På nordkraft var den eksisterende stålkonstruktion der bar elektrofiltrene helt utrolig stiv og med umiddelbart fine store søjler, men da søjlerne ikke skulle bære særlig meget vægt, var der ikke nær den sammen mængde armering i som man måtte forvente. Så da man satte armeringssøgerens magnetfelt igang var der ikke så meget som forventet, og slet ikke nok ift. gældende krav.

Stålet er ikke forstærket, for der var bæreevne nok til den ekstra last og ikke de samme krav til stivhed. Elektrofiltre er på trods af deres størrelse mere skrøbelige end gymnastiksale, men de vejer trods alt ikke det samme som et 3 etagers hus med gymnastik sale, som blev hængt op i loftet.

Funderingen var også fin, fordi kedler til et kraftværk er voldsomt tunge og kræver tungt grej at flytte rundt på, hvorimod gymnaster ikke vejer så meget eller kræver det helt tunge grej.

Det er en lille borekerne (cylinder) på 10-15 cm. Det betyder ikke noget i en massiv betonkonstruktion

det er da dumt at hoppe over, hvor gærdet er højest.

Det er dumt at bygge et gærde med et lokalt minimum...

ogen har forsøgt at slippe omkring hvor gærdet er lavest

Ja, nu er jeg maskin mand, så derfor spørger jeg lidt dumt: Kan man ikke bare fylde noget nyt "kvalitets" beton i hullet igen?

Hvem i Kommunen tør sætte sin underskrift på at den bygning er sikker?

Det skal Kommunen heller ikke, ansvaret er alene bygherrens, der skal dokumentere at bygningen er sikker.

at slippe omkring hvor gærdet er lavest

C-thrue søger på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=0cAJtw6KVlI

Da man ville ændre Nordkraft i Aalborg, stod man med en betonkonstruktion, der kunne klare ekstreme belastninger, også dynamiske. Men da man ikke kunne finde designbeskrivelserne, besluttede man at lave en helt ny bærende konstruktion til at bære den gamle (der jo kunne klare opgaven selv). Med denne viden, hvordan kan man så egentligt drømme om at benytte en konstruktion, som man nok har tegninger og beskrivelser på, men for hvilken man ved, at beskrivelserne ikke holder stik?

Man kan nemt identificere armeringens størrelse og placering ved brug af armeringssøgere. Mon ikke de kontroller det i samme ombæring.

Tak! Hvordan virker sådan en armeringssøger?

Røntgenanalyse af hele konstruktionsele,enter var en del af undervisningen i Advanced Concrete Technology i London i 1979.

Man kan nemt identificere armeringens størrelse og placering ved brug af armeringssøgere. Mon ikke de kontroller det i samme ombæring.

Hvem i Kommunen tør sætte sin underskrift på at den bygning er sikker?

Måske røngten? ... bare et gæt

Nu er der tvivl om hvem der er skyld i misæren, men hvis det ikke blot er på betonværket men også på byggepladsen at nogen har forsøgt at slippe omkring hvor gærdet er lavest, så kunne man forestille sig at armeringsjern heller ikke var som de skulle være.

Og så er spørgsmålet: Hvordan tjekker man at der er de armeringsjern der skal være på en ikke-destruktiv måde? Ultralyd?

Søjlen bliver svækket i det øjeblik kernen bores ud, og der går noget tid inden den nye beton hærder - i den periode er konstruktionen yderligere svækket. Om der er behov for midlertidig understøtning, er der sikkert nogen der regner på. En anden bekymring er, om de kommer til at kappe armering ved udtagelse af betonkerner, som er noget besværligere at udbedre.

Ja, nu er jeg maskin mand, så derfor spørger jeg lidt dumt: Kan man ikke bare fylde noget nyt "kvalitets" beton i hullet igen?

Det bliver interessant at se hvem der melder sig som lejere hvis byggeriet en dag bliver færdigmeldt.

Hvorledes udtager man borekerner i søjler, som er under mistanke for at være for svage, uden at svække dem yderligere?