Nissan påstår at kunne genanvende 98 procent sjældne jordarter fra elbilers motorer

Nissan solgte den første Nissan Leaf helt tilbage i 2010. Illustration: Eirik Helland Urke

Japanske Nissan hævder at have løsnet endnu en løkke i den gordiske knude, der udgør den grønne revolutions glubske ressourceforbrug.

Ifølge selskabet er det lykkes at genanvende næsten alle - 98 procent - af de sjældne jordarter, som indgår i motorer, som bliver kasseret på fabrikken, fordi de ikke overholder produktionsstandarderne.

Det sker ikke ved at skrue motoren fra hinanden igen, men ved at smelte den ved 1400 grader celsius sammen med blandt andet råjern. Den smeltede masse tilføres jernoxid, som oxiderer de sjældne jordarter.

Læs også: Elbilbatterier rammer miljøet: Her er konsekvenserne

Boratbaseret flux bruges til at opløse dem, hvorefter de flyder op og relativt nemt kan "skimmes" af, skriver Interesting Engineering med udgangspunkt i Nissans egen pressemeddelelse.

Indtil videre er der kun tale om forsøg, som Nissan nu vil udvide og opskallere, lyder det fra bilfabrikanten, med målet at »udvikle teknologien til praktisk anvendelse«.

Kina sidder på de sjældne jordarter

Det er uklart, hvornår Nissan forventer at kunne bruge teknologien i faktisk produktion, men idet den er halvt så tidskrævende som den eksisterende metode, er det sandsynligt at det prioriteres.

Den nuværende tilgang kræver nemlig, at de sjældne jordarts-magneter afmagnetiseres og afmonteres, før materialerne kan genanvendes.

I mellemtiden hævder bilfabrikanten at have sænket behovet for sjældne jordarter som neodymium og dysprosium med 85 procent i produktionen af deres nye elbiler, sammenlignet med en af de første Nissan Leaf fra 2010.

Imens der særligt har været fokus på den ekstremt vandkrævende litiumproduktion i Sydamerika og Congos kobolt-børnearbejdere, når det angår elbilernes batterier, kommer de sjældne jordarter, som blandt andet bruges i motorerne magneter, med deres egne udfordringer.

Læs også: Boom i elbiler sætter turbo på miljøkatastrofer og børnearbejde

Dels er der en stor miljøproblematik, når det gælder udvindingen og særligt forædlingen af dem.

Men geopolitisk er de også en hovedpine for Vesten, idet Kina sidder på stort set hele forsyningskæden af det, som de kommende år bliver en mere og mere kritisk ressource.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Artiklen får nærmest elbiler til at lyde som en total miljøkatastrofe. Al produktion er ressourcekrævende og vi bør derfor søge at minimere vores alles forbrug så meget som muligt, så det er super godt, at Nissan gør en indsats her.

Elbiler skal imidlertid ikke ses som "elbil eller ingen bil", men derimod "elbil eller benzin/dieselbil", og i den sammenligning sparer elbilen vores planet for et enormt resourceforbrug. Artiklen kunne med fordel inkludere en kort opsumering på det ressourceforbrug en benzin/dieselbil står for i dens levetid.

  • 28
  • 3

Elbiler skal imidlertid ikke ses som "elbil eller ingen bil", men derimod "elbil eller benzin/dieselbil", og i den sammenligning sparer elbilen vores planet for et enormt resourceforbrug.

Enig ... desuden er det væsentligt at påpege at "Sjældne jordarter" er deres navn - og: "Modsat hvad antydes af deres navn er de sjældne jordarter faktisk ikke sjældne. De er derimod svære at udvinde, hvilket gør dem værdifulde" (wikipedia).

  • 17
  • 0

Elbiler skal imidlertid ikke ses som "elbil eller ingen bil", men derimod "elbil eller benzin/dieselbil", og i den sammenligning sparer elbilen vores planet for et enormt resourceforbrug

Produktions mæssigt er elbilen en større miljø katastrofe end end ICE bil. Batteriet kræver rigtig meget vand fra områder som i forvejen er tørke ramt, og det bruger - ligesom med elmotoren - nogle ret sjældne metaller som bliver udvundet under kedelige forhold som i den grad er med til at ødelægge miljøet. CO2 udledningen ved produktion af elbil også langt højere, men det bliver hentet hjem efter et par års forbrug.

de sjældne jordarter faktisk ikke sjældne

Kobolt findes kun i Congo og lithium findes stort set kun i et lille område i sydamerika. Det vil jeg nu karakterisere som rimelig sjældent.

Det fremmer næppe elbilens sag at man forsøger at nedspille disse ting og lade som om at bare man har en elbil så er alt fryd og gammen. Elbilen har, ligesom alt andet der skal produceres, et betydeligt impact på miljø og klima, og desværre i lande som i forvejen er rigtig hårdt ramt. Argumentet med at "det er bedre en ICE" er sgu lidt slidt, og kan ikke bruges til noget som helst hvis CO2 stadig stiger og tørken stadig bliver mere udbredt.

Det ville være langt bedre at man anerkendte problemerne og så reelt tog det med i beregningerne så man ved hvad man har med at gøre. Hvordan skal man ellers forbedre det? Prøv fx at find ud af hvor meget vand der egentlig går til for lithium produktion eller præcis under hvilke forhold Kobolt bliver udvundet. Det er rimelig svært at få det oplyst. Det tætteste jeg er kommet er 0.2 tons vand/KWh men nogen siger 20 tons/KWh så hvad er rigtigt.

  • 6
  • 25

Prøv fx at find ud af hvor meget vand der egentlig går til for lithium produktion

Litiumproduksjonen er jo veldig miljøvennlig. En tar opp fuktig saltmasse fra en saltsjø som inneholder forholdsvis mye litium og legger den til tørk (soltørking) noen måneder. Vannet fordamper og kommer etter hvert tilbake som regn i det samme området. Hva er så galt i dette?

Kan også legge til at en utmerket kan lage batterier både uten litium og kobolt! Og som andre også nevner, det meste av batteriene vil etter hvert bli resirkulert. Men for mange er det viktigere å påpeke (ofte innbilte) problemer enn å løse dem!

  • 16
  • 1

Kobolt findes kun i Congo og lithium findes stort set kun i et lille område i sydamerika. Det vil jeg nu karakterisere som rimelig sjældent.

Det er nu så ikke helt korrekt, da der faktisk også er store forekomster af kobolt andre steder i verden, eksempelvis Australien og Canada - men ind til videre har det været i Congo det meste er blevet udvundet, under forhold vi ikke kan være bekendt.

Men det har mere noget med minedrift og mineejere at gøre, end råstoffet som så, hvorfor det vigtigste er at blive ved med at have fokus på vilkårene - selv om det så betyder at vi skal betale mere for kobolten (og mineejerne tjener mindre).

Tilsvarende er lithium meget almindeligt forekommende på det meste af kloden, men her har det endnu en gang været et par (mere eller mindre) ulande der har stået for en produktion der ikke har gavnet lokalbefolkningen, tværtom.

Og de problemer skal selvfølgelig adresseres, og der er ved at komme mere og mere bevisthed omkring det - og selvfølgelig skal (visse) elbilejerne være realistiske om at der også er en bagside af mønten, fuldstændig som der er bagside af mønten fsva. ICE biler.

Omvendt så sker der så meget inden for batteriudvikling, så min formodning er at lithium batterier kun er et mellemskridt på vej mod billigere, renere og mindre brandfarlige batterier.

Men når der her tales om sjældne jordarter, så er det nu slet ikke kobolt og lithium der tales om, men (primært) neodym der benyttes til motorenes magneter, og som faktisk også godt kunne udvindes på Grønland - men det er jo så gået hen og blevet et politsk betændt spørgsmål.

Artiklen kunne med fordel inkludere en kort opsumering på det ressourceforbrug en benzin/dieselbil står for i dens levetid.

Problemet er her, at vi har jo endnu ikke reelt viden nok om levetid, og selv om Tesla er gode til at lave batterier, så er det stadig en amerikansk bil, og andre har lidt mindre held med deres batterier - og ja i fremtiden vil det nok være muligt at genbruge batterierne, men der er et stykke vej endnu, så derfor vil der være rigtig mange gætterier og spådomme omkring levetid, som gør at vi slet ikke er der endnu hvor vi kan sætte et LCA regnestykke op.

  • 13
  • 0

Jeg er ret sikker på at landbefolkningen i Bolivia, Chile og Argentina ikke er specielt enige med dig i det udsagn.

Faktisk er det et ret usympatisk og uempatisk.

Ditt innspill her tyder på manglende kunnskap. I stedet for falsk moralisering kunne du ha bidratt til en opplyst diskusjon. Bolivia's produksjon av litium er knapt målbar. Australia er størst med 40.000 tonn, deretter Chile med 18.000, Kina med 14.000 og Argentina med 6.200 tonn (2020-tall). Boliva ønsker sterkt å bli en stor litium-produsent, men hindres av mangel på politisk stabilitet og dårlig lønnsomhet. Deres største kilde er Salar de Uyuni som ligger på 3.600 meters høyde med tilsvarende lave temperaturer og lav grad av fordamping (en er avhengig av naturlig fordampning, altså sollys og høye temperaturer).

I Chile er de naturligvis glade for å ha en stor litium-produksjon som gir både arbeisplasser og bra med eksportinntekter. Mest litium tas ut fra Atacama-saltsjøen som ligger i et ørkenområde, så godt som uten dyre og planteliv og i 2.300 meters høyde. Det bor naturligvis så godt som ingen mennesker der (unntatt de som jobber med utvinningen). Litiumsproduksjon skjer ca i midten av den 30.000 km store saltsjøen (100 x 80 km). Saltsjøen har ingen vannveier ut fra sjøen (elver, bekker). Det pågår en diskusjon om hva som produksjonen kan føre med seg, men det virker som at det så langt er manglende kunnskaper med hensyn til å trekke konklusjoner.

Christian Nobel må gjerne komme med utfyllende informasjon som veileder framfor å villede!

  • 14
  • 1

Ditt innspill her tyder på manglende kunnskap.

Læs og forstå!

Jeg anfægter ikke hvem der producerer mest, men jeg gentager gerne:

"Jeg er ret sikker på at landbefolkningen i Bolivia, Chile og Argentina ikke er specielt enige med dig i det udsagn."

https://www.washingtonpost.com/graphics/bu...

Jeg er godt klar over at det er bedre andre steder i verden, men det er altså kvalmende med den selvfedme nogen lægger for dagen, så de kan pudse deres grønne glorie og ellers være fløjtende ligeglade med andre mennesker

Og dette er også interessant læsning:

https://www.weforum.org/agenda/2017/11/bat...

  • 2
  • 7

Kobolt findes kun i Congo

Forkert. To tredjedele kommer fra Congo ifølge cobaltinstitute.org. Og 9% af dette er fra såkaldte ‘artisanal miming’, altså manuel minedrift. Tallet var 20% for et par år siden. Så det er et problem, som går den rette vej.

I øvrigt, af de 57% af kobolten, som bruges til batterier, udgjorde elbilsbatterier 42% i 2018, dvs. 24%…. Hmmm, burde der så egentlig ikke være ca. 3 gange så meget IKKE-elbils-relaterede brokkerier og hysteri om koboltproduktionen end der er om kobolt til elbilbatterier?? ;-)

  • 19
  • 1

"Jeg er ret sikker på at landbefolkningen i Bolivia, Chile og Argentina ikke er specielt enige med dig i det udsagn."

https://www.washingtonpost.com/graphics/bu...

Jeg er godt klar over at det er bedre andre steder i verden, men det er altså kvalmende med den selvfedme nogen lægger for dagen, så de kan pudse deres grønne glorie og ellers være fløjtende ligeglade med andre mennesker

Og dette er også interessant læsning:

Men du gidder altså ikke selv å underbygge med egne argumenter/ord hva som er galt med de to av mine innlegg du har reagert på.

Fra debatt om vindkraft på land i Norge, kjenner jeg den håpløse mangelen på faktisk og kvantitativ argumentasjon. Det aller meste av påstander mot vindkraft er er enten direkte feil eller en overdimensjonerer problemer enormt (grunnvann blir ofte ødelagt, verdens bestand av mygg i fare, bladene har kort levetid, enorm fugledød pga vindturbiner etc).

  • 13
  • 3

Men du gidder altså ikke selv å underbygge med egne argumenter/ord hva som er galt med de to av mine innlegg du har reagert på.

Sikke noget bullshit.

Jeg opponerede mod dit første indlæg, hvor du fremstiller lithium produktion som rosenrødt, og fortæller at der altså er en bagside af mønten, som bla. går ud over lokalbefolkningen.

Og det har jeg så underbygget med et par links til artikler om det.

Jeg siger ikke at vi skal stoppe med produktionen, men at vi har et etisk ansvar at leve op til i den vestlige verden - og i det spil er det for sjofelt bare at sidde i babelstårnet (eller på en bjergtop) og ignorere de problemer der er, og nedgøre dem der påpeger dem!

  • 4
  • 3

Da elbiler kom frem var der ikke nok lithium i verden til at alle kunne få en BEV. Det er ændret nu, der er lithium nok til at Tesla kan begynde at garantere bæredygtig udvinding (hvad end man så skal lægge i det!).

Så viste det sig at kobolt var problemet, hvis alle skulle have en BEV, hvorefter man udviklede batterier der ikke bruger kobolt! Det førte til at verden største koboltmine der stod for 20% af verdens koboltforsyning blev lukket i 2019: https://energiwatch.dk/Energinyt/Olie___Ga...

Den er så ved at åbne igen.... https://www.bloomberg.com/news/articles/20...

For de sjældne jordarter har Stieldal givet et godt svar i debatten under denne artikel. Her handler det om Dysprosium, men det er ca. samme suppe og løsning: https://ing.dk/artikel/spoerg-fagfolket-hv...

Japan har også gjort krav på et stort havområde hvor bunden skulle være fuld af de sjældne metaller, men hvem ved hvornår de begynder at udvinde det?

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten