NKT-direktør: »Der skal meget til at opveje sprog, skat og dårligt vejr«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

NKT-direktør: »Der skal meget til at opveje sprog, skat og dårligt vejr«

NKT har været med hele vejen. Fra 1890'ernes gryende industrialisering i København til nutidens globale markedsplads. Men i de sidste to årtier har omvæltningerne været uden sidestykke i virksomhedens historie:

»For 20 år siden lå 85 procent af vores omsætning i Danmark, i dag er det bare 15 procent. I den korte periode er vi gået fra at være en national virksomhed til at blive global spiller.«

Sådan beskriver administrerende direktør i NKT Thomas Hofman-Bang voldsomheden i omvæltningerne. Globaliseringen har for længst lagt billedet af en lokal dansk industrivirksomhed i graven. I dag er NKT en virksomhed, der nøgternt vurderer, hvor i verden det bedst kan betale sig at forske, udvikle og producere: Danmark, Tyskland, Tjekkiet, USA, Kina, Brasilien eller et helt syvende sted? Valget falder på den lokalitet, som opfylder flest af NKT's krav.

Vi har spurgt Thomas Hofman-Bang, hvad der skal til, for at NKT vælger Danmark, og hvordan vi kan blive attraktive at placere produktion i også for andre virksomheder:

»Det handler selvfølgelig om rammevilkår. Hvad er lønomkostningerne? Kan vi få medarbejdere med de rette kompetencer? Er der adgang til viden i samfundet og hvad med logistik og stabilitet? Der bliver talt meget om produktivitet, men produktivitet indeholder mange komponenter. For eksempel evnen til at omsætte viden til produkter. Alt det skal spille sammen,« siger han.

****## Vi har sovet tornerosesøvn

**Hvorfor bliver Danmark ofte fravalgt, når det gælder produktion?

»Vi har desværre sovet tornerosesøvn. Vi er blevet magelige og har skabt et samfund, hvor den offentlige sektor fylder for meget. For eksempel har den offentlige sektor suget alt for meget kvalificeret arbejdskraft til sig. Det er dygtige mennesker, som meget hellere skulle være ude i industrien og skabe værdi og eksportindtægter. I stedet er vi blevet et samfund, hvor alle fokuserer på at gå hjem klokken 16:00.«

Hvad skal vi så satse på for at skabe mere værdi til samfundet?

»Selvfølgelig handler det om uddannelse og mere videnindhold i produkterne. Vi skal være i high-end-markedet, for vi kan ikke konkurrere på det løntunge og masseproduktionen. Derfor skal vi fokusere på nicher, hvor vi kan være markedsledende. Dem har vi heldigvis allerede nogen af, for eksempel høreapparater, medikoteknik, enzymer og vindkraft. Det er 'strongholds', som vi skal værne om,« siger han.

Thomas Hofman-Bang tror ikke på strategien om at udpeger en vinderbranche. I stedet skal man kigge på megatrends, for eksempel bæredygtighed. Det er en vej, som NKT følger, og som mange andre danske virksomheder også kan kaste sig over:

»På miljø og energi har vi allerede en god position. Lad os da udnytte den maksimalt,« siger han.

Vi kan godt producere i Danmark

NKT har for nylig besluttet at starte en helt ny produktion i Danmark. Det drejer sig om signalkabler til jernbaner. Produktionen skal ske på den eksisterende fabrik i Asnæs. Her er der tidligere blevet produceret elkabler, men presset fra lavtlønslande, især Kina, har været for stort til at bibeholde en rentabel produktion. Derfor er en del af produktprogrammet blevet lagt om for at får plads til de mere avancerede signalkabler.

Hvorfor blev det Danmark?

»Først og fremmest ved vi, at de danske jernbaner skal i gang med et enormt udskiftningsprojekt, og der vil vi gerne være leverandør af signalkabler. Det taler for at have produktion i nærheden. Med det som udgangspunkt kan vi byde ind på lignende projekter i både Tyskland og Frankrig,« forklarer han

Asnæs på Sjælland er ikke det eneste sted, hvor NKT udvider. For nylig blev en helt ny fabrik til produktion af højspændingskabler åbnet - i Köln, et af de dyreste steder i verden at producere. Men især de højt kvalificerede medarbejdere på den eksisterende fabrik fik NKT til at vælge Tyskland frem for at flytte produktionen til områder med lavere lønninger.

I det hele taget kigger NKT meget efter, hvad der sker i Tyskland for tiden.

Hvad kan vi lære af tyskerne lige nu?

»Tyskerne har været dygtige til at holde lønnen i ro, også da det gik fremad. Det kommer dem til gode nu. I dag vurderer vi, at det er 15 procent billigere at producere i Tyskland end i Danmark. Samtidig har Tyskland værnet om deres renommé for teknologi og kvalitet,« siger Thomas Hofman-Bang og afslører, at når NKT skal sælge højspændingskabler eller andet i Kina, så er NKT et tysk firma.

»For kineserne kan godt lide at købe tysk kvalitet,« som han siger.

Men hvordan skal vi beholde arbejdspladser i Danmark?

»Der skal altså meget til at opveje sprog, skat og dårligt vejr. Men vi kan starte med at satse på de dyder, vi allerede har vist fungerer: Højt videnindhold i produkterne, så lønkronerne er mindre vigtige, høj innovationsgrad, omstillingsparathed og fleksibilitet. Det kræver dygtigt uddannet ingeniører og attraktive rammebetingelser for virksomhederne. Vejret kan vi ikke rigtig gøre noget ved, siger Thomas Hofman-Bang.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Vi har desværre sovet tornerosesøvn. Vi er blevet magelige og har skabt et samfund, hvor den offentlige sektor fylder for meget. For eksempel har den offentlige sektor suget alt for meget kvalificeret arbejdskraft til sig. Det er dygtige mennesker, som meget hellere skulle være ude i industrien og skabe værdi og eksportindtægter. I stedet er vi blevet et samfund, hvor alle fokuserer på at gå hjem klokken 16:00.«

..og derfor kan man ikke bare STEMME sig til mere velfærd

Vi må være mere flittige, arbejde mere, fatte at kun af eget arbejde udspringer samfundets velfærd - og at erkende dette øger eget selvværd og dermed arbejdsglæden

  • 2
  • 0

For eksempel har den offentlige sektor suget alt for meget kvalificeret arbejdskraft til sig.

.

Der synes dog at være bred enighed om, at det ikke i dette tilfælde er Folkeskolen, der er den primære synder :o)

  • 2
  • 0

AE: Venstres forslag om nulvækst i den offentlig sektor frem til 2020 vil udhule velfærden med 30 milliarder.
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-357...

..altså penge = velfærd, dog kun når produktet købes ved det offentlige?

Nej faldende lyst til værdiskabelse udhuler vores velfærd, fordelingspolitiken indenlands, mellem EU lande, og nu globalt via UN's "klimapolitik" gør det ikke bedre, ej heller stigende energipriser pga. ditto

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten