomheder, mens det derimod har det for små og mellemstore, kan vel netop være et godt argument for det?

Udviklingen i de senere år viser, at det er vigtigt at kunne starte nye virksomheder. Samtidig er der en udvikling i retning af, at man i højere grad er afhængig af eksisterende viden, når man vil starte en virksomhed.

Adgangen til denne viden kan derfor nemt blive en flaskehals. Hvis der ikke er Open Access, så er det måske ligefrem afgørende for, om det overhovedet kan lade sig gøre at starte en virksomhed?

Det er nok ikke sundt for økonomien, specielt den danske?

(At små virksomheder ofte ender med at blive opkøbt af store, modsiger så vidt jeg kan se ikke dette).

  • 0
  • 0

I Ingeniørens tvivlsomme kampagne savner jeg stadig en analyse af, fordelene ved det eksisterende system. Men bladet har jo meget selvbevidste og dygtige journalister og redaktører, så mon ikke det kommer.

I det nuværende system, som er opstået spontant i et nogenlunde frit verdensmarked, betaler man de ydelser tidsskrifterne leverer, og man må gå ud fra, at der er tilpas stor merværdi i disse ydelser. Ellers ville gratis systemer som Arxiv vel have større success. Umiddelbart kan jeg få øje på at par stykker: De mange forskningsartikler bliver bliver ordnet efter kvalitet og impact: fx har Nature og Science artikler generelt større impact og kvalitet end en artikel i et mindre svensk tidsskrift. Dette er en stor besparelse for den enkelte forsker, som har hårdt brug for at sortere i den enorme mængde af publikationer, der hver dag produceres. Bevilgende myndigheder som forskningsråd og fonde, har også betydeligt lettere ved efektivt at kvalitetsvurdere ansøgeres publikationslister.

Der er sikkert flere fordele, og dem ser jeg frem til at læse om i Ingeniørens næste indslag i kampagnen.

  • 0
  • 0

I dag finansierer de store virksomheder en stor del af de videnskabelige tidsskrifters udgifter.

Hvis artikler bliver frie og "gratis" - af f.eks. hensyn til små virksomheder - skal tidsskrifterne have dækket deres mistede abonnementsindtægter på anden vis.

Det bliver derfor skatteyderne, dig, som derved indirekte betaler et stort ekstra beløb til de store virksomheder for at de små virksomheder - måske eller måske ikke - får gavn af en lettere adgang.

I Holland har regeringen i en periode betalt store forlag, således at det lokale erhvervsliv fik fri adgang til forskning. Det var dyrt.

Der burde laves en grundig undersøgelse af hele problematikken og ikke som det er ved at ske, at store beslutninger bygger på løse antagelser, hvis konsekvenser man ikke kender rækkevidden af.

  • 0
  • 0

Det er afgørende for kvaliteten i videnskabelige artikler, at der er et peer rewiew system, der fungerer. Det er indtil nu, den bedste og eneste? kvalitetskontrol af artiklerne. Et sådant system skal financieres for at fungere og derfor skal vi betale. Uden peer rewiew ingen kvalitet. Simple as that.

mvh/Anders Ulf Clausen

  • 0
  • 0

Nu er det snart 30 år siden artikler kunne udfærdiges på elektronisk form, teksbehandling og hjælpeprogrammer kan opstille dokumenter i standardiserede formater. De videnskabelige forlag har selvfølgelig stadig et formål, der også skal kunne forlange betaling for en ydelse. Den forskning der foregår og betales i offentlig regi, skal naturligvis bruges og være tilgængelig i det offentlige. Dog uden det nødvendigvis først har været sendt til et videnskabligt forlag. Denne "offentlige" og skatteyderbetalte forskning og applikation skal naturligvis værre tilgengelig, også for at kunne se den offentlige argumentaion i kortene. Det er derfor ikke et enten/eller.

  • 0
  • 0

Jeg kan godt forstå, at det er svært ikke at blive fanget af ordmagien i "fri og gratis" forskning, når det offentlige nu engang har betalt forskningen.

Virkeligheden er blot, at kvalitet koster. Vi forskere vil have vores manuskripter behandlet professionelt - og der sker hos professionelle udgivere.

Inden for enkelte fag fungerer selvarkivering af forskellige grunde. Eksporten af disse idéer til andre fagområder er derimod ofte fiaskoer.

Se f.eks. Hprints www.hprints.org hvori ligger rigtig mange spildte danske skattekroner. Bagmændene var optændt af den hellige ild, fordi de kendte til succesen hos arXiv.org

Her 3-4 år efter starten er hjemmesiden et monument over den Grønne Open Access' fiasko i humaniora og samfundsvidenskab. 91 bidrag er det blevet til i skrivende stund - det er rundt regnet 7 pr. land - om året.

Og nu står en dansk videnskabsminister til at skulle udnævne dette system til officiel politik - efter at et biblioteksdomineret udvalg har undladt at undersøge forholdene ordentligt.

  • 0
  • 0

Den forskning der foregår og betales i offentlig regi, skal naturligvis bruges og være tilgængelig i det offentlige. Dog uden det nødvendigvis først har været sendt til et videnskabligt forlag.

Videnskabelige tidsskrifter offentliggør ikke forskningsresultater, der har været publiceret et andet sted. Forskere bliver målt på antal og kvalitet af videnskabelige artikler. Hvilke forskningsresultater vil der så være tilbage til at blive publiceret uden peer review?

Hvis skatteyderne skal have adgang til mere information om hvad deres skattekroner er gået til, ville langt de fleste have større nytte af populærvidenskabelige artikler på dansk end af at få adgang til meget detaljerede videnskabelige artikler.

  • 0
  • 0

Hvis der ikke er Open Access, så er det måske ligefrem afgørende for, om det overhovedet kan lade sig gøre at starte en virksomhed?

Det er open acess for dansk finansieret forskning, der er tale om. Jeg ville ikke investere mine sparepenge i en virksomhed, som udelukkende bygger på danske forskningsresultater.

  • 0
  • 0

Det er morsomt - men der er åbenbart mange, der ikke ved, at 'Open Access' er/var et frenragende databaseprogram, tidligt ude og bedre end Microsoft Access. Så navnet er måske lidt uheldigt.

Offentliggørelse som Inga skriver er vel kernepunktet. Men jeg havde dog en foremmelse af at noget forskning ikke rigtig bliver offentlig tilgængeligt - man skal da i hvert fald kende personer og netværk. Og da er det klart ,a de store nok skal klare det. I min tid i råd og bestyrelser må jeg også sige at der er beviliget gasnke mange penge til at gentage alelrede udført 'forskning'. Så her er der måske det aller største potentiale for bespareler - men det er måske ikke populært.

  • 0
  • 0

[quote] Hvis der ikke er Open Access, så er det måske ligefrem afgørende for, om det overhovedet kan lade sig gøre at starte en virksomhed?

Det er open acess for dansk finansieret forskning, der er tale om. Jeg ville ikke investere mine sparepenge i en virksomhed, som udelukkende bygger på danske forskningsresultater. [/quote]

Det kan du jo have noget ret i. I mit tilfælde skyldes mit "scoop" da også, at jeg - dengang IT-sikkerhed ikke var så højt prioriteret - af "bagdøren" ved et amerikansk universitet fik tilgang til ca. 2000 forskningsrapporter om jordbakterier. - Uden dette ville jeg overhovedet ikke have haft hverken vilje eller muligheder, idet jeg jo ikke engang vidste, om der var noget at hente i disse rapporter, før jeg havde læst dem.

Alligevel er din argumentation lige så meningsløs som påstanden om, at vi ikke behøves at nedsætte klimagasemmisionen i Danmark, fordi Danmarks udslip udgør mindre en en promille af verdens udslip. - Et sted skal man jo begynde. - For øvrigt ville en offentliggørelse af Dansk og norsk "forskning" indenfor området havde gjort det muligt for mig at advare norske og danske planlæggere om en fejltagelse, der har kostet mia. af kroner pga. at man valgte forkerte metoder til at håndtere og behandle organisk affald i netop de to lande. (Hvis da den "forskning", der lå til grund var offentlig eller i det hele taget eksisterende, hvilket jeg jo ikke engang kan vide)

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

For at få en stor virksomhed, som ikke blinker for at betale, skal man starte med en lille virksomhed. Uden små, får man ingen store (undtagen med problemer). Så disse få undtagelser er ligegyldige for konceptets værdi.

Danmark berømmer sig løbende for mange små virksomheder i nicher og en højtuddannet arbejdskraft, hvor disse jobs skal bevares i landet.

Der skal samtidig sæmmes op for den ulovlige omgang med ulovlige kopier og deling, der er risiki for i små virksomhedsmiljøer med ondt i artikeløkonomien for bøderne kan lukke hele virksomheden,

Endelig vil denne ordning hjælpe alle de fattige lande, som siden skal købe ind i Danmark, bl,.a. lande, som vi så må give ulandshjællp istedet for at give dem adgang til artiklerne gratis.

Der er faktisk ingen vej udenom.

  • 0
  • 0

Men jeg havde dog en foremmelse af at noget forskning ikke rigtig bliver offentlig tilgængeligt - man skal da i hvert fald kende personer og netværk.

Og da er det klart ,a de store nok skal klare det. I min tid i råd og bestyrelser må jeg også sige at der er beviliget gasnke mange penge til at gentage alelrede udført 'forskning'.

Så her er der måske det aller største potentiale for bespareler - men det er måske ikke populært.

Der ligger givetvis en hel del upublicerede forskningsresultater i skufferne rundt omkring. Der er ingen garanti for at der er tilstrækkelige data til, at de kan publiceres, når en projektperiode udløber og forskeren ikke er ansat på projektet mere.

Hvis halvfærdige datasæt og mislykkede forsøg blev offentliggjort, kunne man måske i et vist omfang undgå, at der blev bevilget penge til at gentage dårlige projekter.

Jeg kunne da godt have tænkt mig at vide, at mens jeg knoklede med mit ph.d. projekt, så var der samtidig ph.d. studerende i Canada og Japan, som heller ikke kunne få en bestemt teknik til at fungere.

Jeg tvivler dog på at der ville komme ret mange publikationer i en database over mislykkede og uafsluttede forsøg. Man kan jo blive beskyldt for at være en elendig forsker, hvis ens navn optræder der.

En global database over afsluttede og igangværende forskningsprojekter, som har fået offentlig støtte, ville være nyttig. Så kan forskere og virksomheder (små som store) henvende sig direkte og måske etablere nye samarbejder.

  • 0
  • 0

Jeg kunne da godt have tænkt mig at vide, at mens jeg knoklede med mit ph.d. projekt, så var der samtidig ph.d. studerende i Canada og Japan, som heller ikke kunne få en bestemt teknik til at fungere.

Jeg tvivler dog på at der ville komme ret mange publikationer i en database over mislykkede og uafsluttede forsøg. Man kan jo blive beskyldt for at være en elendig forsker, hvis ens navn optræder der.

Der findes jo et magasin for den slags resultater ;) http://vadlo.com/cartoons.php?id=4

Jeg kender også til, at små virksomheder kan have svært ved at få adgang til relevante forskningsartikler, men hvad skulle det hjælpe at give dem adgang til den brøkdel som produceres her i landet?

Det var da noget mere interessant hvis de kunne få samme adgang til hele verdens forskning som man har fra et universitetsbibliotek.

  • 0
  • 0

Bent: ...Men efter min mening er der et helt pricipielt punkt her: "offentligt betalt forskning" betyder at den er betalt for mine skattepenge. Derfor bør resultatet også være frit tilgængeligt for alle uden ekstra omkostninger...

Netop, hvordan kan det være så svært at forstå?

  • 0
  • 0

Til idealisterne i denne tråd: Megen forskning publiceres i form af bøger, som man køber i boghandler. Skal disse også uddeles gratis til hvem der måtte ønske det? Hvad med lærebøger? På universitetet leveres der forskningsbaseret undervisning. Må forfattere til universitetslærebøger ikke tjene penge på at sælge disse bøger?

  • 0
  • 0

Til idealisterne i denne tråd: Megen forskning publiceres i form af bøger, som man køber i boghandler. Skal disse også uddeles gratis til hvem der måtte ønske det? Hvad med lærebøger?

For mange mange år siden blev der opnået forlig med bogforlag, der gjorde det muligt for alle biblioteker at låne alle bøger ud til alle mennesker - i princippet. - Denne ordning har været til umådelig fordel for både publikum, forfattere og forlag i alle de udviklede lande, hvor en sådan ordning er etableret.

Bøger og andre papirmedier mister stadigt - relativt set - betydning i spredning af tilgængelig viden. Jeg anser denne debat som en af mange på vej mod en ny aftale, der på en eller anden måde gør, at al nedskrevet viden - undtaget selvfølgeligt personværnet viden og forretningshemmeligheder - igen bliver tilgængeligt i dagens (søgbare) "standart". - En eller anden form for abonnementordning, hvor afgiften f.eks. betales som et lille beløb af det årligt nedlastede sideantal, kan alle tjene på.

Jeg må igen pege på mit eget eksempel, hvor jeg altså ved et tilfælde fik nedlastet 2000 rapporter med mange flere sider, hvoraf jeg ved elektronisk søgning havde brug for nogle få titals sider. - Det burde ikke koste meget, men hvis jeg skulle have købt alle 2000 rapporter, ville det have været umuligt.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Vi taler om den situation at forskerens løn, udstyr, husleje, m.v. er betalt af det offentlige, helt eller i væsentlig grad, ad den ene eller den anden kanal.

Dette bør vel også dække rimelige udgifter til dokumentation, offentliggørelse i anerkendt tidsskrift, data-arkivering, og hvad der ellers måtte være relevant. Og sådan gør man jo allerede, f.ex. i form af page-charge til tidsskrifterne. I hvert fald indenfor nat-vid, hvor de jo tidligere har udført et betydeligt typografisk arbejde, og selvfølgelig mange andre opgaver.

Hvorvidt alle skal have "åben adgang" til dokumentationen har ikke nødvendigvis noget at gøre med hvordan dens offentliggørelse skal finansieres. Der er vel ikke noget til hinder for at man fortsat betaler et kompetent publicerings-foretagende et rimeligt honorar som svarer til den ydelse de leverer. Hvis man værdsætter det, og mener at man får bedre peer-review, bedre markedsføring, bedre web-service, etc., så siger markedet vel også at man i rimelig grad betaler mere for det.

Men de færreste private, skoler, virksomheder etc. har råd til at betale $35 hver gang de downloader 4 sider der dokumenterer forskning alle har været med til at betale for. Det kan vist ikke engang kaldes et "rimeligt symbolsk beløb". Og det er vist også det den amerikanske regering, EU, og andre mener.

  • 0
  • 0

I humaniora og samfundsvidenskab findes op mod 25 % forskere, som ikke får løn fra en forskningsinstitution. Er det rimeligt, at en arbejdsløs Phd.'er, pensioneret professor eller gymnasielærer skal betale 170.000 kr. eller mere for at få udgivet den bog han har arbejdet på i mange år? Er det i det hele taget rimeligt, at det er frembringerne, som skal betale. Er det ikke meget mere rimeligt, at det er brugerne?

  • 0
  • 0

I humaniora og samfundsvidenskab findes op mod 25 % forskere, som ikke får løn fra en forskningsinstitution. Er det rimeligt, at en arbejdsløs Phd.'er, pensioneret professor eller gymnasielærer skal betale 170.000 kr. eller mere for at få udgivet den bog han har arbejdet på i mange år? Er det i det hele taget rimeligt, at det er frembringerne, som skal betale. Er det ikke meget mere rimeligt, at det er brugerne?

Kære Jørgen!

Jeg bliver mere og mere forvirret. Det siges her fra forskellig hold, at næsten alle, der har brug for forskningslitteratur, alligevel har gratis tilgang til den via deres insitut eller på biblioteket - og at der næsten ikke er brugere af den gratis adgang, der allerede findes på nettet. - Hvordan skal det da have indflydelse på de nævnte fattige forskeres økonomi, der gerne vil have deres bøger udgivet?

Med et bedre udbygget digitalt bibliotek vil det så ikke blive langt billigere at udgive i forhold til en bog i papir - hvilket jo nu er nødvendigt for at få den tilgængelig på biblioteket? - For det er vel det, forfatteren vil med en bog? - Få den tilgængelig for flest muligt?

Med de priser, der er på enkeltartikler og bøger, er der ingen private eller små firmaer, der har råd til at betale tusindvis af dollar for at bladre igennem en hov, for at se, om der er noget man kan have brug for - ja allene turen til biblioteket - hvor man i en hvis grad tilmed først skal bestille bøgerne - kan være en - i praksis - umulig hindring. - Ville der da ikke både være en større mulighed for en forfatter både at få sit værk kendt af langt flere ved en åben digital udgivlese - og burde der ikke også kunne åbne sig en mulighed for at få en lille betaling, der kan afhjælpe de små udgifter ved en digital pressentation i forhold til de store udgifter ved en bog?

  • Dette dit voldsomme engagemet forstår jeg ikke - eller er det dig, der ikke forstår, hvad vi mener?

Mvh Peder Wirstad

PS: For øvrigt må udgifternes sum jo være den samme, hvad enten, det er udgivernes institut eller læsernes institut ,der skal betale for hhv. udgivelse eller læsning. - Kan man da ikke spare abonnementerne og betale udgivelserne i stedet?

  • 0
  • 0

I humaniora og samfundsvidenskab findes op mod 25 % forskere, som ikke får løn fra en forskningsinstitution. Er det rimeligt, at en arbejdsløs Phd.'er, pensioneret professor eller gymnasielærer skal betale 170.000 kr. eller mere for at få udgivet den bog han har arbejdet på i mange år? Er det i det hele taget rimeligt, at det er frembringerne, som skal betale. Er det ikke meget mere rimeligt, at det er brugerne?

Hmm - der er ikke meget af det Jørgen her skriver om som er relevant for det OpenAccess debatten i Danmark handler om - nemlig om vi i Danmark lige som flere andre steder i verden skal sørge for at vores forskningsråd og bevilligende myndigheder forlanger, at forskningsartikler fra projekter, de støtter, skal være tilgængelige via grøn Open Access.

VH Anders

  • 0
  • 0

[/quote] ... skal sørge for at vores forskningsråd og bevilligende myndigheder forlanger, at forskningsartikler fra projekter, de støtter, skal være tilgængelige via grøn Open Access.[/quote]

Hvis de bevilgende myndigheder forlanger det, skal de huske at øge bevillingernes størrelse tilsvarende, for hvis tidsskrifterne ikke kan få dækket udgifter til de opgaver, som de udfører, kommer forskerne til at betale mere for at publicere.

Og til de debattører, som forestiller sig at man kan undvære redaktører: Se her: http://vadlo.com/cartoons.php?id=23

  • 0
  • 0

Tak til Anders Nørgård for forslaget til finansieringen af OA. Nemlig at vi tager pengene fra forskningsbevillingerne.

Det betyder så, at der bliver mindre og/eller dårligere forskning.

Men giver OA så meget merværdi, at det i det hele taget er det værd?

  • 0
  • 0

Hej Inga,

Hvis de bevilgende myndigheder forlanger det, skal de huske at øge bevillingernes størrelse tilsvarende, for hvis tidsskrifterne ikke kan få dækket udgifter til de opgaver, som de udfører, kommer forskerne til at betale mere for at publicere.

Du læste vist ikke hvad jeg skrev (det gjorde Jørgen heller ikke). Grøn open access involverer ikke nogen ændring i betaling for at publicere.

VH Anders

  • 0
  • 0

Grøn Open Access er ufinansieret. Den betyder opsigelse af abonnementer. De smalle tidsskrifter - danske og små specialområder - vil blive hårdt ramt. Blot 20 % abonnementsnedgang betyder ophør for tusinde af tidsskrifter.

Resultat: Færre muligheder for at publicere Dårligere kvalitet De store udgivere styrkes, når små konkurrenter forsvinder

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten