

Ejerne af elbilen Nissan Leaf kan inden længe se frem til en ekstra indtægt. Nissan har nemlig sammen med energiselskabet ENEL udviklet en teknologi, som gør elbilen i stand til at oplade batteriet, når priserne på el er lave, og levere energi tilbage til elnettet, når prisen omvendt er høj.
I Danmark har private endnu ikke adgang til den slags prissignaler i husholdningen. Men systemet vil alligevel kunne bruges til at udglatte elforbruget, når store mængder fluktuerende energi fra sol- og vindkraft skaber problemer.
Læs også: Analyse: Elbilejere kan tjene penge på at stå til rådighed for elnettet
De allerfleste elbilejere sætter bilen i opladerstikket, når de kommer hjem, og regner med, at bilen er opladet, når de næste morgen skal køre igen. Hvad der sker med batteriet imens, har ikke den store betydning.
Tanken om, at elnettet i mellemtiden kan udnytte batteriet til at udglatte forbruget på elnettet, har længe været en drøm. Med mere og mere fluktuerende energiproduktion fra vindmøller og solceller bliver prisudsvingene store, og rent teknisk kan det kræve kostbare udbygninger.
Læs også: Nye tal afslører: Mange elbilejere har en backup med forbrændingsmotor
På COP21 i Paris har Nissan og ENEL netop annonceret, at de vil registreres som et energiselskab i Danmark.
Til det danske netmedie Energiwatch siger Francisco Carranza, der er direktør for new business hos Nissan Europe, at målet i første omgang er, at 1.000 Nissan Leaf’s skal bidrage til markedet for reservekraft i Danmark. På den lange bane skal 10.000 elbiler kunne dække hele markedet.
Læs også: Efter omlægning af afgifter: Her er din nye grønne bil
Ejerne af en Nissan Leaf skal bare via en app fortælle, hvor meget Nissan må trække på bilens batteri. Den kapacitet vil Nissan så sælge videre til Energinet.dk. Francisco Carranza forestiller sig, at ejerne vil blive belønnet for ydelsen med for eksempel gratis opladning af biler, gratis el til husstanden og måske på længere sigt en kontant udbetaling.
DTU har deltaget i udviklingen af ladeenheden, og Nissan har leveret to biler til test på DTU til Nikola-projektet. Det fortæller projektleder Peter Bach Andersen:
»Faktisk har vi haft en Nissan Leaf til at stå og deltage i frekvensreguleringen af det danske elnet - det er temmelig unikt i Europa,« siger han.
De første lande, hvor systemet vil blive tilbudt i 2016, bliver Danmark - herefter følger Tyskland og Holland.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Helt enig, det kommer ikke til at fungere, før batteriteknologien er langt mere udviklet og langt billigere end i dag. Og til den tid vil centrale energilagre i sagens natur også være langt billigere end nu.
At foretrække et så kompliceret system, som oven i købet afhænger af forbrugernes vilje til at stille tvivlsom kapacitet til rådighed (inkl. en klækkelig betaling herfor) fremfor simple, centrale energilagre er i min ydmyge optik helt ude i skoven.
Men det vil kræve en del intelligens i netværket, det kan bl.a. ikke nytte at alle lader deres biler op lige så snart de kommer hjem fra arbejde, for udover at forværre spidsbelastningen på det tidspunkt, så vil batterierne allerede være opladede når der indtræffer en overskudsproduktion i de sene nattetimer.
Det vil også kræve, at el-bilerne rent faktisk har kapacitet i overskud (både ind og ud). Alle jeg kender med elbil (selv Teslaejere) er totalt paranoide m.h.t. at lade deres biler op, så snart de har chancen. Det er selvfølgelig svært at spå om fremtiden, men som batterikapacitetn på elbiler er lige nu, tror jeg, det bliver svært at overtale folk til at sælge ud af deres i forvejen begrænsede bil-kWh'er.
Jeg tror ikk epå hele konceptet med biler som lager - imho er det en hype skabt af VE og elbilbranchen. Indtil batterier bliver meget billigere, skal vi kigge på andre måde at store overskydende VE på.
mvh Flemming
Til lagring af overskudsstrøm fra vind og sol vil el-biler aldrig kunne dække behovet. At koble dem som et stort batteri vil være en dråbe i havet i forhold til hvor stor den overskudsproduktion vi vil få mere og mere af i fremtiden er.
Det tror jeg ikke man kan afvise så kategorisk.
Hvis det skulle gå som batterielbilsfortalerne mener, så vil batterielbilerne på et tidspunkt (dvs. før 'aldrig') enten fuldstændigt eller i det mindste i langt overvejende grad fortrænge de andre biltyper - inklusive bybusser, skraldebiler og den slags.
Så vil man samlet set have en stor buffer til at både aftage og især afgive strøm.
Til den tid bør et gennemsnit på 10kW aftagekapacitet for hver husstand ikke være noget problem, altså nemt 10 GW. Evnen til at levere strøm vil være væsentligt større (men derfor over kortere tid).
En effekt i den størrelsesorden kan ikke blive 'en dråbe i havet'.
Men det vil kræve en del intelligens i netværket, det kan bl.a. ikke nytte at alle lader deres biler op lige så snart de kommer hjem fra arbejde, for udover at forværre spidsbelastningen på det tidspunkt, så vil batterierne allerede være opladede når der indtræffer en overskudsproduktion i de sene nattetimer.
Elbiler som Tesla Model S med forudbetalt opladning kan heller ikke indgå i buffernetværket, da det ville tillade at man kunne trække omtrent ubegrænsede mængder gratis strøm ud af leverandøren.
Endeligt skal elnettet fungere også med decentral leverance.
må da gøre det til en skidt forretning for bilejerne?
Derfor havde det været en bedre idé at vente til bilejeren ikke længere skal bruge batteriet. Batterier slides, og mens de sidder i bilen bør de bruges til kørsel, i stedet for at forringe køreoplevelsen.
Når batteriet er slidt til under acceptabel kapacitet, tager man hen til mekanikeren og får det byttet til et nyt batteri. Det gamle købes af energiselskabet til at sætte det i en stationær opstilling, hvorefter det kan sidde der i nogle år til, det er slidt helt op.
Der er ikke noget decideret problem ved at lade frekvensen flyde (jeg har hørt at i Rusland kan den svinge med op til 2-3 Hz til hver side)... Det betyder bare at hastigheden på motorer og pumper ændre sig efter frekvensen (ikke hvis der er en frekvensomformer imellem) og at det net man ser ind i, hele tiden ændre værdier (gælder f.eks. for beskyttelsesudstyr på højspændingsnet). Støjbillede kan også varierer, men det kan jo både resulterer i mere støj og mindre støj... For den private kunde der kun har glødepære og AC/DC konverter tilsluttet , har det ikke den store betydning (så længe uret synkroniseres automatisk og ikke følger frekvensen og man naturligvis ikke har et gammelt billederørsfjernsyn)... Det kan være lidt udfordrende for en fabriksarbejder når transportbåndet hele tiden svinger i hastighed med plus/minus 6 %I sig selv betyder frekvensen ikke særlig meget, USA kører jo med 60Hz, så der må være andet som gør det muligt at bruge frekvensen som styring.
At de i USA køre med 60 Hz og at vi køre med 50 Hz har ingen betydning, bare det gøres det hele tiden...
Og så får du thumbs down? Bare for at skrive noget vi alle gennem tiden har tænkt, lige fra den gamle havelåge af en cykel til motionscenter et redskaber, alt kan leverer energi i større eller mindre grad, og jeg har selv planer om noget lignende til min ladcykel, så får de mobile enheder energi derfra så et ok herfra.
Er det fordi Tesla hedder Nikola til fornavn? Eller er NI en del af Nissan, og hvad er resten så?
Jeg tror der bliver rodet rundt i begreber her.
Først tales der om at udglatte overskudsproduktion fra vind og sol. Dernæst tales der om at frekvensregulere på nettet. Det er vel to meget forskellige ting?
Der skrives også at 10.000 Nissan Leaf kan dække markedet, og så er der i hvert fald noget galt i artiklen!
Til lagring af overskudsstrøm fra vind og sol vil el-biler aldrig kunne dække behovet. At koble dem som et stort batteri vil være en dråbe i havet i forhold til hvor stor den overskudsproduktion vi vil få mere og mere af i fremtiden er.
Det er muligt man kan bruge dem til regulering af frekvensen men ikke til lagring af landets svingende produktion fra vind og sol.
Ja, her tænkte man at det var en elcykel der fungerede "omvendt", så den ladede batteriet op med rugbrødsmotoren, og så kunne det aflade senere hen..
Man burde kunne oplade sine elcykler og -biler ved motionscentret, så man for udnyttet alle de kalorier, der bliver brændt af...
Den styres ud fra afvigelsen fra centerfrekvensen.Grafen viser at ladning og afladning styres af frekvensen, men er det virkelig et entydigt signal at styre efter.
I sig selv betyder frekvensen ikke særlig meget, USA kører jo med 60Hz, så der må være andet som gør det muligt at bruge frekvensen som styring.
Grafen viser at ladning og afladning styres af frekvensen, men er det virkelig et entydigt signal at styre efter. I sig selv betyder frekvensen ikke særlig meget, USA kører jo med 60Hz, så der må være andet som gør det muligt at bruge frekvensen som styring.
afregningsmåleren sidder ved producenten, på samme måde som afregningen ved forbrugeren sidder ved slutbrugeren. det er denne måling som producenten får betaling for (der kan være noget tillæg/fradrag alt efter om måleren af praktiske hensyn sidder på den forkerte side af et kabel eller en transformer i forhold til tilslutningspunktet. Desuden har netselskabet afregningsmålere over mod andre netselskaber eller over mod Energinet.dk, der hvor energien udveksles.Hvordan erstatter netselskabet dem som får tab ved at transmittere igennem nettet. Altså meget konkret med posteringer osv. hvis du har svaret.
Alt det tab som er imellem producenten og forbrugeren, betaler netselskabet for. Netselskabet skal være tilmeldt et handelsselskab og reelt køber de strømmen der
Handelsselskabet køber energien (mener jeg) 24 timer før den reelt skal bruges, ved at de laver døgnpronose hvor de time for time gætter på næste døgns forbrug. Dette forbrug kan risikerer at varierer meget alt efter om det blæser og der derfor er overskud af energi (batterier lades op) eller om der er vindstille og der derfor er mangel på energi (købes fra batteri), men hvis batterierne ikke er ladet nok op (eller er fulde) så ændres dette billede og handelsselskabet skal derfor både gætte på forventet forbrug, forventet produktion og forventet batteriniveau... I dag skal de kun gætte på forventet forbrug... Elprisen vil ikke være fast, men varierer ud fra disse tre faktorer...Handelsselskaber får da meget lettere ved at tjene penge, hvis elprisen bliver stabiliseret. Iøvrigt betragter jeg nettomålerordningen som en ganske almindelig bestemmelse på alle former på markeder, hvor man også er nødt til at servicere tabsgivende kunder for samme pris som gevinstgivende kunder.
Fordi reservekraftværkerne er kendetegnet ved at de er hurtigt regulerende. De kan hurtigt tilpasse produktionen til et varieret forbrug og produktionsnet... Hvorimod de normale kraftværker helt sikkert vil forsvinde... Men det hele vil afhænge af om batterierne er store nok til ikke at blive fyldt op og ikke at løbe tør for energi... Hvis de kan klare både de daglige udsving og sæsonvariationerne, så ja... Så behøver vi ikke noget reguleringskraftværk... Alternativet er at batterierne vil blive tømt om sommeren og fyldt op om vinteren når der er overskud af vind... Og når de enten er tomme eller fulde, kan de ikke mere bruges til at styre nettet...Du mener fordel for reservekraftværkerne. Det forstår jeg altså ikke. Mit forslag går på at puffe kraftværker det sidste stykke hen og ned i graven hurtigst muligt, så hvis du kunne elaborere lidt hvorfor mere regulerkraft fra batterier og mere produktion fra solceller skulle fordre flere reservekraftværker, så på forhånd tak.
Central styring er til når der er behov for det. Det er der ikke her
Hvis bare prisen på el up og el ned varierer helt frit efter behovet på nettet, så kommer der produkter der kan lade dig styre det meget hurtigt.
Der skal naturligvis være er pris trigger med, enten på el ledningen eller nettet.
Michael Rangaard
Hvordan erstatter netselskabet dem som får tab ved at transmittere igennem nettet. Altså meget konkret med posteringer osv. hvis du har svaret.
Netselskabet tjener jo også penge på bedre tilpasning af udbud og efterspørgsel. Hvergang en vindmølle park må lukke ned falder deres indtægt for at transmittere strøm fra denne eller vindmølle parker, der må stoppe med at producere.
Handelsselskaber får da meget lettere ved at tjene penge, hvis elprisen bliver stabiliseret. Iøvrigt betragter jeg nettomålerordningen som en ganske almindelig bestemmelse på alle former på markeder, hvor man også er nødt til at servicere tabsgivende kunder for samme pris som gevinstgivende kunder. Ambulancekørsel, dankort arrgh fortsæt nu selv den meget lange liste - man tvinger da bare dem som vil levere til at tage det sure med det søde til det bedste for hele samfundet og helst også for kloden.
Du mener fordel for reservekraftværkerne. Det forstår jeg altså ikke. Mit forslag går på at puffe kraftværker det sidste stykke hen og ned i graven hurtigst muligt, så hvis du kunne elaborere lidt hvorfor mere regulerkraft fra batterier og mere produktion fra solceller skulle fordre flere reservekraftværker, så på forhånd tak.
Skoleridtet om at stabilisere nettet forstår jeg altså heller ikke din pointe med, da jeg naturligvis ikke foreslår at hver enkelt ejer af batterier selv bestemmer over hvornår de skal oplade og aflade. Min ide er at det sker centralt, men dog således at ejerne af elbiler der stilles til rådighed fremsætter deres ønske til ladestand.
Er der med vores komplicerede og afgiftsbelagte system ikke mere fornuft i at tilstræbe ødrift og lade bilens batteri bidrage?
Skulle man have natarbejde, solceller som kan lade bilen om dagen og en leaset Leaf, skulle det vel give mening.
Du skriver: ".... og rent teknisk kan det kræve kostbare udbygninger."
Naturligvis kan den semantiske detalje "kan" bortforklare havd som helst.
Men jeg vil nu godt kende kilden til det udsagn ? Er det gamle grå mænd i en styrelse eller protektionistiske monopol-forvaltere ?
Det kan ikke koste kr.10.000 at lave en boks som:
- sikre at effekt ikke løber fra husstanden ud på nettet
- med et ur styre hvornår batteriet aflades til husstanden eller lades
- med en trigger kobler kobler om til netforsyning når batteriet er afladet passende (forudsætter et triggerinterface i bilen).
Hvis vi havde de nævnte trigger-signaler, så kunne det hle automatiseres; indtil da vil ure klare opgaven.
Det lyder som om vi af bagvejen kan indføre at el kan fragtes til og fra en kunde uden at der betales transmission og afgift, og at man først betaler det ved et reelt forbrug.
Hvis vi af vores samlede forbrug skulle betale 103øre i afgift og 70øre i transmission så kunne vi hente og skubbe el lige så tosset vi havde lyst, til den pris strømmen havde lige på det sekund.
Nu kunne alle batteriejere optimere deres forbrug og eller hjælpe med at udglatte vores forbrug hvis det kan betale sig for dem.
Et "elselskab" er lidt mere kompliceret end du lægger op til... Der er netselskabet der driver nettet, de får en indtægt på måleren, men har udgifter til udbygning af nettet (Det vil skulle udbygges en del hvis solcelleparkerne bliver for store) og de skal også afholde tabet i nettet når energien skal flyttes rundt. Der er handelsselskabet der opkøber el fra producenterne og sælger dem til forbrugerne. De får svære ved at forudsige det aktuelle behov (hvor meget energi skal de købe det næste døgn?) og de får ingen fortjeneste på dem der er under nettomålerordningen, men skal stadig kunne leverer energi når der er mangel (dyr elpris) eller sikre at der er nok der vil modtage den billigt når produktionen er for stor (billig el). Og så er der de større producenter (vind, sol, kraftvarme, udland m.m.) der får svært ved at byde ind på marked eller i det hele taget planlægge deres produktion. Det vil selvfølgelig være en fordel for reservekraftværkerne... Til sidst er der Energinet.dk der har balanceansvaret, de spare selvfølgelig på frekvensreguleringen, men skal stadig garanterer at den reaktive effekt er afbalanceret og at kortslutningsniveauet er fornuftigt... Punktet med kortslutningsniveauet kan ende ved netselskabet hvis spændingskvaliteten ikke kan overholdes...Gevinsten for elselskabet er målerindtægten og bedre balancering af grid samt billigere elindkøb og mulighed for at skrotte dyre kraftværker, og deres udgift er tab af provenu. For staten er der lidt provenu tab, men til gengæld forbedres betalingsbalancen og økonomien for ejere af vindmøller, solceller og elbiler som så med multiplikatoreffekter nok giver et pænt netto overskud. Desuden overholder vi meget lettere vores internationale forpligtelser og der er da også en del jobs i dette.
Netselskab, handelsselskab og produktionsselskab kan være i samme koncern, men må ikke være i samme elselskab...
Det største problem er nok de økonomiske strukturer, der forhindrer dannelsen af et sådant virtuelt "kraftværk".
Genindfør nettomålerordningen for solcelleejere uden begrænsning på størrelse af anlæg, hvis de også stiller et batteri til rådighed, så ville private med solceller/batteri både pristrykke markedet, ramme plet med el til dagligt forbrugs peak og hjælpe med at oplagre overskudsel fra vindmøller. Tillad at opkobling af deres elbil gælder for at stille batteri til rådighed.
Gevinsten for elselskabet er målerindtægten og bedre balancering af grid samt billigere elindkøb og mulighed for at skrotte dyre kraftværker, og deres udgift er tab af provenu. For staten er der lidt provenu tab, men til gengæld forbedres betalingsbalancen og økonomien for ejere af vindmøller, solceller og elbiler som så med multiplikatoreffekter nok giver et pænt netto overskud. Desuden overholder vi meget lettere vores internationale forpligtelser og der er da også en del jobs i dette.
Jeg ved at denne ide har været længe kendt på DTU og der er flere der har undersøgt den. Noget af arbejdet ligger i at forstå/implementere ISO standarden for kommunikation mellem ladestander og bil, og dette projekt var et af dem der vandt Elektroprisen.
Jeg slog det lige op (se https://www.elektro.dtu.dk/english/News/2015/10/Elektroprisen-2015?id=e497f764-f0fb-45a9-84d2-5ebd98783bae), det er "Christian Thorseth Blach, MSc, received the prize for his master thesis project "IEC / ISO 15118 - Implementation of the Smart Grid for electric vehicles", which he completed at DTU Electrical Engineering, Center for Electric Power"
Ja, her tænkte man at det var en elcykel der fungerede "omvendt", så den ladede batteriet op med rugbrødsmotoren, og så kunne det aflade senere hen...
må da gøre det til en skidt forretning for bilejerne?
"Nissan gør bilbatteri til kraftværk" er ikke rigtigt, hvad Nissan har gjort er at lave bilerne til el-lager.